Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M3 er en medicinsk sengeafdeling, som organisatorisk hører til Region Nordjylland, Sygehus Thy-Mors. Afsnit M3 er beliggende på 3. sal i sygehusets østfløj. På afdelingen er der plads til i alt 17 patienter hvoraf der er plads til 11 patienter i apopleksiafsnittet og 6 i Afsnit for Palliativ Behandling. Kun patienter tilknyttet Det palliative Team indlægges direkte på afdelingen, mens patienter med apopleksi indlægges via Akut Modtagelsen. Afsnit M3 har en afdelingssygeplejerske. Derforuden består klinikledelsen af to viceklinikchefer en HR- og en forløbsansvarlig. Desuden er der for Klinik Medicin er en klinikchef, der har det overordnede ansvar for klinikken. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I afsnit M3 er der ansat sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter. Afsnittet er dagligt ledet af en afdelingssygeplejerske. Til afsnittet er der endvidere tilknyttet læger, lægestuderende, diætist, fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagog, lægesekretær(er) og servicemedarbejdere. Desuden har Det Palliative team sin daglige gang på afdelingen. Teamet består primært af en palliationslæge, -sygeplejerske, -psykoterapeut og fysioterapeut med tæt samarbejde til sygehuspræst og socialrådgiver. Afsnittet er klinisk uddannelsessted for sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever samt skolepraktikantelever og ambulanceassistentelever. Det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde med patienten i centrum vægtes højt i det daglige arbejde. Plejegruppen samarbejder tæt med en række andre faggrupper/afdelinger om at identificere og yder optimal pleje og behandling: Sygeplejersker varetager patientpleje samt deltager ved stuegang sammen med læge Læger har hovedansvar for diagnosticering og behandling. Akut Modtagelse modtager akutte patienter og visiterer til afsnittene ved indikation for indlæggelse Bioanalytikeren tager EKG og blodprøver samt analyserer sidstnævnte. Røntgenafdelingen udfører diverse røntgenundersøgelser samt CT-/MR- scanninger og ultralydsscanninger Social- og sundhedsassistenter varetager plejen af patienterne - herunder dokumentation heraf. Enkelte er uddannet til at kunne gå stuegang på ukomplicerede patienter med apopleksi Fysioterapeuten er tilknyttet patienten ved behov for f.eks. lungefysioterapi og/eller mobilisering samt ved vurdering af behov for hjælpemidler under og efter indlæggelsen. Ergoterapeuten udfører ADL og vurderer evt. behov for hjælpemidler både under og efter indlæggelse. Derudover kan ergoterapeuten spille en væsentlig rolle i forhold til udredning af kognitive forstyrrelser Diætisten varetager ernæringsvejledning hos patienter med særlige ernæringsbehov. Det palliative team medvirker til optimal pleje og behandling af vores palliative patienter både inden, under og efter udskrivelse Sygehuspræsten kan bl.a. inddrages ved behov for samtale omkring åndelige og eksistentielle forhold/spørgsmål Visitatorer fra primærsektoren planlægger sammen med patient og pårørende samt plejepersonalet den mest hensigtsmæssige udskrivelse Side 1 af 11
Talepædagogen vurderer samt træner patienter med kommunikative vanskeligheder. Sårsygeplejersken tilser og anbefaler pleje/behandling af komplicerede sår Anæstesisygeplejersken er behjælpelig ved anlæggelse af PVK 8perifer venekateter) i komplekse tilfælde, hvor afdelingens sygeplejersker eller læger ikke kan udføre opgave MAT-team er et mobilt akut team fra I-7, der bidrager med assistance eller gode råd i forbindelse med akut opstået kritisk sygdom Socialrådgiveren hjælper ved problemer og behov af eller spørgsmål til social og økonomisk art mm. Portører sørger primært for transport af patienter mellem afsnittene f.eks. til go fra undersøgelser og kan tilkaldes ved behov for hjælp til forflytninger Serviceassistenter er behjælpelige med rengøring og oprydning på afsnittet og kan inddrage i enkelte plejesituationer Farmaceuten sørger for at bestille og fremskaffe medicin til afsnittet Patientkategorier/borgerkategorier Afsnittets patientkategori er overvejende patienter med apopleksi (team 1) og patienter med behov for specialiseret palliativ behandling (team 2). Afsnittet har oftest patienter fra Thisted, Morsø og Jammerbugt kommune. De fleste patienter tilhører den ældre del af befolkningen og der er en nogenlunde ligelig fordeling af kvinder og mænd. Indlæggelsestiden er meget varieret. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Vi har i afsnittet forskellige patientkategorier og forløb med mange komplekse problemstillinger. I patientplejen har vi særligt fokus på at skabe optimale patientforløb. Herunder: At udvise omsorg til såvel patient som pårørende. At indgå i en positiv dialog med patient og pårørende. At formidle faglig viden og erfaringer til patient og pårørende. At støtte, vejlede og undervise i forhold til den kroniske patients mestring af sygdom og behandling At skabe tryghed gennem hele indlæggelsen De centrale kliniske problemstillinger retter sig bl.a. mod: Sengelejets komplikationer Kredsløbsforstyrrelser Side 2 af 11
Respirationsbesvær Ernæringsproblematikker Diarré/obstipation Urininkontinens Genoptræning Vejledning og undervisning i f.eks. kostvaner, injektionsteknik, blodsukkermåling m.m. Modtagelse af patienter der overflyttes fra anden afdeling. At skabe optimale forhold for den konfuse/forvirrede eller demente patient. At skabe tryghed hos patient samt pårørende. At sikre et optimalt udskrivelsesforløb i samarbejde med primærsektoren. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 retter sig mod: klinisk sygepleje relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og den enkelte patient og dennes pårørende. planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre og dokumentere sammenhængende patientforløb. Dette betyder, at den studerende er observerende, deltagende og reflekterende, samt efterhånden selvstændigt udøvende. Der fokuseres på viden indenfor curologi (læren om sygepleje), patientologi (læren om det at være patient), filosofi, etik, sygdomslære og farmakologi. Indholdet tager afsæt i praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. SYGEPLEJEFAGET Målet med undervisningen er, at den studerende: Selvstændigt kan analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse - Analysere og prioritere sygeplejefænomener hos tildelte patienter og derudfra udarbejde en fremadrettet plejeplan - Begrunde prioriteringen af de valgte sygeplejefænomener - Kan se årsagssammenhænge og konsekvenser for den enkelte patient Selvstændigt kan planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og/eller pårørende under hensyntagen til patientens ønsker, ressourcer eller risici - Anvende sygeplejeprocessen Side 3 af 11
- Samarbejder med patient og evt. pårørende i de individuelle patientforløb Selvstændigt kan tilrettelægge sygeplejen, koordinere ud fra faglighed og udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer - Kan planlægge og udføre sygeplejen til 2 4 patienter og justere plejen ved behov. Selvstændigt kan fagligt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et godt patientforløb for udvalgte patienter - Med fokus på egne patientforløb forholde sig kritisk til sygeplejen - Inddragelse af patientperspektivet Kan mundtligt og skriftligt formidle sygepleje - I rapportsituationer og til konferencer samt hos tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere - Information til patient og pårørende - Undervise, vejlede patienter om diverse undersøgelser og behandling ud fra pædagogiske overvejelser Kan anvende et tydeligt fagsprog Kan dokumentere sygeplejen i det anvendte dokumentationsredskab - Dokumentere sygeplejen i CCS med anvendelse af sygeplejeprocessen - Udarbejde TSM-rapporter på tildelte patienter ved indlæggelse og udskrivelse indeholdende sygeplejestatus, igangværende behandling og evt. opfølgende behandling samt forebyggende, sundhedsfremmende tiltag - Anvende relevante observationsskemaer og registreringsskemaer. Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger - Anlæggelse og pleje af KAD til både mænd og kvinder - Anlæggelse og pleje af PVK - Anlæggelse af sonde og pleje heraf - Blærescanning - Håndtering af ilt og sug - Inhalation på system 22 - Anvende dråbetæller - Deltage ved opsætning af blod og intravenøs infusion - Injektionsteknikker - Sårpleje og skift af forbinding - Mundpleje - Podning fra f.eks. sår - Fjernelse af f.eks. pleuradræn/acitesdræn - Opsamling og forsendelse af diverse prøver. - Fjernelse af suturer/agraffer Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventionsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer - Kan anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og standarder som f.eks. nævnt under sygeplejens metoder Side 4 af 11
Kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra faglige begreber - I rapportsituationer - Til sygeplejefaglige gruppekonferencer - I refleksioner med vejledere og medstuderende - I CCS. Er ansvarsbevidst og har overblik over udvalgte patientforløb - Kender til og overholder - Tager ansvar for tildelte patienter - Konfererer den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor med vejleder/sygeplejerske - Deltager aktivt - Kender og overholder sit kompetenceområde Filosofi, religion og etik Målet med undervisningen er, at den studerende: Udfører omsorg med hensynstagen til patientens medbestemmelse og autonomi - F.eks. inddrage sygeplejeetiske retningslinjer og Sundhedsloven i sin argumentation Identificerer og reflekterer over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen - Patientens blufærdighed. - Tavshedspligt - Flersengsstuer (overvejelser omkring stuegang). - At overholde tavshedspligten og regler for patientsamtykke - Patienten, der ikke kan varetage egne behov. - At vurdere behandlingsniveau. - Magt i relationer. - Overvejelser om stigmatisering af forskellige patientgrupper. Formidler viden under hensynstagen til patientens ret til medinddragelse - Information om behandling, efterforløb, risici m.m. - Tilpasse informationen til patientens situation/forudsætninger og kan anvende et sprog som patienten forstår. - Kan planlægge og deltage i overbringelse af dårlig prognose Handler moralsk ansvarligt under hensynstagen til den enkelte patient - Er bevidst om at inddrage patienten i plejen. - Inddrage pårørende efter behov. - Moralsk ansvarlig overfor kolleger og værdier i afsnittet. Udfører sygepleje under hensynstagen til patientens religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov - Bevidst om, at patienten kan have specifikke religiøse behov og ønsker, og så vidt muligt kunne skabe rum for disse. - Formidle kontakt til f.eks. sygehuspræsten. Side 5 af 11
Sygdomslære Målet med undervisningen er, at den studerende: Har viden om afdelingens mest almindelige somatiske sygdomme og kan anvende denne viden i relation til udvalgte patienter - Se patientkategorier og patientforløb. Kan planlægge, tilrettelægge og medvirke ved afdelingens mest almindelige diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer - CT-scanninger. - Røntgen- og ultralydsscanninger - Endoskopier - Ekkokardiografi - Ascitespunktur, pleuradrænage og leverbiopsi - Ortostatisk blodtryksmåling. - Blodprøver - Forsendelser af prøver til bl.a. mikrobiologisk og patologisk afdeling. - Ultralydsundersøgelse af halskar Kan identificere patientens sundhedstilstand i relation til undersøgelser, behandlinger og observationer hos udvalgte patienter, herunder inddrage patientens køn, alder, ernæringstilstand, psykiske tilstand m.m. - Vurdere behov for smertestillende/beroligende inden undersøgelse. - Identificere evt. problemer omkring faste, f.eks. ved patienter med diabetes - Bestille og vurdere blodprøver/værdier forud for undersøgelse og behandling. - Opmærksomhed på forberedelse af patienten ved undersøgelser f.eks. blodprøver, laxantia - Vurdere i samarbejde med lægen, om patienten kan forlade afdelingen. Kan udføre observationer før, under og efter undersøgelse og behandling samt sygeplejehandlinger i relation hertil - Observere for dyspnøe efter fjernelse af pleuradræn. - Observere BT og behov for humant albumin ved ascitespunktur - Forberedelse af patienten til coloskopi, herunder udrensning. - Observere hypo-/hyperglycæmi hos patienter med diabetes. - Observere for transfusionskomplikationer. - Observere vandladning efter fjernelse af blærekateter. Kan vurdere og reagere på patientens sygdomssymptomer og respons på behandling - Afvigende værdier som BT og puls - Temperaturstigning behov for urinstix, venyler, infektionstal. - Dyspnø vurdere behovet for ilt, inhalationsmedicin m.m.. - Ødemer behov for mobilisering, kompressionsstrømper og/eller medicin. - Smerter behov for smertestillende behandling og vurdere effekten af denne. - Hypoglycæmi/hyperglycæmi vurdere behov for sukker/insulin. - Fejlsynkning primært ved patienter med apopleksi. Farmakologi Målet med undervisningen er, at den studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministrationen korrekt til udvalgte Side 6 af 11
patienter - Kendskab til medicinrummets opdeling, ACT-koden. - Korrekt effektuering af lægemiddelordinationen (medicindispensering og administration). - Patientidentifikation. - Lægemiddel. - Virkning, bivirkning, styrke, dosis, mængde. - Administrationsmåde. - Doseringstidspunkt. - Korrekt registrering af ophældt medicin. Kan beherske lægemiddelregning ved afdelingens anvendte præparater Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkninger samt evt. interaktion og reagere på disse hos tildelte patienter - inhalationsmedicin - morfika - prednisolon - furix - benzodiazepiner - laksantia - antikoagulantia - lipidregulerende - antibiotika m.m.. Kan undervise tildelte patienter i medicinhåndtering - Indhente data om patientens vanlige medicinhåndtering - Vurdere behovet for hjælp til medicinadministration, herunder inhalationsmedicin - AK-behandling (marevan og fragmin-injektion) - Insulininjektion Overholde hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger - Håndhygiejne ved ophældning - Sikre mod kontakt med medicin (allergi, stikskader). - Opbevaring. - Holdbarhed. - Affaldssortering. Kan selvstændigt søge information om lægemidler i lægemiddelkataloget /medicin.dk Typiske patientforløb/borgerforløb Patienter med apopleksi: Modtages fra Akut Modtagelsen ved mistanke om apopleksi. Får foretages CT-scanning af cerebrum, hvorefter medicinsk behandling vurderes og igangsættes. Henvises til fysio- og ergoterapeuter med henblik på vurdering af behov for genoptræning. Henvises til talepædagog ved behov for vurdering af kommunikative og/eller kognitive vanskeligheder. Side 7 af 11
Får udført SSS-score, dysfagi-screening, tryksårsscreening, ernæringsscreening og kramscreening Vurderes i forhold til behov for yndeligere udredning i form af f.eks. ultalydsundersøgelse af halskar, MR-scanning, ekkokargiografi m.v.. Tages op på ugentlig konference i forhold til genoptræningsplan den kommende uge Tilbydes målsamtale i samarbejde med implicerede terapeuter, pårørende, plejepersonalet og patienten, hvor målet for træning klarlægges. F.eks. inddrages muligheden for kommunal genoptræning. Patienter med behov for specialiseret palliativ behandling: Modtages direkte på afdelingen efter telefonisk kontakt med f.eks. hjemmeplejen, pårørende eller patienten selv. Transportform aftales og bestilles af afdelingen Modtages af sygeplejerske på afdelingen dvs. der måles basale værdier, tryksårsscreening, ernæringsscreening og kramscreening udføre og gensidige forventninger til forløbet afklares (afdelingen har udarbejdet instruks/procedure for modtagelse af patienter med åben indlæggelse på Afsnit for Palliativ Behandling Modtages af læge (enten palliationslæge eller medicinsk vagthavende læge), som optager indlæggelsesjournal Det videre forløb afhænger af den enkelte situation. Oftest vil der være behov for symptomlindring og/eller afklaring af forventninger til fremtiden herunder evt. planlægning af ophold på aflastningsplads på et plejehjem eller på hospice Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen Dokumentation i CCS Ernæringsscreening, tryksårsscreening og kramscreening Scoringsmetoder: TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom), VAS skala, SSS-score, dysfagiscreening Sygeplejerapport, ISBAR PRI (principper, retningslinjer og instrukser i RN) Mono og tværfaglig konference Refleksionsmetoder: Sygeplejeprocessen CCS til dokumentation af sygeplejen Kollegial undervisning og vejledning Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Akkreditering Baseret på DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel). Patientsikkert sygehus Indberetning af UTH (utilsigtede hændelser) KRAM forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod kost, rygning, alkohol og motion. CCS (Clinical Suite) Fysisk og psykisk arbejdsmiljø (APV) Side 8 af 11
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnit M3 er der ansat 2 kliniske vejledere der har det overordnede ansvaret for den kliniske undervisning, herunder koordinering og planlægning i forhold til undervisningen. De kliniske vejledere vil indgå i vagter og kan derfor ikke udelukkende være til stede i dagvagter på hverdage. Da der ofte er flere studerende samtidig, kan de studerende ikke dagligt følges med en klinisk vejleder og derfor tilstræbes det at den studerende udover den kliniske vejleder også er tilknyttet en daglig vejleder, som også er sygeplejerske. Der vil være dage, hvor den kliniske vejleder og den daglige vejleder ikke er til stede og der vil derfor være mulighed for at følges med en anden sygeplejerske eller Social- og Sundhedsassistent. Den studerende vil være tilknyttet et af de to teams i afsnittet. Den studerende vil hver dag være tilknyttet et aftalt antal patienter, og den kliniske undervisning vil tage udgangspunkt i disse patientforløb. Udgangspunkt for studieforløbet vil være målene for det enkelte modul, den individuelle kliniske studieplan og afsnittets læringstilbud. Den kliniske vejleder vil være aktiv i forhold til valg af læringsmuligheder for den enkelte studerende. Det forventes imidlertid også, at den studerende selv er aktiv, opsøgende og interesseret i de forskellige læringstilbud. I afsnittet er der et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Den kliniske undervisning foregår alle ugens dage og på alle tidspunkter af døgnet dog primært i dagvagter (kl.7-15) og aftenvagter (kl.15-23). Gennemsnitligt skal den studerende om ugen deltage i 30 timers klinisk undervisning. Den studerende har mulighed for medindflydelse på sin vagtplan. Dog anbefales det, at den studerende følger sin daglige vejleder eller den kliniske vejleder så vidt det er muligt. Den studerende modtager en velkomstbrev (evt. på mail) ca. 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder og mødetider for den første uge samt litteraturliste. Fælles introduktion til modulet varetages af uddannelseskoordinator og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde. Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den Side 9 af 11
studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan og ugeplaner i e- Portfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema, som gennemgås med klinisk vejleder. Før - under og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder, daglige vejleder eller andet plejepersonale om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Det forventes at den studerende selv tager initiativ. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller andre personaler. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår før den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet tager udgangspunkt i Model for praktisk færdighedsudøvelse, som klinisk metode. Den studerende vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder og arbejder med patientforløb (se værkstøjskassen i e-portfolio) og en klinisk metode (se Sygeplejemetoder ovenfor) ift. sygepleje til en patient med kompleks, akut og/eller kronisk sygdom. Forventninger til den studerende Forventninger generelt: Det forventes, at den studerende: Er bekendt med afsnittes generelle kliniske studieplan før starten af klinisk periode Skriftligt har forberedt sig til forventningsdrøftelsen Er studieaktiv under hele det kliniske forløb Anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan samt ugeplaner Deltager aktivt i sygeplejen og praksisfællesskabet Tager ansvar for egen læring og uddannelse såvel fagligt som personligt. Er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende Reflekterer mundtligt og skriftligt i forhold til den udførte pleje Overholder de aftaler, der er indgået med hensyn til fremmøde, engagement Møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter Er bekendt med og arbejder ud fra afdelingens retningslinjer og værdier i samarbejde med det øvrige personale Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er organisatorisk placeret i det konkrete afsnit og refererer til afdelingssygeplejersken, mens der vedrørende uddannelsesmæssige forhold refereres til uddannelseskoordinator. Side 10 af 11
De kliniske vejledere er fagligt velfunderede sygeplejersker med et solidt specialekendskab. De har pædagogiske kvalifikationer svarende til min. 9 ECTS point. De kliniske vejledere samarbejder med og får vejledning af uddannelseskoordinatoren, ligesom der samarbejdes med de øvrige kliniske vejledere og sygeplejeskolen. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider og sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i e- Portfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan Udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne Deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan Har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder jf. studieordningen Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i e-portfolio Anvender og ajourfører ugeplaner m.m. i e-portfolio Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af 2 delprøver. Den kliniske vejleder deltager i både den praktiske og mundtlige del. Teoretisk underviser deltager som censor ved den mundtlige del. Udarbejdet af: Heidi Lindstrøm, Klinisk Vejleder Henriette Skovbo, Afdelingssygeplejerske November 2013 Godkendt af: Januar 2014 Side 11 af 11