Kvalitetsstandard 2012 Servicelovens 112 Hjælpemidler 113 Forbrugsgoder 116 Boligindretning 1 af 103
1. INDLEDNING... 5 1.1. KVALITETSSTANDARDEN ET REDSKAB FOR KOMMUNEN OG BORGERNE... 5 1.2. VISITATION EN GENEREL VEJLEDNING... 6 2. HJÆLPEMIDLER EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 112... 6 2.1. HVEM KAN FÅ HJÆLP OG TIL HVAD?... 6 2.2. DRIFT, UDSKIFTNING OG REPARATION... 7 2.3. FORSIKRING... 8 2.4. FRIT VALG... 8 3. FORBRUGSGODER EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 113... 8 3.1. HVEM KAN FÅ HJÆLP OG TIL HVAD?... 8 3.2. DRIFT, UDSKIFTNING OG REPARATION... 9 4. BOLIGINDRETNING EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 116... 10 4.1. FRIT VALG... 10 5. APV HJÆLPEMIDLER... 10 6. SAGSGANG I FORBINDELSE MED ANSØGNINGER... 11 7. AFGØRELSER PÅ ANSØGNINGER OM HJÆLPEMIDLER, FORBRUGSGODER OG BOLIGINDRETNING.... 12 8. KRAV TIL BORGEREN... 12 9. UDBRINGNING OG REPARATIONER... 12 10. MIDLERTIDIGE HJÆLPEMIDLER... 13 11. FERIE/MIDLERTIDIGT OPHOLD... 13 12. FLYTNING... 14 13. YDELSESBESKRIVELSER... 15 13.1. HJÆLPEMIDLER IFM. TOILET OG BAD SAMT PÅKLÆDNING... 15 Badebræt til badekar... 15 Badetaburet... 16 Bade- og toiletstol... 17 Toiletforhøjer m/u armlæn... 18 Supporter (toiletsæde med armlæn) eller toiletarmstøtte... 19 Hjælpemidler til hårvask... 20 Inkontinensbetræk... 21 Gribetang... 22 Hjælpemidler til påklædning... 23 Hjælpemidler til personlig pleje... 24 Særlige beklædningsgenstande... 25 13.2. HJÆLPEMIDLER IFM SPISNING OG MADLAVNING... 26 Redskaber til brug ved spisning og madlavning... 26 Rullebord... 27 Sengebord... 28 13.3. MOBILITETSHJÆLPEMIDLER... 29 Aktiv kørestol med tilpasningsmuligheder... 29 Manuel standardkørestol med tilpasningsmuligheder... 31 2 af 103
Transportkørestol... 33 Komfortkørestol... 35 Elektrisk kørestol med joystick... 37 Albuestok... 39 4-punkt stok... 40 Gangstativ/gangbuk... 41 Kørestolsbord... 42 Rollator... 43 Trehjulet cykel... 44 2-hjulet cykel med hjælpemotor... 46 El-køretøj... 47 Arbejdsstol/ståstøttestol... 52 Hvilestol... 53 Understel/hjul til lænestol/spisestol... 54 13.4. LEJRINGS- OG FORFLYTNINGSHJÆLPEMIDLER... 55 Plejeseng... 55 Eleverbart hovedgærde... 57 Forhøjerklodser/ ben... 58 Fritstående galge... 59 Lejringspuder... 60 Tryksårsforebyggende madras... 61 Siddepude... 62 Katapultsæde... 63 Drejeskive... 64 Drejetårn... 65 Drejepude... 66 Forflytningsbælte... 67 Glidebræt... 68 Glidelagen... 69 Personlift - Gulvlift... 70 Personlift - Loftlift... 71 Stålift... 72 13.5. HJÆLPEMIDLER TIL INDRETNING OG TILPASNING AF BOLIGEN.... 73 Dørtrin... 73 Transportable ramper... 74 Faste ramper... 75 Greb... 76 Gelænder... 77 Stolelift... 78 Platformslift... 79 Fjernelse af badekar... 80 Automatisk døråbner... 81 Hjælpemidler ifm hustøvmideallergi... 82 13.6. HJÆLPEMIDLER TIL KOMMUNIKATION OG INFORMATION... 83 Hjælpemidler ifm nedsat hørelse... 83 Hjælpemidler ifm nedsat syn.... 84 Hjælpemidler ifm kommunikation... 85 Læsestativ... 86 Elektroniske kalendere og huskesystemer... 87 GPS (navigator)... 88 Nødkald... 89 Alarm... 90 13.7. PERSONLIGE/KROPSBÅRNE HJÆLPEMIDLER... 91 Insulinkrævende diabetes... 91 3 af 103
Tabletkrævende diabetes... 92 Støttekorset/bælte... 93 Skinner/kraver... 94 Arm og benproteser... 95 Ortopædisk fodtøj, tilretning af fodtøj og ortopædiske indlæg... 96 Brokbind... 97 Brystproteser... 98 Parykker... 99 Urinafledende/urinopsamlende hjælpemidler... 100 Stomi hjælpemidler... 101 Bleer og bind... 102 Kompressionsstrømper... 103 4 af 103
1. Indledning 1.1. Kvalitetsstandarden et redskab for kommunen og borgerne Denne kvalitetsstandard beskriver de ydelser, som Hjælpemiddelhuset i Morsø Kommune tilbyder. Kvalitetsstandarden beskriver det serviceniveau, som der er politisk ønske om på områderne for: Hjælpemidler, Servicelovens 112. Forbrugsgoder, Servicelovens 113. Boligindretning, Servicelovens 116. Kvalitetsstandarden kan give borgere eller pårørende et overblik over hvilke ydelser Morsø Kommune tilbyder, og hvordan man kan få dem tildelt. Borgere i kommunen kan bruge kvalitetsstandarden som en kilde til information om hvordan man søger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Ved at give svar på disse spørgsmål, giver kvalitetsstandarden et overblik over kommunens tilbud og praksis på området. Ansatte i kommunen kan bruge kvalitetsstandarden som et referencepunkt for det serviceniveau, der er politisk vedtaget i kommunen. Internt i kommunen er kvalitetsstandarden et værktøj til løbende at kontrollere, at der er overensstemmelse mellem de forventninger der er til serviceniveauet, levering af hjælpen, og de midler der er afsat på budgettet. De hjælpemidler der bevilges og leveres til kommunens borgere, skal leve op til de kvalitets- og værdimæssige krav, kvalitetsstandarden beskriver. Kvalitetsstandarden bliver revurderet én gang årligt. Ændringer i standarderne skal vedtages af Kommunalbestyrelsen. Kvalitetsstandarden er inddelt i to hovedafsnit. Indledningen beskriver, hvilke regler der generelt gælder for tildeling af udlånshjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Andet afsnit består af ydelsesbeskrivelser for de enkelte typer af hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger. Der skal gøres opmærksom på at denne liste ikke er udtømmende, idet der godt kan ydes støtte til andre hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger end der er nævnt her. Der skal også tages forbehold for lovændringer og principafgørelser fra Ankestyrelsen, som kan have betydning for hvilke hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger der kan bevilges. 5 af 103
1.2. Visitation en generel vejledning Generel vejledning i forbindelse med visitation efter lov om social service 112, 113 og 116. Visitation til hjælpemidler efter 112 i lov om social service (Serviceloven). Hjælpemidler defineres som produkter, der er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Visitation til forbrugsgoder efter 113 i lov om social service (Serviceloven). Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Visitation til boligindretning efter 116 i lov om social service (Serviceloven). Boligindretning omfatter nødvendige ændringer som kan gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende borger. 2. Hjælpemidler efter lov om social service 112 2.1. Hvem kan få hjælp og til hvad? Bevilling af hjælpemidler skal medvirke til, at ansøgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som mulig, og i størst mulig grad gøre ansøgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Tildeling af et hjælpemiddel skal samtidig sikre, at personer med varig nedsat funktionsevne, efter eget ønske, får mulighed for at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Uddrag af lov om social service, 112 Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemme eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Det indebærer, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover, vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Normalt vil lidelsen være en belastning resten af livet. 6 af 103
Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler, som ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. (Bekendtgørelsen om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven 2) Ad. 1) Væsentlighed Hjælpemidlet eller forbrugsgodet skal i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad lette den daglig tilværelse i hjemmet. Vurderingen heraf er konkret og individuel, og væsentlighedskravet fastlægges ud fra en samlet vurdering af hjælpemidlets betydning, i forhold til at kunne afhjælpe ansøgerens funktionsevnenedsættelse. Ad. 2) Den daglige tilværelse I vurderingen af hjælpemidlets lettelse i hverdagen, lægges der vægt på hjælpemidlets funktion og vigtighed i forbindelse med den handicappedes ophold i hjemmet. Der kan lægges vægt på hjælpemidlets betydning i forhold til, at vedkommende kan klare sig uden hjælp fra andre. Endvidere vurderes ansøgers mulighed for at klare sig og forblive i eget hjem. Desuden vurderes hjælpemidlets funktion for andre, der hjælper ansøgeren i det daglige i hjemmet. De sociale forhold, herunder om ansøger har ægtefælle og børn, tages i betragtning ved vurderingen. Det forventes som udgangspunkt at f.eks. ægtefælle eller børn medvirker ved udførelse af praktiske opgaver i hjemmet. Ad. 3) Udøvelse af erhverv Ved vurderingen lægges vægt på, om hjælpemidlet er nødvendigt for at ansøger kan være i erhverv. Hjælpemidlet skal således være en forudsætning for, at ansøger overhovedet kan være i erhverv og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hjælpemidler ydes efter aktivlovens 78, hvis hjælpemidlet er nødvendigt for, at personen kan bestride en konkret arbejdsproces. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen ydes som et udlån fra Morsø Kommunes Hjælpemiddelhus, der varetager diverse genbrugshjælpemidler. Morsø Kommune har indgået indkøbsaftaler vedrørende udvalgte hjælpemidler. Som borger kan man ikke forvente at få bevilget et nyt hjælpemiddel. Indkøbte hjælpemidler indgår i et genbrugssystem via Hjælpemiddelhuset. Det vil sige at et returneret hjælpemiddel bliver genudlånt efter rengøring og serviceeftersyn. 2.2. Drift, udskiftning og reparation Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer af eller udskiftning af hjælpemidlet efter forudgående aftale med ergoterapeuten. Under reparation udlånes evt. et andet egnet hjælpemiddel. 7 af 103
Borgeren er ansvarlig for den daglige, rengøring og. Der er i enkelte tilfælde undtagelser herfra, se under de enkelte hjælpemidler. 2.3. Forsikring Der stilles ikke krav om at borgeren forsikrer hjælpemidlet. Hvis borgeren har tegnet en indboforsikring, vil hjælpemidler bevilget af kommunen, som regel være omfattet heraf. Ved bevilling af større og dyrere hjælpemidler er det hensigtsmæssigt, at borgeren orienterer sit forsikringsselskab herom. 2.4. Frit valg Frit valg indebærer, at borgeren ved bevilling af hjælpemidler har mulighed for selv at vælge leverandør. Borgeren har også mulighed for at vælge et dyrere hjælpemiddel end det, som er bevilget af Morsø Kommune. Hvis borgeren benytter sig af adgangen til frit valg, vil der gives støtte fra Morsø Kommune med et beløb svarende til, hvad Morsø Kommune kunne have skaffet hjælpemidlet til. Det er Morsø Kommune der ejer hjælpemidlet. Adgangen til frit at vælge leverandør gælder ikke, hvis Morsø Kommune kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som borgeren ønsker at skaffe. Borgeren bliver orienteret om fritvalgsordningen ved ansøgning/bevilling af hjælpemidler. 3. Forbrugsgoder efter lov om social service 113 3.1. Hvem kan få hjælp og til hvad? Uddrag af lov om social service, 113 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1, er Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Der kan ydes hjælp til forbrugsgoder når betingelserne i 112 stk. 1 er Der ydes ikke hjælp til forbrugsgoder der indgår i sædvanligt indbo som f.eks. almindelige borde, stole, senge, telefoner mv., som findes i ethvert hjem, der måtte ønske det. 8 af 103
Der kan normalt ikke ydes støtte til forbrugsgoder, som ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. (Bekendtgørelsen om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven 19) Der kan kun ydes hjælp når udgiften overstiger 500 kr. Hjælpen udgør 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt (Bekendtgørelsen om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven 21, stk. 1+5). Såfremt det skønnes nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen de nødvendige merudgifter (Bekendtgørelsen om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven 21, stk. 2). Forbrugsgodet er borgerens ejendom. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån (Bekendtgørelsen om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven 21, stk. 3). 3.2. Drift, udskiftning og reparation Der ydes ikke støtte til af forbrugsgoder. Der ydes ikke hjælp til udskiftning og reparation af forbrugsgoder, der er anskaffet med hjælp efter Bekendtgørelsen om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven 21, stk. 1. Dog kan der ydes hjælp til udskiftning og reparation af forbrugsgoder med særlig kvalitet eller kapacitet og/eller med en særlig indretning. Hjælpen ydes ved betaling af forskellen mellem prisen på et almindeligt standardprodukt, og prisen på det bedst egnede og billigste produkt. Der ydes hjælp til reparation af forbrugsgoder med en særlig indretning ved betaling af reparationsudgiften vedrørende den særlige indretning med 50 % af udgiften. Hjælp til udskiftning af forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som hjælpemidler, ydes ved betaling af den fulde anskaffelsespris på det bedst egnede og billigste produkt. Ved reparation ydes der støtte til betaling af den fulde reparationsudgift. 9 af 103
4. Boligindretning efter lov om social service 116 Uddrag af lov om social service, 116 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Boligindretninger omfatter mur og nagelfaste genstande. Det kan både dreje sig om mindre eller større boligindretninger. Mindre er f.eks. udligning/fjernelse af dørtrin. Større er f.eks. trappelift, større rampesystemer, dør- og vinduesautomatik. Der kan endvidere bevilges ændringer af f.eks. køkken, badeværelse og adgangsforhold. Der kan laves nødvendige tilbygninger. Hvis boligen ikke kan indrettes så den bliver bedre egnet som opholdssted for den pågældende, så kan der ydes støtte til boligskift. Som udgangspunkt er gratis, men ved større boligindretninger i ejerboliger kan det fastsættes tilbagebetaling, hvis boligindretningen har medført en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi også for andre. Dette sikres ved pant i boligen. Der kan normalt ikke gives hjælp til boligindretning og/eller boligskift, der er iværksat før en bevilling foreligger. (vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. pkt.253) 4.1. Frit valg Frit valg indebærer at borgeren ved bevilling af boligindretning har mulighed for at benytte en anden håndværker en den Morsø Kommune har valgt. Borgeren kan selv vælge at lade den bevilgede boligindretning blive udført og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have udført boligindretningen for hos den håndværker, kommunen har valgt. Det er en betingelse at den håndværker borgeren har valgt er faglært og momsregistreret. Det er borgerens ansvar at sikre dette. På samme måde kan borgeren vælge andre materialer end dem, som kommunen har bevilget. Borgeren vil ved bevilling blive orienteret om fritvalgsordningen. 5. APV hjælpemidler APV er en forkortelse for arbejdspladsvurdering. 10 af 103
Ved bevilling af ydelser til personlig pleje kan det forventes at der er brug for hjælpemidler for at sikre hjælperens arbejdsmiljø f.eks. plejeseng, lift og vendesystemer. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre arbejdsmiljøet iht. Lov om arbejdsmiljø. I praksis udlånes APV hjælpemidler fra. Dette sikrer at der er APV hjælpemidler til rådighed og at disse indgår i genbrugssystemet i Morsø Kommune. 6. Sagsgang i forbindelse med ansøgninger Ansøgning om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning kan foregå enten mundtligt eller skriftligt til Hjælpemiddelhuset i Morsø Kommune. Alle ansøgninger bliver registreret i den elektroniske journal. Når ansøgningen er modtaget i Hjælpemiddelhuset, vurderes om: Det er en ansøgning som kan behandles administrativt. Sagen er ukompliceret og de nødvendige oplysninger fremgår af sagen. Der skal aflægges et hjemmebesøg hos borgeren med henblik på at belyse og indhente relevante sagsoplysninger. Det er en ansøgning der skal behandles som en hastesag, eller om den kan vente. Der skal indhentes yderligere oplysninger hos egen læge, speciallæge eller sygehus. Der er fastsat tidsfrister på behandling af sager: Nødkald (5 dage til sagsbehandling og 5 dage til opsætning) Hjælpemidler, der er nødvendige ved opstart af hjemmehjælp (1-5 dage fra henvendelse fra visitator) Udskrivelse fra sygehus iflg. Sundhedsaftalen i Region Nord (henvendelse fra sygehuset skal være Hjælpemiddelhuset i hænde senest kl. 12 dagen før udskrivelse) Hoftepakke iflg. Sundhedsaftalen i Region Nord (hjælpemidler skal udleveres inden operation) Tidsfristen for behandling af ansøgninger om hjælpemidler og forbrugsgoder, der ikke haster, er 3 mdr. Tidsfristen for behandling af ansøgninger om boligindretning er 6 mdr. Tildeling af hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning foregår efter en konkret og individuel vurdering. 11 af 103
7. Afgørelser på ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Bevilling efter 112 meddeles mundtligt til borgeren. Ønsker borgeren at benytte sig af frit valg meddeles skriftlig bevilling. Bevilling efter 113 meddeles skriftligt til borgeren. Bevilling efter 116 meddeles skriftligt til borgeren. Såfremt der gives afslag på bevilling af hjælpemiddel, forbrugsgode eller boligindretning orienteres borgeren mundtligt. Der sendes derefter partshøring til borgeren for at sikre at alle relevante oplysninger er indhentet. Herefter sendes skriftligt afslag som indeholder begrundelse for afgørelsen hvilke oplysninger, der indgår i afgørelsen vægtning af oplysningerne evt. forslag til anden løsning klagevejledning Såfremt borgeren ikke er tilfreds med afgørelsen, kan vedkommende klage mundtligt eller skriftligt. Klagen skal være Hjælpemiddelhuset i hænde senest 4 uger efter, at borgeren har modtaget afgørelsen. Morsø Kommune er forpligtet til at revurdere en afgørelse ved modtagelse af klage. Er der ikke er nye oplysninger i sagen, og kommunen fastholder afgørelsen, sendes klagen til Det Sociale Nævn. 8. Krav til borgeren Borgeren har efter Retssikkerhedslovens 11 pligt til at medvirke til sagens oplysning. Borgeren skal være i stand til at håndtere hjælpemidlet på forsvarlig vis. Borgeren er forpligtet til at opbevare, vedligeholde, rengøre og behandle hjælpemidlet forsvarligt. Borgeren er forpligtet til at meddele kommunen, hvis hjælpemidlet går i stykker, ikke længere svarer til behovet, eller ikke benyttes længere. Hjælpemidlet må ikke udlånes til andre. 9. Udbringning og reparationer varetager som udgangspunkt udbringninger og reparationer. 12 af 103
Borgeren har mulighed for selv at afhente og aflevere hjælpemidler. Hjælpemidler bevilget i forbindelse med planlagt hofteoperation hoftepakken skal borgeren selv afhente og aflevere i Hjælpemiddelhuset. 10. Midlertidige hjælpemidler Ifølge Sundhedsaftalen er sygehuset i visse tilfælde ansvarlig for at tildele de nødvendige hjælpemidler ved udskrivelse efter en indlæggelse, hvis behovet for hjælpemidler er af kortere varighed. Kommunen og Regionen har lavet et katalog, der beskriver ansvarsfordelingen mellem regionen og kommunen i forhold til behandlings-redskaber og hjælpemidler. Parterne har aftalt retningslinier for hvordan samarbejdet skal foregå. 11. Ferie/midlertidigt ophold Personer fra Morsø Kommune: Hjælpemidler bevilget af kommunen skal medbringes på ferieophold og lignende, f.eks. kørestol, rollator, badebænk mv. Ved ferie/midlertidigt ophold under en uges varighed kan der ikke bevilges ekstra hjælpemidler (se Ankestyrelsens principafgørelse C-28-07) Ved ferie/midlertidigt ophold over en uges varighed stiller Morsø Kommune hjælpemidlerne til rådighed f.eks. lejer dem hos kommunen, hvor borgeren midlertidigt opholder sig. Er hjælpemidlerne nødvendige som arbejdsmiljøredskab for gæstekommunens (feriestedets) personale, skal gæstekommunen stille dem til rådighed. Er der behov for en anden type hjælpemiddel i ferien end i dagligdagen, henvises der til at leje hjælpemidlet. Personer fra andre kommuner: Personer, der er på ferie/midlertidigt ophold i Morsø Kommune skal selv medbringe de hjælpemidler, som er bevilget af hjemkommunen. Kan det ikke lade sig gøre at medbringe hjælpemidlet, kan de lejes i Hjælpemiddelhuset. Morsø Kommune udlåner hjælpemidler til personer på ferie/midlertidigt ophold i Morsø Kommune, hvis personen skal have hjælp af kommunens personale, og hjælpemidlet er nødvendigt for personalets arbejdsmiljø. I den forbindelse skal der tages kontakt til Hjælpemiddelhuset senest 2 uger før ferien for at aftale, hvad behovet er, og hvornår udbringning kan finde sted. Der kan være behov for at aftale et hjemmebesøg for at afklare, hvilke hjælpemidler plejepersonalet skal have til rådighed. 13 af 103
12. Flytning Anden kommune: Ved flytning til anden kommune medtages bevilgede hjælpemidler, som der fortsat er behov for. Hvis et hjælpemiddel er ydet som udlån, skal det tilbageleveres til den oprindelige kommune uden omkostninger for brugerne eller for den oprindelige kommune. Anden bolig: Borgeren er selv ansvarlig for at flytte hjælpemidler fra en bolig til en anden. Flytter borgeren i ældrebolig eller på plejehjem, medbringes de nødvendige hjælpemidler som ikke stilles til rådighed i ældreboligen /plejehjemmet. Undtagelse: Hjælpemiddelhuset flytter plejeseng, hvis den skal skilles ad for at komme ud af/ ind i boligen. Midlertidig bolig: Borgeren medbringer så vidt muligt de nødvendige hjælpemidler som ikke stilles til rådighed i den midlertidige bolig. 14 af 103
13. Ydelsesbeskrivelser 13.1. Hjælpemidler ifm. toilet og bad samt påklædning Ydelse Lovgrundlag Formål Indhold i Badebræt til badekar Serviceloven 112 OBS! Kan være APV-hjælpemiddel. At borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at tage bad. At borgeren ikke er i stand til at benytte badekarret på normal vis som følge af f.eks. udtrætning, luftvejsproblemer eller smerter, og derfor har behov for at sidde ned under badning. At borgeren er i stand til siddende at svinge benene op i badekarret. Det skal være sikkerhedsmæssigt forsvarligt for borgeren at benytte badebrættet. At et badebræt er nødvendigt for at sikre hjælperens arbejdsmiljø. Badebræt kan fås i forskellige modeller og udformninger. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. Der skal være en ca 5 cm kant mod væggen for at badebrættet kan placeres korrekt. Monteringen foretages af Hjælpemiddelhuset. 15 af 103
Ydelse Lovgrundlag Formål Indhold i Badetaburet Serviceloven 112 OBS! Kan være APV-hjælpemiddel. At borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at tage bad At borgeren har nedsat ståfunktion eller balanceproblemer. At borgeren har behov for at sidde ned under badning på grund af fx udtrætning, luftvejsproblemer, smerter. At en badetaburet er nødvendig for at sikre hjælpernes arbejdsmiljø. Badetaburetten findes i forskellige bredder. Højden er justerbar, og skal tilpasses den enkelte borger. Ekstraudstyr Ryglæn. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. 16 af 103
Ydelse Lovgrundlag Formål Indhold i Bade- og toiletstol Serviceloven 112 OBS! Kan være APV-hjælpemiddel. At borgeren bliver i stand til med/uden personhjælp at tage bad. At borgeren bliver i stand til med/uden personhjælp at komme på toilettet. At borgeren har nedsat gangfunktion, så det ikke er muligt at forflytte borgeren over på badetaburet/toilet. At borgeren har nedsat gangfunktion, så det ikke er muligt for borgeren selv at komme ud på toilettet. Problemet kan evt. udelukkende dreje sig om toiletbesøg om natten. At borgeren har nedsat siddende balance, så det ikke er muligt at sidde på toilet/badetaburet. At borgerens eksisterende toiletforhold ikke er anvendelige på grund af adgangsforhold/trange pladsforhold. At en bade- og toiletstol er nødvendig for at sikre hjælperens arbejdsmiljø. Bade/toiletstolen kan leveres med og uden hjul. Er højderegulerbar og forsynet med en aftagelig spand. Eksempler på ekstraudstyr Special benstøtter. Nakkestøtte, kropsstøtte, tværbøjle. Kipfunktion. Sæde med intimudskæring. Polstret pude til trykaflastning. Drivhjul. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. Skal personen transporteres i bade-toiletstolen over dørtrin, så skal disse fjernes og erstattes af alu-skinne. 17 af 103
Ydelse Lovgrundlag Formål Indhold i Toiletforhøjer m/u armlæn Servicelovens 112 OBS! Kan være APV-hjælpemiddel At borgeren bliver i stand til med/uden personhjælp at komme på toilettet. At borger på grund af nedsat styrke, bevægelighed eller smerter har svært ved at rejse sig fra toilettet. At borger på grund af bevægeindskrænkning ikke kan sidde ned ved normal toilethøjde. At en toiletforhøjer er nødvendig for at sikre hjælperens arbejdsmiljø. Toiletforhøjer leveres i forskellige højder, standardhøjde er 6 cm eller 10 cm. Toiletforhøjeren kan leveres med armlæn, hvis borgeren har behov for ekstra støtte ved forflytning til/fra toilet. Toiletforhøjeren kan i særlige tilfælde fås i en udgave, der kan skråtstilles, hvis der er behov for en mere åben vinkel i hofteleddet. Der kan bevilges mere end én toiletforhøjer, hvis der benyttes toilet på flere etager. Ekstraudstyr Toiletpapir holder. Polstring til toiletsæde. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. Toiletpapirholder bevilges kun, hvis dette gør borgeren selvhjulpen. Polstring til toiletsæde kan i særlige tilfælde bevilges, hvis der er tale om tryksår. 18 af 103
Ydelse Lovgrundlag Formål Indhold i Supporter (toiletsæde med armlæn) eller toiletarmstøtte Serviceloven 112 OBS! Kan være APV-hjælpemiddel At borgeren bliver i stand til med/uden personhjælp at komme på toilettet. At borgeren på grund af nedsat styrke, bevægelighed eller smerter har svært ved at rejse sig fra toilettet. At en supporter er nødvendig for at sikre hjælperens arbejdsmiljø. Toiletsæde med armlæn leveres som standard med opklappelige armlæn med fast armlænshøjde. Ekstraudstyr Toiletpapir holder. Polstring til toiletsæde. Toiletarmstøtte monteret på væggen. Højderegulerbare og opklappelige. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. Der kan bevilges mere end en supporter, hvis der benyttes toilet på flere etager. Toiletpapirholder bevilges kun, hvis dette gør borgeren selvhjulpen. Polstring til toiletsæde kan i særlige tilfælde bevilges hvis der er tale om tryksår. 19 af 103
Ydelse Lovgrundlag Formål Hjælpemidler til hårvask Serviceloven 112 Kan være APV-hjælpemiddel At borgeren kan få vasket hår af en hjælper. At borgeren er afhængig af sengebad. At borgeren ikke er i stand til at komme ud på badeværelset. At en toiletforhøjer er nødvendig for at sikre hjælperens arbejdsmiljø. Indhold i Der findes flere modeller Oppustelige hårvaskebakke til brug i sengen. Hårvaskebakke på stativ. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. 20 af 103
Ydelse Inkontinensbetræk Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål Borgerens stol/seng beskyttes mod urin. At borgeren lider af svær inkontinens. Indhold i Der kan bevilliges inkontinens betræk til senge og siddepuder. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med visitationsenheden. Se Ankestyrelsens principafgørelse C-144-09 ang. liggeunderlag. 21 af 103
Ydelse Gribetang Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At borgeren bliver i stand til at samle ting op fra gulvet mm. At borgeren har nedsat funktionsevne og begrænset rækkevidde. Indhold i Leveres i forskellige længder (60, 70 og 80 cm). Gribetænger fås i forskellige udformninger og fås både som aktive og passive. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. 22 af 103
Ydelse Hjælpemidler til påklædning Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At borgeren bliver helt eller delvist selvhjulpen med påklædning At borgeren har nedsat eller manglende funktion i ryg, knæ eller hofter. At borgeren har balanceproblemer. At borgeren har nedsat bevægelighed, styrke og finmotorik i hænder/fingre. Indhold i Af- og påklædningskrog: Fås i forskellige udformninger som kan bruges til underbukser, bukser og til at tage strømper af med. Strømpepåtager: Der bevilges kun strømpepåtager til støttestrømper. OBS! Kan være APV-hjælpemiddel. Knappekrog: Fås med kuglegreb, almindeligt eller udbygget greb, samt til store og små knapper. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. Strømpepåtager til alm. strømper bevilges ikke. Kan købes på f.eks. apoteket. 23 af 103
Ydelse Hjælpemidler til personlig pleje Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At borgeren bliver helt eller delvist selvhjulpen med hensyn til den personlige pleje eller dele af den personlige pleje. At der er nedsat kraft eller halvsidig lammelse efter f.eks. apopleksi. At der er bevægeindskrænkninger i arme/hænder. At der er nedsat finmotorik. At der er nedsat styrke i hænderne. At borger ikke er i stand til at benytte almindelige kam, Indhold i tandbørste mm. Neglebørster på sug. Negleklipper på plade (3-i-ener). Badebørster med vinklet skaft. Kamme og børster på skaft. Protesetandbørste på sug. Evt. andre hjælpemidler kan i særlige tilfælde bevilges hvis det kan gøre borgeren helt selvhjulpen. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. Der bevilliges ikke almindelige badebørster på skaft. 24 af 103
Ydelse Særlige beklædningsgenstande Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At kompensere i forhold til behov for særlige beklædningsgenstande. At det drejer sig om særlige beklædningsgenstande, som en person ikke ville have haft brug for, hvis den pågældende ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Indhold i Kørepose. Regnslag. Hagesmække. Beskyttelsesbukser til svært inkontinente personer til badning i svømmehal. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med visitationsenheden. Se Ankestyrelsens principafgørelse C-51-05 og C-8-04 25 af 103
13.2. Hjælpemidler ifm spisning og madlavning Ydelse Redskaber til brug ved spisning og madlavning Lovgrundlag Serviceloven 112 og 113. Formål At borgeren bliver i stand til selvstændigt at spise. At borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med hjælp at tilberede mad. At borgerens håndfunktion er nedsat så det ikke er muligt at anvende almindelige spiseredskaber /køkkenredskaber, selvom disse er med fortykket greb. At borgeren pga. nedsat/manglende håndfunktion har behov for at kunne fastgøre eks. Brød, kød mm, for at kunne skære det. At borgeren pga. nedsat/manglende håndfunktion har behov for at kunne fastholde gryder og pander på komfur. At borgeren har behov for at kunne fastgøre redskaber Indhold i eks. med sugekop. Vinklet bestik. Skæregaffel. Skærebrædt m.søm eller anden mulighed for at fastgørelse. Karkludevrider. Grydeholder. Kartoffelskræller med sugekop. Der kan i særlige tilfælde bevilges andre hjælpemidler end ovenstående. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. Der ydes ikke støtte til alm. bestik og redskaber med fortykket greb (eks. Good Grip) samt brød- og kødknive med vinklet skaft. Disse anses for forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo og som normalt findet i ethvert hjem, der måtte ønske det. 26 af 103
Ydelse Rullebord Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At borgeren bliver selvhjulpen i forhold til at transportere fx mad og drikke med rundt i boligen. At borgeren har nedsat gangfunktion/balance. At der er behov for at bære/transportere ting rundt i boligen, som ikke kan afhjælpes med en rollator. Indhold i Rullebord med kontravægt. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. 27 af 103
Ydelse Lovgrundlag Formål Indhold i Sengebord Serviceloven 112 OBS! Kan være APV hjælpemiddel At borgeren bliver helt eller delvis selvhjulpen i forhold til at indtage måltider i sengen. At borgeren er sengeliggende og indtager måltider i sengen. At borgeren skal have hjælp til at indtage måltider i sengen og sengebordet er nødvendigt for at sikre hjælperens arbejdsmiljø. Højdeindstillelig sengebord. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. Der bevilges ikke sengebord, hvor det skal fungere som natbord. Dette betragtes som sædvanligt indbo. Der bevilges ikke sengebord til opbevaring/placering af diverse remedier (f.eks. vandfad) som hjælperne skal bruge. Borgeren skal selv sørge for at stille egnet bord til rådighed. 28 af 103
13.3. Mobilitetshjælpemidler Ydelse Aktiv kørestol med tilpasningsmuligheder Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At øge borgerens mobilitet, og give mulighed for at kunne færdes i og udenfor hjemmet, og dermed opretholde en aktiv tilværelse. At borgeren er permanent kørestolsbruger med væsentlig nedsat eller ophævet gangfunktion. At borgeren er aktiv med et stort mobilitetsbehov. At borgeren har behov for specielt lette køreegenskaber for ved egen hjælp at kunne betjene kørestolen, og dermed blive selvhjulpen. At borgeren har behov for individuel tilpasning af kørestolens funktioner. Indhold i Hvis kørestolen ofte skal løftes ind og ud af bil, kan der tages højde for stolens vægt. Fastramme kørestol. Specialtilpasning. Som standardudstyr leveres kørestol med: Pude. Standardfodstøtter. Armlæn, skubbehåndtag. Anti-tip. Hjulene er let aftagelige med quick-release. Borgeren er ansvarlig for den almindelige af kørestolen, der bl.a. omfatter lapning, pumpning og udskiftning af dæk og slanger. Der kan ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger, hvis der er behov for mere end en årlig udskiftning mod dokumentation for tidligere udgifter. Med udgangspunkt i Ankestyrelsens principafgørelse C-61-01, skal borgeren kun dække udgiften til én årlig udskiftning af dæk og slanger, uanset hvor mange kørestole borgeren har. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. 29 af 103
Der kan evt. stilles en reservestol til rådighed under reparationen. Kørestolen skal afprøves og tilpasses sammen med den enkelte borger. Det kan være meget vanskeligt at indfri alle krav i en og samme kørestol, men målet er den bedst mulige kørestol for borgeren. En aktiv kørestol stiller krav til borgeren om god kropsbalance. Til meget aktive borgere kan der bevilges reservehjul/ reservestol. Der bevilges ikke ekstra kørestol pga behov for rengøring som følge af udendørs brug. Se Ankestyrelsens principafgørelse C- 228-09. 30 af 103
Ydelse: Manuel standardkørestol med tilpasningsmuligheder Lovgrundlag: Serviceloven 112 Formål: At øge borgerens mobilitet, og give mulighed for at kunne færdes i og udenfor hjemmet, og dermed opretholde en aktiv tilværelse. Visitationskriter ier: At borgeren har nedsat eller ophævet gangfunktion. At borgeren er aktiv med et mobilitetsbehov inden- og udendørs. At borgeren har behov for individuel tilpasning af kørestolens funktioner. At borgerne har svært ved at forflytte sig, og anvender kørestolen som stol i løbet af dagen. Indhold : i Hvis kørestolen ofte skal løftes ind og ud af bil, kan der tages højde for stolens vægt. Krydsrammestol. Specialtilpasning. Som standardudstyr leveres kørestol med Pude. Standardfodstøtter. Armlæn. Skubbehåndtag. Anti-tip. Hjulene er let aftagelig med quick-release. Ekstraudstyr Bremseforlænger. Kørestolsbord. Alternative fodstøtter. Komfort ryg. Stokkeholder. Iltflaskeholder. Hjælpemotor. Borgeren er ansvarlig for den almindelige af kørestolen, der bl.a. omfatter lapning, pumpning og udskiftning af dæk og slanger. Der kan ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger, hvis der 31 af 103
er behov for mere end én årlig udskiftning mod dokumentation for tidligere udgifter. Med udgangspunkt i Ankestyrelsens principafgørelse C-61-01, skal borgeren kun dække udgiften til én årlig udskiftning af dæk og slanger, uanset hvor mange kørestole borgeren har. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. Der kan evt. stilles en reservestol til rådighed under reparationen. Der bevilges ikke ekstra kørestol pga behov for rengøring som følge af udendørs brug. Se Ankestyrelsens principafgørelse 228-09. 32 af 103
Ydelse Transportkørestol Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At øge borgerens mobilitet, så denne får mulighed for at færdes udenfor hjemmet, og dermed opretholde en aktiv tilværelse. Indhold i At borgeren har nedsat eller ophævet gangfunktion og/eller balanceproblemer, i forbindelse med færden over længere afstande. At borgeren udtrættes i forbindelse med færden over længere afstande. At transportkørestole som regel bevilges til færden udenfor boligen, f.eks. i forbindelse med transport fra boligen til et andet sted, færden i indkøbscenter, udflugter eller lign. At borgeren jævnligt har behov for at færdes udendørs med hjælp, dvs. flere gange ugentligt. Sammenklappelig krydsrammestol. Der er forskellige sædebredde og højde og den leveres som standard med almindelig pude, fodstøtter, armlæn og skubbehåndtag. Hjulene er let aftagelig med quick-release. Borgeren er ansvarlig for den almindelige af kørestolen, der bl.a. omfatter lapning, pumpning og udskiftning af dæk og slanger. Der kan ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger, hvis der er behov for mere end en årlig udskiftning mod dokumentation for tidligere udgifter. Med udgangspunkt i Ankestyrelsens principafgørelse, skal borgeren kun dække udgiften til én årlig udskiftning af dæk og slanger, uanset hvor mange kørestole borgeren har. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. En transport kørestol er ikke tilpasset specielt til den enkelte borger, da den er beregnet til kortere ture udendørs. Hvis borgeren får permanent behov for kørestol, skal der rettes 33 af 103
henvendelse til visitation med henblik på at få tilpasset en kørestol. Borgere, der bor på plejecentre, kan som udgangspunkt ikke få bevilget en transportkørestol, men låne en af de transportkørestole, som er bevilget til plejecentret. Der bevilges ikke ekstra kørestol pga behov for rengøring som følge af udendørs brug. Se Ankestyrelsens principafgørelse C- 228-09. 34 af 103
Ydelse Komfortkørestol Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At øge borgerens mobilitet, og give mulighed for at kunne deltage i aktiviteter i og udenfor hjemmet, selvstændigt eller med personhjælp. At borgeren er permanent kørestolsbruger uden gangfunktion samt nedsat stabilitet og bevægelighed i kroppen. At borgeren har behov for særlig komfort og kropsstøtte. At borgeren har behov for korrektion af siddestillingen i løbet af dagen. At borgeren ikke selv er i stand til at skifte stilling i kørestolen, og har behov for regulering af sæde og ryg. At borgerne har svært ved at forflytte sig, og anvender Indhold i kørestolen som stol i løbet af dagen. Fastramme kørestol med bruger eller hjælper betjening til sæde og ryg. Specialtilpasning. Som standardudstyr leveres kørestol med Pude. Komfort ryglæn. Eleverbare fodstøtter. Armlæn. Skubbehåndtag. Anti-tipstøtte. Ekstraudstyr Nakkestøtte. Kropsstøtter. Kørestolsbord. Alternative fodstøtter. Bremseforlænger. El betjening til sæde og ryg. Hjælpemotor. Borgeren er ansvarlig for den almindelige af kørestolen, der bl.a. omfatter lapning, pumpning og udskiftning af dæk og slanger. Der kan ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger, hvis der er behov for mere en årlig udskiftning mod dokumentation for 35 af 103
tidligere udgifter. Med udgangspunkt i Ankestyrelsens principafgørelse, skal borgeren kun dække udgiften til én årlig udskiftning af dæk og slanger, såfremt borgeren har flere kørestole, uanset hvor mange kørestole borgeren har. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. Der kan evt. stilles en reservestol til rådighed under reparationen. Kørestolen skal afprøves og tilpasses sammen med den enkelte borger. Det kan være meget vanskeligt at indfri alle krav i en og samme kørestol, men målet er den bedst mulige kørestol for borgeren. Der bevilges ikke ekstra kørestol pga behov for rengøring som følge af udendørs brug. Se Ankestyrelsens principafgørelse C- 228-09. 36 af 103
Ydelse Elektrisk kørestol med joystick Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At øge borgerens mobilitet, give mulighed for at kunne færdes i og udenfor hjemmet og dermed opretholde en aktiv tilværelse. At borgeren er permanent kørestolsbruger med væsentlig nedsat eller ophævet gangfunktion. At borgeren har væsentlig nedsat funktion i arme/ overkrop, der vanskeliggør brug af en manuel betjent kørestol. At borgeren er aktiv med et stort mobilitetsbehov. At el-kørestolen er nødvendig for at borgeren kan færdes selvstændigt, og i væsentlig grad medvirker til en større grad af selvhjulpenhed. At det er en betingelse at borgeren er i stand til at betjene og manøvrere el-kørestolen på forsvarlig vis. At el-kørestolen skal kunne opbevares indendørs. Indhold i El-kørestol med joystick og diverse el-funktioner, der bevilges efter en konkret vurdering af borgerens behov. F.eks. indstilling af sædehøjde, sædetilt, ryglæn og elevering af fodstøtter. Specialtilpasning. Borgeren er ansvarlig for den almindelige af kørestolen, der bl.a. omfatter lapning, pumpning og udskiftning af dæk og slanger. Der kan ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger, hvis der er behov for mere end én årlig udskiftning mod dokumentation for tidligere udgifter. Med udgangspunkt i Ankestyrelsens principafgørelse, skal borgeren kun dække udgiften til én årlig udskiftning af dæk og slanger, uanset hvor mange kørestole borgeren har. Der ydes hjælp til udskiftning af batterier efter behov. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. 37 af 103
Der kan evt. stilles en reservestol til rådighed under reparationen. El-kørestolen skal afprøves og tilpasses sammen med den enkelte borger. Det kan være meget vanskeligt at indfri alle krav i en og samme kørestol, men målet er den bedst mulige kørestol for borgeren. Opladning El-kørestolen skal oplades med medfølgende lader, som tilsluttes en almindelig stikkontakt. Opladning skal ske regelmæssigt, f.eks. hver nat for at sikre kapaciteten på batterierne. Forsikring El-kørestolen vil som regel være omfattet af en familie- og indboforsikring. Kommunen kan ikke stille krav om, at borgeren tegner forsikring. Der bevilges ikke ekstra kørestol pga behov for rengøring som følge af udendørs brug. Se Ankestyrelsens principafgørelse C- 228-09. 38 af 103
Ydelse Albuestok Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At kompensere for nedsat gangfunktion og balance, samt øge borgerens mobilitet, så borgeren kan færdes selvstændigt inden- og udendørs. Indhold i At borgeren har nedsat gangfunktion og/eller balanceproblemer. Der kan bevilges en eller to albuestokke alt efter behov. Stokkene er indstillelige i højden og kan leveres med et almindeligt greb, eller et anatomisk udformet greb til henholdsvis højre eller venstre hånd. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning af dupsko efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. Der bevilges ikke almindelige håndstokke. Der kan bevilges is-dupsko. Der bevilges ikke albuestokke til midlertidig brug f.eks. ved forstuvning. 39 af 103
Ydelse 4-punkt stok Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At kompensere for nedsat gangfunktion og balance, samt øge borgerens mobilitet, så borgeren kan færdes selvstændigt indendørs og udendørs. At borgeren har nedsat gangfunktion og/eller balanceproblemer. At borgeren har betydelig nedsat funktion i den ene arm/hånd, f.eks. i forbindelse med halvsidig lammelse Indhold i efter en apopleksi. Ved en 4-punkt stok forstås et ganghjælpemiddel, der er udformet med 4 ben som støttepunkter. Stokken er indstillelige i højden, og kan leveres enten til højre eller venstre hånd. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. Der kan bevilges is-dupsko. 40 af 103
Ydelse Gangstativ/gangbuk Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At borgeren bliver i stand til at færdes selvstændigt, fortrinsvis indendørs. At der er nedsat gangfunktion og/eller balanceproblemer. At borgeren ikke kan færdes uden risiko for fald. At borgeren ikke kan færdes sikkert med stok. At borgeren ikke kan anvende en rollator. Indhold i Gangbukken er højdeindstillelig, evt. med kurv. Evt. sammenklappelig. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. En gangbuk er bedst egnet til indendørs brug. Der kan bevilges ekstra gangstativ, hvis boligen er indrettet så borgeren må færdes på flere etager. Ommøblering af borgerens hjem kan være nødvendigt, samt evt. fjernelse af dørtrin og løse gulvtæpper. 41 af 103
Ydelse Kørestolsbord Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At give borgeren mulighed for god siddestilling, og for at kunne udføre aktiviteter der kræver bordplads. Indhold i At borgeren har behov for god understøttelse af armene, for at opnå en god siddestilling. At borgeren skal kunne transportere mindre ting. At borgeren ikke kan komme ind til et almindeligt bord på grund af kørestolen. Kørestolsbord der passer til den bevilgede kørestol. Borgeren er ansvarlig for den almindelige. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med visitationsenheden. Bordet skydes på plads ved hjælp af skinner under armlæn. Bordet kan fås i flere udformninger. 42 af 103
Ydelse Rollator Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At borgeren bliver i stand til at færdes selvstændigt indenog/eller udendørs. At borgeren har nedsat gangfunktion og/eller balance. At borgeren ikke er i stand til at færdes uden risiko for fald. At borgeren på grund af nedsat vejrtrækning, smerter og/eller nedsat kræfter har behov for at hvile under gang. Indhold i Rollator har et sæde og fås i flere højder. Leveres som standard med kurv og 4 massive hjul. Højden på håndtagene kan indstilles, og skal tilpasses den enkelte bruger. Ekstraudstyr omfatter bl.a. Bakke. Stokkeholdere. Enhåndsbetjening af bremsefunktionen. Underarmsstøtte. Lufthjul på enkelte modeller. Slæbebremse. Holder til iltflaske. Borgeren er ansvarlig for den almindelige af rollatoren. Der kan ydes hjælp til nødvendige reparationer og udskiftning efter forudgående aftale med Hjælpemiddelhuset. Der kan evt. bevilges ekstra rollator, hvis borgeren benytter rollator både ude og inde, og ikke selv er i stand til at få rollator ind og ud af boligen pga. trapper, eller hvis boligen er indrettet, så borgeren må færdes på flere etager. Skal rollatoren medbringes i bil kan der vælges lettere model som er nemmere at løfte ind i bilen. Der bevilges ikke ekstra rollator pga behov for rengøring som følge af udendørs brug. Se Ankestyrelsens principafgørelse C- 228-09. 43 af 103
Ydelse Trehjulet cykel Lovgrundlag Serviceloven 112 Formål At borgeren bliver i stand til at færdes udenfor hjemmet over længere afstande, og opretholder en aktiv tilværelse. At borgerne har en væsentlig nedsat gangfunktion. At borgeren er ude af stand til at benytte 2-hjulet cykel evt. med støttehjul pga. dårlig balance. Dette afprøves i Hjælpemiddelhuset. At den udendørs færden ikke kan afhjælpes på anden vis ved at benytte rollator, offentlige transportmidler, NT Flextur, NT Handicapkørsel, egen bil mm. At der er et regelmæssigt behov for transport, dvs. flere gange om ugen. At cyklen indebærer, at borgeren opnår en væsentlig grad af selvhjulpenhed og bryder isolation. At borgeren har kræfter til at køre og håndtere en trehjulet cykel. At borgeren er i stand til at færdes på forsvarlig vis i trafikken. Indhold i Hvis borgeren har nedsat hjerte eller lungefunktion kombineret med nedsat gangfunktion eller dårlig balance, kan der bevilges hjælpemotor. Der findes forskellige modeller Med to hjul bagved. Med to hjul foran. Ekstra tilbehør Stokkeholder. Hjælpemotor. Specialsæde og ryg. Tåclips. Hvis cyklen er forsynet med hjælpemotor, yder kommunen hjælp til udskiftning af batteri. Batterier skal oplades jævnligt. Kommunen kan til enhver tid foretage revurdering, hvis der sker ændringer i funktionsniveauet og/eller kørselsbehovet. Borgeren er ansvarlig for den almindelige af den 3- hjulede cykel der bl.a. omfatter Lapning, pumpning og udskiftning af dæk og slanger. 44 af 103