Formidlingsaftale for udlejning

Relaterede dokumenter
UDLEJNINGSAFTALE. mellem. Lalandia A/S og (navn) er indgået følgende udlejningsaftale vedrørende feriehus beliggende (adresse),

Formidlingsaftale. Klintely, Hus nr. (Herefter benævnt Ejer)

Formidlingsaftale. Gudhjem Søpark, Ferielejlighed nr. r. (Herefter benævnt Ejer) Og formidler

Generelle lejebetingelser vedrørende leje af sommerhus Lersøbej 15, DK 3700 Rønne

Om at leje feriehus. booking.visitnordjylland.dk administreres af VisitKerteminde (CVR: ).

Officiel firmaprofil

Lejebetingelser for kort tidsleje

Fra den 42. dag før lejeperiodens begyndelse eller senere eller ved manglende fremmøde*) betales 100 % af lejeaftalens pris.

Lejeaftale. Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre. (I det følgende udlejer ) Hvidovre Produktionsskole Stevnsbovej Hvidovre

Forside til lejebestemmelser

Lejeaftale. Aftalens Parter

Forretningsbetingelser

LEJEKONTRAKT FOR BÅDPLADS I SCANPORT HAVN

LEJEKONTRAKT FOR BÅDPLADS I SCANPORT HAVN

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Licensaftale. Overdragelse til brug (ikke-eksklusiv licens) Der er d.d mellem. Agrogruppen Danmark Nygade Klippinge.

Rengøringsaftale. Side 1 af 8. Mellem Nukissiorfiit Hovedkontor Issortarfik Nuuk. I det følgende kaldet Kunde. XXXX

Mellem.xx... som lejer og Naturstyrelsen, Trekantsområdet som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T

ALMINDELIGE BETINGELSER FOR ARBEJDER OG LEVERANCER. Udgave af 4. december

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER. For ydelser leveret af Adplus ApS Skt. Anna Gade Aarhus C

Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Sundvej Horsens CVR-nr (i det følgende benævnt "Udlejer")

HANDELSBETINGELSER FOR MITDEPOTRUM.DK

Bilag 2. Salgs- og Leveringsbetingelser

Kontraktudkast. Rammeaftale. Vedrørende. Prisaftale på udvidet helbredsstillæg til briller og de tilhørende ydelser.

Rammeaftale mellem Danmarks Rejsebureau Forening DRF og Hotel-, Restaurant- & Turisterhvervet HORESTA

MobilePeople Solutions A/S

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

Rammeaftale. Vedrørende. Prisaftale på udvidet helbredsstillæg til briller og de tilhørende ydelser. Indgået mellem

Vacasol International A/S

Vilkår for Selvbetjening Erhverv

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KATRINE BRANDBORG

SERVITUT. PÅTALEBERETTIGET: Ejerlejlighedsforeningen Feriecenter Søndervig Lodbergsvej Ringkøbing CVR:

Handelsbetingelser (v )

L E J E K O N T R A K T

Lejekontrakt. Lejekontrakt

Salg- og leveringsbetingelser for udlejning af udstyr og tilbehør

Tidsbegrænset lejekontrakt

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

ALMINDELIGE SALGSBETINGELSER

Vejl priser. Et Depotrum på 6 m3 str. 1 koster: Leje 3 mdr. betaling forud: 630,00 kr. Herefter afregning forud pr. kvartal (210,00 pr. mdr.

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm GOD ENERGI

GENERELLE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR TREDJEPARTSPRODUKTER

1.2 Betingelserne gælder fra den 1. januar 2015 og erstatter alle tidligere betingelser for anvendelse af Services.

Forretningsbetingelser

Indkøb af halm til slamkompostering. Kontrakt

FORPAGTNINGSKONTRAKT. (Jordforpagtning) Mellem. XX som forpagter

Administrative bestemmelser for Brejning Lystbådehavn

Samhandelsbetingelser

Standardaftale til kommercialiseringspartnerskab

Det Nationale Videncenter for Automation og Robotteknologi Nord v/techcollege

Kontrakt. Ejendomsadministration. Ringsted Kommune

Opstilling af telte, campingvogne o. lign. på grunden er ikke tilladt.

Oktober Svend Bjerregaard Advokat. Bilag A Udkast til managementaftale for fonden. sbj@holst-law.com T J.nr SBJ/HAI

Lejekontrakt til bygning på Bryggergårdsvej 2C, 2600 Glostrup

LEVERING AF DIGITAL TRYK- MASKINE MED SERVICE

Leje og Leveringsbetingelser

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Handelsbetingelser. Forsikringsakademiet A/S

Oxygen yder, efter Kundens godkendelse af produktets levering, én måneds vederlagsfrit service på løsningen, dog med de følgende begrænsninger:

Lejeaftale & lejebetingelser for udlejning af selskabslokale på Militærvej 18, 4700 Næstved

Bilag [nr.] Trepartsaftale

Kontrakt om tjenestebolig

Rengøringsaftale - Egedalsvænge.

Mellem. Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme H.C. Andersens Boulevard København V CVR nr (SLKE)

Glashærderiet A/S Almindelige salgs- og leveringsbetingelser.

ERHVERVSLEJEKONTRAKT

Brugsaftale vedrørende ALFA Vesthimmerlands Musikhus

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] klaget over [advokat B], og [advokat B] har klaget over [advokat A].

Almindelige købs- og salgsbetingelser

Grundlejekontrakt. mellem. Part 1: Rødskebølle Skydebaneforening Bodøvej 22 CVR. nr (i det følgende benævnt udlejer ) Part 2:

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

TDC ERHVERV RABATAFTALE

ALMINDELIGE SALGS- LEVERINGSBETINGELSER

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for serviceydelser til erhvervskunder

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER DANSKE SOLCELLER APS CVR-NR

AFTALE OM LICENS TIL <INDSÆT NAVN PÅ TESTVÆRKTØJ>

L E J E K O N T R A K T

Corpitals Forretningsbetingelser # ( )

i forbindelse med virksomhedsordning for arbejdsgiverbetalt periodekort til kollektiv trafik i Midttrafiks område kaldet erhvervskort.

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

KENDELSE. Klager havde en ejerlejlighed, som klager ønskede, at indklagede skulle sælge.

ERHVERVSLEJEKONTRAKT

Vareindkøbsaftale vedrørende

Aftale mellem. Århus Kommune Rådhuset 8100 Århus C. Kontrakthaver. Vedrørende ÅrhusKommunes revisionsopgaver

Klager. København, den 4. oktober 2010 KENDELSE. ctr. Nybolig Kolding A/S Bredgade Kolding

SAMEJEKONTRAKT. mellem

RÅDERETSAFTALE. Mellem. FC Sydfyn. Cvr. Nr

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR KK-METAL P/S

VOGNMANDSKONTRAKT FOR A-ANPARTSHAVERE. De Danske Vognmænd ApS Galoche Allé Køge (herefter benævnt "DDV")

Gældende fra: 03. Juni 2019 IPNord ApS Generelle forretningsbetingelser

Klager. København, den 8. marts 2010 KENDELSE. ctr. Gunnar Broholm under konkurs v/dahl advokatfirma Kaj Munks vej Herning

RÅDGIVERAFTALE OM ADGANG TIL match-online.dk

Forsikringsbetingelser for Dansk Tandforsikring A/S (herefter DT)

Lejekontrakt. Kolding Kommune. Kolding Modeljernbaneklub. mellem

Salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

Transkript:

Formidlingsaftale for udlejning med Lalandia Billund A/S for Feriehus Lalandia Billund A/S Ellehammers Alle 3 DK-7190 Billund billund@lalandia.dk

Mellem Lalandia Billund A/S CVR-nummer 28 10 82 65 Ellehammers Allé 3 7190 Billund (i det følgende benævnt Udlejer ) og CPR-nummer Telefon: E-mail: og CPR-nummer Telefon: E-mail: (i det følgende benævnt Ejer ) ( Udlejer og Ejer i det følgende benævnt Parterne ) er der dags dato indgået følgende Formidlingsaftale for udlejning (i det følgende benævnt Formidlingsaftalen ) vedrørende Udlejers formidling af udlejning af Ejers Feriehus nr. (i det følgende benævnt Feriehuset ) på nedenstående vilkår. 1 Dispositionsretten over Feriehuset 1.1 Ifølge nærværende Formidlingsaftale forpligter Udlejer sig til at udleje Feriehuset fra og med tidspunktet for Ejers overtagelse af Feriehuset, således som denne er fastlagt i den af Ejer indgåede købsaftale for Feriehuset. 2

1.2 Så længe nærværende Formidlingsaftale er i kraft, har Udlejer eneret til på Ejers vegne at formidle lejemål på Feriehuset. Forbudet mod anden udlejning omfatter tillige Ejers egen udlejning. 1.3 Ejer indestår for, at Udlejer kan formidle og gennemføre lejemål i de perioder, hvor Ejer ikke har spærret Feriehuset til egen benyttelse, jf. punkt 2. Indflytning skal kunne ske senest kl. 15:00 på ankomstdagen og fraflytning skal ske senest kl. 10:00 på afrejsedagen. 1.4 Ejer er bekendt med bestemmelserne i sommerhusloven, planloven og lokalplan nr. 121 for Billund Kommune angående Feriehusets brugsperiode og erhvervsmæssige anvendelse og er pligtig at påse disses anvendelse. 2 Ejers egen brug af Feriehuset 2.1 Ejer har ret til selv at benytte Feriehuset til egne ferieophold. 2.2 Ejers egen ferieperiode i højsæsonen fastsættes skriftligt ved Formidlingsaftalens indgåelse eller senest den 31. december for uge 7 og 8 samt påsken for efterfølgende kalenderår og senest den 28. februar i opholdsåret for ugerne 25 til og med 35 og uge 42 med respekt af allerede indgåede lejemål. 2.3 Med henblik på at sikre størst mulig udlejning kan Ejer maksimalt spærre i alt samlet 21 dage til eget brug i ugerne 7 og 8, i ugerne 25 til og med 35, i uge 42 samt i påsken (Palmesøndag 1. Påskedag, begge dage incl.). 2.4 Ejer kan i årets resterende uger (uden for højsæsonen) spærre Feriehuset i op til 21 dage i en eller flere perioder med respekt af allerede indgåede lejemål. Efter benyttelse af reserverede dage kan der foretages yderligere reservationer op til i alt 21 dage uden for højsæson. Antallet af reservationer uden for højsæson kan således på intet tidspunkt udgøre over i alt 21 dage. 2.5 Ejer kan endvidere i perioden 1 til 14 dage før en ikke-udlejet periode spærre Feriehuset til eget brug uanset periode. 2.6 Ejers egen benyttelse af Feriehuset skal for at være gyldig altid være skriftligt bekræftet af Udlejer. 3

3 Feriehusets tilstand 3.1 Ejer har ansvaret for, at Feriehuset til enhver tid fremstår i den stand som Ejer har overtaget Feriehuset i bortset fra almindeligt slid og ælde, herunder at Feriehuset og dets inventar løbende vedligeholdes, og at Feriehuset er møbleret og udstyret til minimum det antal personer, hvortil findes sengepladser. 3.2 Møblement og udstyr skal som minimum altid svare til den aftalte inventarliste, jf. bilag 1, som skal opbevares i Feriehuset tilgængelig for lejer. 3.3 I forbindelse med Formidlingsaftalens indgåelse eller forlængelse gennemgås Feriehuset og inventaret med henblik på at få udbedret eventuelle fejl og mangler, der vil kunne påvirke udlejningen negativt. Resultatet af gennemgangen beskrives i en af Udlejer udarbejdet årlig husrapport. 3.4 Eventuel udbetalt kompensation til lejer i forbindelse med lejers reklamation vil blive opkrævet hos Feriehusets Ejer, hvis klagepunktet skyldes Ejers manglende overholdelse af sine forpligtelser efter Formidlingsaftalen. 3.5 Af hensyn til lejers komfort skal alle Feriehusets opholdsrum være opvarmet til 20 grader på det tidspunkt, hvor lejer har ret til indflytning. 3.6 Det er Ejers forpligtelse at forebygge mod insektangreb, hvorfor Ejer anbefales at påføre Feriehusets sokkel insektmiddel 1-2 gange årligt. 4 Rengøring af Feriehuset 4.1 Den daglige, almindelige rengøring foretages af lejerne. 4.2 For at sikre at Feriehuset til enhver tid opfylder Udlejers høje rengøringskrav, foretager Udlejer en slutrengøring efter hvert afsluttet lejemål. Da de aftalte afregningspriser er nettopriser, modtager Ejer ingen ekstraregning på slutrengøringen. 4.3 Ejer skal efter egne ferieophold sørge for, at Feriehuset er rengjort inden næste lejer ankommer, ligesom Ejer har ansvaret for, at Feriehuset bliver hovedrengjort mindst 2 gange årligt. 4

5 Afhjælpning af fejl og mangler 5.1 Hvis der under et lejemål skulle opstå fejl og mangler ved Feriehuset, dets inventar eller udstyr, er Ejer forpligtet til at sørge for øjeblikkelig afhjælpning. 5.2 I afhjælpningssituationer, hvor lejer sørger for afhjælpning gennem Udlejer, er Udlejer forpligtet til at varetage Ejers udlejningsinteresse bedst muligt. 5.3 Hvis der er tale om mindre væsentlige fejl eller mangler, iværksætter Udlejer på Ejers vegne og for Ejers regning nødvendige afhjælpningsforanstaltninger uden forudgående kontakt til Ejer. 5.4 I tilfælde af væsentlige fejl eller mangler kontakter Udlejer Ejer for at aftale den praktiske afhjælpning. Kan Udlejer ikke opnå kontakt til Ejer, er Udlejer forpligtet og berettiget til på Ejers vegne og for Ejers regning at iværksætte nødvendige og rimelige afhjælpningsforanstaltninger, såfremt Udlejer skønner, at dette er en nødvendig foranstaltning. 5.5 Den beløbsmæssige definition af væsentlige og mindre væsentlige fejl og mangler fremgår af gældende ejerafregningsprisliste, jf. bilag 2. 6 Skadesforsikring 6.1 Ejer har tegnet sædvanlig Feriehus-, brand- og løsøreforsikring i et anerkendt forsikringsselskab gennem grundejerforeningen, og er pligtig at sikre, at denne er i kraft. 6.2 Lejer er pligtig til at erstatte eventuelle skader på Feriehuset, dets inventar eller udstyr. Hvis Udlejer konstaterer en skade, vil Ejer straks blive kontaktet med henblik på at aftale nærmere vedrørende opgørelse over skaden og anmeldelse til skadevolder og/eller forsikringsselskab. 6.3 Hvis en anmeldt skade ikke dækkes af lejer eller dennes eller Ejers forsikring, dækker Udlejer skaden, dog maksimeret til det beløb, der fremgår af gældende ejerafregningsprisliste, jf. bilag 2. 5

7 Salg og markedsføring 7.1 Udlejer forpligter sig til selv eller gennem samarbejdspartnere i ind- og udland samt på Internettet at markedsføre Feriehuset bedst muligt for derved at sikre størst mulig udlejning. 7.2 Udlejer afholder samtlige salgs- og markedsføringsudgifter i den forbindelse, herunder formidlingsprovision og lignende til samarbejdspartnere. 7.3 Retten til benyttelse af navnet Lalandia Billund tilhører alene Udlejer. 7.4 Såfremt udlejning af Feriehuset ikke længere sker gennem Udlejer, har hverken Ejer eller dennes udlejer ret til at anvende navnet Lalandia Billund i markedsføringen af Feriehuset. 8 Adgang til Ferie- og oplevelsescenter 8.1 Som en del af Formidlingsaftalen har Ejer erhvervet adgang til det af Udlejer ejede og af Udlejer drevne vandland placeret i Ferie- og oplevelsescenter Lalandia Billund. 8.2 Ejer er pligtig at betale et årligt vederlag for adgangen til vandlandet fra det tidspunktet, hvor vandlandet er klar til ibrugtagning. Vederlaget er en momsbelagt ydelse og er opgjort i bilag 3. Udlejer er berettiget til at modregne Ejers årlige vederlag i de oppebårne udlejningsindtægter. Udlejer fastsætter hvert år senest den 1. juni priserne for det årlige vederlag for det efterfølgende kalenderår. Det årlige vederlag kan dog maksimalt stige med samme procentvise stigning som stigningen i nettoprisindekset for det forudgående kalenderår tillagt en forholdsmæssig andel af 50 % af den faktiske stigning i ejendomsskatter- og afgifter for Ferie- og oplevelsescenteret Lalandia Billund. Den forholdsmæssige andel skal fastsættes som Ejerens årlige vederlag i forhold til de samlede årlige vederlag oppebåret af Udlejer fra feriehusejere i Lalandia Billund. 8.3 Ejers adgang til vandlandet sker i øvrigt på de i punkt 8.4-8.8 nærmere anførte betingelser. 8.4 Adgangen efter 8.1 omfatter det antal personer, som Ejers Feriehus er maksimeret til, og adgangen kan benyttes af de personer, der benytter Feriehuset, uanset 6

om dette er lejere eller Ejer. I de perioder, hvor Ejer ikke selv benytter Feriehuset, har Ejer ikke adgang til vandlandet. 8.5 Udlejer er berettiget til at opkræve et gebyr på kr. 6,00 per udstedt vandlandsbillet, uanset om vandlandsbilletten udstedes til Ejer eller lejere af Feriehuset. 8.6 Der gælder følgende begrænsninger i adgangen til det i Ferie- og oplevelsescenteret beliggende vandland: 8.6.1 Af hensyn til sikkerheden i vandlandet er Udlejer berettiget til at sætte grænser for det antal personer, der maksimalt kan benytte vandlandet samtidigt. Såfremt Ejer eller dennes lejere ikke får adgang til vandlandet som følge af, at maksimalgrænsen er nået, ydes der ikke kompensation herfor. 8.6.2 Udlejer er berettiget til at lukke vandlandet i op til 4 uger per kalenderår for at gennemføre reparation og vedligeholdelse af vandlandet. Såfremt ekstraordinære reparationer og/eller vedligeholdelse måtte medføre lukning af en længere varighed end 4 uger, er Ejer berettiget til en reduktion i vederlaget for adgangen til Ferie- og oplevelsescenteret med 1/365 af den i bilag 3 anførte pris for hvert døgn, der er lukket udover 4 uger. Lukning af vandlandet vil primært ske i december / januar, hvor benyttelsen af vandland er lavest. 8.7 Udlejer er forpligtet til at opfylde gældende myndighedskrav vedrørende benyttelsen af vandlandet, herunder til vandbehandling og krav til livredning og opsyn. 8.8 Udlejer udarbejder ordensreglement for Ferie- og oplevelsescenteret, herunder for anvendelsen af vandlandet, hvilket ordensreglement Ejer og lejerne af Feriehuset er forpligtet til at overholde. 9 Information om udlejning 9.1 Udlejer fremsender hver måned sammen med ejerafregningen specifikation over indgåede lejemål. 9.2 Ejer accepterer, at Udlejer erstatter indgåede lejemål med andre lejemål på minimum samme lejebetingelser. 7

10 Afregning 10.1 Indgåede lejemål og miljøafgift afregnes efter gældende ejerafregningsprisliste, jf. bilag 2. 10.2 Alle påbegyndte lejemål afregnes pr. den 10. hverdag i efterfølgende måned. Afregningen sker til Ejers bank eller girokonto. Med afregning følger en specifikation af det afregnede beløb. 11 Afbestillingsgaranti 11.1 Udlejer garanterer afregning for et lejemål, når der er indgået bindende aftale med lejer (depositum eller 1. rate indbetalt). Afbestiller lejer et indgået lejemål senere end 14 dage før indflytningen, yder Udlejer Ejer fuld kompensation uanset årsag til afbestilling. 11.2 Undtaget er dog afbestillinger som følger af force majeure, hvorved forstås krig, strejke, lockout, olie- og benzinrationering, grænselukninger, epidemier, natur- og forureningskatastrofer eller lignende hændelser. 12 Afregningspriser for efterfølgende kalenderår 12.1 Udlejer er forpligtet til at sikre Ejer størst mulig udlejning af Feriehuset og foretager derfor hvert år en kritisk vurdering af det realistiske prisniveau for Feriehuset på baggrund af forventningerne til markeds- og konkurrenceudviklingen. 12.2 Udlejer fremsender hvert år senest den 1. juni ny afregningsprisliste gældende for det efterfølgende kalenderår. Med afregningsprislisten følger en redegørelse for eventuelle ændringer af ejerafregningspriser og øvrige aftaleforhold. 12.3 Såfremt Ejer ikke kan acceptere de foreslåede ændringer, skal dette skriftligt meddeles Udlejer senest den 30. juni. Ejers manglende accept af de foreslåede ændringer er at anse som en opsigelse af Formidlingsaftalen med virkning for det efterfølgende kalenderår. Såfremt Ejer ikke skriftligt gør indsigelse, vil Udlejers forslag til ny ejerafregningsprisliste være gældende for det efterfølgende kalenderår. 8

13 Opsigelse 13.1 Formidlingsaftalen er fortløbende fra år til år, indtil denne skriftligt opsiges af en af Parterne i medfør af nærværende bestemmelse eller punkt 12.3. Hvis den ene af Parterne ønsker at opsige Formidlingsaftalen, kan det ske med virkning for efterfølgende kalenderår. 13.2 Opsigelsen skal ske ved anbefalet brev og være modparten i hænde senest den 15. maj, hvorefter Formidlingsaftalen vil være opsagt med virkning fra den 1. januar det efterfølgende kalenderår. Er den 15. maj ikke en hverdag, skal opsigelsen være modparten i hænde den første hverdag efter den 15. maj. 13.3 Udlejer er endvidere berettiget til at opsige formidlingsaftalen med øjeblikkelig virkning i tilfælde af force majeure, jf. punkt 11.2. 14 Ejerskifte 14.1 Ved ejerskifte forpligter Ejer sig til at drage omsorg for, at den nye ejer indtræder i Formidlingsaftalens rettigheder og forpligtelser. Denne forpligtelse skal derfor altid fremgå af købsaftalen. 14.2 For at ejerskiftet er gyldigt i forhold til Udlejer, skal meddelelse om ejerskiftet ske ved fremsendelse af ejerskifteerklæringen til Udlejer. Ejerskifteerklæringen kan rekvireres hos Udlejer. Først når erklæringen er modtaget, accepteret og bekræftet af Udlejer overfor den nye ejer, er den tidligere Ejer frigjort for sine forpligtelser overfor Udlejer. 14.3 Fordeling af lejeindtægter mellem køber og sælger skal foretages alene mellem disse, eventuelt via den refusionsopgørelse der udfærdiges i forbindelse med salget. 15 Misligholdelse 15.1 Såfremt en af Parterne gør sig skyldig i misligholdelse af formidlingsaftalen, kan den forurettede part ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning og kræve erstatning for det tab, som den anden parts misligholdelse har medført. 9

15.2 Ophævelse på grund af misligholdelse kræver dog, at den forurettede part først har fremsat skriftligt påkrav om misligholdelsen. 15.3 Hvis den misligholdende part ikke retter det påklagede forhold inden 14 dage fra påkravets afsendelse, kan den forurettede part herefter gøre misligholdelse gældende i overensstemmelse med punkt 15.1. 15.4 Overtrædelse af forbudet i punkt 1.2 betragtes som en grov misligholdelse af Formidlingsaftalen, der giver Udlejer ret til straks og uden yderligere varsel eller skriftligt påkrav at ophæve Formidlingsaftalen. 16 Værneting 16.1 Enhver tvist vedrørende forståelsen af Formidlingsaftalen og dennes opfyldelse afgøres ved de almindelige domstole med Retten i Kolding som aftalt værneting., den, den Som Ejer: Som Udlejer: For Lalandia Billund A/S: 10