DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 1 NILEN - Den Ultimative Udfordring IMAX-filmen»Nilen Den Ultimative Udfordring«er en storslået oplevelse, der tager publikum med på en ekspedition ned ad verdens største og mest dødbringende flod, den Blå Nil. På 114 dage tilbagelægger Pasquale Scaturro sammen med sit hold af opdagelsesrejsende den 5.245 km lange tur ned ad Nilen. Undervejs støder de på uoverstigelige udfordringer og forhindringer, farlige krokodiller og flodheste, beskydning fra banditter, malaria og den skarpe sol i Sahara. På turen bliver Nilområdets vidunder og skønhed foreviget på film som aldrig tidligere.»nilen er den mest storslåede flod i hele verden. Ingen anden flod kan sammenlignes med den. Og ingen anden flod i hele verden er så tæt forbundet med et enkelt samfund og en enkelt kultur som netop Nilen. Hvis Nilen ikke eksisterede, ville Egypten ikke eksistere, ingen faraoer, og ingen pyramider. Den vestlige verdens historie er tæt forbundet til den største af alle floder.«pasquale Scaturro, ekspeditionsleder INDHOLDSFORTEGNELSE Ekspeditionen 2 En fremtid for Nilen? 4 Nilens udforskning 5 Livet langs Nilen 8 Kort over Nilen 12 Aktiviteter: 1. Debatten om Aswan 13 2. Ønsker vi en dæmning? 14 3. Turisme 15 4. Floden 16 5. Skriv med hieroglyffer 17 Hieroglyf-alfabetet 18 Korte kendsgerninger 19 Links 20
DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 2 EKSPEDITIONEN Eventyreren Pasquale Scaturro er den første ekspeditionsleder i verden, der har ført en ekspedition hele vejen fra udspringet af den Blå Nil, til floden munder ud i Middelhavet. Pasquale Scaturro er geolog og en af verdens bedste flodguider. Han har deltaget og været leder af mange farlige ekspeditioner, bl.a. i Afrika, og han har besteget Mount Everest tre gange. Pasquale Scaturro er kendt for at være mere end bare en guide. Han er også den person, alle ekspeditionsdeltagerne henvender sig til, når de har op- eller nedture. I bogen»mystery of the Nile«dokumenterer Pasquale Scaturro sine egne oplevelser med at lede ekspeditionen ned ad Nilen.
DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 3 Gordon Brown er en anerkendt filmfotograf. Han har filmet og instrueret mange reklamer, tv-programmer og har bl.a. lavet udsendelser til National Geographic Channel, Discovery Channel, ESPN, ABC og The Outdoor Life Network. De fem Emmy-statuetter han har vundet, viser at han også er en fantastisk og kompromisløs tekniker. Gordon Brown er også en førsteklasses kajakroer og har besejret nogle af verdens vanskeligste floder. Det gjorde ham oplagt til både at være kameramand samt sikkerhedsroer på»nilen Den Ultimative Udfordring«. Hans omfattende viden om floder og kajakker viste sig meget dyrebar undervejs på ekspeditionen. Mohamed Megahed er en af Egyptens bedste hydrologer. Han er med på ekspeditionen som forsker, og hans mål er at samle vandprøver langs hele Nilen. Mohamed Megahed vil analysere vandets kvalitet, og hans forskning skal bidrage til en bedre forståelse af det skrøbelige vandmiljø i Nilen. Forskningen skal også danne grundlag for en nødplan, som forhindrer fremtidige katastrofer. Nilen er dog ikke kun et forskningsobjekt for Mohamed Megahed. Mange i Egypten anser Nilen for et helligt sted, og derfor har Mohamed lovet sin bedstefar at fylde en flaske med vand fra Nilens udspring, og bringe den hele vejen ned ad Nilen til bedstefaderen i Egypten. Michel L Huillier er en dedikeret eventyrer og fotograf. Han bruger det meste af sin tid på at rejse verden rundt for at fotografere smukke naturscenarier og kulturmonumenter til internationale rejsepublikationer. Michel L Huillier har base i Barcelona, Spanien, men kan karakteriseres som en moderne nomade. Undervejs på ekspeditionen filmede han regionens fantastiske landskaber, men han var også ekspeditionens klovn, der holdt humøret højt hos alle deltagerne i svære situationer. Myriam Seco bliver ofte kaldt»den spanske Indiana Jones«, fordi hun er en af de mest anerkendte egyptologer. Hun har ledet udgravninger i Mellemøsten og Egypten, og bruger det meste af sin vågne tid på forskellige arkæologiske projekter. Hendes undersøgelser og fund har været meget vigtige for forståelsen af det gamle egyptiske folks vaner. Myriam Seco deltager på ekspeditionen for at udforske forbindelserne mellem de gamle kulturer i Etiopien, Sudan og Egypten. Hun er desuden forfatter på flere bøger om det gamle Egypten. Saskia Lange er en anerkendt tv-journalist både i hendes hjemland Tyskland og i Spanien, hvor hun bor. Saskia Lange deltager på ekspeditionen for at skildre de menneskelige aspekter af Nilen fra de fascinerende kulturer over religioner til den komplicerede politiske situation, der følger livet i området. I sine artikler, malerier og videooptagelser fokuserer hun på, hvordan floden bringer folk sammen.
EN FREMTID FOR NILEN? DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 4 Nilen går en usikker fremtid i møde. Floden er i dag under et enormt pres på grund af forurening, befolkningstilvækst og bygning af dæmninger. Millioner af mennesker er afhængige af Nilen: som deres eneste adgang til rent drikkevand, som transportvej, til overrisling af deres marker osv. Nilen har altid været en kilde til liv for de afrikanske bønder, der bor langs dens bredder. Derfor bliver Nilen også betragtet som et helligt sted. Men industriel forurening, dårlig forvaltning af Nilens ressourcer og den turbulente vandpolitik der udspilles, mellem de lande Nilen løber igennem, har betydet at mange frygter, at regionen går en tid i møde med hungersnød og konflikt. Mange forskere tror endda, at regionen vil optræde som en slags lakmusprøve på, hvordan mennesket er i stand til at løse vores mest presserende miljømæssige problemer. Befolkningstilvækst Befolkningstilvækst er en anden meget alvorlig trussel mod Nilen. Forskere forventer, at regionens befolkning vil fordobles over de næste 25 år. Den mængde vand, som den voksende befolkning har brug for, kan Nilen ikke bidrage med alene. Den Blå Nil er specielt problematisk fordi Etiopien bidrager med 85 % af det vand, der flyder i den Blå Nil i Egypten. Alligevel er Etiopien ikke i stand til at inddæmme vand nok til at overrisle sine egne marker og brødføde sin egen befolkning. Dæmninger og politik De store hydropower-dæmninger, der kontrollerer Nilen, er også en kompliceret problemstilling. Egyptens første Aswan-dæmning, der blev bygget i 1899, var skyld i en oversvømmelse af det nedre Nubia, hvilket betød at mere end 100.000 mennesker mistede deres hjem. Dæmningen der blev ombygget i 1959, bliver nu opfattet som en af de største arkitekturbedrifter i det 20. århundrede. Den bidrager med vand til overrisling af de egyptiske marker og elektricitet til Cairo. Men Aswan-dæmningen har også betydet, at Nildeltaet er skrumpet, så fiskeri og landbrug, der engang brødfødte mange samfund, ikke længere kan eksistere. Dette har så igen forårsaget ørkendannelse. Dæmningens beliggenhed er heller ikke uproblematisk. Næsten 2 meter vand fordamper fra Lake Nasser s overflade hvert år, fordi dæmningen ligger midt i et ørkenområde. Planer om at bygge flere dæmninger langs den Blå Nil for at fordele Nilens ressourcer mere lige mellem de lande, den flyder igennem, er fyldt med kontroverser. Merowe-dæmingen, der er planlagt til at blive bygget ved Nilens fjerde vandfald (Sudan) kan måske hjælpe på Sudans økonomiske udvikling, men vil også forårsage, at tusinder af nubier igen bliver hjemløse på grund af nye oversvømmelser. Fremtiden I slutningen af 90 erne startede FN og Verdensbanken initiativet»nile Basin«, et projekt der skal skabe bedre samarbejde mellem de lande, Nilen løber igennem. I Egypten er man blevet opmærksom på forureningen af Nilen. Så selvom Nilen går en usikker fremtid i møde, er det dog en fremtid, der indeholder politiske initiativer.
NILENS UDFORSKNING Filmholdet gennemførte som de første nogensinde hele turen fra havet til den Blå Nils udspring. Men hvordan kan det være, at der gik så lang tid inden turen endelig blev gennemført. Det skyldes ikke mangel på forsøg. I virkeligheden har Nilen været en besættelse, der har drevet mange opdagelsesrejsende og indtil da aldrig med den helt store succes. De massive etiopiske vandfald lagde ofte forhindringer i vejen. De opdagelsesrejsende kunne på grund af skiftende politiske situationer blive udsat for kugleregn og uoverstigelige problemer, og mange ekspeditioner til den Blå Nil blev ramt af opdagelsernes frygtede trio : ulykker, kvæstelser og død. Historien om Nilens udforskning er fyldt med legendariske fortællinger. Selv i det gamle Grækenland blev Nilens kilder betragtet som en af verdens mest uimodståelige mysterier. Det blev udførligt beskrevet år 460 fvt. af historikeren Herodot, der troede Nilen havde sit udspring mellem to massive bjerge. Senere beordrede kejser Nero sine kenturioner til at følge Nilen for at finde de berygtede kilder. Disse tapre opdagelsesrejsende kørte fast i det sumpede område Sudd (nær grænsen til Uganda) og kom ikke længere. Historikerne beretter om, at den øvre del af Nilen i Etiopien stort set var glemt for resten af verdenen fra det 4. til det 17. århundrede. Kun missionærer, købmænd og eventyrere kom helt frem til det etiopiske højland. Tiltrukket af det kristne kongerige, som var isoleret i hjertet af Østafrika og omgivet af islamiske krigere, sendte Portugal i det 17. århundrede soldater og missionærer til Etiopien for at hjælpe styret og beskytte dem mod skæbnen. Det er det første møde i århundreder mellem Europa og det gamle eksotiske kejserrige i Etiopien. Portugiserne byggede borge og broer og leverede kanoner for at værge sig imod de islamiske soldater. Det er på den tid en spansk missionær som den første besøger og beskriver Tisissat faldene og den øvre del af Nilen. DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 5
DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 6 I det 19. århundrede indtraf så den store victorianske æra i Afrikas udforskning, og jagten på Nilens kilder blev kendt som»den store Skat«. Flodens store labyrintlignende struktur bevirkede, at kilden til alt vandet forblev skjult, og mange mente, at det at finde frem dertil også ville være kilden til en enorm mængde vandkraft, der kunne udnyttes af opdagerne. Nogle af de mest modige og nyskabende opdagelsesrejsende i denne periode rejste ud for at fuldføre toppræstationen for menneskelig kunnen. Det drejer sig bl.a. om: Padre Páez ( 1622) var en stor spansk missionær, der i begyndelsen af det 17. århundrede blev sendt til Etiopien for at omvende den etiopiske ortodokse kirke til katolicisme. Han blev en nær ven af kejser Susinios og rejste rundt i landet på mange farefulde ekspeditioner. Han blev den første vesterlænding, der opdagede og beskrev den Blå Nils kilder. Páez så den Blå Nils kilder den 21. april 1618:»Jeg indrømmer jeg føler mig heldig og lykkelig over at se det Alexander den Store, Julius Cæsar og kongerne Ciro og Cambesses tidligere ønskede at se uden held«. Padre Páez var en meget ydmyg person, der aldrig omtalte sine bedrifter som en»opdagelse«. Han forklarede og skrev altid i sine notater, at han»så«nilens kilder, som etiopierne allerede kendte, og ærede dets hellige vand. De kaldte kilden»guish Abbay«og den første del af den Blå Nil for»guelguel Abbay«. Padre Páez blev i 2003 anerkendt af de etiopiske myndigheder som den første europæer der kom til den blå Nils udspring. Det skete mange år efter at James Bruce, der kendte Padre Páez bedrifter, men på trods af det stadig kaldte sig»opdager«af den blå Nils kilder. James Bruce (1730 94) var en skotsk opdagelsesrejsende, der i 1768 rejste fra Cairo, og ef- ter en lang, hård rejse ankom han til Tana-søen i 1770. Her bekræftede han som den første, at denne bjergsø virkelig var den blå Nils udspring dengang vidste ingen i hele Storbritanien, at det i virkeligheden var den primære kilde til hele Nilen. Samuel Baker (1821 1893) var en engelsk opdagelsesrejsende, der blev sin tids største ekspert i Egypten og Sudan. Hans jagt i 1860 erne på Nilens kilder førte til europæernes opdagelse af Lake Albert i det centrale Afrika. Richard Burton (1821 1890), den legendariske fortæller og opdagelsesrejsende, der i 1858 slog følge med John Hanning Speke (1827 1864) i jagten på de berygtede store søer i det centrale Afrika, der kunne være Nilens udspring. Deres rejse bragte dem til Tanganiyaka-søen. Burton blev syg undervejs, men Speke fortsatte og blev formodentlig den første europæer, der så Victoria-søen, der dengang blev betragtet som Nilens hovedkilde. Bruchaart Waldekker, en ukendt tysk opdagelsesrejsende, der i 1937 viste, at Nilens hovedkilde lå i det etiopiske højland, der bidrager med 85 % af flodens vand, mens Victoria-søen kun bidrager med 15 %.
DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 7 Et stort antal ekspeditioner på den Blå Nil er blevet forsøgt gennemført i nyere tid, og mange uforfærdede mennesker har forsøgt hele den farefulde færd hele vejen fra Tana-søen til Middelhavet. Nogle af disse er: 1902-ekspeditionen: Den amerikanske storvildtsjæger W.N.Macmillan og den norske opdagelsesrejsende B.H.Jenson var de første, der forsøgte sig med den Blå Nil. Men deres både blev totalskadede umiddelbart efter at de nåede til de første områder med meget stærk strøm. 1968-ekspeditionen: Selveste kejser Haile Selassie fra Etiopien bad den britiske hær om at gøre et forsøg på at rejse ned ad den Blå Nil i 1968. Et 60 mand stort hold blev ledet af kaptajn John Blashford-Snell, der også havde et forsyningsfly, Land Rovere og angrebslignende tømmerflåder til rådighed. På trods af hjælpeudstyret løb den vanskelige ekspedition alligevel hurtigt ind i sin kamp med selve floden. Et stort antal hvivlende strømfald skulle passeres til fods. Det blev en tragedie for holdet da en af deltagerne, Ian Macleod, druknede mens han forsøgte at krydse en biflod. De blev derefter tvunget til at undgå angreb fra banditter mens de slog lejr i en snæver kløft og evakuerede området. 1972-ekspeditionen: En velplejet britisk firemandsgruppe under ledelse af de erfarne kajakroere Mike Jones og Mick Hopkins passerede mange af de etiopiske white water strømfald, som 1968- ekspeditionen havde haft besvær med. Ikke desto mindre måtte de forlade floden efter 12 dage, da de blev angrebet gentagne gange af krokodiller og bevæbnede Shifta-banditter. 1999-ekspeditionen: National Geographic Society ekspeditionen tilbagelagde 800 km af den Blå Nil fra udspringet ved Tanas-øen til den sudanesiske grænse. Det var første gang denne strækning var blevet tilbagelagt som en sammenhængende rejse. Turen blev ledet af den erfarne Kelly Shannon, men den stødte på et antal forhindringer, herunder strømfald, der ikke kunne passeres uden at tilbagelægge store strækninger til fods. National Geographic Magazine bragte billeder af områdets mennesker og landskaber i en artikel om ekspeditionen det var første gang nogen så den Blå Nils spektakulære skønheder. Hvorfor lykkedes det så for Pasquale Scaturro og Gordon Brown, mens det havde været umuligt for andre gennem årtusinder? Noget af det kan uden tvivl forklares med moderne udstyr, stor erfaring, en stærk vilje og en stor portion held. Men deres succes med at padle fra højlandet i Etiopien til havet ved Alexandria uden uheld er ganske enkelt et andet af Nilens mysterier.
LIVET LANGS NILEN DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 8 Nilen som opholdssted Nilens geografiske mangfoldigheder ser man ikke magen til noget andet sted. Hele Nilens forløb kan karakteriseres ved store variationer i landskabet, lige fra det iskolde vulkanske højland ved udspringet i bjergene til der, hvor Nilen slynger sig ud i Middelhavets salte vand. Både før og nu har der levet en stor og højst forskelligartet befolkning langs flodens bredder. Det er ikke overraskende at både plante- og dyrelivet er mindst ligeså mangfoldigt. Der vokser tusinder af planter i alle tænkelige farver, former og størrelser, og de giver ly og næring til en ligeså varieret rigdom af dyr. Det ekstreme er normalt her. Orme i jorden kan blive næsten en meter lange og kanariefuglene over 30 cm fra hoved til halespids. I det ækvatoriale regnskovsbælte, der strækker sig over det meste af Midtafrika, findes en stor bestand af fugle, både standfugle og trækfugle. Nogle af disse er yderst sjældne og fascinerende. Og man kan næppe forestille sig dyr, der er mere specielle end en giraf (tidligere omtalt som en kamel-leopard), en vandrende pind eller en spyttende kobra. Det gamle Egypten Der er to faktorer, der spiller ind og gør det muligt for det antikke Egypten at udvikle en civilisation, der er blevet beundret gennem årtusinder. Den ene er selvfølgelig Nilen, som historiens fader Herodot så veltalende beretter om. Den anden faktor er det, der er blevet kaldt for en fremragende geografisk placering. Mod nord er landet beskyttet af de smalle kyster ud til Middelhavet, mod syd af adskillige hvirvlende strømfald, og til begge sider er det omgivet af ørken, der var lige så ugæstfrit dengang som nu. Det har gjort det muligt for Egypten at udvikle sit eget samfund på sine egne betingelser. For lang tid siden, omkring 12.000 år tilbage, så egypterne sine fordele i at etablere sig som et landbrugssamfund med mulighed for at supplere med protein fra fisk, trækfugle og større pattedyr. Senere har klimatiske ændringer muligvis spillet ind og sendt egypterne tilbage til en livsstil med jagt. Denne ændring kan ses i fundne kulturgenstande. Fra omkring 5.500 fvt. indrettede egypterne sig i mere permanente samfund med husdyr og agerbrug. Vi finder her tidlige former for byg og hvede. Geologiske forandringer For 160 millioner år siden gled kontinenterne fra hinanden og skabte kløfter til de to største floder, Amazone og Mississippi på de amerikanske kontinenter, samt en rende til verdens allerlængste flod Nilen. Dengang havde Nilen sit udløb i det Indiske Ocean. Der gik millioner af år og store forandringer indtraf. Have, herunder Middelhavet, blev skabt, søer blev delt, bjerge voksede op, andre blev brudt ned. Efter den sidste istid var der i Afrika en regnfuld periode som varede omkring 6.000 år. Kraftige regnskyl over det etiopiske højland sendte kraftige vandstrømme af sted nedad og skyllede mudder, silt, sand, grus og selv klippestykker og kampesten med sig. Med tiden skurede vandet og stenene jorden væk og frembragte en dyb kløft til floden, der nu bevægede sig mod Middelhavet. Så ophørte regnen og områderne øst og vest for Nilen, især i Egypten, blev til et sted, som nogen siger, der kun er velegnet til skorpioner og klapperslanger. Nilen blev et tilholdssted for et rigt dyreliv. De blev draget som magneter mod Nilens bredder for at finde føde. Langs flodbredden voksede større og mindre civilisationer op og forsvandt igen. Her finder vi faraoernes Egypten i et tidsrum fra omkring 3.000 år fvt. til 30 fvt., da Egypten kom ind under det romerske kejserrige.
DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 9 Nilens cyklus I mere end 5.000 år forandrede Nilens cyklus sig ikke. Hvert år kom en kaskade af vand ned ad floden. Disse oversvømmelser bragte masser af næringsholdigt materiale med fra højlandet i Etiopien. Når det stod på sit højeste strømmede det mudderholdige vand ind over flodbredden og gjorde jorden velegnet til beplantning. De gamle egyptere vidste ikke hvor vandet kom fra. Nogle sagde at det kom fra et bundløst vandkar, der var skjult i en hule under bjergene ved Aswan og sluppet ud på et gunstigt tidspunkt af guden Hapi, Nilens gud og gud for frugtbarhed. Andre gav æren til Khnum, en gammel skabergud der også boede i nærheden af det første vandfald. Og atter andre ritualer ærede Osiris, der ifølge overleveringen var blevet dræbt og skåret i små stykker af sin jaloux broder, Seth. Osiris hustru, Isis, stykkede ham sammen igen og bragte ham tilbage til livet (som et symbol for fornyelige afgrøder). Det var hendes sorgfulde tårer, der fik Nilens vand til at hæve sig. De gamle egyptere havde beregnet hvornår vandet ville komme. Præste-astronomer, der holdt øje med og noterede ned, hvad der skete på himlen, havde bemærket at Sirius, Hundestjernen, hvert år ville forsvinde ud af syne i 70 dage. Den ville så komme igen og kort tid derefter ville vandstanden i Nilen begynde at stige. Faraoerne og skatteindsamlerne så til med interesse. I det egyptiske system ejedes al jord af faraoen og blev kontrolleret af bureaukrater og templernes præster. Bønderne blev beskattede, ikke af hvor meget de dyrkede, men hvor meget de skulle have dyrket. Det blev delvis fastsat ved hjælp af en nilometer. Målepinde langs flodbredden angav vandstanden og således også det største område, der ville blive dækket når Nilen gik over sine bredder om foråret. Marker, der altid blev dækket af oversvømmelserne blev beskattet højest. De der ind imellem blev oversvømmet fik en middelbeskatning, og de der aldrig blev oversvømmet, men hvor vanding skulle foregå manuelt, blev beskattet mindst. For skatteopkræverne var det hele simpelt. Man skulle bare vente på at oversvømmelserne forsvandt efter ca. 100 dage, tilså markerne, bruge får og geders skarpe hove til at få sæden ned i den mudrede jord og vente på at den brændende sol så gør resten. Afgrøderne blev brugt til brød og øl. I det meste af sin historie, har Egypten produceret tilstrækkeligt til at føde sin egen befolkning og de har haft et stort overskud til eksport. Forskellen mellem ikke at have nok vand og at have for meget vand udgjorde ca. seks trin på nilometeret, så målepinden blev omhyggeligt overvåget. Nilometeret var i sidste ende det instrument, der kunne forudsige, hvordan nationen ville klare den næste sæson. Kontrol over Nilen Den første dæmning over Nilen blev bygget omkring 2.900 fvt. i den arkaiske periode for at beskytte hovedstaden i det nedre Egypten (den gang kendt som Memfis) fra oversvømmelse. Det var forholdsvis let at forudsige tidspunktet for den årlige oversvømmelse. Optegnelser fra faraoerne bekræfter, at oversvømmelserne kom efter midten af maj og inden udgangen af juni. Det var en forudsigelig cyklus og arbejdsopgaver i hovedstaden, som fx bygning af pyramider, kunne omhyggeligt planlægges. Det usikre var dengang som nu oversvømmelsernes styrke. Alle, lige fra egyptiske præster til engelske hydrologer, prøvede at finde en metode til at forudsige vandstanden i floden men uden held. Ikke desto mindre afhang den egyptiske stats økonomiske formåen stærk heraf.
DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 10 Ved voldsomme oversvømmelser nåede vandet ind i huse og templer, opløste murstenene, der var fremstillet af tørret mudder, og i det hele taget blev livet forstyrret. Det var imidlertid at foretrække frem for en tørkeperiode, eller endnu værre en stribe af sådanne perioder. Efterfølgende tørkeperioder betød at støv og hungersnød ville hjemsøge landet. Nilen som transportvej Nilen er en naturlig hovedvej, der forbinder den ene ende af Egypten med den anden. I mere end 5.000 år var det hovedfærdselsåren til transport og til kommunikation. Den kædede det øvre og nedre Egypten sammen øde ørkenområder på begge side forstærkede blot Nilens betydning. Både transporterede varer, byggematerialer, skatteopkrævere deres skatter, bønder, præster med hellige statuer, købmænd og militære personer. Syd for Egypten længere op ad floden, spillede Nilen historisk set en mindre rolle på grund af sine strømfald, stejle kløfter, den meget turbulente Blå Nil og de udstrakte sumpområder, der kaldes Sudd. Floder Hvis man betragter planeten Jorden ude fra rummet vil man opdage et netværk af floder, der er spredt ud over kloden. Det følger stort set det samme mønster som menneskets kredsløb. Forskellige bifloder føder hovedfloderne, således også Nilen, og mindre floder og vandløb føder bifloderne med vand. Under et består deres job i at bringe frisk vand til oceanerne, og nogle af dem er meget gode til det. Når Amazone-floden løber ud i Atlanterhavet, afleverer den tæt på 25 % af alt det vand, der tilsammen løber i alle verdens floder. Nilen er ganske vist længere, men det er vanskeligt at argumentere for, hvilken flod der er den største. Floderne har forskellige funktioner under deres vej mod havet: de skaffer vand til forskellige formål, til at drikke, til badning, opvask, overrisling af afgrøder, transport af mennesker og varer, de udgør landegrænser mellem nationer, leverer energi til fremstilling af elektricitet, til rekreative formål, de bruges i produktionen på fabrikker og de er selvfølgelig et tilholdssted for planter, fisk, fugle og andre dyr. Når man standser op og tænker på det, ser man, at flodernes vand til stadighed har en indflydelse på vores liv. Normalt tager vi floden og de goder, den fører med sig for givet. Det er kun når noget går galt, at det tiltrækker vores opmærksomhed. Oversvømmelser er en af disse naturlige hændelser, der på meget kort tid kan ødelægge afgrøder og bygninger og på et øjeblik udslette liv. Man skal blot læse aviser eller se nyhedsudsendelser på tv for ganske let at finde et eller andet sted i verden, hvor der enten er for meget vand (oversvømmelse) eller for lidt vand (tørke). Den Gule Flod i Kina gik voldsomt over sine bredder i 1887 og igen i 1938 og forårsagede omkring en million dødsofre hver gang. Dødstallene fra Yangtse-floden har også været høje. Kulturer langs Nilen Det afrikanske kontinent, mennesket fødested, huser næsten en milliard mennesker, der taler mere end 2.000 sprog eller dialekter, og lever i over 50 forskellige lande. Kontinentet er fortryllende og ekstremt forskelligartet, og det rummer den størst bestand af vilde dyr på hele planeten. Naturens store variation i forskellige miljøer dækker skalaen fra regnskov til ørken. Planter, dyr og menneskers tilpasning til disse miljøer er mindst lige så forskelligartede.
DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 11 Langs hele Nilen har mennesker både før og nu taget udfordringerne og mulighederne op på deres egen specielle facon. I filmen er der kun tid nok til at se alt dette i glimt, men man kan alligevel få en fornemmelse af det, der ikke bliver vist. Når man tager i betragtning at hele USA ikke fylder mere end en del af Sahara-ørkenen, giver det et indtryk af størrelsesforholdene, og i denne uendelighed er der store muligheder for forskellige livsformer. Ti lande deler Nilens vand, men de har gennem tiderne udviklet hver deres egen kultur. Alene i Afrikas største land, Sudan, er der opstået over 400 forskellige sprog, og der er et tilsvarende antal forskellige traditioner og livsformer. Den egyptiske kultur er uden tvivl den bedst kendte, og den har haft en stor indflydelse på hele den vestlige civilisation. Den har påvirket vores kunst, arkitektur, religion, medicin og selv moden på forskellig vis. Takket være Nilens gaver, som praktisk talt taler for en levevis med landbrug, lykkedes det de gamle egyptere at udvikle en højt udviklet og disciplineret samfund, der førte Egypten til toppen af menneskelig formåen ofte beundret af andre, men sjældent opnået. Deres eksistens var yderst isoleret og de udviklede en etnocentrisk stil, der førte dem til at konkludere, at Egypten var det bedste sted af alle mulige, og at paradiset blot var en noget forbedret udgave af alt det, de var vant til. Egypten var ikke det eneste land med faraoer og pyramider. Sydpå op ad Nilen, der hvor vi i dag finder et moderne land, opstod der en mægtig civilisation. Mellem 725 fvt. og 300 evt. opstod kongeriget Kush og forsvandt igen. Egypten og Nubien havde gennem længe tid en stribe kon- flikter, der uden tvivl var forårsaget af egypternes holdninger til Nubien. Egypterne beskrev altid deres naboer i nedsættende termer, og der er ingen tvivl om at mange betragtede grænsen til Nubien som en betydningsløs linje, der kunne overskrides såfremt det drejede sig om guld, elfenben og slaver. I perioden mellem 747 fvt. og 656 fvt. herskede fem sorte faraoer over både Egypten og Nubien før de blev afløst af assyrerne. I filmen ser man nogle af Kush s pyramider, der langt overgik de egyptiske i antal, men de var betydeligt mindre og de var langt stejlere. Forholdet mellem Egypten og Etiopien var noget mere fredeligt, ikke mindst på grund af at naturen adskilte de to lande. Etiopiens højland holdt landet ligeså effektivt isoleret som Egyptens ørkener. Det forhindrede dem dog ikke i at skændes. Vi må huske på, at 85 % af Nilens vand med sit næringsrige indhold kom fra Etiopien. Frygten for at Etiopien pludselig kunne lukke for hanen skabte en paranoid stemning i Egypten, der førte med til bygningen af Aswan-dæmningen. Etiopien har været et tilholdssted for kristne gennem næsten to årtusinder mens befolkningen i Egypten hovedsagelig er muslimer. Men religionsforskellene har ikke været så stor en splittende kraft som debatterne om Nilens fremtid debatter, der blev mere hede i takt med at befolkningernes pres voksede og vand til alle blev et påtrængende spørgsmål.
DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 12
DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 13 Aktivitet 1: Debatten om Aswan Aswan-dæmningen, der blev indviet i 1971, var et forsøg på at fjerne de naturlige og uforudsigelige årlige oversvømmelser og opnå en vis kontrol med landene op ad floden, der historisk set havde truet med at lukke for hanen. Når vandstanden i Nilen er lav slippes der mere vand gennem dæmningen ned ad Nilen. Når vandstanden er høj holdes vandet tilbage indtil der er brug for det. Bag dæmningen findes der et kæmpereservoir verdens største kunstige sø. Den kaldes Nasser-søen på den egyptiske side og Nubia-søen på Sudan-siden. Søen er i stand til at rumme al vandet fra hele to års vandstrøm i Nilen. Søen er over 170 m dyb, 13 km bred og over 500 km lang. Aswan-dæmningen har fuldstændig ændret Nilen naturlige forløb, der ellers har fungeret stabilt i over 5.000 år. I filmen ser vi ekspeditionen kæmpe mod mørke, vind og bølger for at krydse dette enorme menneskeskabte reservoir. Der var mange argumenter for at bygge Aswandæmningen at kontrollere oversvømmelserne, at producere elektricitet, at bekæmpe arbejdsløshed og sociale uroligheder ved at skaffe arbejde på et stort nationalt projekt, at forbedre den politiske popularitet og fostre en national stolthed. Lignende grunde ligger bag alle øvrige store dæmningsbyggerier rundt omkring i verden. Dæmningskonstruktørerne forsøger at vurdere den påvirkning, som dæmningen vil have på indbyggerne og nationens velfærd. Men et andet forhold, der kan kaldes loven om utilsigtede konsekvenser, kommer i spil og det undervurderede og uforudsete kan bryde løs med ødelæggende konsekvenser. Den etiopiske silt, der indeholder nødvendige næringsstoffer til planter i form af nitrogen, fosfor og kalium, bliver filtreret fra i Aswan-dæmningen. Derfor må landmændene nu bruge kunstgødning, der dels er dyrere og dels giver en større forurening. Den formindskede vandmængde i Nilen betyder også, at Middelhavet nu kan sende vand den forkerte vej op ad Nilen. Det salte vand påvirker planter og dyrs levebetingelser og det steriliserer jorden. Flodbredderne i det nordlige delta er allerede blevet slemt eroderede. Om ikke andet undgår man dog de voldsomme svingninger i vandstanden. Opgave Lav en liste med tre overskrifter positivt, ukendt, negativt og nævn alle de konsekvenser Aswandæmningen har ført med sig. Betragt listen og afgør hvilket af de tre tilfælde, der har den største vægt. Findes der noget, som helt uden tvivl findes uacceptabelt? Favoriserer de positive ting en bestemt befolkningsgruppe på bekostning af andre? Du kan fx tage udgangspunkt i følgende stikord: Sardinfiskeri, isfuglebestand, ændringer i Nubien, tab af værdifuld kunst og forhistorie, Nasser-søens tryk på en geologisk forkastning, indflydelse på lokale temperaturer i Aswan, fordampning, Nilaborren.
DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 14 Aktivitet 2: Ønsker vi en dæmning? Projektering og bygning af Aswan-dæmningen var den største bedrift på sin tid og kunne i størrelse og dristighed sammenlignes med bygning af de store pyramider flere tusinde år tidligere. I dag findes der tusindvis af dæmninger rundt om i verden, de fleste er konstrueret i de sidste 50 år. Der er omkring 50.000 større dæmninger alene i USA. Omkring 50 millioner mennesker verden over er blevet tvunget til at flytte i forbindelse med dæmningsbyggeriet. Det er vanskeligt at forestille sig disse påvirkninger på verdensbasis. Det er som regel gået værst ud over de indfødte. I forbindelse med anlæg af det store vandreservoir, der kaldes Nasser-søen af egyptere og Nubia-søen af sudanesere, var det nødvendigt at evakuere 100.000 mennesker samt oversvømme 5.000 års historie. Det har været kostbart at flytte og genoprette det man anså for at være de mest betydningsfulde arkæologiske skatte, men trods alt lettere end at flytte mennesker. En række lande stod sammen om at redde kunstværkerne, hvoraf nogle blev bjærget og flytter på spektakulær vis, specielt det prægtige tempel i Abu Simbel, der blev bygget af Ramses den Store. Det nubiske folk, der var efterkommere af de sorte faraoer i Kush, blev flyttet til et område som de betragtede som fuldstændig fremmed for dem. I dag er den allerstørste dæmning i verden De Tre Kløfters Dæmning (The Three Gorges Dam) under konstruktion i Kina. Det er blevet beregnet, at vandreservoiret foran dæmningen vil oversvømme 137 større byer og 1.100 landsbyer samt at der skal evakueres 1,2 millioner mennesker. En hel del miljøaktivister er bekymrede over de omfattende følgevirkninger. Opgave»De der ikke lærer af fortiden er dømt til at gentage den.«george Santayana, filosof, 20. århundrede Med udgangspunkt i den erfaring, vi har fået fra Aswan-byggeriet skal du forudsige hvad byggeriet af De Tre Kløfters Dæmning i Kina kan komme til at betyde. Inddrag forskellige kilder og skemaet nedenfor til at finde oplysninger om og sammenligne tre dæmningsbyggerier: en dæmning i Danmark, Aswan og Three Gorges. I leksika og på internettet kan der findes masser af information til formålet. Brug søgeord som fx»dam size«,»dæmninger«,»dam comparisons«,»aswan«,»tre kløfter«,»three Gorges«, osv. Skriv på baggrund af de indsamlede oplysninger en artikel, der beskriver muligheder og konsekvenser ved projektet med»de Tre kløfters dæmning«. Dæmningens navn Aswan De Tre Kløfter Dæmningstype Formål Kapacitet Effekt (elektricitet) Ibrugtagning......
Aktivitet 3: Turisme DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 15 Turisme udgør i dag en stor økonomisk faktor i de fleste lande. Det er også noget som de fleste unge med sikkerhed vil benytte sig af. Denne øvelse forsøger at give jer indsigt i nogle aspekter ved international turisme og at sætte fokus på nogle problemstillinger. Øvelse Øvelsen går ud på, at eleverne samler information fra forskellige kilder om turisme. Disse informationer bruger de til at udvikle en holdning til ansvarsbevidst turisme langs Nilen. Klassen deles op i små projekthold med 5 6 elever i hver gruppe. Eleverne sættes ind i følgende situation: Det er år 2009. Gennem de seneste år har der været et fald i turismen langs Nilen og regeringerne er bekymrede. De er afhængige af turisme, der holder gang i de lokale økonomier og fremmer beskæftigelsen. Nu har de forskellige regeringer i fællesskab valgt at finansiere en kampagne til at reklamere for turismen. Efter mange diskussioner er netop jeres klasse blevet udvalgt til at udfærdige et svar til regeringerne, hvor I gør rede for hvordan I vil løse disse problemer. Holdet skal ikke producere færdigt materiale til markedsføring som fx tv-reklamer og plakater, men der skal laves råskitser til et par eksempler. Det som regeringerne er allermest interesserede i, er at høre jeres mening om problemstillingerne og hvordan de skal løses. Her er forslag til at tænke over og diskutere: Er en nedgang i turisme nødvendigvis dårligt? Hvilken type turister vil I betragte som mest attraktive? (charter-turister, velhavende pensionister, familier, studerende ) Hvilke fordele er der ved de forskellige typer? Hvilken form for service kræver de? (transport, indkvartering, lægehjælp, tolke/guider ) Hvilke aspekter ønsker I at gøre en indsats for? (antikke civilisationer, festivaller, unikt dyreliv, storslåede udsigter, kulturelle forskelle, ) Hvilke ulemper ved turisme kan du forestille dig, og hvordan kan de minimeres? Hvordan vil du håndtere sprog, tryghed, sikkerhedstjeneste, alvorlig sygdom osv. Hvordan vil du komme i kontakt med de personer som kampagnen er rettet mod? Hvert hold starter med en generel diskussion, hvor der udvælges 4 5 hovedområder, der undersøges nærmere inden planen sættes i gang. Hvert hold vælger til»aflevering«et emne, som gruppen vil udarbejde en præsentation om til»regeringerne«, hvor de viser hvordan de vil takle netop dette problem.»afleveringen«er det slutprodukt, som holdet mener, der skal satses på i kampagnen. Det kan være alt lige fra et postkort til en stribe tv-reklamespots. Det kan være en annoncekampagne, en konkurrence, en reklamekampagne på Internettet eller en strategisk kampagne for at ændre menneskers holdninger til turisme og miljøproblemer. Et enkelt hold beskæftiger sig måske kun med transport, et andet med sikkerhed og et tredje med beskyttelse af dyrelivet, osv. Supplerende spørgsmål: Er der kampagner for turisme der hvor du bor? Hvilke budskaber er der knyttet til kampagnen og hvordan visualiseres det? Hvem er det rettet mod? Hvis du ikke mener kampagnen er helt perfekt, hvordan vil du så forbedre den?
Aktivitet 4: Floden DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 16 Nilen er verdens længste flod og en af de otte største flodsystemer på det afrikanske kontinent. Fra det fjerneste udspring i Burundi, tilbagelægger den 6.650 km fra det lille udspring ved Kikizi til udløbet i Middelhavet. I den øvre del er der to dele den længere og roligere Hvide Nil og den vilde Blå Nil, der har sit udspring i Sakala i det etiopiske højland. Nilens vand er så værdifuldt at man betragter begge udspring som hellige. Den Hvide Nil og den Blå Nil mødes i Khartoum, Sudans hovedstad, hvorefter vandene løber sammen til havet. Den Hvide Nil udgør flodens længste gren, men det er den Blå Nil, der leverer 80 85 % af det vand, der når frem til Egypten. Nilen afvander et kæmpeområde, der strækker sig over ikke mindre end ti lande: Burundi, Congo, Egypten, Eritrea, Etiopien, Kenya, Rwanda, Sudan, Tanzania og Uganda, se kortet side 12. Når verdens store floder nævnes finder man typisk Nilen placeret øverste på listen. Det er som regel en flods længde, der afgør, om den er»størst«. Men man kunne lige så godt anvende vandstrømmen som et mål for størrelse. Eller man kunne betragte den indflydelse, som floden har på de mennesker og samfund, der lever af floden. Ingen anden flod end Nilen har dog haft større indflydelse gennem så lang tid som tilfældet er her. Flod Længde, km Nilen 6.650 Amazone 6.437 Yangtze 6.380 Mekong 4.345 Mississippi 3.765 Rio Grande 3.058 Flod Afvanding, m 3 /s Amazonen 119.000 Yangtze 35.000 Mississippi 18.400 Nilen 3.500 Mekong 790 Rio Grande 85 Øvelse Forestil dig, at du skal fylde en kunstig sø med vand fra en flod. Antag, at søen indeholder 200 milliarder kubikmeter vand. Hvor lang tid vil det tage at fylde søen med vand fra Nilen? fra Amazone? Hvor mange gange hurtigere går det med vand fra Amazone sammenlignet med Nilen? I Aktivitet 1 nævnes Nasser-søens størrelse. Find dybden, bredden og længden af søen, samt beregn søens rumfang. Hvor lang tid vil Nilen være om at fylde søen op? Den gennemsnitlige dybde i søen er dog kun ca. en femtedel af den nævnte dybde. Hvor mange års vand fra Nilen kan søen rumme. Der fordamper ca. 2 meter vand fra søens overflade hvert år. Hvor lang tid er Nilen om at fylde søen med den vandmængde, der svarer til fordampningen?
DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 17 Aktivitet 5: Skriv med hieroglyffer Det var den græske historiker Herodot, der som den første berettede om de gamle egypteres hellige skrifter. Ordet hieroglyf er sammensat af to græske ord Hieros, der betyder hellig, og gluptien, der betyder udskæringer. Egypterne kaldte selv deres skrift for medou neter, der betyder gudernes ord, og de troede selv, at denne kostbare gave var skænket dem af visdommens gud, Thoth. Den blev betragtet som hellig på grund af sin oprindelse, men den blev som regel mest anvendt på hellige steder, som fx i gravkamre og i templer. På Herodots tid var der omkring 6.000 forskellige symboler i brug. Det var som regel kun præsterne og højt uddannede personer, der kendte til dem. Kun omkring 1 % af egypterne kunne læse tegnene, men man respekterede de personer, der kunne gøre det. De fleste skrifter på tempelmure og monumenter indeholder kun 150 200 symboler, så det er en overkommelig opgave at lære at læse disse inskriptioner. Mange turister har da også fundet stor fornøjelse ved det. Romerske kejsere, der var gået over til kristendommen, forbandede i det fjerde århundrede brugen af hedenske hieroglyffer. Det betød at man hurtigt glemte alt om, hvordan de skulle læses. Først da en af Napoleons soldater fandt en sort sten nær Rosetta i Egypten med tre forskellige skrifter, bl.a. egyptiske hieroglyffer, lærte man igen at læse denne mystiske skrift. Øvelse Eleverne forsynes med en fotokopi af hieroglyf-alfabetet, og de skal skrive deres eget navn ved at tegne de tilhørende symboler. Da nogle glyffer repræsenterer mere end en enkelt lyd, kan der være alternative fremstillinger. Man kan også på forhånd have lavet små sætninger, som eleverne så kan afkode. Lav et vægmaleri med en scene fra Nilen eller Egypten. Som tekst anvendes hieroglyffer. Den normale skriveretning med hieroglyffer går fra højre mod venstre, som i eksemplet nedenunder, men de kan også skrives fra venstre mod højre eller fra oven og nedad. Dyr og personer blandt tegnene angiver hvilken retning teksten skal læses i.
DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 18 Hieroglyf Forestiller Bogstav / lyd grib kort A, som i and arm langt A, som i hare vand vagtel/ kylling N, som i Nilen langt O, som i kone ben hårdt B, som i bål grib kort O, som i kom kurv hårdt C (K), som i kat taburet P, som i Peter tov hånd to rør -blade ch, som i Chile hårdt D, som i dag langt E, som i lede slange kurv, vagtel mund foldet linje PH, som i phosphat, fosfat Q, som i queen R, som i rød S (blødt C), som i sige, race grib kort E, som i let sø SH, som i shadow slange F, som i feje brød T, som i tale krukke/ stativ hårdt G, som i guld cobra/ blødt G, slange som i gennem læskærm, reb H, som i hav rør-blad kort og langt I, som i vi, dig cobra/ slange J, som i jeans kurv, hårdt C eller K, skrænt som i mac, kind kobjælde vagtel/ kylling rørblad, vagtel slange vagtel/ kylling blødt TH, som i mother kort U, som i rulle langt U, som i buler V, som i vibe W, som i whisky kurv, foldet linje X, som i Axel rørblad kort Y, som i yen mund L, som i liv to rørblade langt Y, som i Yrsa ugle M, som i mælk beslag Z, som i zebra
DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 19 Kor te kendsger ninger Nilkrokodillen Nilkrokodillen findes i varme, fugtige områder i Afrika, og den tilbringer det meste af dagen langs flodbredden med åben mund. Det fremmer afkølingen, præcis som hos en hund. Det er tillige en invitation til den egyptiske hjejle, eller krokodillefuglen, der renser krokodillens tænder. En krokodille bliver i gennemsnit omkring 45 år. I fangenskab kan den dog blive op til 80 år gammel. Krokodiller kan uanset køn let veje over 250 kg med en gennemsnitslængde omkring 5 meter og en maksimallængde på omkring 6 meter. Man har i Egypten fundet mumificerede krokodiller på 4,5 meter. Nilkrokodillen har 66 skarpe tænder, der gør den til det øverste rovdyr i fødekæden. Den voksne krokodille lever hovedsagelig af fisk (70 %). De jager også zebraer, flodheste, hulepindsvin, skældyr og gnuer. Nilkrokodillen er den mest aggressive blandt krokodillerne. Den kan svømme med en fart på 7,5 km/t (2 m/s). Både krokodiller og flodheste kan på korte distancer løbe hurtigere end mennesket. Krokodiller kan jage i flok når fisk vandrer i floden. De lægger sig i en halvcirkel på tværs af floden og driver fiskene sammen. De spiser derpå de fisk, der er tættest på dem. En hunkrokodille lægger 25-100 æg på sandstrande, i udtørrede flodlejer eller på sandbanker i floden. Æggene dækkes med sand og hunnen passer på dem indtil de udklækkes 3 måneder senere. Kamelen Der fødes en enkelt kalv efter en drægtighedsperiode på 13 måneder. Kalven kan bevæge sig omkring allerede efter den første dag. Kameler bliver omkring 30-40 år. En kamel bliver i gennemsnit 3 meter høj, skulderhøjden er omkring 2 meter og den kan veje op til 750 kg. Kamelernes fødder er forstørrede, så det er lettere for dem at gå i sandet. De lange øjenlåg beskytter øjnene mod fygende sand. Næseborene kan lukkes helt af for at holde sandet ude. Deres læber er fortykkede så de kan modstå selv de groveste ørkenplanter. Kamelens pukkel indeholder et fedtlager det er ikke vand! Det er et område med rent kød uden ben til at støtte det. Kamelunger fødes uden pukkel, da fedtlageret først udvikles når de indtager fast føde. Den tunge pels og fedtpuklen er med til at isolere kroppen og hindre kropstemperaturen i at stige så meget, at kamelen får brug for at svede. Hankamelen kan krænge en hudfold ud af munden og frembringe en meget ubehagelig brølende lyd for at tiltrække hunnen. Kameler kan stort set spise alt, hvad der gror i en ørken. Kameler spiser fisk, kød, ben samt skind. Kameler kan også drikke brakvand eller saltvand, og de er kendte for at kunne drikke en tredjedel af deres egen vægt på ti minutter. Kameler kan overleve at tabe 40 % af deres kropsvægt uden alvorlige konsekvenser. Når de små krokodiller udklækkes hjælper både hanner og hunner med til processen ved at rulle æggene mellem tungen og ganen. Det får æggene til at gå i stykker, hvor ved de små unger lettere kommer fri. Hvis krokodilleungerne kommer ud for fare, beskytter hunnen dem ved at tage dem ind i munden eller i kæbeposen. Der findes ingen andre rovdyr, der angriber en krokodille undtagen andre krokodiller og mennesker. Mennesket har overjaget nilkrokodillen på grund af deres kød og skind.
DEN ULTIMATIVE UDFORDRING Side 20 Flodhesten Flodhesten er mere nærtbeslægtet med hvaler end med heste. Flodheste er vegetariske hovdyr, der lever af græs, nedfaldsfrugt samt kulturplanter som sukkerrør og majs. Nilflodhesten lever i flodområder med dybt vand og tilhørende rørbevoksning og græsarealer i hele Afrika syd for Sahara og langs Nilen. Flodhesten er det tredjestørste pattedyr i Afrika. Flodheste bliver født i vand og vejer fra fødslen omkring 50 kg. Kalvene kan svømme med det samme. Flodheste kan blive over 4 meter lange og veje næsten fire tons. Flodheste kan ikke svede, så deres liv i floden er med til at holde dem afkølede. Flodheste kan svømme (deres fødder har en slags svømmehud), men for det meste går de på bunden af søerne og i floden. En voksen flodhest kan være neddykket i ca. 5 minutter. Flodheste ser ret klodsede ud til lands, men de kan ikke desto mindre løbe temmelig hurtigt - hurtigere end mennesket. Flodhesten er det eneste landpattedyr, der kan åbne munden helt op til 180. Det giver flodhesten den næststørste mund hos noget dyr på jorden overhovedet kun overgået af hvaler. Når flodheste lukker munden helt op er det ikke for at gabe men for at true. Fisk spiser alger fra flodhestenes skind. Skildpadder og små krokodiller soler sig på flodhestenes rygge. Fugle, som fx fiskehejrer og storke, bruger flodhestene som stadeplads i forbindelse med deres fiskeri. Links: Fagenes Infoguide, Grundskole Afrika: http://infoguide.emu.dk/categoryprocessor.pub?catid =773 Egyptens historie: http://www1998126.thinkquest.dk/menu.html Jacob Holdt: Uddrag af»lucies verdenshistorie«: Amenemhat III http://www.american-pictures.com/dansk/jacob/ histbog/histbog4-amenemhat-iii.htm Havtemperatur i Atlanten og vegetation i Afrika: http://www.geografforlaget.dk/course/danish/ CASE2/case2.htm http://www.eduspace.esa.int/eduspace/worksheet/def ault.asp?document=247&language=dk Websites på engelsk: Information om filmen MYSTERY OF THE NILE: http://www.nilefilm.com Verdens vidundere, databank om dæmninger, sammenligninger m.m.: http://www.pbs.org/wgbh/buildingbig/wonder/ structure/browse.html On-line safari på Nilen: http://interoz.com/egypt/wildegypt/nile3.htm Oplysninger om de enkelte afrikanske lande: http://www.hmnet.com/africa/1africa.html Flodheste brøler på samme måde som kvæg når de truer. Som advarsel anvender de en hestelignende vrinsken.