Haderup Omfartsvej VVM-redegørelse Arealanalyse Rapport 511-2014
Haderup Omfartsvej VVM-redegørelse Arealanalyse Rapport 511 Dato: September 2014 Oplag: 50 Tryk: Vejdirektoratet Grundkort: Copyright Geodatastyrelsen ISBN (NET): 9978-87-93184-25-1 ISBN: 978-87-93184-24-4 Copyright: Vejdirektoratet, 2014
Indhold 1 Indledning 5 2 Forslag 6 2.1 Tværprofil for Forslag A1 6 2.2 Tværprofil for Forslag A2 7 2.3 Tværprofil for Forslag B 7 2.4 Tværprofil for Forslag C1 og C2 7 3 Arealanalyse 8 3.1 Formål og indhold 8 3.2 Arealbehov og berørte ejendomme 8 3.3 Forslag A 9 3.4 Forslag B 9 3.5 Forslag C 9 3.6 Samlet opgørelse af arealbehov m.m. for de forskellige forslag 10 3.7 Fredskov og beskyttede naturtyper 10 3.8 Adgangsveje 10 3.10 Ledningsanlæg 11 3.11 Byggelinjer 11 4 Arealerhvervelse til vejanlæg 12 4.1 De forskellige faser ved planlægning og bygning af en vej 12 5 Baggrundsmateriale 13 5.1 Matrikel- og noteringsforhold for ejendomme 13 5.2 Arealanvendelse med grundlag i Ejendomsstamregistret ESR 13 6 Kortbilag 15
Kapitel Indledning overskrift her Overskrift her niveau 1, fylder 2 spalter 4
Indledning 1 Indledning Vejdirektoratet har i 2011 gennemført en forundersøgelse af mulighederne for en opgradering af vejforbindelsen Herning - Skive - Hanstholm (Rute 34 og 26), Vejdirektoratet, 2012. En omfartsvej ved Haderup indgår som en deletape i forundersøgelsen. Rute 34 går i dag gennem Haderup, hvorefter den krydser rute 16 i to T-kryds. Begge elementer er med til at forringe fremkommeligheden på rute 34. Vejen gennem Haderup er i dag 2-sporet med en kørebanebredde på 8 m, som betjener bil-, lastbil- og cykeltrafik. Vejen belastes yderligere af en del sidevejstilslutninger. Opgradering af den eksisterende vej er vurderet ikke at give væsentlige forbedringer af fremkommeligheden på rute 34. På baggrund af forundersøgelsen blev det i forbindelse med trafikaftalen af 21. marts 2013 besluttet, at der skal gennemføres en VVM-undersøgelse af en omfartsvej ved Haderup. Nærværende rapport 511 Arealanalyse indgår i VVMredegørelsen for Haderup Omfartsvej og har til formål at beskrive konsekvenserne for de ejendomme, der forventes berørt. 5
Forslag Mogenstrup Sevel 2 Forslag 34 Vridsted 186 Sjørup De forslag, der er undersøgt i denne rapport, er følgende: Herrup 16 Hagebro 16 Forslag A1: En ca. 7,5 km lang omfartsvej vest om Haderup, Sjørup der anlægges som motortrafikvej med 2 spor og 90 Plantage km/t. Forslag A2: En ca. 7,5 km lang omfartsvej vest om Haderup, der anlægges som motortrafikvej med 2+1 spor og 90 km/t. Haderup Forslag B: En ca. 4,5 km lang 2-sporet vej vest om Haderup, der anlægges som en 2-sporet vej og 80 km/t. NORDRE FELDBORG PLANTAGE Haderis Å Forslag C1: Et 0+ alternativ med en ca. 1,5 km lang forlægning af rute 34 nord for Haderup, hankeanlæg ved krydsningen med rute 16 samt opgradering af strækningen gennem Haderup med cykel- og gangstier og cykelstitunnel. Karup Å Forslag C2: Et 0+ alternativ med en ca. 1,5 km lang forlægning af rute 34 nord for Haderup, rundkørsel ved rute 16 samt opgradering af strækningen gennem Haderup med cykel- og gangstier og cykelstitunnel. Feldborg 34 Tværprofilerne for de enkelte forslag har betydning for 467 arealbehovet. Tværprofilerne beskrives i det følgende oversigtligt. r Forslag A1 / A2 Forslag B Forslag C1 / C2 2.1 Tværprofil for Forslag A1 Tværprofilet for 2-sporet motortrafikvej har en kronebredde på 11,5 m fordelt på 2 kørespor à 3,75 m og 2 kantbaner à 0,5 m samt 2 yderrabatter à 1,5 m. Vester Vistorp Figur 2.1 Forslag til udbygning af rute 34 ved Haderup 6
Forslag 2.2 Tværprofil for Forslag A2 Tværprofilet for 2+1 motortrafikvej har en kronebredde på 16,0 m fordelt på 2 kørespor à 3,75 m, 1 kørespor à 3,50 m, 1 midterrabat på 1 m og 2 kantbaner à 0,5 m samt 2 yderrabatter à 1,5 m. 2.4 Tværprofil for Forslag C1 og C2 Tværprofilet for 2-sporet vej nord for Haderup har en krone bredde på 12,0 m fordelt på 2 kørespor à 3,5 m og 2 kantbaner à 1,0 m samt 2 yderrabatter à 1,5 m. 2.3 Tværprofil for Forslag B Tværprofilet for 2-sporet vej har en kronebredde på 11,0 m fordelt på 2 kørespor à 3,5 m og 2 kantbaner à 0,5 m samt 2 yderrabatter à 1,5 m. Tværprofilet for vejen gennem Haderup vil fortsat være en 2-sporet vej med variabel bredde fordelt på 2 kørespor og punktvise midterrabatter samt fællesstier til fodgængere og cyklister. 7
Arealanalyse 3 Arealanalyse 3.1 Formål og indhold Formålet med arealanalysen er at undersøge og belyse konsekvenserne for ejendomme, der berøres af de forskellige forslag. Arealanalysens resultater indgår i den samlede vurdering af de forskellige forslag. Arealanalysen behandler følgende emner: Vurdering af det omtrentlige behov for arealer, der permanent skal eksproprieres til vejanlægget Vurdering af antallet af ejendomme, der skal totaleksproprieres Vurdering af omfanget af midlertidige arbejdsarealer i anlægsperioden Vurdering af ulemper, bl.a. nærhedsgener Vurdering af ændringer i vejadgange Analysen af de nævnte emner støtter sig til de ejendomskort, der er gengivet sidst i denne rapport. Arealerhvervelserne til anlæg af en ny vejforbindelse ved Haderup vil berøre en række ejendomme, og derved medføre indgreb i ejendomsforholdene. Vejdirektoratet vil forsøge at begrænse indgrebene i naboejendommene mest muligt. Indgrebene berører både landbrugsejendomme og beboelsesbygninger. Der er i forbindelse med VVM-undersøgelsen gennemført en analyse af konsekvenserne for de ejendomme, der vil blive berørt af forslag A, B og C. Såvel forslag A som forslag C i to varianter. Hvor der er forskel på varianternes areal- og ejendomsmæssige konsekvenser, vil det fremgå af teksten. 3.2 Arealbehov og berørte ejendomme Statens ekspropriationer gennemføres efter statsekspropriationsprocesloven på baggrund af en anlægslov. Ekspropriationerne gennemføres af en uvildig Ekspropriationskommission, der træffer beslutning om projektets præcise afgrænsning og fastsætter erstatningen for arealafståelse og ulemper mv. Ekspropriationsprocessen er nærmere beskrevet i kapitel 4 Arealerhvervelse til vejanlæg. De vurderinger af arealbehov, ekspropriationsomfang og antal eksproprierede ejendomme, som er foretaget i VVM-undersøgelsen, er omtrentlige, idet vurderingerne er foretaget på baggrund af skitseprojekter for de undersøgte forslag. Der vil derfor kunne ske ændringer i forbindelse med den efterfølgende detailprojektering, ligesom Ekspropriationskommissionen vil kunne ændre ekspropriationsomfanget i forhold til Vejdirektoratets projektforslag. Arealafståelserne til vejanlægget omfatter areal til selve vejen, tilslutningsanlæg, regnvandsbassiner og ændringer af lokalveje. Det forventes, at der generelt eksproprieres et arbejdsareal midlertidigt fra ejendomme på hver side af vejen i en bredde af op til 10 m på landstrækninger og i mindre varierende bredder på bymæssige strækninger. Udover det generelle arbejdsareal er der behov for supplerende arealer til broarbejdspladser, udsætningsområder mv. samt til omlægninger af større ledningsanlæg. Adskillige ejendomme får ændret deres vejadgang som følge af, at det kommende vejanlæg afbryder eksisterende veje og indkørsler. Ændringerne af adgangsforholdene bliver fastlagt gennem en senere detailprojektering og i dialog med berørte grundejere. Ekspropriationskommissionen træffer ved en ekspropriationsforretning på stedet endelig bestemmelse om vejadgangen efter høring af lodsejeren. I tabel 3.1 angives det skønnede arealbehov for hvert af de undersøgte forslag. Opgørelsen er opdelt på permanent og midlertidig arealerhvervelse, antallet af berørte ejendomme samt antallet af ejendomme, der skønnes totaleksproprieret. Arealindgrebenes karakter og påvirkning af de enkelte ejendomme hænger nøje sammen med den endelige udformning af vejprojektet. I forbindelse med de videre projekteringsfaser vil der stadig kunne ske justeringer af linjeføringen for de forskellige forslag, og sådanne justeringer kan ændre konsekvenserne for ejendommene. Det er således ikke muligt med sikkerhed at beskrive, hvilke arealer der skal afstås til vejanlægget, og hvilke ejendomme, der skal totaleksproprieres. Specielt i boligområder vil selv mindre justeringer i projektets endelige udformning kunne medføre betydelige ændringer i konsekvenserne for naboejendommene. 8
Arealanalyse Antallet af totalekspropriationer, berørte ejendomme og arealstørrelser er derfor angivet i intervaller. Det er Ekspropriationskommissionen, der træffer den endelige afgørelse om ekspropriationernes omfang. 3.3 Forslag A Forslaget forløber i landzone vest for Haderup. Derfor får motortrafikvejen hovedsageligt konsekvenser for en række landbrugsejendomme, der skal afstå arealer til vejanlægget og regnvandsbassiner, og får ændrede adgangsveje. For at mindske generne for disse ejendomme, vil det blive undersøgt, om det er muligt at foretage en jordfordeling. Kan en jordfordeling gennemføres, vil den komme til at indgå som et led i ekspropriationerne. I arealbehovet indgår et mindre fredskovsareal samt enkelte engarealer. Der forventes totaleksproprieret 5-10 ejendomme på strækningen for både A1 og A2. Det er hovedsageligt beboelsesejendomme i det åbne land, der forventes totaleksproprieret. Det forventes, at der skal afstås et areal på 25-30 ha. til vejanlægget i forslag A1 og et areal på 30-35 ha. i forslag A2. Forskellen i arealbehovet skyldes, at overhalingsspor og bred midterrabat kun er en del af forslag A2. Forslag A1 og A2 er delvist projekteret med dyrkningsskråninger. En dyrkningsskråning en skråning ind mod motortrafikvejen, der har så lille en hældning, at det er muligt, at den kan dyrkes. Brugen af dyrkningsskråninger kan være en fordel af hensyn til trafiksikkerhed og kan desuden reducere det areal, der permanent skal afstås til vejanlægget. Til gengæld skal der midlertidigt inddrages et større arbejdsareal, mens skråningerne og vejanlægget etableres. I kapitel 4 er der kort redegjort for erhvervelse af midlertidige arbejdsarealer. 3.4 Forslag B Forslaget forløber vest for Haderup og tættere på byen end forslag A. Størstedelen af strækningen er beliggende i landzone og berører arealer, der dyrkes landbrugsmæssigt. Et mindre byzoneareal berøres. Det er beliggende i et lokalplanlagt erhvervsområde, der endnu ikke er bebygget. Vejprojektet får primært konsekvenser for en række landbrugsejendomme, der skal afstå landbrugsarealer til vejanlægget. Det vil blive undersøgt, om det er muligt at foretage en jordfordeling for at mindske generne for de berørte ejendomme. I arealbehovet indgår desuden hede og mose arealer. Der forventes totaleksproprieret under 5 ejendomme på strækningen. Det er hovedsageligt beboelsesejendomme i det åbne land. Det forventes, at der skal afstås et areal på 25-30 ha. til vejanlægget og midlertidigt i anlægsperioden anvendes et areal på 15-20 ha. 3.5 Forslag C Forslag C berører ejendomme beliggende dels i landzone nord for Haderup ved Viborgvej og dels ejendomme i Haderup by langs Herningvej og Nørregade. Nord for Haderup er det landbrugsejendomme, der skal afstå arealer til vejprojektet. Forslag C1, der krydser Viborgvej niveaufri med et hankeanlæg, har større konsekvenser for en berørt landbrugsejendom end forslag C2, der krydser Viborgvej med en rundkørsel. Der er i Haderup by beboelsesejendomme og erhvervsejendomme, der skal afstå mindre arealer langs eksisterende vejareal. Forbedringerne gennem Haderup by kan i enkelte tilfælde afstedkomme totalekspropriation afhængig af den endelige projektering. Dette vil være tilfældet ved etablering af en cykelstitunnel under Nørregade eller i forhold til enkelte bygninger i Haderup, som er placeret meget tæt på kørebanen. Der forventes samlet totaleksproprieret færre end 5 ejendomme i forslag C1 og C2. 9
Arealanalyse 3.6 Samlet opgørelse af arealbehov m.m. for de forskellige forslag Tabel 3.1 Arealmæssige konsekvenser af de undersøgte forslag. Arealbehov Forslag A1 Forslag A2 Forslag B Forslag C1 Forslag C2 Permanent arealbehov til vejanlægget (ha) 25-30 30-35 25-30 5-10 5-10 Midlertidige arbejdsarealer til anlægsarbejder (ha) 25-30 25-30 15-20 5-10 5-10 Antal ejendomme, der berøres af arealerhvervelse 40-45 40-45 35-40 20-25 20-25 Antal ejendomme, der forventes totaleksproprieret 5-10 5-10 < 5 < 5 < 5 3.7 Fredskov og beskyttede naturtyper Ved realiseringen af nogle af forslagene skal der inddrages arealer med fredskovspligt samt naturtyper, der er beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3. For at kompensere for disse indgreb, vil der typisk skulle etableres erstatningsarealer. I tabel 3.2 er de forventelige indgreb beskrevet. Tabel 3.2 Berørte fredskovsarealer og beskyttede naturtyper i de undersøgte forslag Forslag A1 Forslag A2 Forslag B Forslag C1 Forslag C2 Fredskov (ha) 0,35 0,35 Hede (ha) 0,95 Eng (ha) 0,70 0,70 0,15 Mose (ha) 1,05 0,30 0,30 Overdrev (ha) Sø (ha) 0,06 3.8 Adgangsveje Der etableres nye adgangsveje til de ejendomme, der får afbrudt deres nuværende adgang som følge af vejanlægget. Den nærmere placering og udformning af de nye adgangsveje fastlægges i detailprojekteringen og i dialog med de berørte grundejere. Ekspropriationskommissionen træffer endelig beslutning om vejadgangene. Hvilke lokale veje, som afbrydes, er vist på ejendomskortene bagest i rapporten. 10
Arealanalyse 3.9 Erstatningsbiotoper og faunapassager Der er i undersøgelserne af forslagene foretaget en vurdering af behovet for faunapassager og andre foranstaltninger til afhjælpning af vejens barrierevirkning for større og mindre dyr. På ejendomskortene er angivet de steder, hvor der forudsættes anlagt større faunapassager over vandløb. Den endelige placering af faunapassagerne, samt udførelse af hegning mv. bliver endelig fastlagt i forbindelse med detailprojekteringen. På de ejendomme, der berøres faunapassager, vil der blive tinglyst en servitut om beplantning og ledelinjer til sikring af vildtets passage. I forbindelse med en myndighedsgodkendelse af vejprojektet kan det forventes, at der som vilkår stilles krav om etablering af erstatningsnatur som kompensation for de påvirkninger, som vejprojektet forventes at påføre dyreog plantelivet. For de forskellige forslag til er der dog tale om forholdsvis små arealer med beskyttede naturtyper. Derfor forventes omfanget af erstatningsnatur at blive begrænset. Erstatningsnatur etableres ofte på private ejendomme. Konsekvenserne for ejendomme med sådanne arealer og den beskyttelse, der skal ske af arealerne, vil blive behandlet ved arealerhvervelserne og tages op i dialog med de berørte lodsejere. 3.10 Ledningsanlæg Eksisterende ledningsanlæg, der krydser eller ligger inden for vejanlægget, omlægges i nødvendigt omfang. Det afklares i forbindelse med detailprojekteringen nærmere, hvordan ledninger skal omlægges. Forslag A og B De to forslag krydser flere højspændingskabler (både luftledninger og jordkabler), en trykledning fra Karup Kartoffelfabrik (der efter det oplyste ikke længere benyttes), flere tele- og lyslederkabler samt en gasdistributionsledning. Forslag C Forslaget krydser en højspændingsluftledning flere gange og på bystrækningen flere højspændings, tele- og lyslederkabler. 3.11 Byggelinjer Nye vejstrækninger vil blive pålagt vejbyggelinjer til sikring af vejens udvidelsesmuligheder og varetagelse af færdslens tarv. Fastlæggelse af nye eller ændrede byggelinjer sker i forbindelse med projekteringen af vejanlægget og bliver pålagt de berørte ejendomme i forbindelse med ekspropriationerne. Byggelinjer fastlægges normalt i forhold til vejens midte og pålægges på begge sider af vejen, så den indbyrdes afstand højest er 100 m. 11
Arealerhvervelse til vejanlæg 4 Arealerhvervelse til vejanlæg Dette kapitel beskriver kort de forskellige indgreb, man som lodsejer kan forvente, hvis man skal afstå en større eller mindre del af sin ejendom til det planlagte vejanlæg. Enhver afståelse af enten jord, eller hele ejendomme, til vejprojektet sker ved ekspropriation, og ekspropriationen gennemføres af en uafhængig kommission, som er nedsat til lejligheden. Typisk kan der være tale om følgende typer af afståelse i forbindelse med en ekspropriation: 1 Totalekspropriation I dette tilfælde er indgrebet på ejendommen så væsentligt, at hele ejendommen afstås til vejprojektet. 2 Delekspropriation I dette tilfælde afstår man et areal til vejprojektet og beholder restejendommen. 3 Midlertidig arealafståelse I dette tilfælde afstår man et areal, som Vejdirektoratet råder over, mens vejanlægget bygges. Når byggeriet er overstået, får man råderetten over arealet tilbage. Typisk vil der være tale om en periode på ca. 2 år. 4 Pålæg af servitutter I forbindelse med vejprojektet kan man som nabo til den kommende vej blive pålagt forskellige servitutter. Det kan eksempelvis være byggelinjer, sikring af færdsel til regnvandsbassiner eller sikring af ledelinjer ved faunapassager. 5 Jordfordeling Det afgøres i hvert enkelt vejprojekt, om det er hensigtsmæssigt, at gennemføre en jordfordeling. Deltagelse i jordfordelingen er frivillig og indgår, for de deltagende ejendomme, som en del af ekspropriationsforløbet. 4.1 De forskellige faser ved planlægning og bygning af en vej På vejdirektoratet.dk/da/viden_og_data/statens-veje/ en-vej-bliver-til findes der en nærmere beskrivelse af de forskellige emner og faser, som knyttes til planlægningen og byggeriet af en ny statsvej, samt forskellige pjecer og faktaark 12
Baggrundsmateriale 5 Baggrundsmateriale Det anvendte baggrundsmateriale i arealanvendelsesanalysen er hentet fra offentlige registre. 5.1 Matrikel- og noteringsforhold for ejendomme Matrikelkort og tilhørende basisdata om ejendomme stammer fra Geodatastyrelsen. Matriklen består af matrikelregistret, matrikelkortet (og matrikelarkivet). I matrikelinformationerne indgår desuden tema om fredskov. Når der benyttes udtrykket en ejendom i denne rapport, forstås ét eller flere matrikelnumre, der ifølge matriklen er noteret sammen som en ejendom, enten som landbrugsejendom, skovejendom eller en samlet fast ejendom. Matrikelnummeret på ejendomskortene er den mindste enhed i ejendommen og betegnes ved et nummer og en bogstavbetegnelse (litra), samt navnet på ejerlavet i området, f.eks. matr.nr. 4a Haderup By, Haderup. Offentlige vejarealer er benævnt med et eller flere bogstaver, f.eks. c og ejerlavet. Matrikeloplysninger er fra marts 2014. Da der sker løbende ændringer af ejendomme i området på grund af udstykninger og sammenlægninger af ejendomme, kan de viste matrikulære forhold være ændret nogle steder efter udtrækstidspunktet. 5.2 Arealanvendelse med grundlag i Ejendomsstamregistret ESR Der er indhentet ejendomsoplysninger i Ejendomsstamregistret (ESR), svarende til de matrikulære data om ejendomme fra matrikelregistret. ESR er et landsdækkende, offentligt register, der indeholder oplysninger om ejerforhold, ejendomsvurdering og en række andre basale oplysninger om ejendommen. ESR giver mulighed for at danne et overblik over hvilke typer ejendomme, der berøres af projektforslagene og opfylder dermed formålet med at opnå en oversigtlig kortlægning. Kommunerne har det overordnede ansvar for ESR og står for den daglige vedligeholdelse af registret. De matrikulære oplysninger opdateres i samarbejde med Geodatastyrelsen. ESR betragtes som et pålideligt grundlag, da det benyttes som administrativt grundlag af kommunerne ved den offentlige ejendomsvurdering og byggesagsbehandling. ESR indgår sammen med Bygnings- og Boligregistret BBR i den kommunale sagsbehandling for byggesager mv. ESR - ejendomsoplysninger er som matrikeloplysningerne indhentet i marts 2014. 13
Kapitel overskrift her 14
Kortbilag 6 Kortbilag Oversigtskort kort 001-002 Signaturforklaring Forslag A1 / A2 kort 101-109 Forslag B kort 201-207 Forslag C1 kort 301-305 Forslag C2 kort 401-405 15
Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk