Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Relaterede dokumenter
Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Bilag 2: Interviewguide

Total Er du... Procent Antal Dreng 89% 50 Pige 11% 6 Total 100% 56

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 8B I procent, antal i parentes

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 4A I procent, antal i parentes

Interview med pigerne

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 5A I procent, antal i parentes

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Transskribering af interview med Nanna

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

ELEVUNDERSØGELSE 8. og 9. klasse

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

Interview med drengene

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse

Min matematiklærer hader mig. * Hvis de roser mig * Hvis de siger, hvad de godt kan li * Hvis han ikke er sur på mig

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Om eleverne på Læringslokomotivet

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 3: Transskription af interview med Marva

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Mira. Far. Mor. Sanne. Joakim

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.

Selvevaluering

Gør jeg det godt nok?

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

ELEVUNDERSØGELSE 4. klasse 2018

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Er du... Procent Antal Dreng 54% 197 Pige 46% 170 Total 100% 367

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Transskription af interview Jette

Bilag 7 - Transskription af interview med Anja

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Er du... Procent Antal Dreng 51% 199 Pige 49% 195 Total 100% 394

Er du... Procent Antal Dreng 54% 194 Pige 46% 166 Total 100% 360

Er du... Procent Antal Dreng 47% 157 Pige 53% 175 Total 100% 332

Er du... Procent Antal Dreng 43% 52 Pige 57% 68 Total 100% 120

Er du... Procent Antal Dreng 51% 103 Pige 49% 98 Total 100% 201

Afd. 3 uvm-undersøgelse

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

OM GRÆNSER TIL KLASSE

Møllevangskolen 7. årgang

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Jeg var mor for min egen mor

Er du... Procent Antal Dreng 55% 248 Pige 45% 202 Total 100% 450

Er du... Procent Antal Dreng 48% 107 Pige 52% 114 Total 100% 221

Er du... Procent Antal Dreng 52% 121 Pige 48% 112 Total 100% 233

Er du... Procent Antal Dreng 44% 124 Pige 56% 159 Total 100% 283

Er du... Procent Antal Dreng 44% 125 Pige 56% 162 Total 100% 287

Er du... Procent Antal Dreng 42% 69 Pige 58% 97 Total 100% 166

Er du... Procent Antal Dreng 49% 90 Pige 51% 92 Total 100% 182

Er du... Procent Antal Dreng 50% 215 Pige 50% 212 Total 100% 427

Er du... Procent Antal Dreng 49% 150 Pige 51% 158 Total 100% 308

ELEVUNDERSØGELSE 5. klasse

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Undersøgelsen gennemføres over to gange i efteråret. Du vil blive bedt om at svare på et spørgeskema to gange i alt, hvor dette er den anden gang.

Råd og redskaber til skolen

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Er du... Procent Antal Dreng 46% 132 Pige 54% 152 Total 100% 284

Indhold. Indholdsfortegnelse 1

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Sundhedspædagogisk inddragelse af forældre til skolebørn

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Rapport oprettet af Klassetrivsel.dk 08 april klasse Gitte Heidi Urfeldt klasse. Indhold

Er du... Procent Antal Dreng 45% 129 Pige 55% 159 Total 100% 288

Er du... 50% Dreng 50% Pige 50% 50% 50% 50% 50% 50% 50% 50% 50%

Er du... Procent Antal Dreng 51% 102 Pige 49% 99 Total 100% 201

Er du... Procent Antal Dreng 52% 166 Pige 48% 153 Total 100% 319

Mobbeundersøgelse. 1 of Er du: Response Count. Response Percent. Dreng 56.0% 1,040. Pige 44.0% 818. answered question 1,858. skipped question 0

Er du... Procent Antal. Hvilken skole går du på? Procent Antal

Multikunstnerne eller meget pressede unge

BILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret

Transkript:

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at undlade at svare på spørgsmål og at afbryde interviewet. Mulighed for at få det færdige projekt tilsendt. I: Kan du fortælle lidt om dig selv? E: Jeg er 14 år. Jeg går i 8. kl. I: Hvad med din fritid? E: Jeg dyrker karate 2 gange om ugen og løber to gange om ugen. Jeg tegner også rigtig meget. I: Kan du fortælle lidt om din familiesituation? Og hvor du bor? E: Jeg bor 5 minutters gåtur herfra. Og jeg har en søster på ni og så har jeg lige fået en lillebror her for 8 måneder siden. En lille efternøler. I: Og dine forældre er ikke skilt eller sådan? E: Nej. I: Ved du, hvad dine forældre laver? E: Ja, min mor er journalist. Hun skriver en masse på Københavns Universitet. Og min far er skolelærer for 8. og 9. I: Hvad synes du om din klasse? E: Den er meget godt, men der er også mange konflikter. I: Hvilke konflikter? Side 1 af 12

E: Jamen der er specielt nogle drenge, som er begyndt at ryge rigtig meget. El-cigaretter og der har været noget kriminelt, men at sælge ting man egentlig ikke har og sådan noget. Og det er vi lige kommet over næsten. Men pigerne vi har det rigtig godt alle sammen. I: Er der noget du specielt godt kan lide? E: Det sammenhold alle pigerne har. Og den måde vi snakker sammen på, vi er meget åbne og fortæller det vi mener. Og er meget ærlige. Det synes jeg gør meget for en klasse, at man kan fortælle, hvad man mener uden at alle bliver sure og sådan. I: Er der noget du ikke kan lide? E: Alt det der er kriminelle, som drengene er rodet ud i. I: Har du nogen gode venner i klassen? E: Ja jeg har specielt tre gode veninder, som jeg rigtig tit er sammen med. I: Er det nogle, du også ser uden for skolen? E: Ja. I: Minder de lidt om dig? E: En af dem gør. Det to andre de er meget sådan forskellige fra mig. De skiller sig virkelig ud. Men det tror jeg egentlig bare gør vores forholdt stærkere. I: Så hvordan er de forskellige fra dig? E: Jeg kan gode lide at høre gammel musik, Beatles og Amy Winehouse. De vil hellere høre Justin Bieber. I: Hvad fylder mest ved at gå i skole for dig? E: Karaktererne. Og venner. I: Og hvad bruger du mest tid på? E: Lektier. I: Når du siger at karaktererne fylder mest. Hvor meget tid er det så i forhold til det sociale? Side 2 af 12

E: Pænt meget i hvert fald. i procent tror jeg det er oppe ved de 70. så det er pænt meget af det. I: Hvilket fag kan du bedst lide? Og hvorfor? E: Jeg kan rigtig godt lide idræt og røre mig og sådan noget. Jeg kan også virkelig godt lide dansk. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men jeg kan godt lide at sidde og skrive stile og sådan. I: Hvordan er dine lærere? E: De er rigtig søde. I: Hvad er en god lærer? E: Det er nok min dansklærer. Han ved, hvad han vil med os, men han er stadig sådan... Man må alligevel gerne gøre det på sin egen måde. Han har et skema, som han ligesom går efter. Så er det det vi ligesom gør, men det gør ikke noget, hvis vi kører hen på et sidespor. Og det kan jeg godt lide, fordi så får jeg også selv lov til ligesom at finde I: Så du kan godt lide at være med til at påvirke? E: Ja. I: Har i talt om uddannelse og fremtiden i klassen? E: Ja. Det har vi gjort lige siden 7. kasse. Det er der meget pres på synes jeg. Alt for meget. I: Hvilket pres? E: Sådan at man hele tiden skal vælge sådan. Man får hele tiden det spørgsmål Okay hvad vil du med dit liv?. Hvor vil du hen? Skal du på gymnasiet eller handels-et-ellerandet?. Man får hele tiden det spørgsmål skubbet ned i hovedet. I: Og hvordan føles det? E: Lidt pressende, fordi vi har jo ligesom skolen nu. Og jeg vil i hvert fald rigtig gerne blive færdig med den. Så jeg kan komme videre med nogle gode karakterer og komme Side 3 af 12

videre ik? Hvor man hele tiden får den bog i hovedet med hvor vil du hen. Hele tiden. I: Ved du da hvor du gerne vil hen? E: Næsten. [Griner]. Jeg vil gerne på gymnasiet, og så vil jeg gerne være speciallæge inden for hjerne eller hjerte eller... I: Ambitiøst. Sejt. Hvor ligger du henne fagligt? E: Jeg ligger over middel. Hvis man deler klassen op i sådan i de bedste og midten og sådan, så ligger jeg 3-4 øverst. Jeg er en af de sådan dygtigste. I: Hvad synes du selv om at ligge så højt fagligt? E: Jeg synes jeg bruger rigtig lang tid på det, men det er også fordi jeg rigtig gerne vil. Jeg vil rigtig gerne være en af de dygtigste sådan fagligt og sådan noget. I: Hvorfor? Hvad giver det dig? E: Ja.. Det ved jeg ikke. Det gør mig sådan glad og sådan og få et 12-tal i et eller andet eller sådan noget. Så bliver man helt lettet over at man faktisk har gjort noget godt og der er nogen der kan se at man har arbejdet på det og man har gjort noget for det. I: Hvad hvis du ikke får 12? E: Så er det fint. Jeg bliver sur hvis jeg får 4, så bliver jeg sådan irriteret. Jeg får også tit 10 på kanten til 12 - så bliver man sådan lidt sur. I: Hvad med dine venner hvad synes de om det? Ligger de også højt? E: Ja. En af mine bedste veninder som også går i klassen hun har 12 i næsten alle fag. Så jeg ser lidt op til hende. Jeg vil gerne være lige så dygtig som hende. I: Hvad med dine lærere? E: Der er nogen af dem der siger sådan Rolig nu. Tag det roligt. Du skal nok komme i gymnasiet. Du skal ikke bruge de her karakterer til særlig meget. Gymnasiet er det der bliver hårdt. I: Hvorfor siger de, at du skal tage det roligt? Side 4 af 12

E: Fordi jeg hele tiden gerne vil have 12. Jeg ville hele tiden gerne arbejde for det. Hele tiden. Det er virkelig det jeg bruger alt min tid på. Og det vil min lærere ikke have. De vil gerne have at jeg også får noget fritid. Og jeg bliver meget hurtigt stresset over alle de lektier, fordi jeg bruger så meget tid på en opgave, i stedet for at bruge mindre tid og fordele det. Så bruger jeg rigtig meget tid på alle opgaver og så kan jeg ikke nå det hele og så bliver jeg stresset. I: Hvad med dine forældre? E: Mine forældre de siger også, at jeg skal tage det roligt, fordi de mener, at jeg bruger alt for meget tid på gerne at ville have 12 og 10. De synes at det er flot, at jeg allerede ligger så højt. I: Betyder det noget, hvor fagligt dygtig man er? E: For mig gør det. Det betyder meget. I: Også i klassen? E: Nej ikke rigtig. Der betyder det ikke så meget. Det betyder bare noget personligt for mig. I: Hvad betyder det? E: Det betyder lidt at jeg får det der håb med at jeg kan faktisk godt gå op og blive læge. Eller jeg kan godt få de høje karakterer på gymnasiet, så jeg kan komme ind på lægestudiet. I: Så det er fremtiden det handler om? E: Ja. I: Har der været en forandring i 8. klasse? E: Ja man bliver meget mere stresset. Fordi man bliver sådan her: nu får du en karakter på, hvad du laver, så man bliver sådan helt åh nej. Det hele er blevet meget mere stressende, end det var i 7. klasse. Der var man meget mere sådan: Det er godt gået, godt, fint, videre i livet. Men nu er det sådan hele tiden I: Er det fordi man får et bevis på det? Side 5 af 12

E: Ja. I: Hvordan er det? E: På en måde vil jeg gerne have et bevis på det, fordi så kan jeg finde ud af, hvor jeg ligger på skalaen. Men jeg vil også gerne bare tilbage til 7. klasse. Og ligesom slappe lidt af en gang imellem. I: Er du deltagende i timerne? E: Jeg har meget svært ved at sige noget i timerne, fordi jeg er bange for at sige noget forkert. Så det bliver meget sådan... Jeg ved godt hvad der står i noterne, hvad jeg skal sige, men jeg er ikke sikker, og så rækker jeg ikke hånden op. Men ellers er jeg sådan deltagende og jeg ved godt tingene og sådan. I: Er der forskel på om du bedst kan lide fakta spørgsmål eller de mere diskuterende? E: Diskussionsspørgsmål. Jeg kan rigtig godt lide diskussion. Jeg kan godt lide at fortælle min mening, uden at det er rigtig eller forkert. I: Kan du godt nå at lave lektier, afleveringer, venner og sport? E: Jeg vil gerne være mere sammen med mine venner og have mere slappe-af-tid, end jeg har nu. For jeg har ikke særlig meget. Men jeg synes også, at jeg når at lave alle mine ting. Såå ja. I: Ville du gerne have mere tid, hvis du kunne få det? E: Ja. I: Hvad ville du bruge den på? E: Slappe af. Være sammen med mine søskende. Lave mad og noget kage en gang imellem. Være mere fokuseret på min kampsport og sådan. I: Betyder det noget, når eleverne er med til at bestemme undervisningen? E: Jeg synes det er forskelligt fra fag til fag. Fordi jeg kan godt lide samfundsfag. Der synes jeg, det er vigtigt, at vi selv får lov til at byde ind med nogle ideer til det, fordi jeg synes også, at undervisningen kan være lang og kedelig. Og man tænker det er jo Side 6 af 12

ikke spændende. Hvor hvis eleverne kommer med noget, så er det mere spændende, mere interessant for en selv. Derfor synes jeg sådan det er bedre. K: Du sagde at du gerne ville have tid til at fokusere mere på din sport. Hvordan ville du bruge den tid? Hvad er det du godt kan lide ved din sport? E: Min sport gælder meget om at man skal op til gradueringer, eller eksamener kan man kalde det. Så man skal kunne en hel række slag og spark. Og alt sådan noget. Og deres navne og sådan. Og det får jeg bare ikke tid til at stå og øve derhjemme, så det gør bare at jeg får dårligere tilbagemelding til min graduering, så man bliver sådan lidt, Okay, så jeg har faktisk spildt alt min tid. Hvor jeg kunne bruge en masse tid på det og så få rigtigt styr på det ik. Og så være god til det også. I: Så du får også karakterer i din sport faktisk? E: Jo, men men det giver ikke samme pres på en måde. I: Hvorfor ikke? E: Fordi det her det skal videre. Hvis jeg ikke får gode karakterer nu, så bliver det bare endnu sværere i gymnasiet og så kan jeg ikke blive det jeg gerne vil. Hvorimod kampsport, det kan jeg hvis jeg ikke magter det nu, så kan jeg bare vente med det til jeg bliver 20 eller sådan noget. Så der er ikke så meget pres. Der går man bare op igen. I: Hvad synes du det vil sige at præstere? E: Ja. Hvordan ville jeg fortælle det? Det ved jeg ikke. I: Betyder det noget for dig at præstere godt? E: Ja det gør det helt klart. I: Hvad betyder det? E: Det betyder vel ligesom. At hvis jeg præsterer godt så bliver jeg glad og man bliver sådan Okay, det kan jeg godt finde ud af. Og det kan jeg bruge videre i mit liv. Det hele går ligesom videre. Man kan ikke bare gøre noget her, og så bare glemme det. Det skal videre igen. I: Hvordan ved du, at du har gjort det godt? Side 7 af 12

E: Når min lærer roser mig, eller hvis jeg selv kan mærke at jeg virkelig har gjort det godt. At jeg er gået over det jeg plejer. Sådan selv synes at jeg har kunnet det hele, uden at skulle stå og læse det op eller et eller andet. I: Så hvornår synes, du at du har gjort det godt nok? E: Når jeg får høje karakterer eller jeg får meget ros eller sådan. I: Hvad er høje karakterer? E: 10-12 stykker. I: Du smiler og griner lidt. Hvorfor? E: Fordi at jeg synes selv det lyder lidt sådan 12-tals agtigt. Som sådan en stresset 12-tals pige. I: Okay så du kender godt det begreb. Ja. Så finder vi lige dine billeder frem. E: Jeg har kun sendt fire, for jeg havde ikke et billede af mine forældre. I: Hvilket billede ville du ellers have sendt af dem og hvorfor? E: Egentlig bare et billede af dem og så mig. Fordi jeg tror også, at jeg er en af mine største konkurrenter. Når jeg sådan ser på det. Fordi det er vigtigt for mig selv at jeg gør det godt. Ellers føler jeg ikke rigtig jeg kan komme videre. (Billede af to ældre mennesker) E: Det er min mors onkel og tante. De er næsten mine ekstra mormor og morfar. Og jeg vil bare gerne gøre dem stolte. Jeg vil gerne vise dem at jeg kan gøre noget som er godt og at jeg kan få en god uddannelse. (Billede af baby) I: Hvad med det næste her? Side 8 af 12

E: Det er min lillebror. Jamen jeg vil gerne gøre det godt, sådan at når han bliver stor, så vil jeg godt have, at han også bliver en af de dygtigste. Og det vil jeg gerne hjælpe ham med. Jeg vil gerne være et godt forbillede for ham. I: Hvorfor skal han være en af de dygtigste? Hvad sker der, hvis man ikke er det? E: Der sker jo ikke så meget men så bliver det bare hårdere på gymnasiet eller sådan nogle steder. Og jeg vil gerne have, at han får et nemt liv. Og det kan man selvfølgelig ikke særlig godt, men et forholdsvist nemt liv. Så han ikke bliver helt vildt stresset på gymnasiet eller sådan noget. I: Får man et nemmere liv, hvis man gør det godt i skolen? E: Det tror jeg, fordi man er mere forberedt på, hvad der sker i gymnasiet. Fordi gymnasiet det er meget større og der kommer flere lektier og flere afleveringer. Derfor tror jeg, det er vigtigt at finde en måde, hvor du ligesom kan gøre det hurtigt og godt og stadig være rolig på i folkeskolen. Fordi det her det er bare en prøve på hvad der kommer til at ske deroppe. Så jeg tror virkelig det er vigtigt at gøre det godt her. Så man bare kommer til at være med bare sådan nogenlunde deroppe. K: Ved du hvilket gymnasium du vil på? E: Ikke helt. Jeg tænker lidt Frederiksberg. Fordi jeg vil gerne på et godt gymnasium. (Billede af tre mennesker) I: Hvad er der på det billede? E: Det er min søster og min bror og min morfar. Jeg flyttede skole da jeg gik i 3. klasse. Og der kom jeg rigtig meget bagud i alle fag. Jeg var rigtig dårlig til at stave og skrive og matematik og alt sådan noget. Og så helt her ind til 7. klasse der havde jeg to timer med ham om ugen. Hvor han lærte mig alle mulige ting. Så han er en rigtig stor del af de,t der har gjort mig til den jeg er i skolen og i timerne. Det er ham der gør, at jeg får alle de gode karakterer. Så jeg vil gerne gøre ham stolt, fordi at det netop er ham, der har lært mig det. Side 9 af 12

(Billede af to voksne, to børn og en baby) E: Det er igen hele min familie. Som jeg jo selvfølgelig gerne vil gøre stolt. Det kunne hjælpe videre ud i livet. Især mine søskende. Jeg vil gerne kunne hjælpe dem, når de kommer i svære situationer. Med for eksempel dansk stil. Så vil jeg gerne kunne hjælpe dem og være et forbillede for dem. I: Hvordan vil du gerne hjælpe dem? E: For eksempel lektier. Eller problemer med veninderne. Jeg har selv været ude i rigtig meget af sådan noget veninde fnidder. I: Hvad giver dig lyst til at præstere? E: Min familie og min fremtid. I: Hvilken følelse giver det dig, når du har præsteret tilfredsstillende? E: Jeg føler mig også stolt. Jeg føler mig rigtig stolt og glad. Så jeg går rundt og viser det til alle mine familiemedlemmer og sådan noget. Altså karaktererne. I: Sker det nogle gang,e at du ikke er tilfreds med din præstation? E: Ja ofte. I: I hvilken situation? E: For eksempel hvis jeg får 7 for en opgave eller 4, så bliver jeg virkelig sur over at jeg ikke har taget mig mere sammen og gjort det ordentligt. Fordi jeg ved, at jeg godt kan få de høje karakterer, fordi det får jeg tit. Så jeg ved at jeg kan gøre det bedre. Så bliver man bare sur over at man ikke har gjort det bedre. I: Er der andre der tænker over hvordan du præsterer? Dine søskende? E: Jeg tror ikke at dine søskende tænker over det, men jeg tror mine forældre gør. Og min mormor og morfar. I: På hvilken måde? Side 10 af 12

E: Jeg tror de tænker over det, fordi de også gerne vil have, jeg bliver til noget. Får en god uddannelse og sådan. Det gør alle forældre jo. Så jeg tror virkelig, de tænker over, hvad de sådan gør. Og jeg ved mine forældre... Jeg har en masse problemer med mit hjerte lige i øjeblikket, så mine forældre de er meget påpasselige med om de stresser mig eller sådan. Så jeg tror de tænker meget over sådan, hvordan jeg opfører mig med lektier og sådan. I: Hvad er der med dit hjerte? E: Vi ved det ikke rigtig, men jeg falder om nogle gange og så er jeg bare væk. Og det ligesom trykker i mit hjerte. K: Har det altid været der? E: Overhovedet ikke. Det kom her da jeg startede i 8. klasse. Dagen for skolens juleafslutning. Så sagde det bare bang og så lå jeg ned midt i klassen. Der er ikke nogen der ved noget. Jeg har været til alle mulige undersøgelser men... I: Føler du, at der er nogle, der forventer, at du præsterer godt? E: Jeg tror lidt, at jeg igen er min største sådan konkurrent, hvis man kan sige det sådan. Jeg forventer lidt for høje karakterer af mig selv. Jeg lægger lidt for meget pres på mig selv. I: Så der er ikke nogle andre der forventer det? Eventuelt din morfar? E: Jeg tror i hvert fald han forventer over 4. Hvilket jeg jo gør, så det er ikke noget problem. Jeg tror han er stolt lige meget hvordan det går. Bare så længe jeg er glad. I: Hvad skal der til for at du er glad? E: Gode karakterer, mine veninder, min familie er rask. Sådan ja. I: Hvad med dig selv? E: Jeg vil gerne at mine veninder er raske og sådan noget. I: Det er fint. Mange tak for hjælpen. Interviewet afsluttes med, at vi takker for svarene, at måtte have taget noget af Ellas tid og for hendes hjælp. Side 11 af 12

Side 12 af 12