Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport

Transkript

1 Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2010 UDKAST

2 Stiplan Høringsudgave Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 7. maj

3 Indhold Forord 5 Planens indhold 7 Hovedstinettet 8 Trafikuheld med bløde trafikanter 10 Cyklister i Ringsted Kommune 11 Målsætninger 13 Indsatsområder 14 Det videre arbejde 19 Stiplanen i høring 20 3

4 4 Ringsted Kommune - Stiplan 2010

5 Forord Forord Folk, der cykler, er generelt sundere og lever længere end folk, der ikke cykler. Undersøgelser har vist, at dødeligheden blandt folk, der cykler til og fra arbejde, er 30 % lavere end blandt folk, der aldrig cykler. På landsplan svarer det til, at over dødsfald hvert år kunne spares, hvis alle cyklede jævnligt. Manglende motion hos skolebørn er årsag til overvægt, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og kolesteroltal samt insulinfølsomhed. Skolebørn, der cykler til og fra skole, er generelt i 10 % bedre form, end andre skolebørn. Det vil sige, at de har lavere risiko for at blive syge både som børn og senere som voksne. Vores trafik- og motionsvaner grundlægges allerede i skolealderen, så derfor er det vigtigt, at skolebørn vænner sig til, at motion " blandt andet cykelture " er en del af dagligdagen. Foruden et længere liv og mere velvære kan jævnlige cykelture være med til at mindske biltrafikken og CO 2 -udslippet. Ringsted Kommune har derfor et mål om, at flere ture bliver foretaget på cykel frem for i bil. Det skal denne stiplan skabe fokus om og bidrage til. Byrådet har desuden et rekreativt mål med stiplanen, der handler om at få skabt et sammenhængende stinet i hele kommunen, som kan give adgang til de naturskønne områder i kommunen. Byrådet ser det som en vigtig opgave at støtte borgernes egen indsats og ansvar for et sundt liv ved at sørge for et sammenhængende net af stier, vandreruter og andre motionsmuligheder i det åbne land. Ringsted Kommune takker alle, der har ydet et bidrag i tilblivelsen af Stiplan 2010! God læselyst! Niels Ulrich Hermansen Borgmester 5

6 6 Ringsted Kommune - Stiplan 2010

7 Planens indhold Planens indhold Stiplanen er udarbejdet i et fællesskab mellem kommunens administration, politikerne og ikke mindst borgerne. Med i arbejdsgruppen har desuden været et af kommunen nedsat Trafiksikkerhedsråd med repræsentanter fra udvalgte interessegrupper. Derfor er denne plan et fælles dokument, der beskriver retningslinjerne for det fremtidige arbejde med at udbygge stinettet og få flere til at benytte cyklen. Arbejdet med stiplanen har omfattet kortlægning af hovedstinettet, analyse af trafikuheld med bløde trafikanter samt undersøgelser af borgernes og elevernes cykelvaner og holdninger til det nuværende stinet i kommunen. Stiplanen er udarbejdet sideløbende med en trafiksikkerhedsplan. Foruden de to planer er der udarbejdet to baggrundsrapporter, hvori de løbende resultater er beskrevet. Kommunens borgere har spillet en stor rolle i udarbejdelsen af både stiplanen og trafiksikkerhedsplanen. Der er gennemført to store undersøgelser på internettet. I den ene undersøgelse har alle kommunens borgere haft mulighed for at udpege steder, hvor de føler sig utrygge i trafikken, samt tage stilling til spørgsmål om cykling og stinettet i kommunen. Den anden undersøgelse har været rettet mod folkeskolerne, hvor eleverne har haft mulighed for at udpege utrygge steder i trafikken og svare på spørgsmål om deres vej til og fra skole. 7

8 Hovedstinettet Hovedstinettet Hovedstinettet i kommunen er kortlagt i forbindelse med arbejdet med trafiksikkerhedsplanen. I hovedstinettet indgår primært trafikstier. Det vil sige stier, der anvendes til skoletrafik og bolig-arbejdsstedstrafik, samt de væsentligste stisystemer og stier langs veje. Lokale og interne stier i fx boligområder indgår derfor som udgangspunkt ikke. Hovedstinettet i Ringsted Kommune. 8

9 Stinettet er inddelt i fem stiklasser med følgende betegnelser: Separat sti med fast belægning - omfatter stier i eget tracé med fx asfaltbelægning Separat sti med løs belægning - omfatter stier i eget tracé med fx grusbelægning Cykelsti langs vej - omfatter både cykelstier afgrænset fra kørebanen med kantsten eller rabat samt cykelbaner med cykelsymboler Kantbane - omfatter veje med afmærket kantbane Sti ad lokalvej/fartdæmpet vej - omfatter veje uden stianlæg eller afmærkning for cyklister men med forventede lave hastigheder for biltrafikken. I det sammenhængende hovedstinet i Ringsted by er der enkelte steder med huller i stinettet, hvor der mangler stier. Disse steder er angivet med sort markering på kortet. I landområderne er der stier langs gennemfartsvejene og enkelte steder langs nogle af de mindre landeveje i forbindelse med skoledistrikterne. Hovedstinettet både følger og krydser de overordnede veje. De væsentligste stikrydsninger, hvor hovedstinettet krydser trafikvejnettet, er udpeget på kortet. Ikke alle disse steder er stikrydsningerne udført trafiksikkert. Fremover er det hensigten, at indsatsen for at sikre god fremkommelighed og trafiksikkerhed for de bløde trafikanter blandt andet skal koncentreres her. Hovedstinettet i Ringsted By. 9

10 Trafikuheld med bløde trafikanter Trafikuheld med bløde trafikanter Gruppen af fodgængere, cyklister og knallertkørere benævnes ofte bløde trafikanter. I den femårige analyseperiode har politiet registreret i alt 108 uheld på Ringsted Kommunes veje, hvor mindst én blød trafikant har været involveret. Det svarer til, at bløde trafikanter er involveret i 30 % af uheldene på kommunevejene. Det er i høj grad de uheld, hvor der forekommer personskade, at de bløde trafikanter er involveret i. Således udgør de bløde trafikanter cirka halvdelen af de trafikanter, der kommer til skade i trafikken. 12% Personbil 33% Varebil 19% MC og knallert 45 Knallert Cykel 8% 17% Fodgænger 11% Dræbte og tilskadekomne trafikanter i trafikuheld på kommunevejene i Ringsted Kommune i den femårige periode Det er hovedsageligt biler og varebiler, der er den anden part i uheldene med de bløde trafikanter. Omkring halvdelen af uheldene, hvor mindst én blød trafikant er involveret, sker i kryds. 1% Personbil 2% 4% 5% 6% Varebil Lastbil 6% Bus 14% Motorcykel eller knallert 45 64% Anden blød trafikant Eneuheld Andet De øvrige trafikanter der er indblandet i uheldene med mindst én blød trafikant involveret. Uheldsanalysen indikerer, at der er behov for at få udbygget og forbedret stinettet, så de bløde trafikanter kan færdes sikkert og trygt. Der er desuden behov for at arbejde med, hvordan kryds udformes, så uheld med bløde trafikanter mindskes. I alt er 18 cyklister og 17 knallertkørere kommet til skade i trafikken i perioden Fordelingen over de enkelte år ses i skemaet I alt Cyklister Knallertkørere Antallet af tilskadekomne cyklister og knallertkørere (knallert-30) fordelt over den femårige analyseperiode. 10

11 Cyklister i Ringsted Kommune Cyklister i Ringsted Kommune I en spørgeundersøgelse på internettet er borgerne i Ringsted Kommune blevet stillet nogle spørgsmål omhandlende deres cykelvaner og deres holdning til stinettet i kommunen. Undersøgelsen viser, at cirka 75 % benytter cyklen ugentligt i sommerhalvåret, mens de resterende 25 % benytter cyklen meget sjældnere. I vinterhalvåret er det cirka 60 %, der benytter cyklen ugentligt, og 40 %, der benytter den sjældnere. 10% 25% Til/fra arbejde Til/fra fritidsaktiviteter 25% Til/fra indkøb Til/fra skoler/institutioner Benytter ikke cyklen 27% 13% Undersøgelsen viser desuden, at cyklen benyttes til mange forskellige rejsemål. Det vil formodentlig sige, at den benyttes, når det lige passer ind fx i kombination med bilen eller et andet transportmiddel. Cyklen anvendes som det primære transportmiddel blandt 25 % af deltagerne i spørgeundersøgelsen. Meninger om stinettet Borgerne har givet deres holdning til nogle forskellige forhold ved stinettet, og besvarelserne fra spørgeundersøgelsen kan ses på figuren. Den største utilfredshed med stinettet vedrører mulighederne for at krydse de store veje samt omfanget af stier i kommunen. Derimod er der en rimelig tilfredshed med belægningen og belysningen på det nuværende stinet. Borgerne har svaret, at især flere cykelstier, bedre plads til cyklisterne på vejene samt bedre muligheder for at krydse de store veje er nødvendigt for at få flere til at cykle. Borgernes angivelse af hvilke ture, de oftest benytter cyklen til. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Utilfreds/meget utilfreds Hverken-eller Tilfreds/meget tilfreds Borgernes vurdering af forskellige forhold ved stinettet i kommunen. 11

12 Skoleelevernes transportvalg Eleverne og forældrene på vegne af de mindste skolebørn i Ringsted Kommune er også blevet hørt i en spørgeundersøgelse på internettet. Eleverne er blandt andet blevet spurgt til deres transportvalg, når de færdes til og fra skole. Undersøgelsen viser, at 60 % af eleverne går eller cykler til og fra skole i dag. Når eleverne spørges til, hvordan de helst vil transportere sig, svarer cirka halvdelen af dem, der i dag køres, at de hellere vil cykle eller gå. Elever som svarer, at de ikke må færdes alene til skole, bliver oftest transporteret i bil til skole. Blandt disse elever/ forældre svarer lidt over halvdelen, at de vil foretrække, at transporten til skole kunne foregå på cykel. Der må således være et potentiale for at få flere elever til at cykle til skole, hvis de rette virkemidler introduceres, og skolevejene gøres trygge. 12

13 Målsætninger Målsætninger Kommunens overordnede mål med en stiplan er at få skabt et sammenhængende stinet i hele kommunen, der imødekommer gode og trafiksikre stier ved skolerne og giver adgang til de naturskønne områder i kommunen. Kommunen vil forsøge at nå den overordnede målsætning ved at arbejde med tre konkrete og målbare målsætninger: 1. Målsætning for trafiksikkerhed Antallet af cyklister og knallertkørere (knallert-30), der kommer til skade i trafikken, skal reduceres: - med mindst 25 % i og med mindst 50 % i 2020 i forhold til et gennemsnit af årene (begge år inklusiv) Konkret svarer det i 2014 til højst 2 tilskadekomne cyklister og 2 tilskadekomne knallertkørere. I 2020 svarer det til højst 1 tilskadekommen cyklist og 1 tilskadekommen knallertkørere. 2. Målsætning for skoleelever 70 % af alle skoleelever cykler eller går til og fra skole i 2014 i forhold til Målsætning for antallet af cykelture Antallet af cykelture på fem udvalgte strækninger skal forøges med 25 % i 2014 i forhold til De fem steder, hvor der udføres tællinger af cykeltrafik, er: Nordre Ringvej på motorvejsbroen Vestervej ved Korsevænget Køgevej ved Dagmarsgade Næstvedvej på jernbanebroen Rønnedevej på jernbanebroen Stederne er valgt ud fra, at det er vigtige cykelruter for både skoletrafik og cykelpendling. Kommunen vil gentage tællingerne af cykeltrafikken, så det er muligt at bedømme, om vi er på vej mod målet. 13

14 Indsatsområder Indsatsområder Målsætningerne skal nås ved at arbejde med tiltag inden for fire udvalgte indsatsområder. Målsætning 1 Trafiksikkerhed 2 Skoleelever 3 Antal cykelture Forbedring og udbygning af et sammenhængende hovedstinet x x x Cyklisters og knallertkøreres sikkerhed i kryds x x Holdningsbearbejdning og adfærdspåvirkning x x x Organisatoriske tiltag x x x De indsatsområder der skal føre til opfyldelse af hver enkelt målsætning. Indsatsområde 1 - Sammenhængende hovedstinet Et sammenhængende hovedstinet skal have til formål: at skabe forbindelse mellem de større rejsemål og kvarterer i Ringsted by og Benløse, så særligt skolebørn kan færdes sikkert og trygt. at skabe forbindelse mellem bysamfundene i landområdet, hvor der er et særligt behov for stifaciliteter fx inden for et skoledistrikt, så bløde trafikanter kan færdes sikkert og trygt i landområdet. at skabe forbindelse til de omkringliggende kommuner langs de overordnede trafikveje For at hovedstinettet kan opfylde alle disse kriterier, skal der arbejdes på, at hovedstinettet udbygges med nye stier og krydsningsmuligheder, men samtidig er der også behov for, at det eksisterende hovedstinet forbedres. Det er hensigten, at hovedstinettet er trafiksikkert. Det betyder, at stinettet foregår ad cykelstier eller cykelbaner, men mindre lokalveje med lave trafikmængder og fartdæmpning kan også være en del af stinettet. Enkelte strækninger med kantbaner indgår også på nuværende tidspunkt i hovedstinettet, men som udgangspunkt er der behov for at forbedre hovedstinettet disse steder med mere sikre og trygge stifaciliteter. 14

15 En god komfort på hovedstinettet er vigtigt for at få flere til at cykle og for at øge sikkerheden. Det drejer sig om belægningen, belysningen og renholdelsen af stierne. Belægningen og belysning på stierne skal have en acceptabel standard, og alle stier, som indgår i hovedstinettet, bør være asfalterede og belyste. Ny belægning på stier skal prioriteres lige så højt som på veje. sikkerhed og fremkommelighed for cyklisterne. Snerydning og glatførebekæmpelse af hovedstinettet skal derfor prioriteres, og renholdelse af hovedstinettet skal ske efter behov. Det er i den forbindelse hensigten, at der ikke ligger glasskår, store mængder blade og anden snavs på hovedstinettet. Manglende snerydning eller fejning af stier betyder ofte, at stierne kun benyttes i begrænset omfang. Til gengæld vil velfungerende renhold af stierne forbedre både komfort, Eksisterende hovedstinet med behov for forbedringer Forbedring af de steder hvor hovedstinettet er udført med kantbaner, fx på Næstvedvej og Køgevej i Ringsted. Flere borgere peger også på, at forbindelsen mellem Benløse og Ringsted kan forbedres, fx tunnellen ved Ringstedet og stikrydsningerne på Kaserne Parkvej og Nørregade. Nye stier I kortlægningen er påpeget nogle umiddelbare huller i hovedstinettet i Ringsted by. Disse manglende stier skal etableres, for at stinettet kan blive sammenhængende. Der ud over kan udviklingen af nye bolig- og erhvervsområder skabe et behov for at udbygge stinettet. Fx kan det være relevant at se på, om der er behov for en ny stikrydsning af motorvejen imellem de to eksisterende motorvejsbroer, idet bolig- og erhvervsområder udvikles lige nord og syd for motorvejen. I landområderne er der også mange steder, hvor bysamfund ikke er bundet sammen af stisystemer. I spørgeundersøgelsen er borgerne kommet med mange forslag til nye stier både i Ringsted by og i landområderne. Fx er der mange, der peger på et behov for nye stier mellem Gyrstinge og Ørslevvester og mellem Jystrup og Egemosen på Egemosevej. Endvidere ønsker mange cykelsti på Bjergbakken i Ringsted. Hovedstinet ad lokalveje i Ringsted by Hvor hovedstinettet i Ringsted by forløber ad lokalveje bør der etableres hastighedszoner med fartdæmpende foranstaltninger. Eksempler på konkrete tiltag for at skabe et sammenhængende hovedstinet. 15

16 Indsatsområde 2 - Sikkerhed i kryds Uheldsanalysen viste, at omkring halvdelen af alle uheld med bløde trafikanter sker i kryds. Der er derfor et særligt behov for som minimum på hovedstinettet at gennemgå og forbedre krydsene med henblik på at skabe sikre løsninger for bløde trafikanter. Indsatsen skal fokuseres på cykler og knallerter. En række fysiske forhold skal gennemgås med henblik på at sikre, at de fysiske forhold lever op til de trafiksikkerhedsmæssige anbefalinger. Højresvingsuheld udgør en af de hyppigst forekomne uheldsituationer med lette trafikanter. Tiltag der reducerer disse uheld skal derfor prioriteres. Det gælder fx tilbagetrukne stopstreger og afmærkning af cyklisternes areal i kryds. Tilbagetrukne stopstreger I flere kryds i Ringsted by er der ikke udført tilbagetrukne stopstreger for bilerne. De signalregulerede kryds skal derfor gennemgås, og stopstreger skal trækkes tilbage, hvor det ikke er tilfældet. Afmærkning af cyklisternes areal Behovet for afmærkning af cyklisternes areal i kryds skal gennemgås med henblik på at sikre, at cyklisterne er tydelige for de øvrige trafikanter. Det gælder både i signalregulerede kryds og vigepligtskryds, hvor der er mange højresvingende biler. Fokus på krydsningspunkter uden signalregulering eller andre fysiske foranstaltninger De steder, hvor hovedstinettet krydser trafikvejene, skal der på sigt som minimum være udført sikre stikrydsninger. I kortlægningen er der peget på 16 steder, hvor dette ikke er tilfældet. Der kan desuden være et behov for at forbedre nogle af de krydsningspunkter, hvor der er udført stikrydsninger, men hvor løsningen ikke er tilstrækkelig eller virker helt efter hensigten. Eksempler på konkrete tiltag for at øge sikkerheden for cykler og knallerter i kryds. 16

17 Indsatsområde 3 - Holdningsbearbejdning og adfærd Trafikanternes holdning og adfærd i trafikken kan påvirkes gennem forskellige tiltag, der enten kan være rettet mod at få flere til at cykle eller at få trafikanterne til at færdes mere sikkert. Trafikanterne kan påvirkes gennem blandt andet kampagner og undervisning. Skoleeleverne er de mindst erfarne i trafikken og kan ikke altid opnå det sammen overblik i trafikken som voksne trafikanter. Eleverne færdes samtidig ofte som lette trafikanter, der har større risiko for at komme til skade, og derfor er det vigtigt at gøre en indsats for denne aldersgruppe. Kommunen vil tage initiativ til undervisning af eleverne på alle folkeskolerne omkring adfærd i trafikken. Kampagner kan have til formål at oplyse trafikanterne om deres ulykkesrisiko eller vejlede dem i at færdes mere trafiksikkert. Formålet kan også være at appellere til, at trafikanterne generelt viser større hensyn i trafikken. Kampagner kan også være rettet mod at få flere til at cykle. I Ringsted vil kampagneindsatser for at få flere til at cykle være nødvendigt for at nå de opstillede mål. Kommunen deltager allerede i landsdækkende kampagner som Vi cykler til arbejde, Alle Børn Cykler samt Store Cykeldag. Disse kampganer vil kommunen fortsat deltage i. Uheldsanalysen viste endvidere, at der er behov at gennemføre kampagner og undervisning rettet mod forskellige temaer i forhold til trafiksikkerhed. Her kan kommunen også deltage i landsdækkende kampagner, men kommunen kan også udarbejde egne kampagner, hvilket dog er mere ressourcekrævende. Kommunens deltagelse i kampagner bør følges op af politikontrol. Tema Skoleelever Cykelfremme Unge trafikanter (16-24 år) Ældre trafikanter (over 64 år) Spirituskørsel (særligt (særligt knallertkørere) Brug Brug af af hjelm hjelm Forslag Forslag til indsats til indsats Undervisning Kampagner Kampagner, undervisning Kampagner, undervisning Kampagner Kampagner Kampagner Kampagner Forslag til holdningsbearbejdende tiltag. 17

18 Indsatsområde 4 - Organisatoriske tiltag De organisatoriske tiltag er en del af kommunens daglige arbejde med stiplanen i forhold til at sikre opfyldelse af de opstillede mål. De organisatoriske tiltag omfatter blandt andet udarbejdelse af trafikpolitikker på alle kommunens skoler, herunder indgå i en dialog med skolerne om elevers og forældres adfærd foran skolerne, hvor der nogle steder er kaotiske forhold om morgenen. Andre tiltag er systematisk trafiksikkerhedsrevision og -inspektion af nye og eksisterende veje og stier. For at fremme cykeltrafikken kan kommunen udarbejde et cykelregnskab, hvori de fem udvalgte strækninger for cykeltællinger indgår. Tema Skoletrafik Tema Nye vej- og stiprojekter Skoletrafik Nye veje- og stiprojekter Eksisterende veje og stier Eksisterende veje og stier Cykelfremme Cykelfremme Samarbejde internt og eksternt Samarbejde internt og eksternt Forslag til indsats Trafikpolitikker på alle kommunens skoler Forslag til indsats Trafiksikkerhedsrevision Trafikpolitikker på alle kommunens skoler Trafiksikkerhedsinspektion af udvalgte veje og stier med Trafiksikkerhedsrevision fokus på mindre tiltag, som gennemføres over længere strækninger. Trafiksikkerhedsinspektion af udvalgte veje og stier med fokus på mindre tiltag, som gennemføres over længere strækninger Udarbejdelse af et cykelregnskab. Udarbejdelse af et cykelregnskab Målrettet samarbejde internt i kommunen fx med børne- og kulturforvaltningen Målrettet omkring samarbejde skoletrafikken internt i kommunen og undervisning fx med børne- og af skoleelever kulturforvaltningen og med sundhedsforvaltningen omkring skoletrafikken i forhold og til undervisning at af fremme cykeltrafik. skoleelever og med sundhedsforvaltningen i forhold til at fremme med cykeltrafik. eksterne aktører i forhold til cykeltrafik, fx Samarbejde sogneforeningerne, Samarbejde LAG med Ringsted, eksterne Dansk aktører Cyklist i forhold Forbund til cykeltrafik, fx sogneforeningerne, LAG Ringsted, Dansk Cyklist Forbund og og politiet. politiet Forslag til organisatoriske tiltag. 18

19 Det videre arbejde Det videre arbejde Stiplanen udgør grundlaget for de kommende års forbedringer af cyklisters og knallertkøreres forhold i Ringsted Kommune. Planen beskriver de indsatser, der i første omgang skal arbejdes med for at flere borgere fremover kan komme til at cykle sikkert og trygt i trafikken. Nogle projekter vil blive udført i forbindelse med den løbende drift. Det gælder fx ændret afmærkning i kryds samt forbedret belægning og renholdelse. Projekter, der skal skabe en holdnings- og adfærdsændring, fx kampagner og undervisning, skal gentages år for år for at have en god effekt. Det næste skridt i den overordnede proces er, at stiplanen skal vedtages politisk. Herefter skal der konkretiseres projekter inden for de fire indsatsområder, fx udbygning og forbedring af stinettet, udarbejdelse af trafikpolitikker samt kampagner. Der skal så afsættes midler til projekterne, og endelig skal nogle af projekterne godkendes af politiet eller koordineres med andre samarbejdspartnere. I nogle tilfælde hænger projekterne sammen med projekterne i Trafiksikkerhedsplan I de tilfælde skal projekterne koordineres. 19

20 Stiplanen i høring Stiplanen i høring Dette forslag til stiplan er i høring i perioden 6. juli 30. september Den 24. august inviterer Ringsted Kommune til et borgermøde, hvor både planforslaget for trafiksikkerhedsplanen og dette planforslag for stiplanen bliver præsenteret. Der vil under borgermødet være mulighed for at diskutere de enkelte emner i planen. Spørgsmål og kommentarer til stiplanen modtages på nedenstående adresse. Ringsted Kommune Drift og Forsyning Rønnedevej Ringsted Att.: Birgitte K. Jensen bijen@ringsted.dk Telefon: