OMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER. Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen

Relaterede dokumenter
Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen

Intern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T

10. Naturlig dræning og grundvandsdannelse

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

HS Dræning og Nedbrydning

Naturen i det agrare Landskab - et historisk bidrag til landskabsanalyse og -vurdering

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED

Avvattning från produktionsperspektiv

Istider og landskaberne som de har udformet.

På kryds og tværs i istiden

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING

Fosforrisikoområder. Handlingsplan for Limfjorden

Danmarks geomorfologi

Præcisionsjordbrug. - jordbundskortlægning og tildelingsplaner. BJ-Agro s Planteavlsdag den 14. januar Agronom Casper Szilas GPS Agro

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi klasse

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

Dræning af landbrugsarealer

KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING

Notat vedr. adgangsveje

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Vurdering af landskabskarakter på lokalt og regionalt niveau

Kortlægning af dræn med georadar og karakterisering af drænstrømning via tracerforsøg

Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018

Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Nordøstlige Djursland, Århus Amt

Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. december 2013

Hjælp til husdyrgodkendelser

Øvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Pilotprojekt. Forslag til en handleplan for Rold Skov

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et

Lodsejere Berørte parter Myndigheder og organisationer. AFGØRELSE - Tilladelse til regulering af vandløb/dræn G-G8

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Grindstedområdet, Ribe Amt

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Kan dine marker tåle mere regn? Få vandet væk fra marken! Erik Sandal - Chefrådgiver, planteproduktion

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde, Grindstedområdet, Ribe Amt

Storlandbrug i Danmark - Landskab og beplantning

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Ekstensivering af lavbundsarealer

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

Biomasse til kraftvarme hvor skal den komme fra?

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Registrering af dræn Gesager Å- En del af C2CCC - C15

Grundejerforeningen Jegum Ferieland

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Tilladelse til dræning på matr. nr. 7a Byrsted By, Veggerby ved tilløb til Harrild Rende og Harrild Rende

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Udvikling i Agerlandet

Notat VURDERING AF KONSEKVENSER FOR KYSTLANDSKABET VED UDVIDELSE AF GRAVEOMRÅDET VED SKARREHAGE 1 BAGGRUND

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Drænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater

Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Modellering af nitrat transport Oplands- til national skala

D I S P O S I T I O N. Baggrund og problemstilling. Landskabstyper i Danmark. Herregårdsstudier. Ny beplantningsstrategi

Plantekongres 2019 onsdag den Dræning af vanskelige arealer

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

- Den faglige baggrund for lavbundsordningen -

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Vertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse

Gødningsforsyning og recirkulering til fremtidens økologisk planteavl

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning

Transkript:

OMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen

HVORFOR DRÆNE? Dræning har bl.a. indflydelse på: Jordtemperatur Luftskifte Roddybde Rodzonekapacitet Ukrudtsbekæmpelse Jordens bæreevne Jorderosion Næringsstofudvaskning

OMFANG OG STATUS FOR DRÆNING Drænstatistik Lovgrundlag Dræningsbehov Aktuel dræningsaktivitet Uddannelse, rådgivning, entreprise Lokalisering af dræning Potentielt drænbehov

Dræning, ha/år DRÆNINGSAKTIVITET 1850-1983 Danmark 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 1850 1875 1900 1925 1950 1975 Olesen, 2009

LOVGRUNDLAG Næsten fri ret til at dræne sine marker, men Vandløbslov Naturfredningslov Okkerlov

DRÆNBEHOV I 1972 Mineraljord Organogenjord Total %* ha %* ha ha Behov for: Omdræning 7 170.000 17 68.000 238.000 Pletdræning Nydræning 4 4 92.000 94.000 6 16 20.000 64.000 112.000 158.000 Sum 15 356.000 38 152.000 508.000 * % af landbrugsarealet Efter Skriver og Hedegård, 1973

DRÆNING Skønnet årligt behov: 20-30.000 ha Aktuel dræning: 5.000-10.000 ha Mest pletdræning Typisk intet drænprojekt Maskinstationsarbejde

RÅDGIVNING Uddannelse Rådgivning Entreprise

LOKALISERING AF DRÆN Behov for lokalisering Arkiver med drænplaner Geo-referering af drænplaner

POTENTIELT DRÆNBEHOV Punktinformation om dræning GIS kort over: Jordbundsklassificering Sedimenttype Geo-region Landskabstype Lavbund Generaliserede drænprocenter GIS kort over sandsynlighed for dræning

Kvad_hoj_reg2_bh.shp Kvad_lav_reg_bh.shp Char+temaer.shp Kyst_kmp.shp Mhgpol_ny2.shp Dræningsoplysninger KVADRATNET m.fl.

EKSEMPEL PÅ KLASSIFICERING: Farvekode FK4 (sandbl. lerjord) Sedimenttype ML (moræneler) Landskabstype Yngre moræne Geo-region Østjylland Højbund Dræning 75 %

KORTLÆGNING PÅ SAMSØ Drænbehov Bebyggelse Skov Vand Marint Ikke klassificeret 0-10 % 10-20 % 20-30 % 30-40 % 40-50 % 50-60 % 60-70 % 70-80 % 80-90 % 90-100 % ± 0 1 2 3 4 5Kilometers Olesen, 2009 1:100,000

NOGLE KONKLUSIONER 50 % af landbrugsareal drænet Stort behov for omdræning Få erfarne drænteknikere Dårlig kortlægning af drænede arealer Nyt GIS kort over sandsynlighed for dræning Tak for jeres opmærksomhed!

Punktoplysninger om dræning Højbund KVADRATNETTET mv. HØJBUND Farvekode 4 Alle Farvekoder Antal observationer Antal observationer Geologi: ML øvr L DS ES MS TS YS øvr S Grus Sum Geologi: ML øvr L DS ES MS TS YS øvr S Grus Sum Landskab: Landskab: Yoldia 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Yoldia 0 0 1 0 0 0 13 0 0 14 Klit 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Klit 1 0 0 4 0 1 0 0 0 6 Bakkeø 4 0 2 0 0 0 0 0 0 6 Bakkeø 17 0 42 3 0 0 0 2 1 65 Hedeslette 0 0 0 0 0 0 0 0 1 1 Hedeslette 1 0 2 5 0 50 0 2 3 63 Yngre moræne 105 2 8 0 1 0 0 1 3 120 Yngre moræne 209 5 54 3 11 4 0 6 6 298 Randmoræne 9 0 1 0 0 0 0 0 0 10 Randmoræne 23 0 4 0 0 2 0 0 1 30 Dødis 36 0 1 0 0 0 0 0 0 37 Dødis 52 0 10 0 1 1 0 0 2 66 Øvrige 1 0 0 0 0 1 0 0 0 2 Øvrige 6 2 2 0 0 3 0 1 0 14 Alle FK4 155 2 12 0 1 1 0 1 4 176 Sum 309 7 115 15 12 61 13 11 13 556 % drænet % drænet Geologi: ML øvr L DS ES MS TS YS øvr S Grus Alle geo Geologi: ML øvr L DS ES MS TS YS øvr S Grus Alle geo Landskab: Landskab: Yoldia - - - - - - - - - - Yoldia - - 0 - - - 62 - - 57 Klit - - - - - - - - - - Klit 0 - - 50-0 - - - 33 Bakkeø 100-100 - - - - - - 100 Bakkeø 59-36 0 - - - 0 0 38 Hedeslette - - - - - - - - 0 0 Hedeslette 0-0 40-20 - 50 0 21 Yngre moræne 74 100 38-100 - - 0 33 71 Yngre moræne 68 80 20 33 45 50-50 50 57 Randmoræne 67-100 - - - - - - 70 Randmoræne 78-50 - - 100 - - 0 73 Dødis 86-100 - - - - - - 86 Dødis 81-60 - 100 0 - - 100 77 Øvrige 100 - - - - 0 - - - 50 Øvrige 33 100 0 - - 33-100 - 50 Alle FK4 77 100 58-100 0-0 25 74 Alle landskab 69 86 30 33 58 25 62 45 38 54

Dræningsbehov på højbund, FK4 Areal, ha Geologi: ML øvr L DS ES MS TS YS øvr S Grus FK 4 Landskab: Thy Midt-syd Østjyl+Fyn + Sjæl Storstr+Bh Øvrige Yoldia 0 0 0 0 0 1326 13 0 6 0 1075 19 0 2439 Klit 2 0 6 0 8 0 12 41 0 0 0 8 0 77 Bakkeø 0 7 0 0 7051 396 355 0 141 49 0 59 11 8069 Hedeslette 0 362 1554 183 85 381 495 4 10 582 0 103 150 3908 Yngre moræne: 31155 40954 243152 104157 5046 8016 19711 109 5607 2601 236 4076 2868 467689 Randmorøne 2123 1308 35942 2912 235 2157 3628 8 379 983 11 196 636 50519 Dødis 7534 17477 99587 17620 0 2792 5363 16 629 469 1 907 1584 153980 Øvrige (Tunneldal mv) 31 414 3073 1153 4 281 536 6 66 100-1 137 74 5850 Alle landskab 40845 60522 383314 126025 12429 15349 30113 184 6838 4784 1322 5505 5323 692531 Drænbehov, % ML øvr L DS ES MS TS YS øvr S Grus FK 4 Kontrol Landskab: Thy Midt-syd Østjyl+Fyn + Sjæl Storstr+Bh Øvrige Yoldia 35 35 35 35 35 35 35 25 45 25 55 35 25 44 Klit 15 15 15 15 15 25 35 25 45 25 55 35 15 26 Bakkeø 65 65 65 65 65 65 45 35 55 35 55 45 35 64 Hedeslette 25 25 25 25 25 25 35 25 45 25 55 35 15 26 Yngre moræne: 65 55 75 85 65 75 45 25 55 35 55 45 25 72 70 Randmorøne 75 65 75 85 65 65 45 35 55 45 55 45 25 71 70 Dødis 75 75 85 85 75 75 55 35 55 45 55 45 35 81 84 Øvrige (Tunneldal mv) 25 25 25 25 25 25 35 25 45 25 55 35 25 26 Alle landskab 67 61 77 84 65 68 46 26 55 37 55 45 28 73 73 Kontrol 71 60 78 82 58 73