KONTOHOTELLET UM TIL ABEJDE BSc05-AK/UB3 DECEMBE 2012
TITELBLAD ABSTACT Titel: Kontorhotellet Projektmodul: um Til Arbejde Tema: Kontorbyggeri Periode: 3. september - 18. december 2012 Gruppe: BSc05, AK/UB 3 Vejleder: Michael Lauring Teknisk vejleder: Jesper Nørgaard Sidetal: 90 Anslag inkl. mellemrum: 57833 Oplagstal: 9 Afleveringsdato: 3. sept. - 18. dec. 2012 Aalborg Universitet Arkitektur, Design og Medieteknologi Bilag: Tegningsmappe + CD-rom This 5th semester project report contains a design proposal for a new office hotel located in the city of Aarhus, Denmark. The office hotel is designed to maximize knowledge sharing, and mixing different types and sizes of companies. Other than the basic office functions, the office hotel also contains an auditorium, squash court, workshop, showroom and reception to name a few. The main concept of the building is to maximize knowledge sharing by having a core of transit, that connects all areas with each other, but most of all by visual interaction between every office and the core. In plan, the overall shape is organic, almost like an avocado or an egg, with the core in the center of the shape. All the main rooms are located around the core, but seperated from it by an atrium. To get to and from the core, every two rooms share a walkway, creating a spider s web of walkways when observing the core from the sides. The overall shape makes the building stand out from the surrounding ordinary city blocks, but by having a red brick facade, the reference to the Danish (and especially Aarhusian) building tradition remains. Anne Marie Menå Heltborg Lars Henriksen Louise Færch Gjerulff The design is a result of an integrated design proces, where architectural and technical parameters have equal impact, thus creating a synthesis where the building has both architectural qualities and meet certain demands from the Danish Building egulations, such as energy consumption for 2015 and inside climate in regards to overtemperature, ventilation and acustics. Mikkel Mølttoft Jensen Tine Middelhede Brandstrup 4
FOOD Denne projektrapport er udarbjedet af gruppe 3 på 5. semester AK/UB ved Aalborg Universitet. Projektet har temaet kontorbyggeri, og omhandler designet af et moderne kontorhotel på en konkret grund i Aarhus. For at få en forståelse af virksomhedstypen Kontorhotel, er der i begyndelsen af projektperioden blandt andet foretaget interviews og besøg af tre forskellige kontorhoteller, som er: Dreamhouse Kjellerups Torv 1, 5.sal (niveau 6) 9000 Aalborg Gabriel A/S Hjulmagervej 55 9000 Aalborg SOHO Kontorhotel Flæsketorvet 68 1711 København V Gruppen ønsker at takke disse tre firmaer for deres deltagelse og gæstfrihed. 5
INDHOLDSFOTEGNELSE TITELBLAD 4 ABSTACT 4 FOOD 5 INDHOLDSFOTEGNELSE 6 METODE 8 INITIEENDE POBLEM 9 POGAM 11 FELTANALYSE 12 KONTO 12 KONTOHOTEL 12 CASES 12 DEAMHOUSE 14 GABIEL 14 SOHO 14 STEDSANALYSE 16 BELIGGENHED 16 BYEN 16 MAPPING 18 MATEIALE 19 SOL 20 VIND 20 GØNNE OMÅDE 20 FUNKTIONE 21 SKALA 21 SEIAL VISION 22 DELKONKLUSION 24 FELTANALYSE 24 STEDSANALYSE 24 FUNKTIONSDIAGAM 24 OFFENTLIG/PIVAT 24 FOBINDELSE 24 UMPOGAM 26 VISION 27 DESIGNPAAMETE 27 POCES 29 IDEGENEEING 31 WOKSHOP: FI FOM 31 WOKSHOP: VIDENSDELING 32 KENEN 33 POGAMMEING 34 TILPASNING TIL 36 POJEKTGUND 36 FOMWOKSHOP 37 BEVÆGELSE 38 KONSTUKTION 40 KLIMA 41 ATMOSFÆISK INDEKLIMA 41 AKUSTISK INDEKLIMA 42 DAGSLYS 44 TEMISK INDEKLIMA 44 FACADE 45 VINDUE 45 UDEUM 46 PÆSENTATION 49 SITUATIONSPLAN 50 PLAN 51 SNIT 54 OPSTALT 55 LOBBY 56 FOBINDELSE 57 STOUMSKONTOET 58 6
ATIUM 59 MØDET MELLEM 60 KENE OG UM 60 VISUEL KONTAKT 62 ENKELTMANDSKONTO 64 FYAFTEN 65 UDVALGTE NØGLETAL 66 DAGSLYS 66 KONSTUKTION 67 SKAKT- OG KANALFØING 67 BANDSIKKEHED 68 AFSLUTNING 71 VUDEING 72 EFLEKSION 73 KILDELISTE 74 ILLUSTATIONSLISTE 75 APPENDIX 77 INTEVIEWS 78 DØGNMIDDEL 83 AKUSTIK 84 VENTILATION 85 KONSTUKTIONSDETALJE 86 U-VÆDIE 88 Be10 89 7
METODE I dette projekt anvendes den Integrerede Design Proces [Knudstrup, 2008], hvor der fokuseres på integrering og optimering af den arkitekt- og ingeniørfaglig designproces og viden. Ved denne kombination sigter projektet efter at designe et byggeri der integrerer æstetiske, funktionelle, klimatekniske og konstruktionsmæssige virkemidler. Metoden for IDP er opdelt i fem stadier: Problemfasen, analysefasen, skitseringsfasen, syntesefasen og præsentationsfasen. Problemfasen styres af opgavens type og omfang, hvor problemformuleringen og projektideen bliver defineret. Analysefasen inddrager den samfundsfaglige metode og metoder for registrering, både kvantitativt og kvalitativt. Den samfundsfaglige metode benyttes i forhold til bestemmelse af karakteristika for kontorhotel og arbejdsrum, samt kvalitative interviews til udformning af en brugerprofil der udmunder i rumprogram, funktionalitet og logistik. Metoden tracing og mapping er benyttet til registrering af grunden, hvor der undersøges tilgange til grunden, materialer, skala, topografi, sol/skyggeforhold, vindforhold, beplantning, sigtelinjer, stedets atmosfære, formsprog og eksisterende arkitektur. Hertil anvendes Kevin Lynch s mapping [Lynch, 1960], hvor der vurderes placering af stier, barrierer, landmarks, distrikter og knudepunkter. For at undersøge kontekstens møde med grunden benyttes Gordon Cullen s serial vision [Cullen, 1961]. I skitseringsfasen benyttes grafiske metoder; skitsering, 3D-modellering, diagrammer og modeller, hvor designparametrene behandles enkeltvis i forskellige workshops. Skitseringsfasen overlappes af syntesefasen, hvor arkitektoniske og tekniske kvaliteter integreres i en samlet form som ønskes at opveje hinanden både i formsprog, funktion og styrke. I samgang med de foregående undersøgelser og skitseringsfasen opstår konceptet på baggrund af designets ledende parametre. Samlet set er designfasen en iterativ proces, hvor der arbejdes med mange aktiver på samme tid, og hvor der vendes tilbage til de foregående processer gentagende gange for at nå frem til en integreret helhed og det endelige mål. Præsentationen er den sidste fase, og har til formål at formidle projektet og dets koncept gennem grafiske tegninger, plan, snit, opstalt, modeller, diagrammer og billeder. Designets endelige helhed ud fra samtlige vurderinger og valg taget gennem processen fremvises således at modtageren både opnår en forståelse for de rumlige forhold, og de arkitektoniske og tekniske detaljer, lige fra materialevalg og form til struktur, opbygning, klimatisk komfort og dagslys. egionplan, kommuneplan og lokalplan undersøges for at få viden om særlige forhold omkring byggegrunden og bestemte rammer i forhold til kommunens egne visioner. Planerne vil blive taget i betragtning efter hvilken grad det påvirker grunden. Analysen er forudsætning for at komme til næste fase, da den indsamlede viden lægger rammerne for designparametrene der viderearbejdes med i skitserings- og syntesefasen. 8
INITIEENDE POBLEM Studievejledningen for 5. semester 2012 sætter følgende som mål for projektet: At den studerende kan formgive en bygning, der kan danne ramme om serviceerhverv. Det vil sige en bygning af halvoffentlig karakter. Bygningen skal rumme kontorarbejde eller undervisning karakteriseret ved at der udføres både individuelt og fælles arbejde. Den studerende skal i den arkitektoniske formgivning kunne inddrage bygningens kontekst, æstetik samt særlige krav til rumlig organisering og indeklima og forskellige arbejdsfunktioner. [Studievejledning, s. 10, 2012] For dette projekt konkretiseres dette mål yderligere med hensyn til erhvervstype og placering, og der fås følgende initierende problemformulering: Der ønskes at skabe et kontorhotel på omkring 3.000m2 placeret på grunden i krydset ved Vestergade og Thorvaldsensgade i Aarhus. For at løse denne opgave, undersøges følgende: Hvad dækker begrebet kontorhotel over? Hvilke forhold gør sig gældende på og omkring grunden i Aarhus, og hvordan påvirkes konteksten af en eventuel ny bygning? 9
POGAM I programmet undersøges først feltet, som dækker over begrebet kontor og kontorhotellet, samt en analyse af brugertypen i form af tre forskellige firmaer med hver deres profil. Herefter foretages en stedsanalyse for projektets byggegrund, hvor der både tages højde for kartografiske og perceptuelle forhold. Til sidst kombineres resultaterne af disse undersøgelser i et rumprogram og et funktionsdiagram, og en endelig vision og designparametre for designprocessen. Programmet er en viderebehandling af det program der tidligere på semesteret er afleveret i kurset Metode og visualisering 4 Program og diagram med samme forfattere som denne projektrapport, og kendt af hovedvejleder.
FELTANALYSE KONTO Konceptuelt afviger kontorbyggeri fra boligbyggeri idet kontorbebyggelsen skal henvende sig til en stor vifte af aktører, og ofte skal rammerne henvende sig både til virksomheden og virksomhedens kunder og gæster. Programmeringen af bebyggelsen omfatter derfor mange forskellige funktioner, og det er ofte interaktionen og kontakten mellem disse der udvikler sig til det retningsgivende koncept. Hvilke funktioner der skal indprogrammeres i bygningen afhænger meget af hvilken type kontorvirksomhed, bygningen skal huse. I det følgende beskrives den valgte virksomhedstype. KONTOHOTEL Kontorhotellet er et særligt typetilfælde af kontorbebyggelse og virksomhedsdrift. De fleste virksomheder er i et eller andet perspektiv hinandens konkurrenter og er derfor af økonomiske årsager ikke interesserede i vidensdeling indbyrdes. Hele deres eksistensgrundlag bygger på en original grundidé, en særlig opskrift, der gør deres virksomhed enestående i forhold til et vist marked, og for ikke at miste markedet må de ikke miste opskriften. Kontorhotellet søger at gå imod denne rivalisering og skabe et miljø, hvor eksistensgrundlaget i stedet bygger på vidensdeling. Virksomhedernes eksistens og eventuelle vækst bliver her et produkt af to operatorer markedsøkonomi og gaveøkonomi [Jensen, 2004]. Markedsøkonomien karakteriseres ved et sælger-kunde forhold, hvor en kunde køber en vare eller ydelse af en sælger/virksomhed mod tilsvarende ydelse, ofte penge, som betales under handlen. Gaveøkonomien er i stedet karakteriseret ved et ven-ven forhold, hvor der gives en vare eller ydelse men ikke forventes en modydelse i denne handel. I stedet baseres gavehandelen på en forventning om modydelse på et senere tidspunkt, og denne modydelse er sjældent penge. Forskellen på de to handeler er tidsrammen, og gavehandelens vare er ofte viden. For at kontorhotellets koncept opfyldes forventes, at der skabes en gaveøkonomi mellem virksomhederne i kontorhotellet. Dette er et krævende koncept, da det bygger på gensidig tillid og ansvarlighed mellem parterne. I designet af et kontorhotel skal dette altså indtænkes i layoutet af bebyggelsen; at skabe et vidensdelingsmiljø hvor virksomhederne via bygningens udformning møder hinanden og deraf skaber grundlaget for vidensdeling. Det er så op til ledelsen af kontorhotellet at udnytte de fysiske rammer til at underbygge den gensidige tillid og ansvarlighed. CASES Med baggrund i ovenstående, ses der på en række eksisterende kontorhoteller. Formålet er at se hvordan begrebet kontorhotel kan tolkes på forskellige måder, samt indhente inspiration. Der undersøges tre forskellige kontorhoteller, hvor der via besøg og kvalitative personlige interviews indhentes viden om deres historie, opbygning og faciliteter. De tre virksomheder er henholdsvis Dreamhouse, Gabriel og SOHO. (fortsættes på næste side) Ill. 1: eksempel på moderne kontorbyggeri, SEB Bank i København 12
13
DEAMHOUSE Dreamhouse er et kontorhotel beliggende i Nordkraft i Aalborg. Virksomheden er et initiativ fra Aalborg kommunes side, som en støtte til nystartede, små firmaer, op til tre personer. Dreamhouse s firmapolitik lægger vægt på en stor vidensdeling blandt virksomhederne der lejer sig ind, og der stilles krav til at man deltager i fællesskabet. Huset er blandt andet indrettet med loungeområde og fælleskøkken, som frit kan bruges af lejerne. Den indretningsmæssige stil tager afsæt i det gamle kraftværks rå betonvægge. [Appendix Interviews] Ill. 2: Enkeltmandskontor GABIEL Gabriel er en 150 år gammel virksomhed der producerer højt profileret møbeltekstiler. Gabriel har valgt at flytte deres produktion udenlands og har derefter transformeret deres produktionslokaler om til en stor erhvervspark i udkanten af Aalborg Centrum. Gabriel danner fleksible rammer for virksomhederne, med deres modulopbyggede skillevægskontorer så en virksomhed nemt kan udvide hvis de får brug for det. Gabriel går ind for at levere kvalitet i deres lokaler og huset indeholder forskellige arkitektoniske kvaliteter. Huset indeholder desuden forskellige typer rumligheder, lige fra storrum inddelt af glasskillevægge til lukkede gangtilsluttede rum. [Appendix Interviews] SOHO SOHO er et privatejet kontorhotel beliggende i Kødbyen, København, som gennem sin tre årige levetid har oplevet en stor succes på grund af den personlige og kreative atmosfære de fysiske rammer holder, samt stor imødekommenhed og serviceminded orientering. Virksomheden har lagt et stort fokus på at skabe et godt miljø for de virksomheder der lejer sig ind hos dem, og med det skabt en oplevelse med deres arkitektoniske og indretningsmæssige stil. Husets detaljerige indretning indeholder derfor alt lige fra streetart og klatrevæg til skovlignende lounge områder, café og bar. [Appendix Interviews] Ill. 3: Grupperumskontor Ill. 4: Storrumskontor MAX MIN MAX MIN 14 Ill. 5: Flexkontor
MAX MIN INTEAKTION AUTONOMI Ill. 6: Enkeltmandskontor, interaktion/autonomi En-mandskontoret anses for at være et privat kontor. Det er ofte et lille kontor omkranset af fire vægge baseret på komfort og status. Her kan der ikke fås vidensdeling i samme grad, dog kan det være praktisk at kunne lukke døren til at arbejde i ro. Denne type er til individuel, fordybende og koncentreret arbejde med minimal interaktion og maksimal autonomi, og med mulighed for en stor grad af personliggørrelse. [Hascher, Jaska, Klauck, 2002] MAX MIN INTEAKTION AUTONOMI Ill. 7: Grupperumskontor, interaktion/autonomi Gruppekontoret er et mindre lukket kontor som typisk deles mellem 2 til cirka 16 personer, ofte dimensioneret til et team der skal arbejde sammen om en opgave. Her er det muligt at udnytte hinandens faglighed samt kunne lukke døren ved private møder, så rummet er karakteriseret ved en høj grad af interaktion og er mere autonom end storrumskontoret. [Hascher, Jaska, Klauck, 2002] MAX MIN INTEAKTION Ill. 8: Storrumskontor, interaktion/autonomi AUTONOMI Storrumskontoret er et stort rum med åben plan-indretning af kontorborde, og antal arbejdspladser er ofte lig antal kontorborde. Dette er også kaldet en åben arbejdsplads hvor der er maksimal mængde interaktion, men også et minimum af autonomi. Fordi der er mange mennesker og maskiner samlet i det samme rum, stiller denne kontortype store krav til indeklimaet med hensyn til dagslysfaktor, temperatur og akustik. [Hascher, Jaska, Klauck, 2002] MAX MIN INTEAKTION AUTONOMI Flexkontorer er rettet mod den målgruppe der kun skal bruge et kontor i korte perioder, alt fra timer til få uger. Ved et flexkontor lejer brugeren sig ind, men har ikke en fast plads. Personen flytter rundt alt efter hvilken plads der er ledig fra dag til dag eller bruger eventuelt lounge-området som arbejdsplads. [Hascher, Jaska, Klauck, 2002] Ill.9: Flexkontor, interaktion/autonomi 15
STEDSANALYSE BELIGGENHED Grunden for projektet er beliggende relativt centralt i Jyllands største by Aarhus. Den ligger i krydset mellem Thorvaldsensgade og Vestergade, ikke langt fra blandt andet Aros, Ceres-grunden, Den Gamle By, Prismet og ikke mindst centrum. BYEN Aarhus er Danmarks andenstørste by, og har også et af de største universiteter i Danmark, Aarhus Universitet, med omkring 34.000 studerende i 2011 [AU, 2012]. Derudover er der en række andre uddannelsesinstitutioner som bringer antallet af studerende langt højere op. Dette er med til at karakterisere Aarhus som en vidensby, som har fokus på viden, innova- Ill. 10: Beliggenhed i tre niveauer 16
tion, kultur og vækst. Dette understøttes også af kommunens slogan Aarhus - Danish for progress, og kampagnen With Aarhus, som blandt andet omhandler ambitionen om at være Europas kulturhovedstad i 2017 [Aarhus2017. dk]. Endvidere understøttes det af mange af de planer kommunen har for byens fremtid. I Erhvervsplan for Aarhus beskrives der en masse initiativer byen har taget for at udvikle en lang række parametre. Herunder parametret innovation, hvor et af initiativerne er at udvikle idéer og produkter i forhold til fremtidens udviklingsmiljøer, forskerparker og kontorfællesskaber [Erhvervsplanen, 2010]. Dette initiativ spiller fint sammen med visionen for dette projekt, om at skabe et kontorhotel i byen. 17
MAPPING Mapping via Kevin Lynchs metode [Lynch, 1960] nedbryder byens kompleksitet i fem hovedelementer; knudepunkter, stier, landmarks, barrierer og distrikter. Metoden fremhæver byens vigtigste features fra en fænomenologisk, oplevelsesmæssig karakterisering af byen, og giver som led i analysen nogle fysiske kontekstmæssige træk til genius loci, som er relevante at forholde sig til i projektering af kontorbebyggelsen. Mappingen fortæller noget om de helt nære forhold, og præger formgivningen af bygningen. Den lokale mapping (se ill. 11) viser at grunden ligger på en meget unik placering, lige op ad Aarhus Å. Åen er med til at udforme en vigtig barriere fra grunden og ind til hjertet af Aarhus; området omkring Frederiks Bro. Desuden er det også unikt, at grunden er et af hjørnerne i et kryds, men kun har gennemgående trafik i den ene retning, da den østlige vej er spærret for gennemgående kørsel. Krydset fungerer som et knudepunkt i form af Netto på det sydøstlige hjørne. Derudover ligger grunden på en form for grænse mellem by og park, med byen mod øst, og Brabrandstien og dens tilhørende grønne område mod vest. Grunden ligger også i omridset af den indre Aarhus by, og i et område med mange kendte kulturelle tilbud, som identitetsmæssigt kan give merværdi til kontorhotellet. Prismet Sti Barriere Distrikt Knud udepunkt Land ndma mark Netto Ill. 11: Beliggenhed i tre niveauer 18
MATEIALE Bygningerne omkring grunden bærer meget præg af typiske danske materialer. De røde teglsten er benyttet i forskellige nuancer og sammensætninger, hvor der skelnes mellem nyt og gammelt byggeri. Den røde teglsten kan ses fra alle sigtelinjer og er et kendetegn for området. Belægningen er en blanding mellem asfalteret vej og fliserne på fortovene der ses overalt i danske byer. Granitstenene er blevet brugt til at lave et skel mellem motortrafik, cyklister og gående. Denne afgrænsning er placeret i retning mod den indre by og gågaderne. Sanseligheden er massiv, hård og ru ved belægningen og bygningerne. Installationer som lygtepæle og skraldespande er lavet i jern og stål, der kendetegnes ved en kold og glat overflade. De bløde materialer findes i den omkringliggende beplantning der er fint vedligeholdt. Ill. 12: Materialer på stedet 19
SOL Soldiagrammet viser hvordan solen falder på grunden. Hjørnet ud mod trafiklyset ligger mod syd og dermed kan det konstateres at der kan komme meget lys til pladsen den vej. Her er der heller ikke nogle bygninger der kan tage lyset. Da pladsen ligger så åbent mod sydvest skal der i designprocessen tages højde for den, da det blandt andet kan medføre til overopvarmning af bygningen. Ill. 13: Soldiagram VIND Vindforholdene er beskrevet med data fra Tirstrup Lufthavn, som er den tætteste registrering. Det giver et forsigtigt bud på hvordan vindforholdene kan være på grunden. Aktuelt på stedet opleves vinden meget fra vest, som om den bliver sluset ind fra det åbne område mod sydvest. På illustrationen ses det at vinden mest kommer fra vest og sjældent kommer fra nord. Med denne viden skal bygningen skærme for vinden mod vest og syd, men kan være mere åben mod nord. Ill. 14: Vinddiagram GØNNE OMÅDE Overfor projektgrunden mod sydvest ligger der en grøn park som er med til at skabe liv til området. Parken bliver mest brugt til transit, men giver det naturlige til området. Åen løber ved siden af den grønne park og langs projektgrunden som også er med til at få det naturlige til byggegrunden. Ill. 15: Grønne områder 20
FUNKTIONE Området omkring projektgrunden består af forskellige funktioner. Der vises på illustrationen fire forskellige typer. Boliger, indkøbsmuligheder, kultur og industri. Hovedparten af de bygninger der ligger i området er beboelse. Ill. 16: Funktioner SKALA Der er meget højdeforskel i området. Den mest hyppige er 5 etager. Der er dog nogen som er højere, men det flyder sammen med de 5 etager. Derudover ligges der ikke mærke til højde forskellen mellem 2 og 1 etager. Hvorimod 3 etager og 4 etager læses adskilt. Som snittet illustrerer, er selve grunden beliggende i en skalamæssig dal, hvorfra skalaen stiger gradvist. Ill. 17: Skala Ill. 17: Snit gennem stedet 21
SEIAL VISION Serial vision giver en masse indtryk fra konteksten i forhold til den konkrete byggegrund. Metoden giver indtryk om sigtelinjer, åbne og lukkede område, skift i omgivelser, skala og udtryk. Forløb 1: Dette forløb starter fra Åboulevarden, og krydser Vester Alle, og følger herefter Thorvaldsensgade indtil det rammer byggegrunden. Der startes i en varieret kontekst med både åen, bygninger og store pladser. Herefter bliver det til en mere bygningspræget kontekst, hvor åen er mere afskærmet, blandt andet af høje træer, som også skjuler byggegrunden længere fremme. Fra denne retning er det store blikfang den høje kontorbygning i glas, kaldet Prismet, som rejser sig langt over de omkringliggende bygninger. Fra denne retning vil de høje træer og Prismet taget en stor del af fokus, og en eventuel ny bygning vil ikke bemærkes. Forløb 2: Dette forløb starter på Brabrandstien, og følger den grønne kile indtil krydset mellem Thorvaldsensgade og Carl Blochs Gade/Vestergade. Herefter fortsætter ruten op ad Vestergade, forbi grunden. Som det ses er der her et stort skifte i kontekst og skala. Der startes i grønne omgivelser på Brabrand stien. Herefter begynder byen så småt at vise sig. Byggegrunden er noget af det første der ses, sammen med de omkringliggende bygninger. Efter denne er passeret, bliver byen mere tæt, og bærer præg af karrebyggeri. Fra denne retning har grunden en meget vigtig placering. Det er her den grønne kile bliver til by, og en eventuel ny bygning vil derfor blive meget eksponeret, og være med til at skabe identitet til denne tilvej til byen. 1.1 1.2 1.3 1.4 Ill. 18: Serial vision, forløb 1 1.5 1.6 22
23 1.1 1.4 1.2 1.5 1.3 1.6 1 1 4 4 2 2 5 5 3 3 6 6 Ill. 20: Serial vision, forløb 2 Ill. 19: 1 4 2 5 3 6
DELKONKLUSION FELTANALYSE De tre cases er unikke og har hver især nogle kvaliteter som kan inddrages og sammen kan skabe en syntese for et bredt favnende kontorhotel. Derfor vælges det at benytte viden fra alle tre cases, frem for at tage udgangspunkt i en enkelt virksonmed Sammen med casene kan kontortyperne inddrages og sammen komplimentere og bidrage til det videre design af et nyt kontorhotel. STEDSANALYSE Ud fra de forskellige undersøgelser i stedsanalysen, trækkes de væsentligste resultater ud, som skal være med til at bidrage til designparametrene for formgivningen. Mapping I grundens nære kontekst er der forhold der skal tages højde for, i forhold til orienteringen af bygningen. Mod vest er en trafikeret vej, mod nord åen, mod sydøst en mere stille vej. Derudover er der en vigtig sti ind til Frederiks Bro, og Prismet som landmark. egistreringer Her beskrives en lang række generelle forhold på og omkring grunden, som hver især bidrager forskelligt til designprocessen. Det gælder både overvejelser om orientering, størrelse og generel form og facadeudtryk. Det mest markante træk er den skalamæssige dal. Materialer og atmosfære Det der skiller sig mest ud ved materialerne i området er de røde teglsten. Med stor overvægt af dette materiale, forsvinder alt andet i mængden. Det giver mulighed i forhold til bygningens identitet i området. Hvis den skal smelte sammen med omgivelserne, og blive en del af konteksten, virker røde teglsten som det oplagte materiale til facaden, hvorimod de bør fravælges, eller i hvert fald genopfindes, hvis bygningen skal skille sig ud. Atmosfæren i området understreger grundens unikke placering mellem by og park. FUNKTIONSDIAGAM OFFENTLIG/PIVAT Hvert rum i diagrammet har en kvalitet i enten at være privat eller offentligt benyttet. Her henvises rummene henholdsvist til højre og venstre af diagrammet. Den vertikale linje med graduering beskriver opholdet i rummet fordelt mellem 8 timer til <1 time. Dette er en overordnet plan for hvor brugerne angiveligt vil opholde sig og i hvilket rum de er tilknyttet. FOBINDELSE ummene sættes op i forhold til bevægelsen mellem dem. Lobby er i midten da det er det rum der trædes ind i udefra og skaber bindeleddet mellem de resterende rum. Derudover er de andre rum forbundet med hinanden afhængig af funktion og ønsket om tilgængelighed. Alle kontorer og mødelokaler er for eksempel tilkoblet toilettet. Serial Vision De illustrerede Serial Visions visualiserer de ovenfor registrerede forhold omkring byggegrunden. Især grundens synlighed fra Brabrandstien mod vest bliver illustreret godt, og bør være en vigtig overvejelse i designprocessen. 24
Langtids ophold 8 timer Adm. Kontor Gruppekontor Enkelmandskontor Storrum Privat Toiletter Mødelokale Konference Kantine Lounge Lobby Offentlig Ill. 21: Funktionsdiagram, offentlig/privat Korttids ophold <1 time Indgang Ill. 22: Funktionsdiagram, forbindelse Lounge Konference Adm. Kontor Kantine Lobby Toiletter Møderum Kontorer 25
UMPOGAM umprogrammet er opstillet for de faciliteter der er illustreret i funktionsdiagrammet, og er et udtryk for de rum/funktioner der er need to have. Derudover er der nogle faciliteter der er nice to have, men først inkorporeres i den senere designproces. umprogrammet specificerer hvilke behov der stilles til hver type rum, i forhold til størrelse, lys og akustik. Det skal ses som et foreløbigt rumprogram, som senere i designprocessen vil blive yderligere behandlet. Overordnet er rumprogrammet bygget op efter de hårde parametre, det vil sige de fysisk målbare. Det er relevant at kombinere disse med de mere fænomenologiske værdier såsom stemning, materialitet, udsigt og udsyn og rummiljø i designprocessen. Areal (m 2 pr. person) Lys (lux) Lys (DF) Højde (m) Efterklangstid Storrum 2,55 3 500 1 0,02 1 2,5-4 3 0,5-0,8 1 Gruppe 2,55 3 500 2 0,02 1 2,5-4 3 0,5-0,8 1 Enkeltmands 10,5 3 500 2 0,02 1 2,5-4 3 0,6 1 Toilet Bad 1,5 pers. 3 1,5 3 200 3 200 2 0,5-0,8 1 Kantine Spiseplads 3,8 3 1,1 3 500 2 0,5-0,8 1 Møderum 6 3 200 2 0,6 1 Konference/auditorium (3,9*12)+0,6*0,8X 3 200/(500/200) 2 3,5 3 0,5-0,8 1 Lounge 0,5 3 0,5-0,8 1 Lobby 0,4 3 200 2 0,5-0,8 1 Administrationskontorer 15 3 500 2 0,02 1 0,5-0,8 1 Gangarealer 3,2 3 50 2 0,9-1,3 1 1 [Arbejdstilsynet, 2012] 2 [DS700, 2005] 3 [Neufert, 1970] Ill. 23: umprogram 26
VISION Med udgangspunkt i den initierende problemformulering, og efterfølgende feltanalyse og stedsanalyse, formuleres en endelig vision for designprocessen, som lyder: Der ønskes at skabe et moderne, attraktivt kontorhotel, som danner rammer for vidensdeling for alle brugere. Bygningen skal udtrykke sig i den røde teglsten, men samtidig understrege sin unikke placering for enden af den grønne kile fra Brabrandstien. DESIGNPAAMETE KVALITATIVE PAAMETE Bygningen skal: igennem sin form danne ramme for vidensdeling. have en kombination af need to have og nice to have funktioner. have et karakteristisk udtryk der samtidig forholder sig til eksisterende byggeri, i form af den røde teglsten. fungere som en overgang fra den grønne kile til by. artikulere sit strukturelle princip i materialevalg og udformning. KVANTITATIVE PAAMETE Bygningen skal: opfylde energikravene for 2015 i Be10. opfylde kategori B for det atmosfæriske indeklima [DS44, 2005]. leve op til gældende standarder for det akustiske indeklima. opfylde krav om dagslys i henhold til gældende regler. 27
POCES I denne del af rapporten beskrives designprocessen fra skitseringsfasen til syntesefasen. Skitseringsfasen starter med en idegenerering og skitsering af forskellig karakter, og herefter beskrives hvordan forskellige arkitektoniske og tekniske parametre er med til at formgive bygningen, og hermed skabe en syntese.
30
IDEGENEEING Designprocessen sættes igang med en overordnet idegenerering, hvor der arbejdes med forskellige metoder og medier, alt efter ideen der behandles. WOKSHOP: FI FOM Første skridt i idegenereringen er en workshop hvor der arbejdes individuelt med egne ideer i forhold til formudtryk, både i helt fri form, og i forhold til den givne projektgrund. Der arbejdes både i model, plantegning, snit og 3D-modellering. esultatet er en lang række forslag som alle er meget forskellige i formudtryk og koncpet. Forslagene diskuteres løbende, og der udvikles og arbejdes videre på forskellige forslag, samtidig med der også opstår flere nye forslag. esultaterne evalueres og der er bred enighed om, at forslagene indeholder forskellige kvaliteter i forhold til form og æstetik, men kun i selvstændig form. elationen til et kontorhotel er svær at se, og formene har ingen identitet. Workshoppen har givet mulighed for at få afløb for en masse tanker og kreativitet, men for at gøre det mere brugbart, må der tænkes ud fra et givent designparameter, så argumenter for og imod forskellige forslag, kan blive mere konstruktive og relevante for projektets vision. Ill. 24: Collage af Fri Form modeller 31
WOKSHOP: VIDENSDELING Ovenpå refleksionen af forrige workshop, påbegyndes en ny med afsæt i ordet vidensdeling, som er et af de vigtigste designparametre for projektet. I første omgang brainstormes der i fællesskab over ordet vidensdeling, for at skabe en fælles forståelse for ordet og alle dets betydninger og relationer. Der er enighed om at vidensdeling betyder synlighed og interaktion, og spontane møder på tværs af virksomheder. Herefter arbejdes der i mindre grupper hvor resultaterne fra brainstormen forsøges oversat til et koncept for bygningen. Der opstår forskellige ideer, men én ting er der forholdvis enighed om: der skal være et gennemgående punkt, rum eller forløb som kan ses eller berøres fra alle andre rum, altså en form for kerne, modsat en regulær rektangulær kontorbygning, som har orientering ud fra siderne, og ingen interaktion på tværs (se ill. 26). Dette koncept kan løses på flere måder. Den kvadratiske karreform, hvor den rektangulære form forlænges om omfavner sig selv. Dette skaber orientering og synlighed på tværs af midtpunktet, men dog skaber nogle uhensigtsmæssige hjørner (se ill. 27). SPONTANE MØDE VIDENSDELING? SYNLIGHED Ill. 25: Vidensdeling brainstorm Ill. 26: Orientering i stokbebyggelse INTEAKTION Eller, den cirkulære form, hvor synlighed og interaktion kan ske fra og til alle retninger, hvor der ingen hjørner eller blinde vinkler er (se ill. 28). Denne form har også andre fordele, blandt andet i forhold til klimaskærm, som alt andet lige altid vil være mindre i en cirkulær form, frem for en rektangulær, eller anden, form. Ill. 27: Orientering i rektangulær karrebebyggelse Ill. 28: Orientering i cirkulær bebyggelse 32
KENEN Konceptets hovedgreb er at alle i kontorbygningen skal få udbytte af vidensdeling. Dette er understreget ved at alle rum opnår visuel kontakt til kernen. Kernen er endnu ikke fastlagt i en bestemt form, derfor undersøges forskellige muligheder gennem snit, plan og 3D-skitsering. I første illustration (se ill. 29) vises den cirkulære form hvor kernen er udendørs i form af et gårdrum. Der findes gode muligheder for lys i denne form da der kan være åbninger på begge sider af bygningsbåndet med direkte adgang til dagslys. Ulemperne ved formen er blandt andet at bevægelse på tværs er begrænset, samt klimaskærmen bliver relativt stor. I næste illustraion (se ill. 30) er kernen stadig ét stor rum, men dækket af et tag hvilket forøger mulighederne for direkte passage rundt i formen. Åbninger ud til det fri begrænses, men der vil stadig kunne trækkes lys ind gennem overdækket til det indre rum. Kernen vil dog kunne skabe komplikationer i forhold til det akustiske indeklima. Kernen er i næste illustration (se ill. 31) blevet en fysisk form der harmonerer med den omsluttende cirkel. Formen er selvstændig og skilles fra det yderste volumen. Den begrænser udsynet til modstående bånd, men hele vejen rundt er der direkte udsyn til kernen. Der er ligeledes to muligheder for adgang til det fri, dog vil denne ene lede til et smalt, lukket gårdrum. Ill. 29: Udendørs kerne, åbent rum Ill. 30: Indvendig kerne, åbent rum Ill. 31: Udvendig kerne, lukket rum I sidste illustration (se ill. 32) er kernen stadig en selvstændig form, men som en del af et større indvendigt rum. Kernen har potentiale til at bryde noget af den lyd der vil reflektere i et stort indre rum. Der er direkte adgang hele vejen rundt i formen uden man skal bevæge sig udenfor. Ill. 32: Indvendig kerne, lukket rum 33
POGAMMEING Ud fra rumprogrammet laves der et detaljeret programmeringsdiagram, som indeholder alle need to have funktioner, men også tilført nice to have funktioner (se ill. 33). Disse nice to have funktioner kommer ud fra forskellige ideer til at gøre kontorhotellet mere attraktivt, som er et af designparametrene. Ideerne bliver fremhævet ved en brainstorm hvor alt bliver skrevet ned. Herefter vægtes de forskellige ideer både ud fra et objektivt og subjektivt perspektiv, og de endelige funktioner vælges. Udover det detaljeret programmerings program laves også et diagram over hvor i kontorhotellet funktionerne skal placeres (se ill. 34). Det ses hvordan de mere offentlige funktioner ligger i bunden af bygningen, som dermed bliver de første man møder når man træder ind i bygningen. Funktionerne bliver gradvist mere private opad gennem bygningen, hvor kontorer og overnatningsmuligheder ligger som nogle af de øverste. Det ses også hvordan funktionerne er placeret i forhold til kernen, som er det centrale i bygningen. Man skal igennem kernen for at komme hen til sit kontor eller et møderum. Dette er gjort så man bliver en del af hele bygningen og møder de andre der har lejet sig ind. Kernen bliver både transitten fra etage til etage, men også der hvor man kan mødes og slappe af i loungene. Fra alle kontorer er der visuel kontakt til transitten i kernen. Ill. 33: Endeligt funktionsdiagram med relation til hinanden 34
Lager 4. Sal 3. Sal Sal 1. Sal Stuen Stuen Køkken Lager engøring Ill. 34: Endeligt funktionsdiagram over rum og etage knikrum T Te Kælder 35
TILPASNING TIL POJEKTGUND Indtil nu er der arbejdet abstrakt med konceptet, uden at tage hensyn til den givne projektgrund. Derfor er der stadig tale om en perfekt cirkel. Denne cirkel skal dog tilpasses projektgrundens form, med designparametret om overgangen fra park til by i baghovedet. Den cirkulære kerneform placeres på projektgrunden (se ill. 35). Ved at strække i cirklen, mod den nordøstlige spids af grunden, fås en form der giver mulighed for forskellige rumdybder til forskellige funktioner, uden at gå på kompromis med konceptet. Samtidig ændres formsproget, så den udadtil bliver mere organisk, og dermed bryder med det omkringliggende rektangulære og geometriske bybillede (se ill. 36). Samtidig skabes også en variation i atriummet, som kommer til at have mere luft i den ene side, og dermed et større lysindfald til den nu tykkeste ende af bygningen. Ved at placere formen umiddelbart midt på grunden, trukket lidt væk fra Thorvaldsensgade mod vest, gives der mulighed for at lade parken fortsætte ind på grunden, og gradvist forsvinde omkring bygningen (se ill. 37). Ill. 35: Cirkulær form på grunden Ill. 36: Cirkulær form bliver til organisk form, tilpasset til grunden Ill. 37: Gradvis overgang fra grønt område til by 36
FOMWOKSHOP Den organiske forms potentiale udforskes nu i model, hvor der arbejdes ud fra programmeringen fra forrige afsnit. Formålet er at undersøge hvilke rum og muligheder, forskellige operationer kan give formen. Operationer som forskydning (både vertikal og horisontal) af etager, rotering, skalering og lignende foretages, og nogle af resultaterne ses nedenfor (ill. 38). Sideløbende er der på modellerne også undersøgt strukturelle koncepter og facadeudtryk esultaterne viser at der er meget potentiale i formen, både i forhold til udtryk, rum og konstruktion. Det erkendes dog, som tidligere, at for at få nogle mere valide resultater i forhold til designparametrene, og dermed komme tættere på et endeligt løsningsforslag, må der arbejdes mere struktureret, og ud fra parametrene, således der opnås den syntese der er en del af den integrerede designproces. Ill. 38: Udvikling af den organiske form i model 37
BEVÆGELSE I fortsættelse af refleksionen over formworkshoppen, arbejdes der videre med den generiske form uden tilførte operationer, og der arbejdes i stedet for med bevægelsen indvendig, og hvordan det påvirker designet. Til bestemmelse af bevægelsen i bygningen mellem kernen og de omkringliggende rum bliver der brugt plan til at udforske de forskellige muligheder. Første eksempel viser svalegange inderst, ud mod atrium, med få gangbroer ind til kernen (se ill. 39). Denne form for bevægelse kan skabe spontane møder i arbejdssituationen, men kan også forstyrre dem der sidder og arbejder, da der vil gå folk forbi deres kontorer. Men bevægelsen vil også give flere muligheder til brug af kernen og der vil komme luft ned til atrium. Derefter kigges der på svalegange yderst (se ill. 40), på den anden side af rummene, der ligesom det forrige eksempel vil gå langs kontorerne, men bare på den anden side. Denne type af bevægelse vil også kunne skabe spontane møder. Dette kan igen forstyrre dem der sidder og arbejder når der gås forbi. Denne løsning vil ikke give tilslutning til kernen og det samlingspunkt det er, og i stedet skjule dem i transit. Ved at have en gangbro per to rum, vil det give et dynamisk kig op og ned igennem atriummet, et spindelsvævsagtigt udtryk, med bevægelse frem og tilbage, i flere niveauer. Det transparente loft vil give rummet masser af lysindfald, og kaste lys og skygge på uendeligt mange forskellige måder, og forstærke det dynamiske udtryk. Den endelige bevægelse er en syntese af de sidste to eksempler, hvor der både tænkes på optimal kvadratmeterfordeling og arkitektoniske kvaliteter (se ill. 43). Der vil være gangbroer til to rum af gangen, med en variende længde. Nogle steder vil gangbroen gå helt ud, og andre steder stoppe ved rummenes indvendige kant. De steder gangbroen går helt ud, er valgt ud fra kvaliteten af den pågældende udsigt. Det giver kig mod parken, åen og ind over byen. Dette valg forstærker orienteringen ind mod kernen, og er dermed også tro mod konceptet for bygningen, hvilket ikke er tilfældet med eksemplerne med svalegangene. Næste eksempel er uden svalegange (se ill. 41), men med flere gangbroer, som går helt ud til facaden. Denne bevægelse vil skabe en relation til konteksten da folk vil kunne gå hele vejen ud til et vindue og kigge ud over byen. Der vil komme mange bevægelser da de kun kan betjene to rum og størrelsen på bevægelsen bliver mindre. Der vil dog ikke være samme forstyrrelsesniveau som ved de forrige. Indretningen af kerne vil med denne type bevægelse bliver lidt mindre da alt trafik skal igennem kernen og bevægelsen. Fjerde eksempel (se ill. 42) er også uden svalegang, men denne gang når gangbroerne kun ud til rummenes indvendige kant. Det frigiver flere kvadratmeter til kontorerne, men taber det unikke kig hele vejen gennem bygningen. 38
Ill. 39: Svalegange inderst Ill. 40: Svalegange yderst Ill. 41: Gangbroer hele vejen til facaden Ill. 42: Gangbroer til kanten af rummene Ill. 43: En blanding af korte og lange gangbroer 39
KONSTUKTION Som en del af syntesefasen, kigges der på bygningens strukturelle opbygning. Med ønsket om et facadeudtryk i teglsten, og en sammenhæng mellem materialer, udtryk og konstruktion, er det oplagt at denne facade er bærende, når man tager teglstenens egenskaber i betragtning (se ill. 44). Ligeledes kan der ud fra ønsket om synlighed og storrumskontorer konkluderes, at der bør være så åbne planer som muligt, hvilket leder hen imod et søjle-plade koncept ( se ill. 45). Således kan bygningens rumindretning nemt transformeres på et senere tidspunkt. Ill. 44: Bærende mur og plader, skivevirkning Disse to kombineres i en samlet strukturelt koncept, med bærende ydervæg, og søjler ind mod midten (se ill. 46). Ill. 45: Søjle/bjælke princip Ill. 46: Kombination af bærende ydervægge og indvendige søjler 40
KLIMA I henhold til de klimatiske designparametre, undersøges udvalgte forhold som har betydning for udformningen af bygningen. ATMOSFÆISK INDEKLIMA Ventilationsstrategi Den nuværende form med et centralt atrium lægger i høj grad op til en blanding mellem naturlig og mekanisk ventilation, en såkaldt hybridventilation. Den naturlige ventilation skal fungere om sommeren, og udnytte skorstenseffekten der er i atriummet (se ill. 47). Om vinteren, i opvarmningssæsonen, skal bygningen ventileres ved hjælp af mekanisk ventilation i form af ventilationsskakter i hele bygningen. Disse skakter kan påvirke etagedæktykkelse og størrelse på teknikskakter, hvis der vælges nedhængte lofter, og skal derfor dimensioneres. Først skal ventilationsbehovet dog kendes. Ill. 47: Naturlig ventilationsprincip Ventilationsbehov Ud fra et ønske om at det atmosfæriske indeklimakvalitet skal overholde kategori B [DS44, 2005], kan luftskiftebehovet beregnes ud fra forurening fra henholdsvis mennesker og materialer. Der regnes på samtlige rum i bygningen, og personbelastningen sættes til maksimum kapacitet. Toiletter og køkkenrum har dog særlige udluftningskrav, som lægges til beregningen, og der regnes derfor ikke med person- og materialebelastning i disse rum. (se appendix ventilation for detaljeret beregning) Dimensionering af ventilationsrør For at finde frem til disse, er det nødvendigt at kende ventilationsbehov, rørformat samt lydniveau og dermed lufthastighed. Ventilationsbehovet kendes fra tidligere beregning. ørformatet vælges i første omgang som rund/ cylindrisk. Lydniveauet har, for rør placeret over nedhængt akustisk loft, en grænse på 30 db, som opnås ved en lufthastighed på 10 m/s. Dette gælder for hovedkanalen. For fordelings- 41
og tilslutningskanaler falder vindhastigheden med henholdsvis 20 % og 50 %. [Nørgaard, 2012]. Dette giver følgende dimensioner for runde kanaler, for tværsnittets radius: Etagedæk Nedhængt loft Ventilationsrør tværsnit Hovedkanal: 35 cm Fordelingskanal: 23 cm Tilslutningskanal: 30 cm (se appendix ventilation for detaljeret beregning) Ill. 48: Ventilationsrørs påvirkning i etagedæk AKUSTISK INDEKLIMA Akustikstrategi For at påvise et tilfredsstillende akustisk indeklima i bygningen, ses på akustikken i de tre typer arbejdsrum, henholdsvis enkeltmandskontor, grupperum og storrum. Der ses på forskellige faktorer vedrørende det akustiske indeklima alt efter hvilken type rum der undersøges. For enkeltmandskontorerne ses der på efterklangstiden, som bør ligge under 0,6s, for gruppe- og storrumskontorerne ses på det ækvivalente absorptionsareal i forhold til gulvareal, som skal være 1,1:1 [SBi 230, 2011] Materialevalg Materialevalget har stor betydning for det akustiske indeklima, og er en af de parametre der kan ændres på for blandt andet at påvirke efterklangstiden. Det ses på beregningen (se appendix akustik), hvor der først er regnet på et enkeltmandskontor uden særligt absorberende materialer, og efterfølgende blot skiftet en af fladerne ud med Troldtekt. Troldtekt er et materiale fremstillet med det formål at forbedre akustikken og har en absorptionskoefficient på helt op til 1,0 (fuld absorption) [Troldtekt, 2012]. Hvis blot loftet ændres til dette materiale, opnås en forbedring fra 0,5-1,8s til en efterklangstid på under 0,5s for alle frekvenser, hvilket understreger materialevalgets betydning. Det er dog ikke kun lydabsorptionen der er vigtig i forbindelse med materialevalget. Æstetik er også en parameter der skal tages højde for, og det hele skal gå op i en højere enhed. 42
I henhold til designparametret om at artikulere bygningens strukturelle princip i udtrykket, holdes de bærende dele, henholdsvis ydervæggens bagvæg og søjlerne i sit oprindelige materiale, beton. I henhold til designparametret om vidensdeling, og dermed synlighed, holdes en stor del af vægge og gelændere i glas. Disse to materialer har som udgangspunkt en en lav lydabsorption, og et koldt og bart udtryk. Som en kontrast hertil kan der vælges nogle mere varme materialer med mere tekstur og dybde i, som samtidig har en bedre lydabsorption. I ovenstående eksempel nævnes troldtekst, som både er en smule varmere med sin råhvide farve, har mere dybde i teksturen, og samtidig en meget god lydabsorption. Dette materiale kan være en mulighed til loftet og vægge i atriummet, da det ikke er så hensigtsmæssig at bruge som væg eller gulvbeklædning. Til gulvet kan vælges en mørk træsort, eksempelvis røget eg. Gulvet kan lægges som klodsgulv, hvilket forbedrer lydtransmissionen en smule i forhold til planker, og understreger træets tekstur. Til skillevæggene er gips oplagt som beklædning, da det er et neutralt matriale med gode brandegenskaber, og kan dækkes i hvilken som helst farve der ønskes. For de resterende rum kan samme materialesammensætning holdes i samme stil. For kernen og gangbroerne, vælges et andet materiale end trægulvet, for at differentiere dette areal fra opholds- og arbejdsrummene. Ill. 49: Indvendige materialer 43
DAGSLYS De gældende regler for dagslys i kontorbygninger siger, at der skal være en dagslysfaktor på minimum 2% på skrivebordet [Arbejdstilsynet, 2012]. Dagslyset kommer ind igennem vinduerne, så denne parameter påvirker direkte udformning og placering af disse. For at beregne dagslysfaktoren i kontorerne er der taget udgangspunkt i et enkeltmandskontor der vender mod nord og det store grupperumskontor. Storrumskontoret er ikke beregnet da der der er ovenlys vinduer. ummene har runde vægge og da DIAL-europe ikke kan beregne på rundevægge, er rummene tilnærmet firkantet rum. Dette gør at resultatet ikke bliver korrekt for det rigtige rum, men mere en tilnærmelse til hvordan lyset vil være i rummet. Hvis tilnærmelsen når et tilfredsstillende niveau, vurderes det at det reelle resultat vil være bedre, da tilnærmelsen er foretaget som set i illustration 50, med et rum der er større end det reelle rum. > 10 % > 7.5 % > 5 % > 3 % > 2 % > 1 % < 1 % Ill. 50: Dagslysfaktor i tilnærmet rum I enkeltmandskontoret mod nord er den mindste værdi 5 % med udkig til atriet. Da dette rum i forvejen var tæt på at være et firkantet rum uden den store bøjning i væggene, kan resultatet give et godt billede af hvordan dagslyset vil være i et enkeltmandskontor. TEMISK INDEKLIMA Under interviews af de tre kontorhotel-cases var der én særlig indeklimatisk problematik der gik igen hos alle tre; alle havde problemer med overophedning i sommersæsonen. Derfor er facadeudformningen et produkt mellem udtryk og den termiske komfort, hvor arealet af vinduesfladerne er dimensionerede efter overholdelse af en operativ temperatur på 26 C om sommeren jævnfør By og Byg Anvisining 202, s. 39. Det anvises heri at maksimaltemperaturen slet ikke må overstige 26 C, men det kan accepteres at den ligger mellem 26 C og 30 C hvis det kun er få timer årligt. [By og Byg Anvisining 202, 2002] Brugerne af kontorhotellet er den primære kilde til interne varme- og forureningsbelastninger. Der udvælges tre kritiske lokaler, der repræsenterer de tre primære arbejdsrelaterede funktioner i bygningen: Sydvendt en-mandskontor, sydvendt mødelokale og nordøstligt vendt auditorie. En-mandskontoret er beregnet med to brugere, da alle kontorerne i bygningen er udformede med mulighed for brug af to personer således beregnes der for worst case scenarie. Auditoriet er valgt som beregningseksempel da det er dét rum i bygningen med størst mulig personbelastning, mens mødelokalet er valgt da det er det størst belastede sydvendte rum. [Se appendix døgnmiddel for detaljeret beregning]. 44
FACADE Facaden er holdt i røde teglsten, brændt i forskellige nuancer. Der er valgt en smal aflang sten for at understrege det horisontale udtryk. Facaden har mange mindre vinduer frem for store vinduespartier fordi ydermuren af teglsten og beton ønskes at være troværdig mod funktionen som et bærende element og derved udvise et massivt ydre. VINDUE Ill. 51: Teglstensfacade Vinduerne er placeret i tre forskellige dybder på baggrund af behovet for lys og afskærmning på grund af risiko for overophedning. Mod syd er vinduerne skubbet helt ind i facaden for at afskærme, mod nord er de helt ude, hvilket giver mulighed for opbevaring eller siddeplads i en dyb, bred vindueskarm og mod øst og vest er de placeret i midten for at opnå en mindre afskærmning. Ill. 52: Vindue inderst Ill. 53: Vindue midt Ill. 54: Vindue yderst 45
UDEUM Grunden er placeret hvor by og park mødes, således at bygningen er mellemleddet af de to. Der arbejdes derfor med en graduering af det grønne, så bygningen kan være med til at definere overgangen fra park til by. Fra parken fortsætter det grønne græs der bevæger sig rundt om bygningen. Kontorhotellet har et større areal ydermur der giver mulighed for slyngplanter såsom Celastraceae Celastrus og Hedera Helix Hevil (se ill. 55), der begge er levedygtige på bygningens skygge- og solside. Hedera Helix Hevil er ofte set oppe af gamle bygninger som rådhuse, med mørkegrønne blade. Den er kendt for at være grøn næsten hele året rundt og vokser gerne uregerligt når den rigtig har slået rod, hvilket vil sige at dens placering bør være væk fra vinduerne således at der ikke bliver behov for konstant vedligeholdelse. Celastraceae celastrus kan ligeledes vokse op ad muren i op til 8-10 meters højde, den har lysegrønne blade om foråret, gul om efteråret og den bære orangerøde ærteformede frugter. Disse planter kan begge klare at vokse i byen og kombinationen vil give et grønt og frodigt udtrykt op af facaden i sommerhalvåret og et gyldent/rødt i vinterhalvåret. Om vinteren vil sne og is lægge sig på plantestrukturen og derved bibeholde en levende facade året rundt. Ill. 55: På facaden vokser Calastraceae Celastrus og Hedera Helix Hevil. 46