www.visensvenner-kbh.dk



Relaterede dokumenter
Visens Venner. På glædeligt gensyn. VISENS VENNER I RANDERS. Visens Venner i Randers.

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Huskelisten. Bestyrelse: Program for 1. halvår 2016.

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Vise-Vers-Nyt. Afs.: VV-Roskilde, Stenlandsvej 16, 4000 Roskilde

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

nklah Dagsorden: 2. Bestyrelsens beretning

Kontingent kr pr. år.

OZ6HR flytter! Se mere side 3, 4/5 og 10. Indhold. Nr. 1. Januar, februar & marts 2005

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Vedtægter. for. Frederikshavn Træskibslaug.

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015

Strofen. V e n n e r. V ise n s. s ø. Marts 2015

Dansk Pæon Selskab. Generalforsamling. Den 23. februar 2013 kl Det Biovidenskabelige Fakultet. Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C

Forslag tilvedtægter for Viborg Mandskor

VEDTÆGTER for BJERRINGBRO ATLETIK & MOTION

Preben Elle Hansen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

NR. 127 januar 2006 Medlemsblad for S.A.G., Søndersø Amatørteater Gruppe

Randers ugen På glædeligt gensyn. Visens Venner i Randers.

Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Huskelisten. Bestyrelse: Program for 1. halvår Hulemøde: kl i Helligåndshuset

Strofen 2018 Nr. 1 Årgang 40

Love & Vedtægter. Side 1 af 6

med Hjerneskadeforeningen og Vestsjælland

Vedtægter. For Foreningen Sorø Handel & Service

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

Silkeborg Skøjteløber Forening af 1896, Århusvej 45, DK Silkeborg, CVR

Sallingsund Sejlklub

Vedtægter for Coronet Club Danmark / 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Nyheder fra Hovedstadens Jernbane-Idræt

Shell Motel, Støvring. Mandag den 3. marts 2008 kl

3. marts Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

2 Som medlem af Syddjurs Erhvervsforening kan optages organisationer og foreninger, firmaer og enkeltpersoner.

Love for Frederiksborg Amts Fodbolddommerklub

Klubbens Love & Vedtægter

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting

Hillerød Lystfiskerforening

Rhododendronforeningens vedtægter


V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den

PATIENTFORENING. Ectodermal Dysplasi. Vedtægter. Bestyrelsen V E D T A G E T P Å G E N E R A L F O R S A M L I N G D. XX XX XXXX

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.

Vedtægter for Cykle Clubben Hjørring

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Vipperød Antenneforening. Generalforsamling. Tirsdag d. 24. februar Forsamlingshuset v/vipperødhallens cafeteria. kl.19:30

Referat af ordinær generelforsamling: Onsdag den 1. marts 2017 klokken I festsalen på Vibeholmskolen

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Highland Cattle Danmark

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

VEDTÆGTER MC HEDETROLDENE 2015

Der er ingen markering i sætninger med forskellig ordstilling, men med samme mening (f.eks.

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Vedtægter for S.A.S. Entertainment

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

Nyhedsbrev nr. 2 / 2013

Vedtægter KDR Vedtaget den 28. januar 2015

Vedtægter pr

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv.

Mødereferat. Kjeld Sivertsen fremlagde beretning (vedlagt i kopi). Beretningen blev enstemmigt vedtaget, og bestyrelsen præsenterede sig selv

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Medlemsblad nr


Godkendt på bestyrelsesmøde Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,...

Vedtægter for lokalforeninger tilknyttet landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening

Generalforsamling Grundejerforeningen Krogen

Vedtægter for trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægter for DKK Esbjerg

Vedtægter gældende for Ølstykke Karate Academy

Vedtægter for Bønnerup Strand Sejlklub Bønnerup havn

Ordinær generalforsamling AB Silkeborghus

Vedtægter (forslag) Vedtægter (nuværende) Klubben. Klubben

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

Klubblad for Horsens Dykkerklub Side 1. Nr: 1, Årgang.

At give mulighed for at dyrke svømmeidræt på det plan hver enkelt ønsker.

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

Vedtægter for. Danmarks civile Hundeførerforening AALBORG

Vedtægter for Frederiksborg Biavlerforening Hillerød

Bestyrelsesmøder Grundejerforeningen Krogen

2 Foreningen er knyttet til indsatsen for at etablere et eller flere seniorbofællesskaber i Tingbjerg-Husum.

Referat Ordinær Generalforsamling 2008 Grundejerforeningen Æblehaven onsdag den kl hos Janne og Tonny

Indkaldelse til Generalforsamling i Grundejerforeningen Svenstruphøj. Onsdag den 6. april 2011 kl i Sognegården Gammel Viborg Vej 17

Vedtægter for TISVILDE HEGN OK gældende pr Klubben er medlem af Dansk Orienteringsforbund og Gribskov Kommunes Idrætsunion.

Vedtægter for Skanderborg Rideklub

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Til stede: Jane Brøndum (JB), Jeppe Vestenaa (JV), Lisa Vogel (LV), Dan Olvhøj (DO), Anders Gadkjær (AG) og Henrik Hougaard (Hou)

Forslag til nye vedtægter. Vedtægter for Farum Gymnastikforening

Danske Forstkandidater Forening

Motorbådsklubben >>Guldborgsund<<

Vedtægter for Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum

VEDTÆGTER NAVN OG HJEMSTED FORMÅL

Tisvildelejeforeningen

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

Transkript:

Medlemsblad for Visens Venner København. Årgang 12, nr. 1 - Januar 2010 www.visensvenner-kbh.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE - NR. 1, 2010 Alt ved det gamle?... 2 Vi har vundet 10000.- hos Jørn Hjorting!... 3 Kirsten Fogtmann er død.... 4 Nyt æresmedlem: Jørgen Jacobsen.... 6 Kalender... 8 At være aktiv i Visens Venner København... 10 Indkaldelse til generalforsamling... 15 Bestyrelsen m.m. adresser, kolofon... 16 2. Har vi din rigtige mailadresse? Foreningen sparer penge, hver gang vi bruger email! (og du modtager de seneste nyheder) ALT VED DET GAMLE? Af Kim Ravn-Jensen Nu er jul og nytår overstået, og traditionerne har fået alt, hvad der tilkommer dem. Januar er derimod den måned, hvor regningerne kommer dryssende. Også girokortet fra Visens Venner København (inde i bladet). Det kan I gå på posthuset og betale, men så skal I lægge 20 kr. i gebyr oven i kontingentets 175 kr.. Elektronisk betaling er en fordel for både medlemmerne og bestyrelsen. Når Hanne Nielsen har modtaget årets kontingentindbetalinger, har hun som kasserer prøvet et komplet år i foreningen. Hanne er blevet noget overrasket over, at mange medlemmer betragter det som temmelig uvigtigt at betale kontingent inden udgangen af januar. Forbered jer på nye tider... Og når I så har sluppet slanterne, er tiden inde til at få investeringen tjent hjem igen. Det gør I bedst ved at deltage med medlemsrabat i alle foreningens arrangementer. Og de aktive (som udgør omkring halvdelen af foreningens medlemmer) kan gå til gratis hulemøder, hygge sig med ligesindede og opleve vore nye aspiranter. Smid vinterdepressionen væk (forenings)livet er fyldt med muligheder!

VI HAR VUNDET 10000.- HOS JØRN HJORTING! af Kim Ravn-Jensen Mandag den 26. september mødte 6 damer fra Visens Venner København op i Rådmandsgade på Nørrebro for at medvirke i "Quiz med Jørn Hjorting". Optagelsen blev sendt på "dk4" onsdag den 2. december kl. 19. Quizzen var arrangeret som en dyst mellem vor forening og Håndarbejdets Fremme. Der var i alt tre runder, og i hver runde kappedes to deltagere fra hver forening om at besvare spørgsmål. Vore tre hold bestod af Tonna Nørrelund og Annmari Sol, Ayio og Mona Rasmussen samt Marianne le Dous og Mette Brabæk. Undervejs optrådte Annmari og Ayio akkompagneret af Claus Alsted. Slutresultatet blev, at vor forening vandt med 19 points mod 17. Præmien var en check på 10.000 kr. til foreningskassen. Bestyrelsen vil snarest gå i tænkeboks for at finde ud af, hvordan beløbet bedst kommer os alle sammen til gode. Herfra skal der lyde en stor tak til alle deltagerne for at have synliggjort foreningen på fornem vis. 3.

KIRSTEN FOGTMANN ER DØD Ved Ulrik Reimann Foreningens æresmedlem Kirsten Fogtmann døde den 8. oktober efter lang tids fravær fra foreningen, 92 år gammel. Ulrik Reimann har skrevet følgende mindeord. Med Kirsten Fogtmanns død er en af de sidste store damer i Visens Venner København borte. Kirsten var - længe før Visens Venner - aktiv som skuespiller og visesanger i bl.a. Studenterrevyen. Da en kreds af viseinteresserede med Sigfred Pedersen og Eigil Jensen i spidsen i 1953 ville oprette en dansk pendant til Samfundet Visans Vänner i Stockholm, var Kirsten selvskreven. Ved stiftelsen af Visens Venner København i februar 1953 var Kirsten med i Admiral Gjeddes Gård i Store Kannikkestræde. Og ved foreningens 40 års jubilæum var vi - for én aften - tilbage på åstedet i Digterkroen og Holbergsalen. Kirsten kunne den aften vise os, hvor stiftelsen foregik, og hvor hun sad ved det store mahognibord. Kirsten var umådelig aktiv i foreningen og deltog flittigt i alle arrangementer og tog sin tørn i bestyrelsesarbejdet som næstformand gennem flere år. Især arrangementer i de nordiske foreninger, hvor hun var en kendt og elsket gæst, betød meget for hende. Privatfoto udlånt af Marjanne Reinau Kirsten formåede både at fortolke den alvorlige vise, som fx Nå og den mere løsslupne revyvise. I en alder af 70+ kunne hun - sammen med Karen Glargaard og iført til lejligheden passende kostume - stadig give rollen som "dame i liberalt erhverv..." i visen om saneringspigerne. Kirsten havde et omfattende repertoire, og hver vise blev leveret med sikkerhed, musikalitet og - ikke mindst perfekt - udtale. Der var ikke ét ord tilhøreren manglede. 4.

Og der var altid lagt op til en festlig aften, når Kirsten var til stede. Et yngre medlem af Visens venner foreslog en gang - lidt friskfyragtigt - at hun og han skulle stikke af sammen og leve af hendes folkepension, hvortil hun kvikt replicerede - "Ja... og dit studielån!" Selv i sin høje alderdom bevarede hun et lyst og positivt sind, også da synet ubønhørligt forsvandt. Vi vil i foreningen savne Kirsten og det hun stod for og trøste os med, at vi på plader og bånd i foreningens arkiv heldigvis i mange år kan glæde os over hendes viser. Se www.visensvenner.dk (Visens Venner i Danmark) for andre Visens Venner-arrangementer. Samme sted findes CD-anmeldelser samt oplysninger om visetræf, søsterforeninger, paraplyorganistationer med videre Husk, at medlemmer af Visens Venner København kommer ind til medlemspris i alle Visens Venner-foreninger Du kan hjælpe foreningen med at markedsføre visekoncerterne i Krudttønden: Hent plakater på hjemmesiden, fordel dem i dit nærområde, og tag en ven med! Og husk så liige kontingentet! 175 kr. per medlem, som senest den 31. januar indsættes på foreningens konto med registreringsnummer 1551 og kontonummer 000 549 6624 (brug evt. det vedlagte girokort) 5.

NYT ÆRESMEDLEM: JØRGEN JACOBSEN Af Kim Ravn-Jensen På årets sidste viseaften, søndag den 8. november, udnævnte bestyrelsen Jørgen Jacobsen til æresmedlem af foreningen. Jørgen er med sine 90 år vort ældste aktive medlem, men han har såmænd "kun" været medlem siden 1999. Jeg ledsagede udnævnelsen af disse ord (let renskrevet): Når man er formand for sådan en forening som denneher, så er der nedgangstider en gang imellem Det kan gå hen og blive lidt deprimerende, og så kan jeg finde på at spørge mig selv: "Hvorfor er det nu, at jeg gør det her?" Få sekunder efter dukker der en enkeltperson op i min erindring, og så siger jeg: "Nå ja, det var jo egentlig derfor." Der er tale om en enkeltperson, der har gjort en stor indsats for foreningen. Indsatsen har tidligere bestået i at være bestyrelsesmedlem, og jeg forstår på historierne om de bestyrelsesmøder, at de var da egentlig ganske hyggelige, og forplejningen var egentlig ganske god... 6.

Det er bare én måde, man kan gøre en indsats for foreningen på. Man kan også være med til at markere foreningen udadtil. Den person, jeg tænker på, har også gjort en indsats dér, og det er vi meget taknemlige for. Så kan han også synge viser - det er vi jo nogle stykker, der bilder os ind, at vi kan. På dette sted kunne jeg godt tænke mig lige at henlede opmærksomheden på hans musikalitet. Det er måske ikke stemmepragten, folk falder i svime over, men det er en kendsgerning, at foreningens akkompagnatører står i kø for komme til at spille til ham. Egentlig synes jeg, at det som er allermest værdifuldt, det er, at hvis man har haft kontakt med vedkommende og går væk, så har man haft en oplevelse. Så er der et eller andet, man har fået. Jeg tror, vi er rigtig mange, der har det på den måde. Blot som ét eksempel ud af mange søgte jeg for nogle måneder siden efter inspiration til et viseskrivningsprojekt, jeg havde kastet mig ud i. Den bedste ide til det bedste vers modtog jeg fra Jørgen Jacobsen... Derfor er det en stor ære og glæde for mig og bestyrelsen at kunne udnævne Jørgen til æresmedlem af Visens Venner København. Jørgen og Claus på hulemødet den 28/10 2009 7.

AT VÆRE AKTIV I VISENS VENNER KØBENHAVN Af Kim Ravn-Jensen Det er ganske tænkeligt, at der er mindst lige så mange holdninger til, hvad det vil sige at være aktiv i foreningen, som der er aktive. Og dem er der mange af - 62 ved sidste optælling. Når jeg nedenfor tager chancen og formulerer, hvordan det er at være aktiv, sker det dels på opfordring fra bladets redaktør (det er osse mig), dels for oplyse om, hvordan tingene ser ud fra bestyrelsens synsvinkel. Foreningen har i lighed med landets øvrige Visens Venner-foreninger ændret sig med tiden. Da foreningen stiftedes i 1953, bestod medlemskredsen af lutter aktive, udvalgt i tråd med stiftelsen af den første forening i Stockholm i 1936: Alle var kompetente udøvere, en del tilhørte samfundets spidser, og til sidstnævnte kategori stilledes muligvis færre krav til færdigheder med hensyn til at udøve... Siden er snobværdien i at være aktiv i Visens Venner faldet drastisk, og i det hele taget er mange ting vendt på hovedet i de forløbne 57 år. Det er fortsat en kerneværdi, at "Her i foreningen gør vi det for sjov og ikke for penge." Tidligere var det imidlertid i udpræget grad sådan, at de aktive var professionelle uden for foreningen og kun amatører indenfor. I dag er foreningens aktive som hovedregel højst halvprofessionelle, og samtidig fylder Visens Venners arrangementer forholdsmæssigt mere og mere på markedet for visesang. Det gør det svært at være aktivt medlem og professionel visekunstner samtidig, og vi har desværre i lang tid ikke optaget nye i den kategori. Med tanke for denne begrænsning "opadtil" er det fortsat vigtigt, at de aktive, som går på scenen i Visens Venner-regi, er blevet godkendt efter veldefinerede kriterier. I vor forening er det bestyrelsens ansvar at optage nye aktive udøvere. Det bør i den forbindelse tydeliggøres, at begrebet "godkendt" skal forstås i forhold til sceneoptræden. Til daglig stræber vi efter det samme uhøjtidelige foreningsliv som alle vore forgængere. Vor tidligere formand Tonna Nørrelund er et fint eksempel på et medlem, som gør og har gjort en stor indsats i foreningen uden nogensinde at have optrådt. 10.

I sammenhæng hermed krydser bestyrelsen også fingre for, at alle "vennekredsmedlemmerne" er tilfredse med blot at nyde foreningens tilbud uden at skulle yde andet end at betale kontingent. For foreningens optrædende medlemmer er den en nydelse at have et stampublikum. Da vedtægterne i 2007 blev ændret, så at vennekredsmedlemmerne foreningsretsligt ligestilledes med de aktive, skete det for at understrege, at der er en naturlig arbejdsdeling, men at vi alle har brug for hinanden. Når jeg derfor i det følgende beskriver nogle rettigheder, som de aktive har, bør rettighederne ses som en naturlig følge af arbejdsdelingen. Bestyrelsen stræber efter at minimere alle praktiske problemer i den sammenhæng. Hulemøder Når en visekunstner - amatør eller ej - optræder på en scene, sker det i fuld bevidsthed om, at han eller hun optræder for folk, han eller hun ikke kender. For at være fuldt påklædt til det ansvar, må man forinden have optrådt for nogen, man kender. "Hulemøder" er svaret på det behov. På foreningens hjemmeside kan I se, at hulemøderne for tiden ligger umiddelbart før en visekoncert. På den måde får de optrædende lejlighed til at mødes og få de sidste detaljer på plads, inden der kommer publikum på. Hulemøde i Café Peber & Mynte, Valby 11.

Men det er et vigtigt element i hulemødernes formål og praksis, at en viseoptræden kan blive afprøvet på et hulemøde i alle dens faser op til, at den er klar til fremførelse. Når et godt hulemøde er forbi, har deltagerne både lært nyt, er blevet herligt underholdt og har følt det salige gys ved at "være på". For tiden foregår vore hulemøder i Café Peber & Mynte på Vigerslevvej i Valby. Her er der næppe plads til 62 deltagere, men det problem har bestyrelsen ikke behøvet at bekymre sig om endnu... Nytårshulemødet Nytårshulemødet i begyndelsen af januar er Visens Venner Københavns udgave af den årlige forkælelse af de aktive, som de fleste Visens Venner-foreninger har i en eller anden form hos os betaler deltagerne alle udgifter. Til nytårshulemødet møder deltagerne op i deres flotteste skrud til fin middag et sted i byen. Efter middagen er der almindeligt samvær, visesang og dans. Der er efterhånden fastslået en række traditioner omkring nytårshulemødet: Ulrik Reimann er toastmaster, vi inviterer vore naboforeninger, og foreningens elghoved (en gave fra Visens Venner i Oslo) er også med. 12. Foreningens elghoved til nytårshulemødet i 2009

Kontakt til andre Visens Venner-foreninger Visens Venner København kan prale af, at vi bidrog, da paraplyforeningen Visens Venner i Danmark blev stiftet i 1972. Her er rammerne lagt for et smidigt samarbejde mellem Danmarks 33 Visens Vennerforeninger. For eksempel gælder værdigrundlaget "Vi gør det for sjov og ikke for penge" i form af, at optræden i en anden forening blot honoreres med transportgodtgørelse, et par flasker vin og almindeligt godt værtskab. Kontakterne forud for et sådant besøg skabes for eksempel til Visens Venner i Danmarks årlige regionalmøder og landsmøder. En anden kilde til kontakt er, at flere af vore aktive (formanden indbefattet) også er aktive i en anden viseforening. Sidste nummer af Vi edommen beskrev det meget vellykkede kursus på Vrå Folkehøjskole, som paraplyforeningen arrangerede i sensommeren 2009. Det kursus vil blive gentaget i dagene 7-13/8 2010. Både vennekredsmedlemmer og aktive medlemmer kan nyde godt af en anden rammeaftale: Er man medlem af én Visens Venner-forening, kommer man ind til medlemspris til alle andre VV-foreningers arrangementer. Elektronisk debatforum Visens Venner i Danmark har etableret et internetbaseret debatforum inden for rammerne af systemet Groupcare, der både har et gratis og et betalbart serviceniveau. Systemet indeholder de funktioner, der er brug for, men benyttes ikke særlig flittigt. Noget tyder imidlertid på, at systemet bruges efter behov, og at behovet blot har vist sig ikke at være særlig stort. Det har flere gange vist sig effektivt, når en tekst eller en node er blevet efterlyst og efterfølgende er fremskaffet ad kanaler, som spørgeren næppe havde fundet frem til på anden måde. Systemet sender emails ud til brugerne, når der sker noget. Derfor behøver man ikke gøre noget særligt for blot at følge med. For at "komme ind i systemet" skal man inviteres af en, som allerede er medlem. Jeg bidrager gerne med at invitere alle slags medlemmer af Visens Venner København. 13.

Målet for de aktives bestræbelser Denne artikel fortæller om de tilbud, et aktivt medlem af Visens Venner København kan benytte sig af for at være godt forberedt, når han eller hun når frem til målet: at kunne give publikum den bedst mulige oplevelse. Så kan det til gengæld se ud som billederne nedenunder viser det: 14.

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING Hermed indkaldes alle medlemmer (både vennekredsen og de aktive) til ordinær generalforsamling i Visens Venner København Onsdag den 24. marts 2010 kl. 19.00 i Café Peber & Mynte Vigerslevvej 131 2500 Valby Dagsorden i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskabet 4. Valg af kasserer og tre bestyrelsesmedlemmer 5. Valg af revisor 6. Indkomne forslag 7. Budget og fastsættelse af kontingent 8. Eventuelt Ad punkt 4: Følgende er på valg: Hanne L. Nielsen (kasserer) Marjanne Reinau Vibeke Bonné Claus Alsted modtager genvalg modtager genvalg modtager genvalg modtager genvalg Ad punkt 6: Ifølge vedtægterne skal forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, være bestyrelsen i hænde senest den 1. marts MÆRKEDAGE Jørgen Ebert fylder 70 år den 5. marts 2010 Vi ønsker til lykke! 15.

Afsender: VVK v/claus Alsted, Gl. Bagsværdvej 40, 2800 Lyngby BESTYRELSEN Kim Ravn-Jensen, formand, Dæmningen 5, 2500 Valby. formand@visensvenner-kbh.dk - 3645 1863 / 2145 8811 Hanne Nielsen, kasserer, kasserer@visensvenner-kbh.dk Vibeke Kirst, næstformand og aspirantkontakt, Tybjergvej 40, 2720 Vanløse. morkirst@yahoo.dk - 3874 7215 Claus Alsted, sekretær, Gl. Bagsværdvej 40, 2800 Lyngby. ca@mail.dk - 4588 5517 Vibeke Bonné, medlemspleje og vennekredskontakt, Fredskovhellet 20, 1. th, 3400 Hillerød. per.bonne@youmail.dk - 4879 5956 / 2130 5023 Jan Lauridsen, Emdrup Vænge 21, 2100 København Ø. visejan@gmail.com - 3169 1007 Marjanne K.B. Reinau, Hammeren 32, 1/197, 2630 Tåstrup. marjannereinau@besked.com - 4352 0995 / 4224 5910 Tonna Nørrelund, udeoptræden, Tjørnelunds Alle 17, 2500 Valby. tonn@mail.tele.dk - 3630 7223 / 2467 8311 UDEN FOR BESTYRELSEN Arkivar Mette Brabæk mette.brabaek@privat.dk - 3880 0283 sommer 4494 6483 Redaktion: Kim Ravn-Jensen (ansv.), Vibeke Bonné, Claus Alsted CVR nr. 29985774. Kontingent: Kr. 175,- pr. år (januar-december) Girokonto 549 6624; Bankkonto 1551-000 549 6624 Vi edommen trykkes i ca. 200 eksemplarer og sendes/uddeles til Visens Venner Københavns medlemmer, alle danske Visens Venner-foreninger, til biblioteker og til andre institutioner og organisationer. Næste deadline: 15. april 2010