Trafiksikkerhedsplan 2011



Relaterede dokumenter
Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsudvalget

Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune side 1

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

Trafiksikkerhedsplan Randers Kommune

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

Trafiksikkerhedsudvalget

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsudvalget

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport

Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

Trafikpolitik Tofthøjskolen

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november december 2007 MKK/RAR

STATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Uheldsrapport

Trafiksikkerhedsplan for København

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Uheld. Uheldsanalyse

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Trafiksikkerhedsplan Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

Statusrapport. - cykelruteplan

Uheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Trafiksikkerhedsplan

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?

TÅRNBY KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.

Trafiksikkerhedsplan

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

Trafiksikkerhedsplan 2014 ROSKILDE KOMMUNE

NOTAT. Projekt: Trafiksikkerhedsplan Emne: Målsætninger, indsatser og virkemidler. Notat nr.: 05. Rev.: 0

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Transkript:

Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli 2011 2

Indhold Forord 5 Planens indhold 7 Hastighed 9 Krydsninger mellem stier og veje 10 Trafikuheld 11 Utryghed 14 Skoleveje 15 Målsætninger og indsatsområder 17 Handlingsplan 20 3

4 Egedal Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2011

Forord Hver dag færdes vi i trafikken. Det er en del af vores dagligdag at transportere sig fra det ene sted til det andet - enten som fodgænger, cyklist eller noget andet. Desværre er der også mange mennesker der kommer til skade i trafikken, og nogle ulykker er så alvorlige, at folk bliver dræbt. Et tabt menneskeliv er svært at gøre op i penge, men hver gang et menneske kommer til skade i trafikken, og som følge deraf har været på skadestue eller hospital, er de personrelaterede omkostninger i gennemsnit 2,5 mio. kr. ifølge Transportministeriet. Det skyldes omkostninger til sygehus, genoptræning, tabt arbejdsevne og meget mere. Dertil kommer de personlige tab, som betyder langt mere end de økonomiske omkostninger. Egedal ønsker, at det skal være både sikkert og trygt at færdes i trafikken. Formålet med denne trafiksikkerhedsplan er at nedbringe antallet af trafikuheld samt at øge trygheden blandt borgerne, i byerne såvel som i landområder. Arbejdet med at skabe større trafiksikkerhed og mere tryghed er en fælles opgave. Både kommunen, politiet og trafikanterne er nødt til at løse deres del af opgaven. Egedal Kommune takker derfor alle, der har ydet et bidrag til tilblivelsen af Trafiksikkerhedsplan 2011. Der vil altid være en risiko for at komme til skade ved at færdes i trafikken. Det kan gøre, at folk bliver utrygge, og at de fx. vælger at tage bilen frem for at gå eller cykle. Når det sker i forbindelse med skolebørns transport til og fra skole har det den negative effekt, at det giver kaotiske forhold med alt for mange biler omkring skolen. 5

6 Egedal Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2011

Planens indhold Trafiksikkerhedsplanen er resultatet af forudgående analyser og undersøgelser om trafiksikkerhed og tryghed i Egedal. Arbejdet har omfattet kortlægning af eksisterende forhold i kommunen, herunder gennemgang af stikrydsninger, analyse af uheld, samt afholdelse af spørgeskemaundersøgelse blandt skoleelever og borgere. Analyserne er nærmere beskrevet i en baggrundsrapport. Trafikuheld er blevet analyseret med henblik på at afdække tendenser blandt uheldene, som ved øget fokus kan forbedre trafiksikkerheden. Endvidere er lokaliteter, hvor uheldskoncentrationen er høj, udpeget. Kommunens borgere har spillet en stor rolle i forbindelse med to store undersøgelser på internettet. I den ene undersøgelse har alle kommunens borgere haft mulighed for at udpege steder, hvor de føler sig utrygge. Den anden undersøgelse har været rettet mod folkeskolerne, hvor elever har haft mulighed for at udpege utrygge steder og svare på spørgsmål om deres vej til og fra skole. Første del af trafiksikkerhedsplanen redegører kort for resultaterne af de bagvedliggende analyser. Dernæst er målsætninger og indsatsområder præsenteret. Sidst præsenteres en handlingsplan til hvordan indsatsen skal prioriteres. Den lægger op til generelle virkemidler og specifikke tiltag. Det omfatter blandt andet udarbejdelse af trafikpolitikker på skoler og deltagelse i kampagner, der kan påvirke holdningen og adfærden blandt borgerne til gavn for trafiksikkerheden. Sidst i handlingsplanen er der fremsat en projektliste med konkrete, fysiske projektforslag til forbedring af sikkerheden og trygheden på kommunevejene. 7

8 Egedal Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2011

Hastighed Egedal foretager løbende hastighedsmålinger på veje, hvor der er en formodning om at hastighedsgrænsen overskrides. Der er stor sammenhæng mellem hastighed og trafiksikkerhed. Høj hastighed øger risikoen for uheld og medfører alvorligere konsekvens ved hvert uheld. Herudover er der øget utryghed i trafikken, hvor der køres stærkt. Der er foretaget 18 hastighedsmålinger i Egedal fra 2008-2011. Målinger med væsentlig hastighedsoverskridelse ved syv steder. I Danmark er det blandt mange socialt acceptabelt at køre for hurtigt. På landevej med frit udsyn er holdningen blandt de fleste, at det er ok at køre for stærkt. Det er netop på landevejene, at de mest alvorlige uheld sker. I Egedal Kommune er der konstateret syv steder, hvor der er målt væsentlig hastighedsoverskridelse på vejene. 9

Krydsninger mellem stier og veje Fodgængere og cyklister har mulighed for at færdes sikkert i trafikken ved at benytte stierne i kommunen. Stierne er anlagt i boligområder med mange børn og langs landevejene, hvor bilerne kører stærkt. Nogle steder afbrydes stierne af trafikerede veje, som stitrafikanterne må krydse. Udformning af krydsninger mellem stier og veje er af stor betydning for trafiksikkerheden og trygheden. Bliver vigepligten ikke overholdt af den ene trafikant, giver det anledning til, at der kan ske uheld. Ofte er der størst risiko for, at der sker uheld, hvor trafikbelastningen er stor, men ved at ændre på udformningen af stikrydsningen kan uheldsrisikoen mindskes. Der er dog stadig behov for forbedringer. Egedal har i første omgang udpeget 10 krydsninger, hvor der bør foretages forbedringer af udformningen. 30 % af stikrydsningerne ved større veje er udformet som stibro eller stitunnel. 10 stikrydsninger er udvalgt, hvor der bør foretages forbedringer. Stibro eller stitunnel er en sikker stikrydsning, som skyldes, at krydsningen sker niveaufrit trafikanterne imellem. Ca. 30 % af alle stikrydsninger ved større veje i kommunen er udformet niveaufrit, og ved flere af de resterende i niveau er der anlagt foranstaltninger til at forbedre krydsningen. 10

Trafikuheld I en 5 årig periode fra 2005 2009 har politiet registreret 382 uheld på vejene i Egedal. Heraf er 256 af uheldene sket på kommunevejene, hvor Egedal er vejmyndighed. Det samlede antal uheld er steget siden 2005. Derimod er der sket et fald i antallet af alvorlige uheld med personskade fra 14 i 2005 til 9 i 2009, svarende til et fald på 36 %. Sammenholdes udviklingen i antallet af person- og materielskadeuheld i Egedal fra 1998-2009 med udviklingen på landsplan, er der sket et fald i Egedal på 41 % mod 27 % på landsplan. På trods af den positive udvikling er der dog stadig store muligheder for forbedringer. Gennem en analyse af uheldene er der peget på otte områder, hvor der er store muligheder for at reducere antallet af uheld. 60 50 40 Ekstrauheld (uheld med ubetydelig materiel skade) 30 20 10 Materielskadeuheld (uheld udelukkende med materiel skade) Personskadeuheld (Uheld, hvor skade på implicerede personer kræver lægelig behandling) 0 2005 2006 2007 2008 2009 Uheldsudvikling i perioden 2005-2009 i Egedal Kommune. 11

Faste genstande Skulle et uheld indtræffe kan skadens omfang forsøges begrænset ved at reducere antallet af faste genstande som træer, bropiller elskabe m.m. langs vejene. Spiritus I 12 % af uheldene, har en impliceret person været spirituspåvirket. Det er ofte mænd med en promille højere end 1,5 som er indblandet i spiritusuheld. Sele og hjelm Øget sele- og hjelmbrug er en effektiv måde til at mindske antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken. I flere personskadeuheld med cyklister er det vurderet, at en hjelm vil kunne have begrænset omfanget af skaden. Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettede stier udgør et særligt trafikalt problem, da bløde trafikanter lovligt kan komme fra den forkerte side. Særligt i byområder kan dobbeltrettede stier udgøre en væsentlig uheldsrisiko, da der ofte er mange sideveje. Hastighed Flere uheld indikerer, at høj hastighed er medvirkende årsag til, at der sker uheld. Uheld på lige vej og eneuheld skyldes typisk høj hastighed. Uheld med bløde trafikanter Gruppen af fodgængere, cyklister og knallertkørere benævnes ofte bløde trafikanter. Størstedelen af uheld med bløde trafikanter på lige strækninger er sket steder uden cykelsti eller cykelbane. I kryds sker der derimod flere uheld på steder med cykelsti. Uheld med unge Unge i aldersgruppen 18-24 år er stærkt overrepræsenteret i uheldstatistiken. Det er primært unge mænd, der kører galt i trafikken. Opgørelse over antallet af personskadeuheld og antallet af personskader (2005-2009) de enkelte indsatsområder dækker over. Ikke muligt at bestemme præcist hvor mange uheld, hastighed omfatter. 12

Uheldsbelastede steder De fleste uheld i kommunen sker i byzone. I alt er 71 % af uheldene registreret i byzone. Der er udpeget fire kryds og fire strækninger som de mest uheldsbelastede. Af de i alt otte udpegede kryds og strækninger er seks beliggende i byzone. De otte steder omfatter i alt ca. 20 % af personskadeuheldene i kommunen. En indsats på disse steder vil derfor være en vigtig del af det samlede arbejde for at nedbringe antallet af uheld og tilskadekomne i kommunen. Særligt uheldsbelastede kryds og strækninger i perioden 2005-2009. Kryds med mindst 3 uheld er udpeget og strækninger med mindst 3 uheld på strækning inden for 500 meter er udpeget. 13

Utryghed Egedal ønsker, at det skal være trygt at færdes på kommunens stier og veje, uanset om transportmidlet er gang, cykel eller bil. Hvor på vejene det føles utrygt at færdes varierer fra person til person, og er ikke nødvendigvis sammenfaldende med, hvor der sker uheld. Det skyldes bl.a., at trafikanter ofte færdes særligt forsigtigt på steder, hvor de føler sig utryg. I foråret 2011 blev der gennemført en spørgeskemasundersøgelse for at kortlægge, hvor Egedals borgere oplever utryghed i trafikken. Ifølge undersøgelsen er 25 % utrygge ved at færdes i trafikken i kommunen. I undersøgelsen har borgerne angivet på et kort hvor og hvorfor, de oplever utryghed. Det er i overvejende grad forhold vedrørende fodgængere og cyklister, der ligger til grund for udpegningen. Det er oftest dårlige forhold for fodgængere og cyklister, meget trafik, bilerne kører tæt på cyklister og høj hastighed, der er angivet. Borgerundersøgelse Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i for- året 2011. I 241 besvarelser er der udpeget 475 utrygge steder (flere knytter sig til samme sted). Steder med fem eller flere udpegninger er udvalgt. Høj hastighed er den største årsag til utryghed. Angivet i 61 % af de udpegede steder. I alt 12 kryds og strækninger er udpeget. Mest udpegede utrygge kryds og strækninger i internetundersøgelsen for borgere. 14

Skoleveje Elever, som færdes til skole, er ofte uerfarne i trafikken og oplever andre problemer end de voksne. Hensynet til skoleeleverne skal være størst foran skolerne, hvor flest skoleelever færdes i trafikken. Skoleveje skal indrettes sikkert, og skoleeleverne og deres forældre skal føle sig trygge ved at færdes på vejen. Oplever forældre utryghed på skolevejen, kan det resultere i, at eleverne køres til skole. Det kan gøre vejen mere utryg for de andre skoleelever. Undersøgelsen viser, at ca. 50 % af skoleeleverne cykler til skole, og 33 % bliver kørt i bil. Endvidere viser undersøgelsen, at flere elever, der i dag bliver kørt til skole, hellere vil cykle til skole, idet næsten 70 % foretrækker cyklen som transportmiddel. Skolevejsundersøgelse Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse i foråret 2011. Elever fra alle byens skoler var inviteret. Elever i 0.-3. klasse har udfyldt skemaet sammen med deres forældre. 1.681 elever og deres forældre har udfyldt skemaet, svarende til 25 %. 2.080 utrygge steder udpeget (flere knytter sig til samme sted). 14 % af skoleeleverne har angivet, at de føler sig utrygge i trafikken. I alt 17 kryds og strækninger er udpeget. 15

Mest udpegede utrygge kryds og strækninger i internetundersøgelsen for skoleelever. 16

Målsætninger og indsatsområder Egedal har med denne trafiksikkerhedsplan fremsat ambitiøse målsætninger for henholdsvis trafiksikkerhed og tryghed. Skal målsætningerne opfyldes, vil det være nødvendigt at påvirke flere områder i kommunen. Antallet af registrerede personskader og personskadeuheld er lavt i Egedal Kommune. Derfor vedrører målsætningen både person- og materielskadeuheld. Målsætning for utryghed beror på resultater af skolevejs- og borgerundersøgelsen. Der er henholdsvis opsat målsætninger for skoleelever og for borgere FAKTA_BOKS: generelt. Bløde trafikanter: Antallet af uheld, hvor mindst én blød trafikant er involveret, skal være reduceret Antallet med af mindst borgere, 40 der % i 2015 angiver med bilen udgangspunkt som primært transportmiddel, skal i 2015 være i gennemsnittet af årene 2007-2009. reduceret 40 Målsætning for trafiksikkerhed Alle uheld: Antallet af person- og materielskadeuheld på kommunevejene skal være reduceret med mindst 40 % i 2015 med udgangspunkt i gennemsnittet af årene 2007-2009. Bløde trafikanter: Antallet af uheld, hvor mindst én blød trafikant er involveret, skal være reduceret med mindst 40 % i 2015 med udgangspunkt i gennemsnittet af årene 2007-2009. Målsætning for tryghed Målsætning For at opfylde for trafiksikkerhed målsætningerne skal der sættes ind Skoleelever: på en række områder. Områderne gennemgås på de Antallet af elever, der føler sig utrygge i trafikken, skal i 2015 være reduceret fra 14 % (2011) til Alle følgende uheld: sider. maksimalt 8 %, svarende til en reduktion på 40 %. Antallet af person- og materielskadeuheld på kommunevejene skal være reduceret Antallet med af elever, mindst der 40 % går i 2015 eller cykler med udgangspunkt til skole, skal i gennemsnittet af årene 2007-2009. i 2015 være øget fra 63 % (2011) til 70 %, svarende til en stigning på knap 11 %. Borgere: fra 62 % (2011) til 60 %, svarende til en reduktion på 3 %. Person- og materielskadeuheld 35 30 25 20 15 10 5 Uheld Målsætning 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Målsætning for nedbringelse af person- og materielskadeuheld på kommunevejene i Egedal Kommune. FIGURTEKST: Målsætning for nedbringelse af person- og materielskadeuheld på kommunevejene i Egedal Kommune. Borgernes utryghed i trafikken påvirker transportmønsteret og valg af transportmiddel. Især skoleelever og 17

Indsatsområde trafiksikkerhed Cykeluheld Antal uheld med cyklister ønskes mindsket ved fokus rettet mod at etablere et sammenhængende cykelstinet, så cyklisternes færdsel blandt biltrafikken begrænses. Faste genstande Når uheldene sker kan faste genstande langs vejene øge omfanget af skaden. Begrænsning af antallet af faste genstande langs vejene vil føre til øget trafiksikkerhed. Administration Opmærksomheden omkring trafiksikkerhed skal øges ved at afsætte ressourcer såvel i den kommunale forvaltning som på de enkelte skoler. Spiritusuheld Der er registreret 31 uheld, hvor spiritus har været en medvirkende årsag til uheldet. Kampagner skal oplyse borgere om den øgede uheldsrisiko forbundet med spirituskørsel. Knallertuheld En knallert er ofte unge menneskers første møde med et motordrevent køretøj. De unge skal informeres om risikoen for uheld ved at køre på knallert. Hastighed Uheldsrisikoen og skadens omfang stiger ved højere hastighed. Til trods herfor overskrider mange den skiltede hastighed. Holdningsbearbejdende tiltag kombineret med fysiske ændringer på vejene skal nedsætte bilernes hastighed. Unge 18-24 Unge mellem 18 og 24 år er overrepræsenteret i uheldsstatistikkerne. Ofte skyldes det, at de har en høj risikoadfærd. Holdningsbearbejde tiltag og kampagner skal målrettes de unge i aldersgruppen. Uheldsbelastede lokaliteter Indsatsen bør rettes mod de steder, der er udpeget i uheldsanalysen. For disse steder er der udarbejdet løsningsforslag som erfaringsmæssigt kan forbedre trafiksikkerheden. Dobbeltrettede stier Overkørsler ved dobbeltrettede stikrydsninger udgør en øget uheldsrisiko, da cyklister mod kørselsretningen kan være et overraskende element. Dobbeltrettede stier vil løbende blive erstattet med enkeltrettede på strækninger med mange overkørsler. 18

Indsatsområde tryghed Borgernes tryghed Stikrydsninger Midterheller på befærdede veje skal sikre, at bløde trafikanter kan krydse vejen af to omgange, én kørselsretning ad gangen. Hastighed Hastighed er angivet som den hyppigste årsag til utryghed blandt borgerne. Egedal vil arbejde for, at hastigheden tilpasses vejens forløb, og at der etableres fartdæmpning af lokalveje. Kollektiv trafik Højt serviceniveau i form af høj frekvens af afgange og kortere rejsetid kan resultere i flere passagerer. Det betyder færre biler på vejene og større tryghed blandt trafikanterne. Cykeltrafik Mere fokus på cykeltrafik og cyklisternes tryghed skal øge antallet af cyklister. Gennemgang af stierne i kommunen med det formål at sikre høj kvalitet af belægning, sammenhæng mellem stier og logisk skiltning skal øge trygheden og gøre det mere fordelagtigt at cykle. Arealplanlægning Fortætning af byområder og bebyggelse i stationsnære områder mindsker behovet for en bil. Skoleveje Skolepatrulje Etablering af skolepatruljer, hvor mange elever skal krydse en vej ved en skole, er efterspurgt i undersøgelsen og kan medvirke til, at flere elever får lov til at gå eller cykle til skole. Trafikpolitik En trafikpolitik er et værktøj til at sikre en koordineret indsats på tafiksikkerhedsområdet. Politikken skal sikre samarbejde mellem forældre og andre institutioner samt færdselsundervisning af eleverne. Kampagner Gennem kampagner kan bl.a. elevernes og forældrenes transportmiddelvalg påvirkes. Gåbus / Cykelbus En ordning, hvor skoleelever i nærområdet går eller cykler sammen med en voksen til skole af en fastlagt rute. Betyder at eleverne kan cykle trygt til skole hver dag. Udbedring af utrygge steder De udpegede kryds og strækninger, hvor skoleeleverne er utrygge, er hovedsageligt lokaliseret nær skolerne. Større tryghed kan påvirke elevernes valg af transportmiddel. Udbedring af utrygge steder Den største forøgelse af trygheden i trafikken blandt borgere vil kunne opnås ved at udbedre de mest udpegede steder i borgerundersøgelsen. 19

Handlingsplan Trafiksikkerhedsplanen skal fungere som grundlag for Egedals indsats for et sikkert og trygt trafikmiljø i de kommende år. Indsatsen er delt op i: Generelle trafiksikkerhedsmæssige tiltag Fysiske ombygninger af specifikke steder på vejnettet De generelle trafiksikkerhedsmæssige tiltag omfatter organisatoriske- og holdningsbearbejdende tiltag samt ombygninger på vejene inden for et trafikalt område. Organisatoriske tiltag er rettet mod at sikre hensynet til trafiksikkerhed i det løbende arbejde. Holdningsbearbejdende tiltag er typisk kampagner, der kan være fokuseret på særlige problemstillinger. Ombygninger inden for trafikale områder kan eksempelvis være sanering af faste genstande eller udbygning af stinettet. Det er vigtigt, at der er fokus på begge indsatser for at opnå den største effekt. Det skyldes bl.a., at fokus udelukkende på fysiske ombygninger specifikke steder på vejnettet ikke vil påvirke holdningen blandt trafikanterne. De organisatoriske tiltag er en del af Egedals daglige arbejde med trafiksikkerhed. Det er vigtigt, at hensynet til trafiksikkerhed indarbejdes i alle projekter, og der samarbejdes med andre aktører. Egedal kan selv sørge for en trafiksikkerhedsmæssig kvalitetssikring af nye projekter, samt en kritisk gennemgang af trafiksikkerheden på udvalgte eksisterende strækninger. Det drejer sig om trafiksikkerhedsrevision af alle nye vejprojekter samt trafiksikkerhedsinspektion af eksisterende veje. Med ombygninger inden for et trafikalt område kan antallet af eksempelvis en type af uheld minimeres. Herudover vil ombygningerne inden for et område bl.a. kunne påvirke transportmiddelvalget, reducere antallet af uheld samt forbedre forholdene for bløde trafikanter. Følgende er listet de generelle virkemidler, som Egedal kan benytte i sit arbejde med at forbedre trafiksikkerheden og trygheden i trafikken. Generelle tiltag I de fleste uheld på vejene er menneskelige fejl eller forkerte valg en del af årsagen. Derfor er der behov for, at nogle trafikanter ændrer deres adfærd i trafikken. Det gælder fx bilister, der skal overholde fartgrænserne eller cyklister, der skal bruge cykelhjelm. Trafikanternes adfærd i trafikken kan påvirkes gennem forskellige kampagner og undervisning. Formålet med kampagnerne og undervisningen kan være at oplyse trafikanterne om uheldsrisikoen eller vejlede dem i at færdes mest hensigtsmæssigt. Formålet kan også være at appellere til, at trafikanterne viser større hensyn i trafikken. 20

Generelle tiltag Bløde trafikanter Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag Forbud mod knallertkørsel på udvalgte stier Hastighedsdæmpende foranstaltninger på stier Forbedre sammenhæng i stinet (stiplan) Forbedring af krydsudformninger Trafiksikkerhedsinspektion af krydsudformninger Skoleveje Udbygning af stinettet Stille krav om trafikpolitik på alle skoler Assistere skole med udarbejdelse af trafikpolitik Oprette og afsætte tid til færdselskontaktlærere Skolepatrulje på alle skoler Motivering og understøttelse af skolepatruljer Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag Undersøg og opret i samarbejde med skoler gåbus eller cykelbus Hastighed Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag Ombygning af veje Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger Systematiske hastighedsmålinger Differentierede hastigheder (hastighedsplan) Brug af dynamiske hastighedsvisere (Din Fart) Automatisk Trafik Kontrol (ATK) Unge 18-24 Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag Spiritusuheld Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag Dobbeltrettede stier Trafiksikkerhedsinspektion af dobbeltrettede stier Forbedring af dobbeltrettede stier Erstat dobbeltrettede stier i byområder med enkeltrettede stier i hver vejside Utrygge borgere Forbedre stikrydsninger Trafiksikkerhedsrevision af nye stikrydsninger Kampagner og holdningsbearbejdende tiltag Ombygning af veje Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger Systematiske hastighedsmålinger Differentierede hastigheder (hastighedsplan) Brug af dynamiske hastighedsvisere Automatisk TrafikKontrol (ATK) Sammenhængende stinet Forbedre forhold for cyklister Kampagner målrettet cyklisme Etablering af cykelstier Ruteplanlægning for bustrafikken Forbedring af busfremkommelighed Forbedring af tilgang til busstoppesteder Forbedre kobling mellem forskellige transportmidler, eksempelvis cykel/tog Implementering af arealplanlægning og trafikhensyn i kommuneplan Implementering af arealplanlægning og trafikhensyn i Lokalplaner Parkeringsnormer Faste genstande Registrering af faste genstande i sikkerhedszone Sanering af faste genstande 21

Fysiske ombygninger På baggrund af de analyser der er gennemført, er der udpeget en række steder på vej- og stinettet, hvor der er behov for forbedringer. En oversigt over disse steder samt ideer til løsningsforslag er vist i den efterfølgende projektliste. Projektlisten indeholder projektforslag for i alt 25-57 mio. kr. Det betyder, at ikke alle projekter kan gennemføres med det samme, og det er derfor nødvendigt at prioritere projekterne. Projekterne er prioriteret ved at vurdere projektets effekt på henholdsvis trafiksikkerhed og tryghed. Trafiksikkerhed vægtes i den forbindelse med 60 % og tryghed med 40 %. Udførelse af projekterne vil blive spredt ud over en årrække, således at anlægsbudgetterne kan hænge sammen. Udførelse Det næste skridt i den overordnede proces er, at trafiksikkerhedsplanen skal vedtages politisk. Herefter skal der afsættes midler til anlægsbudgettet. Endelig skal de enkelte projekter godkendes af politiet. Hvert år forhandles et nyt budget for det kommende år. Hvert projekt i trafiksikkerhedsplanen vil således først blive udført, når der er afsat midler til projektet i budgettet. Projektlisten skal opfattes som et dynamisk arbejdsredskab, hvilket betyder, at der kan ske ændringer i rækkefølgen i særlige tilfælde, og når Egedal Kommune vurderer nødvendigheden heraf. 22

Projektliste * Projektet er general af karakter og kan være indeholdt i de konkrete projekter. 23

24 Egedal Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2011

Med opstramning menes, at vejens geometri gøres mindre, så trafikanter nedsætter hastigheden, eksempelvis overkørbart areal i en rundkørsel. 25

26 Egedal Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2011

27

Vil du vide mere? Kontakt: Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk