R: Jeg er øh idrætslærer, underviser i idræt, og i dansk så er jeg støttelærer og så har jeg dansk som andet sprog.

Bilag 3 Interview Ditte I: Må jeg starte med at høre hvor gammel du er? R: Jeg er 33. I: 33, så er vi jo lige gamle. Og hvilke fag underviser du i R: Jeg er øh idrætslærer, underviser i idræt, og i dansk så er jeg støttelærer og så har jeg dansk som andet sprog. I: Så støttelærer hvad er det? R: Altså støtte i børn der fx har vanskeligheder ved at læse så går jeg ind og støtter dem i dansk det kan være læsning, det kan også være skriftlig fremstilling, det kan være, det kan være alle sådan de der basale dansk kundskaber som man skal igennem.. I: Nå okay, ja spændende R: Ja, meget. Men det er meget nyt for mig og jeg er heller ikke uddannet i det, så jeg får nogle supplerende kurser men det er netop sådan lidt, sådan specielt. (?) I: Hvor længe har du været lærer? R: Jamen jeg har været læreruddannet siden 2009 men så har jeg været på barsel så de er sådan lidt mit 3. Sådan rigtige år, så øh, ja I: Kan du huske hvorfor du valgte at blive lærer, hvad var det der fik dig til det+ R: Jamen, jeg tror øh hvad var det der fik mig til det, jeg har undervist øh, sådan op gennem min ungdom, der underviste jeg rigtig meget i gymnastik og dansk, begge mine forældre er skolelærer, øh, jeg kan godt lide øh, mødet med børnene øh, og synes at det er det der betyder rigtig meget og så det der, den der altså få de der oplevelse med børn hvor tingene går op for dem, altså børn der lige pludselig kan mærke at de læser, men det er meget øhm, det er meget det der med at være en voksen sammen med børn og præge dem, få mulighed for det, jeg syne er fantastisk og skabe et fællesskabe altså når det lykkes i en skole, med 20 25 børn så går det hele op i en højere enhed I: Hvad ville med dine ord definere det at være lærer, nu har vi måske været lidt inde på det men øh R: Øhm. Hvis du havde spurgt mig sådan sidste år, øh, så var det noget med at være altså ildsjæl, øh, lysten der driver værket, øhm, og så øh, være jeg bruger tit det der med at jeg er børnenes eller det var jeg i hvert fald, sådan deres skolemor, være den der omsorgsperson som samtidig også var underviser eller begge dele ik en der interesserede sig for dem og deres liv og også forældrene og også det der foregik derhjemme ik

I: Nu siger du hvis jeg spurgte dig sidste år R: Ja, øh, nu har jeg det jeg sådan både selv tænker og det jeg hører mine kollegaer siger, vi siger at vi er blevet lønarbejdere, øhm, det som vi bare gjorde sov på skolen overnattede lave oplevelser for børnene tænkte ikke over hvor mange timer vi lagde i arbejdet, hvor mange timer vi var væk fra vores egne familier havde vores egne familier med hvis der var arrangementer alt det er jo skåret væk, det gør vi ikke mere. Nu tæller vi timer, og det øhm, det gør noget ved ens identitetsfølelse øh. At det jeg sådan før og jeg er stadigvæk stolt, men det jeg før var rigtig stolt af at der ikke var nogen grænser for hvad jeg ville gøre for de her børn, det er der altså nu, for jeg kan ikke ringe til deres forældre efter 17, det må jeg ikke og det giver en distance og på nogle områder kan det være meget sundt men der er også steder hvor det er meget hvor det er et dilemma, fordi man ved der sidder nogle børn i nogle familier på den anden side og måske har brug for ens hjælp eller støtte. I: Er det så i forhold til børn der er belastede lidt eller hvad? R: Ja og nu den klasse jeg har nu er det ikke det der præger børnene og forældrene og familierne men det har det være, øh og hvor det har været nemmeste at tage den der samtale kl. halv ni om aftenen, når børnene var lagt i seng, der har der været ro til det både for forældrene at de ikke får den samtale på arbejdet. I: Hvad ville du sige var det vigtigste for dig i dit arbejde? Nu ved jeg godt at vi måske arbejde med sådan lidt før og efter men R: Det vigtigste i mit arbejde øhm øhm det er nok balancen mellem at være altså underviser og omsorgsgiver eller altså men det er undervisningen er mit primære og dette r måske blevet endnu mere mit primære nu, men det er det vigtigste ik. At jeg giver en god undervisning at jeg sætter nogle mål for min undervisning og at børnene ligesom når det mål øh så det er ikke sådan et ente eller men et både og jeg synes godt det kan gå hånd i hånd I: Kan det også det nu? R: Øh det I: Eller er der forskel på det? R: Altså før i tinden inden reformen og den nye aftale, der havde vi jo på skemaet det der hed klassens tid, vi fik jo tid for at have de her, sådan de her sociale arbejde med børnene, det eksisterer ikke mere. Det findes ikke på skemaet, øhm det er vi har valgt i vores årgang at det er der hvor pædagoger går ind i den understøttende undervisning og arbejde med nogle mål inden for det sociale, så medmindre jeg selv og det gør jeg jo selvfølgelig, men så er det faktisk noget der er taget væk lidt væk fra mig, så jeg er blevet sådan underviser ik og jeg går ind så er jeg jo underviser, lærer, men der er ikke meget tid alt muligt andet, dikkedarer, vi tæller netop timerne, i dansk og matematik jeg skal have opfyldt at jeg har haft de timer, for det står jo i loven så øh det er blevet lidt mere hardcore ik, hvad det angår ja, så det er jo selvfølgelig, det er jo et valg at tage, altså jeg ved jeg skal have de timer, men samtidig kan jeg

jo heller ikke sidde og undervise nogle børn der slet ikke er klar til det eller måske har haft konflikter og er kede af det så men det synes jeg jo, til hver en tid at alle lærer ligesom har påtaget sig den opgave at det ved man godt I: Det gør man alligevel? R: Ja, så løser man det ik (??).. men jeg synes da at der er et signal i at det ikke bliver skemalagt, at man ikke på den måde prioriterer det, det synes jeg er et signal at sende at, at det er mål det er læring det er opfyldelse af mål, det er, det er meget sådan styret af.. af indholdet, altså undervisningen (??) det er blevet meget hardcore I: Ja det lyder sådan jeg tænkte om du kan prøve at beskrive lidt hvordan det har været her den første tid tilbage efter sommerferien? R: Øh, jamen øh, efter sommerferien der møder vi ind den første uge og har tre dage på skolen hvor der er et meget tætpakket program, øhm, der er nogle forskellige ting, som vores ledelse har lagt op til at vi skal bruge tiden på, vi skal sætte mål for undervisningen, vi skal samarbejde med pædagogerne, vi skal sådan lægge en plan for de første uger, på vores skole har vi valgt at vi allerede nu vi arbejde med målstyret læring, det vil sige at vi går ind og kigger på de nye forenklede fælles mål og så skal vi ligesom styre vores undervisning efter dem, det er ikke alle skoler, det er først noget der skal implementeres senere hen, men vores skole har valgt at det vil vi gerne, øh det brugte vi tre dage på samtidig med at øh, at vi jo kommer til en skole, hvor vi jo før i tiden har mødt ind og ordnet klasseværelser og det er der ikke nogen der har gjort så der er også en masse klasseværelser som gentligt skulle stå klart til børnene, vi har en masser samarbejdspartnere på tværs af årgange øhm vi er ikke alle samme på en årgange, jeg har idræt med en der er på en anden årgang og vi skal sådan mødes, det går de tre første dage med, der er lærermøder, der er koordinationsmøder og så er der de her møder i årgangen, torsdag og fredag er der et helt planlagt program på Radisson, for alle Frederiksberg lærere og det er en uge fra 8 til 16 øh og fredag går vi hjem øhm, og der er ikke noget der er klart til mandag, ikke hos os i hvert fald ikke i,min klasse fordi vi har brugt så meget tid på alt det andet, og så er det en oplevelse af at der også er nogle pædagoger der slet ikke er klædt på til den opgave at vi i en skoleverden måske har været meget mere klar på hvad er det der møder os, når vi møder ind efter sommerferien, det har pædagogerne slet ikke været klædt på til, vi har to forskellige ledelser som selvfølgelig arbejder sammen men de har slet ikke fået den samme information, så det bliver lige pludselig et, et meget uligevægtigt forhold hvor vi bliver den forklarende, os der skal forklarer vores kollegaer, hvordan det sådan skal spille af og og det er ret ubehageligt faktisk og sidde med nogle mennesker som faktisk ikke ved hvad de skal mandag morgen. Så meget meget meget hektisk, øh og en følelse af at være konstant bagud, og det er først nu at øh, jeg her efter halvanden måned at jeg egentlig har en følelse af at jeg er lidt med. Jeg har stadigvæk en liste med 1000 ting, som jeg synes jeg føler jeg skulle og burde, men dem har jeg ikke nået. I: Hvad gør du så med det, altså er det øh hvordan håndtere5r man det? R: Øh det første uger, øh der ledte jeg, der var jeg så ked af det når jeg skulle på arbejde, at jeg sagde jeg skal ikke være lærer mere, jeg giver det år, det her det kan jeg ikke og hver dag var sådan en overlevelseskamp og øh der var ikke noget der virkede, vi havde to computere til

60 lærer vi havde kikke mulighed for at printe noget ud, vi havde ikke nogle steder hvor vi skulle hvor vi kunne sidde, hvis vi havde det så var det langt væk fra alle andre, vi snakkede ikke sammen, når vi mødte ind om morgenen så havde vi selv skulle sætte vores arbejdstid, fordi på vores skole har vi at vi at vi kan være der 35 timer og så være fleksible med 5 timer eller også kan man være der 40 timer så man skulle også selv lægge skema og det har jeg jo så også gjort, jeg er der så 39 timer og resten er jeg så derhjemme, den sidste time. Så når man mødte ind om morgenen var folk allerede gået på arbejde der kvart ti 8 det vil sige at alt det sociale når man mødte ind, man mødte ikke snakke med nogen, for folk sad jo og arbejde og havde, og vi talte om det den der attitude at man skulle helst ikke henvende sig, så der var rigtig meget af det sociale der gik af. Og hvordan håndterer man så de opgav er man ikke får lavet, jeg tror at man øh.. man skal være meget stærk til at prioriterer hvad der er vigtigst og så tror jeg også at man får, at når man har mødt det tilpas mange gange at der bare er noget man ikke når, så når man også bare til en eller anden erkendelse af at det vente og det har, det tror jeg ikke er lærer har været vant til, vi har ikke ladet ting vente, så har vi gjort det når man kom hjem og så har vi siddet derhjemme og gjort, så der har ikke været ting der har hobet sig op på samme måde. Det som vi mangler det er tid. Så meget tid. De intentioner der kommer fra vores ledelse er egentlig fine nok, de vil bare i sig selv kræve at vi havde 6 timers møde tid ekstra end det vi har nu, vi har 2 timer som er fastlagt, hvor vi møder vores årgang team, vi mangler bare tid til at få talt ting igennem, for det tager bare så meget tid, når vi er ti mennesker der skal bliver enige eller finde frem til noget fælles. Men så er det også den der sådan, man bliver sådan lidt kynisk med det, at det, at nu er kl. 15, og nu lukker jeg mit skab og jeg tager mine arbejdsnøgler og låser mit skab og så går jeg, og det er igen den der lønarbejder, nu tjekker jeg ud, nu tænker jeg ikke mere på det og det synes jeg man har, det har jeg skulle vænne mig til. og jeg møder stadigvæk, vi er stadigvæk frustreret og vi er stadigvæk kede af det, vi har haft mange syge, jeg har ikke selv været syg, men vi har haft dage i augustmåned, hvor vi har haft 17 sygemeldte og det er rigtig mange, det oplever man altså kun i november og januar I: Og er det stress tænker du eller hvad? R: Øh, ja, det har været sådan her midt september slut august som at luften gik ud af ballonen hos folk, så kunne vi ikke mere. Og hvis man ikke har, altså et fællesskab eller sådan kollegaer der ligesom bakker en op, eller hvor man ligesom kan få rum til at sige, det er okay, så er det rigtig svært og det er så den ene ting, den anden ting er på vores skole har man også valgt at man vil arbejde med fleksible altså, fleksible skemaer på den måde at vi har ikke faste frikvarterer, det skal man selv lægge som lærer og man skal også selv dække dem, og det resulterer jo i, det kan resulterer i at man jo faktisk kan have en dag fra 8 til 14, hvor du egentlig ikke har en pause, for du skal egentlig dække en 10 er (?) pause og så kan du også være uheldig at du også har en 12 pause øh, og det er rigtig lang tid og øh, det betyder også og det er igen det sociale, hvor vi før i tiden havde en helt fast ti pause efter to første lektioner, der var der 20 minutter hvor alle lærer var på lærerværelset og så var der selvfølgelig nogle gårdvagter men det var måske fire fem stykker, og der var sådan mulighed for at se hinanden og lige følge op på nogle ting og lige lave nogle aftaler eller et eller andet og nu er der flydende skema, det vil sige at nogle har pause fra 25 over nogle har først fra halv, nogle holder først fra fem over halv og det betyder jo at der er aldrig noget tidspunkt, hvor vi er helt samlet, jo maske i tolv pausen, men det er stadigvæk ikke nok, hvis man så heller ikke har den der

morgen kan, det sociale betyder rigtig meget også på en arbejdsplads, vi støtter os jo op ad hinanden så det er sådan en yderligere ting I: Det var faktisk også noget af det jeg ville spørge dig om. Om det har haft indflydelse på forhold til kollegaer, relationer, alts R: I den grad, jamen at man faktisk godt kunne gå igennem en dag i hvert fald i starten, for folk havde så travlt og der var sådan et efterslæb af tid og opgaver hvor man faktisk godt kunne gå igennem hvor man faktisk ikke snakkede med særlig mange og man afbrød heller ikke, og øh, man sørgede for at låse sig ind alle mulige steder øh, for ligesom at have et sted, hvor man kunne sidde, så mange ikke skulle bruge en masse tid på at pakke tingene frem og tilbage så folk sad alle mulige steder og der var ikke den fælles følelse så det har da betydet noget, men jeg syne vi er blevet bedre, nu er vi måske også øvet os i at navigere lidt i det, og jeg tror også at vi ligesom har erkendt at det kan vi ikke leve uden, vi kan ikke bare, have en arbejdsplads hvor der ikke er plads til det der møde og til fællesskaber, for de overlever vi jo meget igennem, vi er jo, vi har et arbejde, hvor det er rigtig vigtigt at man kan reflekterer sammen og man kan lave aftaler man kan ligesom sparer med hinanden og trækker man det væk så står du bare rigtig meget alene i hverdagen og det kan vi ikke, fordi man har brug for øh,(??) jeg synes det er hårdt arbejde, øh.. og have med børn at gøre og der har man altså brug for gode kollegaer man kan støtte sig op ad. Så jeg vil sige at det har ændret sig en smule også for mit eget vedkommende sådan den sidste halvanden måneds tid men det er stadigvæk ikke tilbage på der hvor vi havde det sidste år eller årene før I: Kan du finde på at bruge dine pauser på andet end at holde pauser? R: Øh, ja, altså det er lidt specielt fx den her 10 pause der var det altid sådan at der havde man pause så gik man ind og fandt sin mad og tog en kop kaffe og så snakkede man og så havde man bare pause, på den måde har vi ikke pause vi har jo stadig tilsynspligt, så hvis der kommer børn så er døren jo altid åben men øh, men nu har man det hele tiden sådan, fordi der er jo ikke nogen klokke der ringer, så man skal selv hele tiden holde øje med, hvornår er det jeg skal ned igen, det er så en lille ting, men øh, man har hele tiden følelsen af at man er på vej et eller andet sted hen, man er hele tiden på vej videre, fordi det er så, det er så mærkeligt at man er på et lærerværelse og holde pause og der er egentlig ikke andre nødvendigvis andet end 5 7 stykker, så det følelse forkert, det er ikke legalt, øh og nogle gange kan man også øh, altså altså man har også en, man forpligter overfor sine kollegaer, måske lige gå ned og sende dem op og drikke en kop kaffe og sådan lige, det er i hvert fald svært, det er den der følelse af hele tiden at være på vej et andet sted hen og så er jeg idrætslærer, der har man også, vi har ikke omklædning med børnene, det er der ikke, så bruger man også pauser på t klæde om og tit laver man jo også ting, forbereder til næste time I: Så den der lange liste der, det bruger man måske også noget tid på i pausen? R: Ja, og måske lige for læst om der er kommet mails eller et eller andet I: Det der med at læse mails fx er det noget du føler du har tid til

R: Det bruger jeg tit sådan, når jeg kommer ind om morgenen så har jeg også sat min arbejdstid til kvart i 8 ik, og så bruger man tid på at læse mails og måske svare og sådan lige tjekke at man ikke er vikar og hvis man er vikar hvor er det så man skal være og så videre, og øh og så har jeg jo personaleintra på min telefon men jeg tjekker det ikke når jeg kommer hjem, nogen gange kan jeg godt finde på at tjekke det søndag aften, men jeg svarer ikke på noget, det er mere for mig selv, og jeg gør det også om morgenen, jeg er på intra kl. 7 om morgen, og ser hvordan ser det ud og sygedage og nogle af mine kollegaer, så det er jeg jo, (???) I: Jeg tænker også om ikke det også er nødvendigt for at navigere den der arbejdsdag der ligger foran en? At man sådan R: Vi kunne rigtig godt, vi talte om hvordan man kunne indrette en arbejdsdag, en skoledag, det var inden det blev fastlagt at det skulle være sådan her, så snakkede vi om at det man kunne gøre det var at man kunne sige, at den første halve time, nu hvor man har pædagogerne inde, så var de måske pædagogerne der var der nede i klasserne den første halve time, og så havde man ligesom et teammøde, den første halve time, hvor man sad sammen med sit team og fik tjekket mails og lige fik lavet aftalerne og er der nu en der er syg og hvordan koordinere vi det og har vi nogle timer som vi kan, for ligesom at optimerer hele det her årgangsfællesskab og ungernes arbejde og det blev det desværre ikke til øhm men jo altså mails og koordinering er rigtig vigtig at holde sig orienteret fordi alle information det meste information for det meste kommer ud den vej I: Det er også noget af det jeg hører fra andre at er svært også at nå det og nogen måske også i et eller andet omfang må kompenserer for den utilstrækkelighed der ligesom er i den lovgivning og så alligevel gør det når man har fri og ikke helt må arbejde R: Ja, før i tiden havde jeg jo også telefonnumre ude hos nogle forældre, hvor jeg tænkte at det var vigtigt at folk kunne få fat i mig og så er det jo også meget forskelligt fra klasse til klasse hvordan det er der er også nogle forældre der hviler rigtig meget i, at de ved at hvis der er noget så får de besked men der er også nogle forældre som kan være usikre, og jeg skriver rigtig meget og der er nogle af mine kollegaer, de er overbebyrdet med mails, det er jeg ikke, men det er også kun fordi mit skema er lagt sådan som et er jeg har mange støttetimer og dansk som andet sprogs timer, jeg er ikke i mange forskellige klasser, jeg er i en klasse og så har jeg nole støttebørn ik, så på den måde er jeg heldig men jeg kan huske sidste år, brugte jeg rigtig meget tid på mails og forældresamarbejdet, øh ja. I: Jeg tænkte på om du kunne være frisk på et sådan lidt mærkeligt spørgsmål måske, men det er mest for at bringe nogle andre betragtninger frem. Det går på at vi skal forstille os at jeg skal være vikar i dit liv en dag, og så skal du instruerer mig i hvad jeg gør, og hvad jeg måske tænker om det R: Så du skal være vikar og jeg skal fortælle dig hvordan min hverdag starter, ja okay. Ja men øh, så skal du i hvert fald, du skal være på skolen halv 8 og så øh sørger du lige for at fra halv 8 til 20 i 8 får du igen drukket din kaffe og spist din morgenmad for det har du ikke fået gjort. Og så når kl. er kvart i så skal du lige læse mails, og øh, det er rigtig vigtigt at du tjekker om du er vikar for når du har støttetimer, du bliver ikke prioriterer så voldsomt højt så du bliver tit

taget som vikar og så er det bare ærgerligt at du har planlagt noget, forberedt din undervisning, så må du bare skyde den, så det kan være du skal op i 6.b og have musik selvom du ikke er musiklærer, men det klarer du nok de der to timer, og så skal du være vagt i gården fra 25 til kvart i og så skal du gå rundt og råbe fordi det er ikke alle børn der skal op der, så du skal råbe rigtig rigtig højt og du skal både ned i den ene ende af skolegråden og den anden ende af skolegården og råbe anden årgang skal ind, og du ved selvfølgelig ikke hvad de alle sammen hedder, så hvis du får fat i en fra anden årgang så siger du til ham eller hende, find lige alle dine kammerater og så kald dem op, og så går du op i klassen og du skal være i lokale 12, når du så kommer op så skal du være opmærksom på at der kan godt gå syv minutter før alle børnene er inde, men du går selvfølgelig bare i gang med at undervise fordi nu er de jo inde i deres læringsrum vi har ikke frikvarter mere nu lærer vi, og så skal du bare lige være opmærksom på at du skal tale rigtig højt for du har jo klasseværelse ud til skolegråden og der er jo stadigvæk 300 børn for du har jo stadig frikvarter og det er jo en gammel bygning, den er jo 100 år gammel og vinduerne er også rigtig gamle så det skal du bare lige være opmærksom på, så efter de der syv minutter, så kan du begynde sådan rigtig undervisning, hvor alle børn er med, og så skal du lige huske at åbne vinduerne når de andre er kommet ind, for de lokaler, det er måske på størrelse med den her butik, og der er tyve elever, så der er rigtig dårligt indeklima ik, der bliver næsten helt fugtigt, og så skal du selvfølgelig sørge for at forholde dig til de mål, de står på tavlen og de er inddelt i mål og delmål og børnene er godt klar over hvad det er vi arbejder ud fra, og så arbejder du selvfølgelig bare med et materiale som jeg har lagt omkring handlingsplan ik, og giver du børnene en lufter fordi de ikke kan holde ud at være i lokalet så længe, så efter tre kvarter så giver du børnene en lufter og så sætter du sådan et fint rødt skilt op på vinduet så kan børnene se de skal ind så slipper du for at gå ned og råbe, og det er de rigtig gode til og så øh, det går ret stærkt og så underviser du videre og så spiser d med børnene der ti over 11 og der skal du læse højt for dem, så der er ro, madro, så når alle børnene har spist deres madpakker og øh, vi får talt løst og fast og frikvartersaftaler og så sender du dem ned og så har du din pause, hvis du har skullet på toiletten så måtte du løbe i timen, så har de måtte sidde alene deroppe for du har jo ikke haft pause endnu, og så er kl. halv tolv og så har du pause til kl. tolv, og så har du to støttetimer derefter til kl. to øh, hvo r du så også skal navigerer i at du er inde i to forskellige klasser men det er nogle gode timer, rigtig gode timer, hvis du ikke er taget som vikar, øh og derefter så har du så møde, fordi du sidder i det udvalg der arbejder med skolens 200 års fødselsdag, så der skal du sidde med den fra hver årgang af de ni andre årgange øh og skal så planlægge det frem til kl. 16 og der går du så hjem. Og der har du så ikke fået planlagt hvad du skal til dagen efter men det må du så bare tage sådan hen ad vejen, du har nok et eller andet du kan hive op ad hatten, sådan er det i hvert fald nogen dage I: Tak for det. Det er spændende at få det kortlagt og nærmest instrueret når man er udeforstående R: Og det lyder rigtig hårdt og det er det selvfølgelig ikke. Det er min hverdag men øh og jeg ved jeg erkender jo børnene, og tot er det jo det ik, man får jo også et fællesskab med børnene det er jo ikke mig mod dem, vi er i det sammen, det er det der med at de mange ydre rammer der gør det svært, computere der ikke virker, printere der ikke vil printe, dårligt indeklima, alle de der ting ik, øhm, og så en følelse af at man måske heller ikke altid bliver taget alvorligt når man kommer med noget ik altså,

I: Hvad kan det være? R: Fx da vi havde den der kæmpe vandskade, hvor vi fik at vide at der var nok noget skimmelsvamp inde på vores læreværelse hvor vi ringe til arbejdstilsynet og de så med stor alvor på det ik, men hvor kommunen var sådan lidt, de kunne ikke, der kunne godt gå 14 dage ik, det er sådan den der det er bare ikke fedt, og så den der med at man hele tiden selv sjal holde styr på hvor mange timer man har brugt på det ene og det andet og hvis du bruger for meget, så er det bare lidt din egen skyld, det er bare rigtig svært også fordi at jeg jo også synes at der er jo der er forskel på hvilke klasser du har, og så synes jeg helt klart, at sidste år havde jeg en meget meget svær klasse og brugte enorm meget tid på det og mine kollegaer havde nogle ekseptionelt nemme klasser og vi fik det samme i løn og det er lidt det og vi fik det samme tid og der kan man godt gå ind og skulle navigere lidt i det og så sige at det er okay man får noget mere forberedelsestid til de klasser der har det svært men det er sådan nogle af de der ting, der bliver irritationsmomenter og så er der bare hele den der hurdle, der hedder ting jeg ikke når I: Ja, helt sikkert R: Men vi har lavet sådan et lille mantra, det der, der hedder, vi går langsomt, altså at gå langsomt, og trække vejret, fordi eller så overlever vi ikke og det er egentlig meget godt, når man begynder at mærker at pulsen at pumpe og hjerte og så gå langsomt I: Så er det meget godt at have sådan et eller andet at gribe i? R: Ja, I: Ja helt sikkert, det kan jeg godt forstå hvad har så betydning for om det bliver en god dag? R: Øhm, hvad har betydning for om det bliver en god dag?... jeg synes altid at det har betydning om jeg har forberedt mig ordentligt. Øh, jeg kunne tydeligt mærke når det er noget jeg bare sådan og sådan når jeg laver noget, det her har jeg tænkt over og det har jeg fundet et andet sted og det har jeg gjort spændende og øh, eller hvis jeg har planlagt en aktivitet med noget bevægelse som jeg ikke har prøvet før og har fået tid til at give det lidt et ekstra finish hvor det måske jeg ved godt det lyder sådan helt, men hvor det er lammineret så jeg kan bruge det igen, eller har fået gennemtænkt det, så det ikke blæser væk nede i skolegården, fordi det giver en ro for børnene kan jo også godt mærke det, for hvis man ikke er præcis i sin måde at sige ting på eller kræve hvordan det skal være, det kan børn mærke og det giver usikkerhed og så giver det øh, dårlig undervisning og det giver dårligt udbytte og det kan resulterer i at tingene bliver bare ikke sådan som man havde tænkt, så det er tit det der har betydning for om det bliver en god eller en dårlig dag med børnene. I: Hvad bliver en god eller dårlig dag? R: Jeg synes det bliver en dårlig dag, hvis jeg bliver taget som vikar, jeg synes det er at se ned på støttetimer og se ned på dansk som andet sprog, det prioriterer man ikke, øh, og hvad gør også hvis det er en dårlig dag?... øh, egentlig er jeg for det meste er jeg jo glad for at tage på arbejde og så er de sådan noget, hvis tingene ikke virker, noget man havde planlagt som ikke

fungerer så bliver det meget sådan noget orienterings og det er også bare vi skal være så innovative og it mindet og øh, hvis undervisningen ikke fungerer, og det kan bare være bittesmå ting der gør det men det kan også være at jeg ikke har fået forberedt mig og ikke har haft tid til det. Vi har regnet ud at vi har cirka ti minutters forberedelse til hver time og jeg har 28 lektioner, så det er jo ikke, det er jo ikke meget. I: Det er virkelig ikke meget R: Og et er at forberede sig men der er jo også noget der hedder at forny sig, at finde information at finde nyt materialer, printe ud og alle de der ting, det er jo også forberedelse, øh og kunne dvæle ved mange ting og så er det sådan netop med det her målstyret læring, der er de lærebogssystermer, fordi tit så er det det man hører at så kan man bare gå til lærebogssystemerne, de er gode nok, det kan man ikke med målstyret læring, det er en helt anden måde at tænke på, hvis de bare er et par år for gamle så kan vi ikke på den måde bruge dem målstyret for de er ikke bygget op på den måde, for det er meget med feedback og evaluering og sætte nye mål og nye delmål og så videre og det er, vi har lærebogssystermer og det er udmærket og det var fantastisk for tre år siden, nu er der bare lige kommet den her nye sløjfe på som hedder målstyret læring og det er der rigtig mange der har arbejdet med før, men det gør bare at det har ikke den sammen, det er ikke ligeså heftigt et undervisningsmateriale mere, og der er det, der bruger jeg jo selv meget tid på at stykke tingene sammen som jeg synes giver mening ud fra de forenklede fælles mål og det er der altså ikke noget lærerbogssystem, der bare kan gøre for mig. så nyt er det. Ja. I: Jeg tænkte lidt på om alle de her forandringer du oplever i dit arbejdsliv og de får indflydelse på andre dele af din hverdag, på dit privatliv eller andre ting? R: Øh, altså, i starten, jeg var jo rigtig rigtig ked af det. Jeg syntes bare det var ikke det jeg havde uddannet mig til, så det krævede jo noget hjemme hos altså privat ik. Men så gør det jo også noget med den her abr4ejdstidsaftale, jeg er jo 39 timer og jeg har tre små børn og jeg har en mand der arbejder fuldtid og øh, så det gør jo at det er nogle meget lange dage jeg har, og jeg lige har skulle vænne mig til at have dage til fem (??) og eller dage til tre halv fire, og jeg ved godt at det lyder jo ikke af meget, og jeg har jo også talt med min kæreste om det, og han er jo politibetjent og han siger ja, vi andre er også på arbejde fra 8-16 og nu er han ikke på gaden men han har også, altså han kan sætte sig ind om morgenen og sidde en time og de spiser fælles morgenmad og så har han også sin frokostpause og kan sætte sig ned i kantinen. Det er bare noget andet at sidde foran en computer end at være sammen med 25 børn, så jeg er træt og øh, og det har altså indflydelse derhjemme, der er ikke så meget mere (??) og kaffe når jeg kommer hjem, så er det helt realistisk, der skal være købt ind når man kommer hjem og har hentet børn så jo, det har da indflydelse. Rigtig stor indflydelse. Men jeg vil sige at jeg synes også der er en frihed øh, ved at jeg kan altså jeg har sagt til mig selv at når kl. så er de der fem eller halv fire, så tænker jeg ikke mere på arbejde, så er jeg ikke lærer mere, fordi, der er ikke nogen der skal have fat i mig derefter, jeg har ikke mulighed for at ringe til dem derhjemme og jeg gør det heller ikke, så jeg tænker faktisk slet ikke på skolen så jeg har også fået noget frihed og den ved jeg faktisk ikke om jeg vil, den holder jeg rigtig meget fast i, selvom jeg faktisk kunne sige at jeg kunne arbejde 35 timer og så arbejde 5 timer derhjemme, så er det for mig er det sådan helt, at det gør jeg bare ikke, jeg sætter mig ikke og laver nogle ting derhjemme jeg kigger måske nogle mails og bruger den der ene time om ugen og det

passer nok meget fint med at jeg får tjekket mails, men jeg gør det ikke, og jeg vil ikke gå tilbage til det. Og hvis de så siger på skolen at nu har vi skimmelsvamp så nu må I lave jeres forberedelse derhjemme så må de finde et rum til mig, for jeg gør det ikke jeg vil ikke have mine ting derhjemme jeg har taget alle mine ting alle mine bøger, det er en signalværdi der også ligger i det, nej så er det sådan det skal være I: Hvis man skal være lønarbejdere R: Så skal man også være det på den måde. Jeg synes også der er noget frihed i det. Men det er det der med lige at finde det positive i det og det kan jeg altså godt se og så måske især føler jeg at jeg har fået mine weekender, fordi jeg altid har siddet sådan om søndagen, altid nu er det 3. År ik, men altså det gjorde jeg virkelig meget, sad om søndagen når mine børn så sov til middag så sad jeg arbejdede i to timer, lavede ugeplaner og sendte ting ud og i min sommerferie også jeg nød det og sad oppe til kl. to om natten og fandt nye ting, og det gør jeg ikke, og jeg vil heller ikke gøre det i min efterårsferie så længe vi nu har den, nej. Så er jeg ikke på arbejde. Og den der dårlige samvittighed er godt nok dejlig at slippe af med. For jeg ved jeg har gjort mit arbejde og jeg har været der det tidsrum jeg skulle være der øh, hvor øh, med det andet så er tiden bare uendeligt. Du bliver aldrig færdig med at forberede sig. for det er du aldrig. Og nu er der bare sat tid på det ik. I: Ja, helt sikkert, så der bliver også sat nogle grænser på en eller anden måde? R: Ja. I: Ja, det er meget fedt også at man kan finde noget positivt også i det hektiske i hvert fald hvis man skal, som du snakker om, overleve i det der virvar ik. R: Ja, så alt det der med at at når man så lukker skabet og nøglerne ligger derinde, så er det bare (??) I: Jeg tænkte på om du kunne være frisk på et tankeeksperiment igen. Dem er jeg ret betaget af for tiden. Det går på at vi skal forestille os en utopisk situation, hvor du har mulighed for at ændre på de arbejdsvilkår du nu engang har, hvad ville du så ændre? R: Hvad ville jeg ændre, øhm, så ville jeg ændre, så ville jeg gøre det at jeg ville tage nogle lektioner fra, nogle undervisningslektioner fra og så ville jeg give dem til samarbejdet mellem skole og sfo pædagoger, og altså den her mulighed for ligesom at arbejde videre med de udemærkede tanker som jeg synes vores ledelse faktisk kommer med og lægger op til, visioner om en skole som ændrer og beriger og alle de her ting øhm, men og få dem øh, få dem gennemarbejdet så der er kvalitet i dem, for lige nu skal vi alt og vi får intet tid til det. Så tage nogle lektioner fra som hedder undervisning og så give dem til at man, det der er ret, for det er øh, folk tænker sådan okay, hvor meget tid skal i bruge på at snakke om de der ting, men det er så grundlæggende og det skinner bare igennem når de der aftaler ikke er på plads og når baggrunden for de valg man tager ikke er gennemdiskuteret og gennemarbejdet, så det ville jeg gøre. Meget mere tid til de der samtaler de der debatter og man ligesom får noget kvalitet i både altså understøttende undervisning, faglig fordybelse og så lektiestøtten der er også nogle helt organisatoriske ting, altså hvordan gør man det, og hvad er det vi vil med det

og hvor vil vi have børnene hen, og nu arbejder vi på mange mål og vi får bare aldrig tid til at evaluere på dem, øh, det er den ene ting og så er den anden ting også mål, altså men også tid til de her elevsamtaler, fordi det bliver der jo lagt op til at nu skal vi evaluere med børnene og give dem feedback på deres læring, hvordan trives de i læringen øhm, og øh, jeg har ti børn og jeg har en lektion om ugen, men vi skifter mål hver 4.uge, så hvis jeg skal nå det så skal jeg have rigtig mange af gange, hvordan organiserer man det, hvordan bruger jeg det program som måske kommer her til november, det redskab hvordan får jeg brugt det så forældrene også kan læse det derhjemme. Så hvis man vil det, så er man også nødt til at give tiden til det og det er der ikke blevet givet. Så tiden. Det ville jeg ændre. Så ville jeg også føle mig tilfreds med det for lige nu hiver jeg i alle mulige ting og det gør vi også I teamet for bare at stykke et eller andet sammen som vi kan stå inde for, skriver i kladdehæfte og alt muligt ik, som vi jo godt ved ikke har nogen værdi for tre dage efter når vi kigger på det kan vi ikke huske det. Tid. I: Så hvis vi kører det en lige smule videre tankeeksperimentet og forestiller os at de her ting, du snakkede om du ville ændre, at de faktisk bliver ændret men det sker ved et mirakel midt om natten mens du sover, så du ved ikke at det sker, så vågner du dagen efter, hvordan opdager du så at det her mirakel det er sket? Hvad sker der, hvad gør du der er anerledes, eller hvad gør andre der er anerledes? R: Så tror jeg at øh, så tror jeg at først ret hurtigt ville blive klar over det ved mit skema og tænke hov, der mangler nogle timer og så vil jeg håbe at de var lagt ind i sådan et bånd der hedder teamsamarbejde og så vil jeg satse på at, at pædagogerne også var klædt ordentlig på til at have den her samtale og lysten til at arbejde videre med de ting, som faktisk som ligger hos dem, hos os er det sådan at faglig fordybelse, lektiestøtte og understøttende undervisning ligger hos pædagogerne og det har de ikke valgt. Øh det er så en anden hurdle, så det er også noget med deres indgangsvinkel, nogen har den indstilling at selvfølgelig gør vi det andre har den slet ikke og synes det er noget mærkeligt noget. men de ville jeg gå ud fra. Så ville vi ret hurtigt komme til bunds med nogle ting, og noget af det første vi ville få organiseret det ville være understøttende undervisning, lektiestøtte og faglig fordybelse, det ville være noget af det første, fordi det er noget som øh, hvor børnene er med og det er noget hvor de skal have udbytte af det og det er noget som er rigtig rigtig svært pt. for børnene også at se en mening med. Og øh, det er det også som lærer nogen gange, når man kommer ind og ser hvad det er der sker og det er ikke et ondt ord om pædagogerne de er slet ikke klædt på til det, de er slet ikke uddannet til det.ja og så ville jeg være rigtig glad tror jeg, jeg tror der ville løfte en vægt fra mine skuldre i det øjeblik jeg så det mirakel. Ja I: Fedt tak fordi du var frisk på det. Det er sådan lidt pudsigt nogen gange men det er meget skægt at stille nogle spørgsmål der måske er lidt anerledes. R: Ja lige pludselig kommer der også nogle andre tanker ik, for så er jeg inde over pædagoger og hvad det gør I: Nu skal jeg heller ikke tage for meget af din tid. Men jeg tænkte på, når man snakker om psykisk arbejdsmiljø så taler man tit om seks forskellige guldkorn som er indflydelse, forudsigelighed, det er mening, social støtte, optimale krav og belønning. Nu synes jeg det her med mening er lidt interessant, fordi mening er for mig at se et eller andet grundvilkår for

mennesket i en eller anden forståand, så jeg er lidt nysgerrig på det her med mening. Så jeg tænkte på om ikke du ikke kunne prøve at beskrive hvad der gør dit arbejde meningsfuldt. R: Jo,. Hvad gør mit arbejde meningsfuldt det er jo igen, det er to ting ik. Det er altså meningsfuldt at se børn der rykker sig, se børn der lærer både lærer socialt og lærer fagligt at komme fra et sted til et andet, hvor meget man sådan kan præge, hvor meget viden, hvor videbegærlige de faktisk er, det giver mening. Øh. Hvorfor mit arbejde også er meningsfuldt for mig det er det der med at jeg godt kan lide refleksionen og hele tiden nuancere og gøre bedre og forfine og forbedre øh, mine egen praksis øh, og øh ja, og de to ting kombineret gør jo at børnene får mere ud af den undervisning jeg giver dem, fordi jeg bliver mere skarp og kompetent og at jeg jo så også går hjem efter og får flere gladere dage fordi jeg giver undervisning som jeg kan se virker. Det synes jeg er meningsfyldt. Og der hvor det så ikke giver mening, øh, det er jo så når jeg bliver bedt om at opfylde nogle krav som så ikke bliver understøttet med at jeg ikke får den feedback eller tid eller supervision som jeg kunne ønske mig fordi det bliver skåret væk, øh, og at de ydre omstændigheder der skulle være for den undervisning, de ydre omstændigheder de ydre rammer heller ikke fungere. Det giver heller ikke mening. tit så er det de her ydre rammer, de ydre strukturer som gør det svært. I: Kan man sige at der er forskel på hvordan arbejdet er meningsfuldt nu i forhold til før? R: Øhm I: Eller er det det samme? R: Nej det er det ikke. Fordi før der. Ja hvad er det forskellen er? Før gav det mening fordi at jeg jo synes vi havde ikke, altså som lærergruppe var vi ikke blevet trampet på eller der var ikke blevet set dårligt til vores side, vi havde ikke fået, vi havde ikke set de der tv-udsendelser om hvor dårlig folkeskolen og de tabte, fortabte børn og alle de her ting, som ikke lykkes og hvis man hele tiden får den der sådan. Får skitseret en virkelighed som man ikke selv synes er ens virkelighed og sådan er det så dårligt er det og så dårligt og lærerne laver heller ikke noget og bla bla bla bla bla og nu har vi også gjort sådan og sådan fordi de åbenbart ikke selv kan finde ud af det. Så giver det ikke mening og det gjorde det altså før i tiden. Inde i mit hoved gav det altså mening, jeg blev og tog på lejrskole eller overnattede med nogle børn og det var meningsfyldt for mig også, det opfyldte også noget inde i mig. jeg synes det der med at vi skal skabe og danne det hele barn og se på det hele barn det kræver altså noget mere end bare nogle mål og sådan en øh feedback og evaluering der er også andre ting, der spiller ind. Det er et svært spørgsmål, hvad der giver mening. Og øh.. ja. Jeg tror jeg synes det gav lidt mere mening før i tiden og måske er jeg først ved at finde meningen igen nu øh, finde ud af at de der mål kan jeg også bruge til noget øh i min egen praksis og det måske også gør mig til en dygtigere underviser at jeg har noget at styre efter, at det ikke bare var noget der lå latent men at det faktisk er blevet tydeligt for mig. Jeg vil (??) i hvert fald skabe en ny mening og det er ikke sikkert det bliver den samme? I: Hvordan gør man det? Hvordan skaber man mening når det forandrer sig som det gør? R: Ja, øh, det tror jeg det det gør man meget i øh, i relationerne til ens kollegaer og så at vi så må prioritere hvad er det så vi tillægger værdi og det er så en frihed som vi stadigvæk

har at vi har en frihed til selv at præge ting og det gør vi. Det kan vi ikke lade være med så et er måske i øh i relationen til ens kollegaer, den der vekselvirkning der er at man sammen finder en mening, med at det er der vi vil have vores børn hen og så nogen gange være ligeglade med hvad der bliver dikteret højere oppe fra fordi det tror jeg ikke rykker, jeg tror, ja jeg vil gerne have nogle hele børn og jeg vil gerne have nogen der er sociale og jeg vil gerne have nogen der ved, nogle der kan være i et fællesskabe og at man stadigvæk kan se den enkelte og jeg vil gerne vise det gode eksempel og jeg vil gerne have at det er en positiv vej og det er der heldigvis også nogle af mine kollegaer der synes og det er lidt den vej(??) I: Så er det også sådan lidt i samtalen med kollegaerne? R: Ja, meget. Sparringen med dem ik ja I: Jeg synes det er ret spændende det der med mening R: Ja, dette r det også og svært ik svært at sætte ord på det er ikke nogen tanker jeg har nået at have endnu I: Der er vel nok at tænke over indtil videre Nu har jeg lidt lyst til at spørge dig, om du ville arbejde hvis du fik de samme penge for at gå derhjemme? R: Om jeg ville arbejde hvis jeg fik de samme penge for at gå derhjemme?... ja men jeg ville ikke arbejde ligeså meget. Jeg ville stadigvæk arbejde. Men jeg ville ikke arbejde lige så meget. Jeg ville ikke gå hjemme. Det er kun i små glimt at jeg godt kunne tænke mig det mandag morgen. Nej fordi, fordi det man ikke kan beskrive. Når der er børn, som du nærmest ikke kan huske deres navne, de kan nærmest ikke huske deres navne og de ved bare at du hedder Ditte og ja de siger bare hej til dig syv gange til dig i løbet af en dag, når du møder dem på gange. Også den der når undervisningen bare lykkes.. det bliver,man høj af ik så hvis jeg bare kunne arbejde lidt mindre for de samme penge, så ville jeg være glad. I: Det virkede til at være et sjovt spørgsmål, når vi nu snakker om mening ik R: Jo, jo, jo I: Så sætter man det lidt på spidsen R: Ja. Ja læste lige om ham der havde vundet 15 millioner han sagde sit job op dagen efter og så havde jeg det sådan lidt, ej okay ville jeg det. Så ville jeg måske bare arbejde sådan noget total deltid to gange om ugen. Men at slippe det helt I: Du vil ikke undvære det fuldstændig? R: Kun når jeg skulle rejse jorden rund.. I: Selvfølgelig. Ma kan altid tage en orlov øhm, her til sidst. Når man taler om lærerfaget taler man tit om lærergerningen. Hvad tænker du om det. Er det rammende for dit fag at tale om en gerning? Jeg har studset over hvad er det der ligger i lærergerningen.

R: Ja, det er egentlig, altså jeg tror hvis du spurgte nogle af mine ældre kollegaer, så ville de måske kunne give et svar på det. I: Måske nok der er lidt forældet måske? R: Ja altså øh, jeg synes jo at. At det er. For ældre lærer. vi snakkede lidt om det på læreværelset i dag at vi har nogen ældre lærer, vi havde nogle ældre lærer, nogle af mine ældre kollegaer kan huske, vi havde nogle ansatte, nogle lærer, som bare havde nogle spidskompetence indenfor nogle helt bestemte fag, som de bare kunne til altså punkt og prikke øhm. Og jeg ved ikke hvorfor, men det er som om at og mig selv inklusiv det er som om at der er færre og færre af de der lærer som har spidskompetencer inde for en ting.det er sådan den ene ting, men lærergerningen jeg ved sgu ikke hvad man. Jeg bruger det ikke om lærerfaget eller jeg bruger det ikke selv og hvad der ligger i det kan jeg faktisk ikke sætte en finger på.. øh jeg synes at vi kan betegne os selv som som som ildsjæle, vi brændte, altså vi brænder for det, det er derfor vi gjorde det. Men selve lærergerningen, det at gøre det ved jeg ikke. I: Det er også helt fint jeg fornemmer også lidt at det er det svar jeg får, at det er noget der hører en anden tid til. jeg synes bare det var lidt pudsigt for jeg hørte det flere steder eller læste det og tænkte, hvad er det egentlig, hvad er det der ligger i det. Hvis jeg må stille dig et sidste spørgsmål, og nu bliver det lidt ærgerligt for, måske et lidt kedeligt spørgsmål at slutte på. Men det er lidt i forlængelse af noget du har siddet og fortalt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan er det at blive mødt med de her diskurser der er omkring læren og lærefaget. Altså og vi andre går også på arbejde fra 8-4, de der udtalelser og artikler og R: Ja.. jeg var så heldig, hvis man kan sige det sådan, at jeg var på barsel under lockouten. Så jeg oplevede den ikke på egen krop men jeg vil sige at øh jeg har kollegaer der stadigvæk nærmest ikke kan tale om det uden at øh, at de græder, øh jeg har en mor og min far er tjenestemand, så han skulle arbejde, min mor var også lockoutet. Øh et slag i hovedet virkelig øh og så har jeg fået det sådan jeg ser ikke de der programmer og øh, jeg læser ikke og jeg synes øh, jeg går ikke ind i diskussioner med folk om det men jeg kan blive noget så harm når man fx bliver mødt med den der vi andre går også på arbejde fra 8 til 4 men det er da helt klart at det skaber jo en øh, det der med at det bliver italesat hele tiden så bliver der skabt en eller anden virkelighed der ikke stemmer overens med virkeligheden altså og øh og det er et misvisende billede, der bliver stillet, der er helt klart nogle ting som øh, som kan gøres bedre men det er ikke lærerne (??) der tror jeg tværtimod at man skal kigge på nogle af de, altså kigge på nogle ledere, øh, som ikke er dygtige nok, som bliver ansat i nogle stillinger som hvor de altså slet ikke ved hvordan en skole fungerer. Øh og altså på vores egen skole jeg havde en pædagogisk leder som ikke havde været lærer, altså hun havde været lærer i et år selv og ikke har ikke haft fingrene i bolledejen mere end det. Nu har vi heldigvis fået en der godt ved lidt. Men det er bare et billede på at vi har faktisk ledere siddende som ikke har taget en lederuddannelse og som første gang er i gang med syv år(??) jeg tror man skal kigge lidt i den vej øhm men det er da, jeg fornemmer da nogen gange at det er noget som alle har en mening om, fordi hvis jeg sad i en bank ville jeg ikke møde det samme øhm og så er det bare vi er jo oppe imod så mange ting, vi er jo oppe imod medierne, vi er jo oppe imod øh politiker, vi er oppe imod forældre, altså vi har modstandere på hvert et gadehjørne. Det er den ene

ting, men så synes jeg også at vi på trods af det formår at gøre det klart og tydeligt hvad det er vi vil, vi har holdt forældremøder vi havde tænkt det på en helt anden måde, så de kunne se hvad det var vi arbejdede med, det skal ikke være et almindeligt forældremøde, for der er ikke noget der er normalt mere. Og det fik vi god respons på, så øh men det er jo også det der med forældre der ikke helt har forstået hvad det er det går ud på men sjovt at blive mødt af sådan noget der, det er det jo ikke. Og det hvor man nogen gange er på kanten, altså det er ikke det værd.. I: Ja, det kan jeg godt forstå R: Det er det jo så alligevel (???) I: Ja, det er jo det for ellers ville man vel ikke fortsætte tænker jeg. R: Jeg tror bare man får en eller anden jeg tror man får en eller anden skal sådan en ydre som egentlig ikke er så usund endda, jeg synes tit at der hvor man ser lærer gå ned, det er også når man ikke ligesom kan trække det væk og se på det sådan nøgternt altså udefra. Vi kan alle sammen blive berørt af tingene, vi kan alle sammen føle at vi bliver trådt over tæerne. Men jeg synes at der ligger i det professionelle at man ved at det er jo ikke møntet på dig som person og hvis det er, hvad så.. ik øh, og så tror jeg bare at man altid skal have sine argumenter i orden i forhold til hvorfor man gør det man gør og er du bare en smule velovervejet så kan man jo det øh ja men det er ikke en diskussion jeg går ind i og nogen gange så har jeg det sådan lidt at hvis man sidder til et middagsselskab ville jeg ønske jeg kunne sige rengøringsassistent for det er der i hvert fald ikke nogen der har mening(?) om. Men jeg synes, jeg synes stadigvæk at jeg er stolt af at sige at jeg er lærer fordi jeg ikke er den der bliver omtalt, jeg kan godt se at det ikke er mig. det lyder sådan lidt I: Nej, det synes jeg overhovedet ikke. Det synes jeg giver totalt god mening faktisk også i forhold til at stå imod altså det synes jeg bare vidner lidt om også at brænde for R: Og så tror jeg at det vi ligesom også er blevet bedre til, før i tiden tog vi jo meget opgaven på os og svarede forældre og nu er det sådan, hvis der kommer, hvorfor har vi ikke, hvorfor skal børnene sidde på de stole, så er vi blevet meget bedre til at sige, den sender jeg lige ind til ledelsen, hvorfor er frikvarterene bla bla bla, den sender jeg lige en til ledelsen, hvorfor har I organiseret jeres lektiestøtte, den sender jeg lige ind til ledelsen og den der distance den er måske heller ikke helt dum så der er altså nogle punkter i det, som jeg tænker det gør ikke noget. fair nok. Og jeg ved ikke, men jeg tror i England lavede man det vist også for nogle år siden altså det her med ik, jeg tror det var ti år siden og så spurgte man lærerne efter ti år om de ville gå tilbage til hvordan de havde det før og det ville de ikke og da jeg hørte det for halvanden måneds tid siden, så tænkte jeg, ja okay, det sker ikke. Men nogle af elementerne. (??) I: Ja, helt sikkert R: Ja, um

I: Jeg tror ikke sådan umiddelbart at jeg har flere spørgsmål, men jeg ved ikke om der er noget du sådan tænker at vi mangler at runde, eller om der er noget du vil tilføje eller R: Øh, nej, jeg tror at hvis du havde, det er lidt sjovt, fordi jeg fortalte at jeg skulle det her, og så sagde jeg og et eller andet sted den rigtige du skulle tale med, var måske en der havde været i faget længere tid end mig. øh fordi for mig er der ikke en eller anden det plejer vi. Min plejer er jo ikke så gammel, den er jo tre år øhm så for mig gør det nok ikke så ondt forandreingen er måske ikke såå stor igen. Som den er for fx min mor og min far og mine ældre kollegaer. Øh ja det tror jeg egentlig er det eneste og jeg tror du havde fået nogle andre svar og der måske ville være de der lyspunkter som jeg måske, ville måske ikke være tilstede og det har ikke noget at gøre med sådan negativt ment, synet på det, men det har noget at gøre med en erfaring og nogle oplevelser, som ja, I: Ja, det kunne være interessant at høre fra ældre lærer også R: Ja, dem må du ud og finde I: Haha, det har jeg ikke tid til R: Men gode spørgsmål I: Du skal have rigtig mange gange tak, det var virkelig fedt du havde lyst til at hjælpe mig