Bande-definitioners betydninger i praksis -> Udvikle differentierede forståelser, dilemmaer og muligheder

Transkript

1 Bande-definitioners betydninger i praksis -> Udvikle differentierede forståelser, dilemmaer og muligheder Lektor Line Lerche Mørck, DPU, Aarhus universitet

2 Bandebegrebers betydninger i praksis At bruge bande-begrebet b b og at tdefinere bander er ikke en uskyldig forteelse, det har konsekvenser; dtk det kan give nye muligheder, lihd men kan også skabe kb problemer, der forværrer de problemstillinger, vi prøver at tbekæmpe. Brainstorm med salen: Hvordan har bande-begrebet konsekvenser i forskellig praksis; fx i retssalene, i fængslerne, på gaden, i skolerne, i ungdomsklubberne?

3 Muligheder og dilemmaer Bande-begreber markerer, at her har vi et alvorligt problem, der kræver ekstraordinær indsats; bande- begrebet kan dermed bruges politisk til at mobilisere ekstra midler til bandeenheder, til ekstra politi, særlige fængselsafdelinger, ekstraordinær intervention. Kobles bande-ordet med krig så er det endnu mere magtfuldt og potentielt mobiliserende på godt og ondt.

4 Problemer v. ekskaleringen af bandebegreber De stempler, stigmatiserer og fastholder grupper af unge uden for rækkevidde ; megen af den ordinære indsats siger fra / melder pas, når de hører ordet bande Mediernes eksalering af bande-diskursen + krig medvirker til optrapning af konflikt og yderligere rekruttering af nye unge i problematiske grupperinger; herunder flere, der forstår de andre som (potentielle) fjender

5 Bande-definitioner vigtige at undersøge, hvis de er magtfulde Eurogangs definitioner (Finn Esbensens, forskelle til de unges egne forståelser). I nogen lande ønsker forskerne ikke at bruge bande -ordet, men bruger troublesome youth groups. Politiets forskellige og ændrede definitioner over tid; hvordan har betydningen / konsekvenserne ændret sig? Mdi Mediernes produktion dkti af fbander (fx Brothars fra Mjølnerparken)

6 Vi skal udvikle alternativer til eskaleringen af bande-diskursen Under konflikt-tid foregår der en eskalering af grupperinger; hvor du fra får og gives nye betydninger hvor unge, politi mfl. ukritisk reproducerer mediernes fremstillinger ( Brothars -> Big Brothars..). Hvordan kan vi nedtrappe fremfor optrappe konflikten?

7 Det er forkert. Vi er ikke en bande. Vi er en gruppe barndomsvenner, der står sammen og forsvarer os

8 de kom på Ekstra Bladet og det var i Tv2 nyheder, bande styrer Nørrebro og så så man jo et billede inde på Ekstra Bladet (..) de havde jo sådan lidt humor, altså de prøvede at maskere sig lidt, (..) de var ved at flække af grin på det billede der, hvor, altså at, det er jo ikke seriøst vel (..) det er nogle små drenge som godt kan lide at køre lidt for stærkt på knallert og rende rundt og lege lidt gangstere og sådan noget, (..) det er i hvert fald ikke vores eller mit indtryk, at der er så meget mere e i det (lærer og gadeplansarbejder, a interviewet af Andersen & Palm i 2009)

9 Kritisk, praksisnær tilgang Undgå at kalde en gruppering bande; bak dem op, når de opponerer mod bande-betegnelsen. Brug i stedet differentierede begreber og vær opmærksom på forskelle i strukturer, dynamik og praksisideologi, herunder hvordan de udgør forskellige muligheder og begrænsninger for forebyggelse og exit. Exit = at overskride snævre cirkler, at bevæge sig i nye retninger, opnå anerkendte positioner i samfundet, overskride kriminelle fællesskaber og marginale positioner, og ikke et nødvendigvis fuldkommen brud med fællesskabet. (se også Møller-Andersen & Palm, 2010)

10 Differentierede forståelser Rockere og deres undergrupperinger; fx HA, AK81. De grupperinger g der selv kalder sig bander og markerer sig som bande; fx Bloodz, Black Cobra. Geografisk baserede grupperinger, fx Tingbjerg, Blågårds Plads, Mjølnerparken, Der er markante forskelle i struktur, praksisideologi, positioner, hvorvidt tilhørsforholdet er et aktivt tilvalg eller begrundet i stedet man er vokset op. Forskellene har betydning for, hvordan vi bedst kan forebygge, bekæmpe og afhjælpe exit