Kvinder i militant islamisme 21. marts 2012 Sammenfatning Kvindelige militante islamister spiller på globalt plan en væsentlig og formentlig stadig større rolle i forhold til terrorrelaterede aktiviteter som propagandavirksomhed, radikalisering, terrorfinansiering og til dels også planlægning og gennemførelse af terrorangreb. I Vesten er der dog kun få tilfælde, hvor kvinder har været direkte involveret i terrorangreb. I 2009 og 2010 var der to sager med kvinder, der henholdsvis planlagde og gennemførte angreb i vestlige lande. Der er desuden en række eksempler fra bl.a. Irak, Afghanistan, Pakistan, Sri Lanka, Tjetjenien og Rusland, hvor kvinder har udført selvmordsbombeangreb. Kvinder er især aktive på militante islamistiske internetfora og i chatrum og står derved for en væsentlig funktion i forhold til spredning af propaganda. Hovedparten af den militante islamistiske propaganda opfordrer kvinder til passiv ikke-militant støtte, men der findes også eksempler på, at kvinder opfordres til at deltage aktivt i militante aktiviteter. CTA vurderer, at nye tendenser på terrorområdet, herunder et større fokus på soloterrorisme, betyder, at flere kvinder potentielt vil kunne blive inspireret til at foretage terrorrelaterede aktiviteter rettet mod Vesten. CTA ser dog ingen indikationer på, at kvindelige militante islamister udgør en særskilt trussel mod Danmark. Side 1 af 5
1. Indledning Kvindelige militante islamister spiller på globalt plan en væsentlig og formentlig stadig større rolle i forhold til terrorrelaterede aktiviteter. Historisk set har kvinder været aktive i venstreorienterede, etniske eller separatistiske militante grupper som f.eks. De Tamilske Tigre (LTTE) på Sri Lanka, Rote Armee Fraktion (RAF) i Tyskland og Den Baskiske Oprørsbevægelse (ETA) i Spanien. Militante islamistiske grupper har derimod traditionelt været mandsdominerede. Fra sidst i 1990 erne har der dog været aktiv kvindelig deltagelse i grupper som Hamas, Palæstinensisk Islamisk Jihad samt tjetjenske grupper, og kvinders deltagelse i terrorrelaterede aktiviteter har de seneste ti år bredt sig til også at gælde for den globale al-qaida-inspirerede militante islamisme. Formålet med denne analyse er at beskrive kvindelige militante islamister som fænomen med henblik på at vurdere truslen mod Vesten, herunder Danmark. 2. Eksempler på kvindelige militante islamister i Vesten I Vesten er der hidtil kun set få eksempler på, at kvinder har været direkte involveret i planlægning og gennemførelse af terrorangreb, men i 2009 og 2010 var der to tilfælde, hvor kvinder henholdsvis planlagde og udførte et angreb. I det ene tilfælde blev den amerikanske konvertit Colleen LaRose anholdt i USA i oktober 2009 og sigtet for at ville slå den svenske tegner Lars Vilks ihjel på grund af hans tegning af profeten Muhammed med en hundekrop. LaRose, der på internettet også var kendt som Jihad Jane og Fatima LaRose, blev endvidere sigtet for en række andre forhold, bl.a. for at rekruttere andre kvinder via internettet. Rekrutteringen var orienteret mod kvinder, som havde gyldigt rejsedokument og var i stand til at rejse rundt i Europa. I starten af februar 2011 tilstod LaRose planerne om at dræbe Lars Vilks. Det andet tilfælde var i maj 2010 i Storbritannien, hvor en ung kvinde ved navn Roshonara Choudhry stod bag et knivoverfald på det britiske parlamentsmedlem Stephen Timms. Det kom efterfølgende frem, at drabsforsøget bl.a. skyldtes Timms støtte til Storbritanniens engagement i Irak. Choudhry var desuden inspireret af den nu afdøde fremtrædende amerikansk-yemenitiske ideolog Anwar al-awlakis prædikener, men hun handlede uden tilknytning til militante islamistiske netværk. I november 2010 blev hun idømt livsvarigt fængsel. Choudhrys handling blev siden brugt i propagandaøjemed af al-awlaki og al-qaida på den Arabiske Halvø (AQAP), da gruppen i sit engelsksprogede internettidsskrift Inspire i januar 2011 omtalte angrebsforsøget: A woman has shown to the ummah s men Side 2 af 5
the path of jihad! A woman my brothers! Shame on all the men for sitting on their hands while one of our women has taken up the individual jihad! Al-Awlaki pegede ligeledes i en erklæring ( Western Jihad is Here to Stay ) fra 2010 på, at LaRose-sagen understreger det meningsløse i, at sikkerhedsmyndigheder forsøger at profilere terrorister, idet LaRose var langt fra det typiske billede af en terrorist: kvinde, hvid, lyshåret og midaldrende. CTA vurderer, at al-awlaki og AQAP med lovprisningen af kvindelige islamister kan være med til at maksimere propagandaeffekten af de seneste terrorsager, hvor enkeltpersoner handler mere eller mindre på egen hånd. 3. Kvindelige selvmordsbombere i ikke-vestlige lande Der findes talrige eksempler fra andre dele af verden, hvor kvinder har været direkte involveret i udførelsen af terrorangreb. Det første kendte eksempel på en kvindelig selvmordsbomber stammer fra Libanon i 1985, hvor en kvinde fra en syrisk sekulær organisation angreb en israelsk militærpatrulje. I Irak fandt det første selvmordsangreb udført af en kvinde sted i 2003, og frem til 2008 har irakiske kvinder udgjort en stigende andel af de selvmordsbombere, der har udført angreb i landet. I november 2005 var der desuden et selvmordsangreb i Irak, som blev udført af en belgisk kvinde, Muriel Degauque, som var konverteret til islam. Degauque detonerede en bombe i et køretøj og omkom som den eneste, mens en amerikansk soldat blev lettere såret. Degauque er hidtil det eneste eksempel på, at en europæisk eller anden vestlig kvinde har fuldført et selvmordsangreb. Før Irak-krigen var kvindelige selvmordsbombere som fænomen primært kendt fra venstreorienterede eller separatistiske oprørsgrupper som De Tamilske Tigre, Kurdistans Arbejderparti (PKK) samt tjetjenske og palæstinensiske grupper. Navnlig kvindelige tjetjenske selvmordsbombere, de såkaldte sorte enker, har stået bag adskillige terrorangreb i Rusland, herunder to næsten simultane selvmordsangreb ombord på to fly i Rusland i 2004, hvor omkring 90 personer blev dræbt, og senest selvmordsangrebene i Moskvas metro den 29. marts 2010, hvor over 40 personer blev dræbt. Der var ligeledes kvinder blandt gidseltagerne i Dubrovka-teatret i Moskva i 2002 og på en skole i Beslan i Nordossetien i 2004. Størstedelen af de kendte kvindelige selvmordsbombere har forudgående lidt personlige tab ved f.eks. at have mistet deres ægtefælle. Kvinderne kan derfor være drevet af hævnfølelse eller desperation over at være stillet i en vanskelig situation, hvor de mangler en forsørger og er havnet i social isolation. Der er også eksempler på kvinder, der er blevet overtalt til at udføre selvmordsangreb af deres ekstremistiske Side 3 af 5
bekendte, ligesom mentalt retarderede kvinder er blevet brugt som selvmordsbombere. Disse eksempler er få, men har fået stor presseomtale. Anvendelsen af kvindelige selvmordsbombere skal muligvis ses i sammenhæng med, at det i visse lande ikke er kulturelt acceptabelt, at mænd kropsvisiterer kvinder. Dette kombineret med en traditionel opfattelse af kvinder som værende ikke-voldelige gør det lettere for kvinder at operere uden at vække mistanke, herunder at foretage indkøb til brug for terrorhandlinger, kurervirksomhed eller at nærme sig et kontrolpunkt for at foretage et angreb. Mandlige selvmordsbombere har tidligere benyttet muslimske hellange kvindedragter som forklædning. I de seneste år har der løbende været forlydender om, at Taliban træner kvindelige selvmordsbombere, og i juni 2010 tog Taliban for første gang ansvaret for et selvmordsangreb foretaget af en kvinde i Afghanistan. I december 2010 stod en kvindelig selvmordsbomber ligeledes bag et alvorligt terrorangreb i de Føderalt Administrerede Stammeområder (FATA), hvor op mod 45 blev dræbt og 100 såret. Det var det første selvmordsangreb i Pakistan, som blev udført af en kvinde. I oktober 2011 tog Taliban ansvar for endnu et selvmordsangreb i Afghanistan, hvilket var det syvende selvmordsangreb begået af en kvinde i Afghanistan og Pakistan. 4. Kvinders forskellige roller i militant islamisme Kvindelige militante islamister spiller typisk en aktiv rolle på forskellige områder som propagandavirksomhed, radikalisering, terrorfinansiering og facilitering af forskellig art. Kvinderne er især aktive på militante islamistiske internetfora og i chatrum. En faktor er bl.a., at kvinderne kan deltage i debat på internettet mere frit og anonymt end i den fysiske verden. Kvinderne står således for en væsentlig funktion i forhold til spredning af propaganda via internettet. Ekstremistiske kvinder, som er opvokset i Vesten, indtager ofte en mere synlig og aktiv rolle end kvinder fra konservative muslimske lande. Et eksempel er belgiske Malika el-aroud, der i 2007 blev idømt seks måneders fængsel i Schweiz for drive en hjemmeside, der spredte militant islamistisk materiale på internettet. El-Aroud blev anholdt i Belgien i 2008 mistænkt for at planlægge et terrorangreb i Belgien og i maj 2010 idømt otte års fængsel for at etablere, lede og finansiere en terrorgruppe. Det andet eksempel er tyske Filiz Gelowicz, som i marts 2011 blev idømt 2,5 års fængsel for at støtte et terrornetværk finansielt og propagandamæssigt. Der har de seneste år været et stigende antal internetsider og elektroniske tidsskrifter særligt målrettet kvindelige muslimer, bl.a. internettidsskriftet al-shamikha, som det al-qaida-tilknyttede mediedistributionscenter al-fajr Media Center har udgivet i hhv. marts 2011 og februar 2012. I tidsskriftets to numre er der fokus på emner som Side 4 af 5
Sharia-lovgivning, børneopdragelse og rollen som hustru til en mand, der udfører hellig krig i overensstemmelse med al-qaidas ideologi. Al-Shamikha indeholder desuden ikke-ideologiske artikler om hjemmet, skønhedspleje og om, hvordan man finder den rette mand. Al-Qaida og den militante islamismes propaganda beskriver hovedsageligt kvinders rolle som ikke-militant og passiv, og al-qaidas øverste ledelse har f.eks. aldrig offentligt opfordret kvinder til at deltage aktivt i kampen. Budskabet er derimod, at kvinderne skal opdrage deres sønner til at blive kommende krigere og støtte deres mænd på hjemmefronten. Der findes i mindre omfang direkte opfordringer til kvinder om at deltage fysisk i militante aktiviteter. Den tidligere leder for al-qaida i Irak, Abu Musab al-zarqawi, har eksempelvis åbent bifaldet kvindelige selvmordsbombere. CTA vurderer, at omfanget af opfordringer af denne art er stigende. På militante internetfora er der desuden løbende diskussion om kvinders rolle, herunder indlæg af kvinder, der gerne vil have mulighed for også at deltage fysisk i militante aktiviteter. Al-Awlakis og AQAP s offentlige lovprisning af kvindelige militante er samtidig et eksempel på, at en pragmatisk tilgang kan få militante islamistiske grupper til at fravige et ellers konservativt syn på kønsroller. 5. Konklusion Selvom det fortsat primært er mænd, som er involveret i militante islamistiske terroraktiviteter, er der en stigning i antallet af involverede kvinder. Selvmordsangreb, som udføres af kvinder, har i de seneste år bredt sig til også at omfatte Afghanistan og Pakistan. CTA vurderer, at terrorgrupper og -netværk i stigende omfang kan se en fordel i at benytte kvinder i planlægning, facilitering, kommunikation og eventuelt udførelse af terrorangreb trods et konservativt kvindesyn og traditionelle budskaber om kvindens passive og støttende rolle. CTA vurderer, at den propagandamæssige fremhævning af vestlige eksempler på kvindelige militante islamister vil kunne påvirke andre radikaliserede kvinder i Vesten. CTA vurderer, at nye tendenser på terrorområdet, herunder et større fokus på soloterrorisme, betyder, at flere kvinder potentielt vil kunne blive inspireret til at foretage terrorrelaterede aktiviteter rettet mod Vesten. CTA ser dog ingen indikationer på, at kvindelige militante islamister udgør en særskilt trussel mod Danmark. Side 5 af 5