Line Lerche Mørck. Læring og overskridelse af marginalisering. Grænsefællesskaber. Roskilde Universitetsforlag

Relaterede dokumenter
Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Uro og disciplin i skolen

Et arbejdsliv i acceleration. Og så giver bogen bud på, hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af arbejdspladsens tidsmiljø.

Hvordan skabes der gode læringsrum for marginaliserede unge?

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

Kultur! iskolebiblioteket?

DEN GODE KOMMUNIKATION PÅ GADEN? V. LINE LERCHE MØRCK KL. 13:00-15:00

Christian Helms Jørgensen (red.)

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND

Thomas Harboe Metode og

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier

Malene Erkmann GRUNDBOG I DIGITALE KOMPETENCER

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Den fremmede, byen og nationen

HVORDAN KAN VI FORBYGGE RADIKALISERING OG BANDEINVOLVERING PÆDAGOGISK?

Brugervenlighed på internettet

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Christian Helms Jørgensen (red.) Frafald i erhvervsuddannelserne

nete nørgaard Kristensen unni From KulturjournalistiK journalistik om kultur

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

UniveRSitetS Pædagogik

Uddannelse under naturlig forandring

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Hanne Overgaard MOgensen Og Karen FOg Olwig (red.) familie og slægtskab. PersPeKTiver

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

MAteMAtik For LærerStUDerenDe

Bande-definitioners betydninger i praksis -> Udvikle differentierede forståelser, dilemmaer og muligheder

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Dansk børnelitteraturhistorieskrivning. anette øster

Tilegnet medkombattanterne i kampen for arkivadgang i 1970 erne og 80 erne

UniveRSitetS Pædagogik

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

Per Vejrup-Hansen Praktisk statistik. Omslag: Torben Klahr.dk Lundsted Grafisk tilrettelæggelse: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press

louise bøttcher & jesper dammeyer En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Erik Laursen og Nikolaj Stegeager (red.) GOD VIDEREUDDANNELSE. Med transfer, balance og praksisnært projektarbejde

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Erving Goffman. Om afvigerens sociale identitet DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

HANS CHRISTIAN HANSEN JOHN SCHOU KRISTINE JESS JEPPE SKOTT GEOMETRI MATEMATIK FOR LÆRERSTUDERENDE KLASSE

Lilli Zeuner. Fagsamspil og erkendelse i de gymnasiale uddannelser

Lærerbacheloropgaven

KOM PE TEN CE KOMPETENCE HVORDAN? HVAD HVORFOR KNUD ILLERIS DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

Vitaminer og mineraler

Psykoanalyse og billedkunst

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

Isabel Bramsen, Jørn Boye Nielsen & Vibeke Vindeløv INTERNATIONAL KONFLIKT LØSNING

Når professioner samarbejder praksis med udsatte børn og unge

Steen Sørensen. Kreditvurdering. Materialesamling. Samfundslitteratur

proaktiv kriminalitetsbekæmpelse

Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum

Pædagogisk vejledning. Facilitering af læring i pædagogiske kontekster

ETIK FOR POLITIFOLK Etik for politifolk Få rettelser 15 MAR 2012.indd 1 16/03/

THOMAS BESTLE 1. Sameksistens. Tina Gudrun Jensen. Hverdagsliv og naboskab i et multietnisk boligområde

Tolkning hvor og hvordan?

Introduktion til sandsynlighedsregning

MAteMAtIk FoR LæReRStUDeReNDe

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

MANGFOLDIGHED, MAGT OG MINORITETER

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver

thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)

BO KAMPMANN WALTHER COMPUTERSPIL OG DE NYE MEDIEFORTÆLLINGER

POLITI. Verdens bedste POLITIREFORMEN I DANMARK Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Formueret III. InKlusIve online support og opgaver med løsninger på

LINDA ANDERSEN FACADER OG FACETTER. Modernisering og læreprocesser i socialpædagogik og forvaltning

Ida Willig Bag nyhederne Værdier, idealer og praksis. 2. udgave med nyt kapitel om journalistuddannelse

at lede det potentielle

Ole E. Andersen. Forstå. forbrugerne. og bliv en bedre markedsfører

Kulørt historie. - krig og kultur i moderne medier

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Den urimelige kunst. Om tragediens former og de tragiske følelser. Anne Birgitte Richard

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund

Problemorienteret projektarbejde

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Jens Frøslev Christensen OPRØRET PÅ CBS. Forandring, ledelse og modstand i en professionel organisation

MAteMAtIk FoR LæReRStUDeReNDe. tal, algebra og funktioner klasse

LÆRING MED LEVENDE BILLEDER

Sociale medier i ansættelsesretten

MENTOR PÅ HØJSKOLEN KURSUS OG DIPLOM KVALIFICERET SELVBESTEMMELSE. 8 FEBRUAR 2012 Anette B. hansen anha@viauc.dk

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

Praktik i pædagoguddannelsen

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Transkript:

Line Lerche Mørck Grænsefællesskaber Læring og overskridelse af marginalisering Roskilde Universitetsforlag

Grænsefællesskaber Læring og overskridelse af marginalisering

L I N E L E R C H E M Ø R C K Grænsefællesskaber Læring og overskridelse af marginalisering Roskilde Universitetsforlag

Line Lerche Mørck: Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering 1. udgave 2006 2006 Roskilde Universitetsforlag Omslag: Annette Borsbøl/Imperiet Sats: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press Foto: Signe Vad Redaktion: Malene Hellesøe-Poulsen ISBN 87-7867-336-4 E-bog ISBN 978-87-593-2438-7 Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Tlf. 3815 3880 Fax 3535 7822 ruforlag@sl.cbs.dk www.ruforlag.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

Indhold Forord......................................................... 9 KAPITEL 1 Indledning: Grænsefællesskaber, læring og overskridelse af marginalisering..... 11 1.1 Bogens formål............................................... 12 1.2 Bogens social-praksisteoretiske udgangspunkt...................... 13 1.3 Grænsefællesskaber som forbindelse på tværs...................... 16 Det vilde gadeplansarbejderfællesskab som grænsefællesskab........ 18 1.4 Teorier om læring og overskridelse af marginalisering................. 21 Diskursen om livslang læring................................... 21 Neoliberale tendenser til individualisering.......................... 22 Læring som succes........................................... 24 1.5 At kombinere forskning i læring og overskridelse af marginalisering...... 24 Et bredt læringsbegreb........................................ 25 Marginalisering.............................................. 27 Delvis overskridelse af marginalisering............................ 29 Vilde læreprocesser........................................... 31 1.6 Bogens hovedpersoner........................................ 31 1.7 Metode ganske kort.......................................... 35 KAPITEL 2 Analyseramme et bidrag til en social teori om læring..................... 37 2.1 Praksis-begreber............................................. 37 Handlesammenhænge og praksisfællesskaber....................... 38 2.2 Læring relateret til ændret deltagelse i social praksis.................. 41 Læringens retning afspejlet i personlige deltagerbaner................ 42 Selvforståelse............................................... 44 Medlæring vs. intenderet læring................................. 47 2.3 Marginalisering og overskridelse heraf............................ 48 Periferitet: Når ikke-deltagelse rummer muligheder og byder velkommen i praksisfællesskabet........................................... 49 Marginalitet: når ikke-deltagelse er problematisk og begrænsende....... 50 2.4 Opsamling og perspektivering................................... 51

KAPITEL 3 Veje til overskridelse af marginalisering................................. 53 3.1 Teorier og tilgange........................................... 54 Mønsterbryderundersøgelsen som spejl............................ 54 Udfordring af individualiserede forståelser af mønsterbrud............. 56 Personlige deltagerbaner og samfundsmæssige deltagelsesbaner........ 57 Overskridelse af marginalitet og læring som komplekse fænomener...... 59 Uddannelses-, institutions- og projektbanens samfundsmæssige forankring.................................................. 61 3.2 Projektbanen: En glidende proces, hvor det er muligt at være både og.. 62 Fra bruger til medarbejder; en zig-zag-agtig bevægelse............... 63 Youssef: Dét, som fik mig til at holde mig fra de værste............. 64 Youssefs ændrede livsførelse og selvforståelse....................... 65 Den glidende proces og den komplekse forankring af både og........ 66 Både socialarbejder og en af rødderne............................ 69 Kevan og den glidende proces.................................. 69 3.3 Institutionsbanen: en hård overgang............................ 72 Krav om brat ændring i livsførelse og selvforståelse................... 73 At få chancer............................................... 75 At tilpasse sig institutionen og bevare solidariteten med de unge........ 77 Ændrede arbejdsvilkår, konfrontation og brat farvel.................. 79 3.4 Uddannelsesbanen........................................... 80 Betydningen af uddannelse for hovedpersonerne.................... 81 Typiske deltagelsesmåder i uddannelsessammenhænge................ 84 En individualiseret kamp for succes............................... 85 En individualiseret kamp for at holde ud........................... 87 At deltage kollektivt i opposition................................. 88 3.5 Opsamling og perspektivering................................... 90 KAPITEL 4 Det vilde en flertydig og overskridende kategori........................ 95 4.1 Rekontekstualisering og flertydige betydninger af det vilde............. 96 Det vildes opståen i det københavnske socialarbejdermiljø............. 97 Vilde Læreprocesser.......................................... 99 4.2 Grænseobjekter, grænsefællesskaber og overskridende kategoriseringsprocesser....................................... 99 4.3 Rekontekstualiseringer af det vilde på et logemøde................... 101 1. Kriminalitet som vild målestok............................... 102 2. Personligt netværk i vilde miljøer............................... 103

3. Det vilde som mod-kategori.................................. 104 4. De rigtig vilde dem med marginaliseret baggrund................ 104 5. Det vilde som solidaritet, anerkendelse og forskellighed............. 105 6. Det vilde som magt og respekt blandt gadens rødder............... 106 Sammensat og flertydig vildskab som varemærke.................... 107 4.4. Vildskabens ændrede vilkår i 2003-2005........................... 108 Mindre bredde og mindre solidarisk flertydighed..................... 109 Nedtonet, mindre offensiv udgave af det vilde i fokusgruppen.......... 110 Tiltagende professionaliseret socialarbejderdiskurs.................... 113 4.5 Opsamling: Det vildes overlevelsesmuligheder som grænseobjekt?..... 114 Kontinuerlig solidarisk, flertydig og vild fælles praksis?................ 115 KAPITEL 5 Praktisk kunnen og viden-i-praksis i det vilde gadeplansarbejderfællesskab.... 119 5.1 Viden-i-praksis og praktisk kunnen................................ 120 Den praktiske kunnens primat over viden.......................... 122 Viden-i-praksis.............................................. 123 Differentiering af begreber om viden?............................. 124 Tavs viden?................................................. 125 5.2 At sende signaler: alternativ kommunikation til de unge............... 127 Det er da også vores eget sprog................................. 130 5.3 Løsninger af konflikter i god gadestil........................... 132 Tilspidsede konflikter.......................................... 133 5.4 At forebygge og minimere uroligheder og gadekampe................ 136 Moses marcher på Nørrebro.................................... 136 Forsøg med at påvirke politiet................................... 138 5.5 Løbende konstituering af de vilde gadeplansarbejderes praksisfællesskab og kunnen.................................... 139 Udvidelse af gadeplansarbejdernes råderum........................ 140 5.6 Opsamling og perspektivering................................... 141 KAPITEL 6 Modstand mod uddannelse?........................................ 145 6.1 Teori om grænsedeltagelse...................................... 146 6.2 Modsætningsfuld deltagelse i og skepsis over for uddannelse........... 147 6.3 Uddannelsesmæssige læringsbarrierer............................. 150 Modsætningsfyldt hverdagsliv: begrænset overskud til yderligere grænsedeltagelse............................................ 150

At føle sig alene og anderledes.................................. 151 Uddannelsens indhold: Modsætninger i forhold til Kevans position og deltagerbane............................................. 152 6.4 Uddannelsesmæssige ressourcer for læring......................... 154 Senkos daglige livsførelse og grænsedeltagelse...................... 155 Blandet deltagersammensætning og en fælles og praksisrelevant dagsorden 156 At være tænkt på og føle sig velkommen.......................... 157 Gensidig kommen til forståelse og opsamling efter konflikt............ 158 6.5 Opsamling og perspektivering................................... 159 KAPITEL 7 Nye kampe, tiltagende andetgørelse og ændrede orienteringer efter 11. september 2001......................................... 161 7.1 Subjektivering og vedvarende kampe............................. 162 7.2 Nye kampe og etnisk andetgørelse i kølvandet på terrorangrebet........ 165 At holde lav profil og undgå diskussioner.......................... 165 Bomben springer: Standpunkts- og positionsforskelle tydeliggøres....... 166 Mæglingsforsøg og at ville misforstå............................ 168 Forskellig betydning alt efter kontekst og samarbejdsrelation........... 169 7.3 Gadeplansarbejdernes ændrede livsførelse, rettethed og orientering...... 171 Kedsomhed og tom hverdag diffus orientering og begrænset rettethed 171 At være en af de ældre brødre, der deltager i konfliktløsning på gaden... 173 At overskride indelukkethed, en snæver livscirkel og en etnificeret selvforståelse................................................ 174 At forholde sig mere (rets)bevidst til sin egen etniske og religiøse baggrund.................................................. 176 At blive mere voksen og mindre gadeplansarbejder.................. 179 7.4 Opsamling og perspektivering.................................... 180 KAPITEL 8 Gadeplansarbejdernes praksisideologi brud på diskursen om Indvandrerunge-som-problem................... 183 8.1 Diskurs om Indvandrerunge-som-problem.......................... 184 Indvandrerunge-som-problem som kulturelt bagtæppe................ 185 Diskursiv reproduktion og nybrud................................ 186 Begrebet praksisideologi....................................... 187 Konkret levet praksis vs. diskurser og praksisideologier om den......... 189 8.2 Røddernes gadefællesskab..................................... 189