Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
|
|
- Jacob Lorentzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Talepapir undervisningsforløb om Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag Niveau F, Lektion 1-6 Indhold Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion Lektion
2 Lektion 1 Over de næste 6 lektioner skal vi beskæftige os med radikalisering og ekstremisme. Ordene radikalisering og ekstremisme indgår ofte i den offentlige debat. Når ordene optræder i en debat, kan det vække stærke følelser og holdninger, for der er mange fordomme og misinformation forbundet til det. Alene begreberne ekstremisme og radikalisering er til debat for hvornår kan noget betegnes som ekstremistisk? Og hvad er det, der gør, at nogle ender med at blive radikaliseret? Det er det, vi skal se nærmere på i det her undervisningsforløb. Det er vigtigt at se radikalisering og ekstremisme i et historisk lys, for det er ikke nye begreber. Rent faktisk blev flere europæere dræbt som følge af terror i 70 erne end i dag. Dengang var de politiske ideologiske vinde præget af et skel mellem højre- og venstreorienterede grupper og nationalistiske bevægelser. I dag ser profilen noget anderledes ud, men det er stadig vigtigt at holde sig for øje, at politisk ekstremisme kan eksistere på både højrefløjen og venstrefløjen af det politiske spektrum (ligesom der kan være tale om ekstremisme i forhold til mere specifikke enkeltsager). Det er ligeledes vigtigt at holde sig for øje, at religiøs ekstremisme kan opstå inden for alle religioner. Det kan ske, når en gruppe troende ser sig selv som indehavere af den eneste sandhed, hævet over andre og uden accept og tolerance for anderledes tænkende. Hvis man historisk ser på de voldelige sammenstød og krige, der har været mellem mennesker, har religion i mange tilfælde spillet en rolle eller er i hvert fald blevet brugt som retfærdiggørelse for intolerance, vold og tvang mod andre grupper. Den religiøse ekstremisme baserer sig på et ønske om magt og ofte om markante samfundsændringer samt på intolerance, undertrykkelse, eksklusion eller tilintetgørelse af dem, der defineres som de andre. Der er talrige eksempler inden for alle de store religioner i verden på trods af, at langt størstedelen af troende er moderate og ønsker fredelig sameksistens. I dag skal vi forholde os til en specifik case, nemlig om Thomas Vestergaard, der kom med i en højreekstremistisk gruppe som ung. I næste lektion går vi dybere ned i begreberne, og hvad, det er, der gør, at nogle bliver radikaliseret (det man ofte kalder push og pull faktorer). I tredje lektion skal vi se på specifikke ekstremistiske miljøer i Danmark. I fjerde lektion er der fokus på forebyggelse af radikalisering og ekstremisme både ift., hvad myndigheder og hvad civilsamfund kan gøre. I femte lektion skal vi se nærmere på forskellene på politisk ekstremisme på den ene side og positivt engagement og aktivisme på den anden side. Til sjette lektion skal I hjemmefra lave en lille test, og så bruger vi timen til at kigge på jeres svar og evaluere på hele undervisningsforløbet. Det her tema om radikalisering og ekstremisme kan godt sætte gang i mange følelser. Jeg har derfor printet denne dialogkontrakt (se bilag, næste side). 2
3 Lad os lige tage et kig på kontrakten. (De seks punkter læses op). Hvad tænker I, når I ser dette billede og hører disse ord? Kan I tilslutte jer kontrakten? Vi skal nu se et videoklip med en person, der har været i et ekstremistisk miljø. Derefter skal I i grupper redegøre for, 1) hvad hovedpersonen, Thomas Vestergaard, selv fortæller om årsagerne til sin indtræden i Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse og 2) diskutere, hvad der kan findes af andre årsager til, at nogle bliver tiltrukket af ekstremistiske miljøer. Her kan I trække på det materiale om sociologi, som I har læst til i dag. Underviseren har lavet grupperne på forhånd. Forslag til gruppedeling er tre-fem elever pr. grupper. Tænk gerne i, at der er forskellige holdninger og livserfaringer til stede i hver gruppe. Illustrationerne i PowerPointen er fra baggrundslæsningen om sociologi og kan bruges af underviseren til at samle op på de drøftelser, som grupperne har været omkring. 3
4 4
5 Lektion 2 I denne lektion skal vi kigge på begreberne ekstremisme og radikalisering. Lad os starte med ekstremisme. Er der nogle bud på, hvad der ligger i det begreb (PowerPoint slide #2)? Hvad med radikalisering (PowerPoint slide #3)? Radikalisering er selve processen hen mod ekstremistiske holdninger og/eller handlinger. Der er ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem dét at have ekstremistisk ideologi og dét at have en ekstremistisk adfærd. Den måde, folk bliver radikaliseret på, kan variere meget fra individ til individ. Der er ikke én start og ét slutmål. Der er ikke én hastighed eller én bestemt vej og udvikling. Det er altså en kompleks proces, og der kan ikke uddrages én specifik profil på et individ, som er i farezonen for radikalisering, ligesom det ikke er muligt at udforme én model, som forklarer, hvordan, hvorfor og hvornår en person radikaliseres. Det er dog muligt at trække nogle af de væsentlige mønstre frem om, hvorfor og hvordan radikalisering forekommer. De inkluderer både push- og pullfaktorer efter de engelske ord for at skubbe væk og at tiltrække. I skal nu arbejde i grupper og sammen drøfte push- og pull-faktorer i forbindelse med radikalisering. Det vil sige, hvad der kan skubbe individer fra deres vanlige miljøer samt tiltrække dem ved de ekstremistiske miljøer. I har 20 minutter til gruppearbejdet, og så samler vi op sammen i klassen de sidste ti minutter. 5
6 Eksempler på udfyldte Push- og Pull-figurer 6
7 Lektion 3 Inden vi går i gang med dagens tema, som er ekstremistiske miljøer i Danmark, så skal vi lige kigge på, hvad vi har lært indtil nu. Vi har været omkring sociologiske begreber, og vi har lært om ekstremisme og radikalisering. Opsamling på lektioner om sociologi samt ekstremisme og radikalisering. (Hvad er forskellen på ekstremisme og radikalisering? Hvordan bliver man radikaliseret? Samt illustrationer fra undervisning om push-pull, socialiseringens fundament, social kategorisering, anerkendelse og fællesskabets vægtskål). Underviseren får eleverne til at byde ind ud fra illustrationerne. I dag skal vi kigge på, om det overhovedet er relevant at tale om ekstremisme og radikalisering i Danmark. Har vi ekstremistiske miljøer? Udover at I i baggrundspapiret til i dag har læst historisk om ekstremistiske grupper, så skal I lave en informationssøgningsøvelse. I skal i grupper undersøge forskellige typer af ekstremistiske miljøer i Danmark og derefter udvælge et miljø, som I kan præsentere for klassen. I skal fokusere på disse to spørgsmål: Hvad ønsker den gruppe eller det miljø, I har valgt, at opnå og hvordan? Hvad gør, at I vil karakterisere miljøet som ekstremistisk? Eventuelle ekstra spørgsmål: Hvordan kan I bruge vores viden om sociologi til at forstå disse miljøer? Hvordan kan I bruge jeres viden om radikalisering? 7
8 Lektion 4 Nu har vi kigget på, hvilke faktorer der har betydning for, at nogen bliver radikaliseret og får ekstremistiske holdninger, og vi har fået indsigt i, hvad der bliver tænkt og gjort i ekstremistiske miljøer i Danmark. I dag skal vi kigge på, hvad vi kan gøre for at forbygge, at radikalisering finder sted. Når I husker på, hvad I har lært om radikalisering og ekstremisme, hvordan tænker I så, at man kan undgå, at folk bliver radikaliseret? Og hvem kan tage del i denne forebyggelse? I den danske model/tilgang til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme ligger fokus navnlig på 1) et stærkt tværfagligt samarbejde (særligt SSP, det vil sige mellem skole, sociale myndigheder og politi) og 2) håndtering inden for det allerede eksisterende sociale og kriminalpræventive arbejde. For radikalisering hænger ofte tæt sammen med en række andre problematikker og risici for unge mennesker og kan derfor også med fordel håndteres med flere af de samme metoder og erfaringer. Myndighederne arbejder med denne forebyggelsestrekant (PowerPoint slide #4). Den opbyggende indsats angår os alle. Det er den del, der sikrer, at vi som mennesker trives og har en følelse af at høre til. Den opbyggende indsats foregår i hjemmet, i skolen og i klubber og foreninger, hvor børn og unge udvikler sociale kompetencer, kritisk sans, samfundsengagement og ansvarsbevidsthed. Det er den del af vores opdragelse og uddannelse, der gør os til robuste og engagerede medborgere generelt, og som også gør os mindre sårbare over for radikalisering. Den foregribende indsats er rettet mod grupper og personer, der er radikaliseringstruede og på anden måde udsatte, det vil sige, hvor der ses tegn på mistrivsel og eventuelt søgen mod ekstremistiske eller kriminelle miljøer. Den foregribende indsats er mere målrettet end den opbyggende indsats og omfatter blandt andet sociale og kriminalpræventive indsatser i socialt udsatte områder. Målet er at stoppe radikalisering i opløbet og at tilbyde positive miljøer til de unge. Den indgribende indsats er rettet mod personer, der allerede er blevet radikaliseret, og som eventuelt også har begået kriminalitet. Målet er at få individerne ud af de ekstremistiske miljøer og tankesæt og naturligvis også at få stoppet den voldelige og kriminelle løbebane, de måske har påbegyndt. Forebyggelse er altså ikke kun en myndighedsopgave. Det er oftest personer, der er helt tæt på den unge med problemer, der opdager det først og kan hjælpe tidligst. Derfor er det vigtigt at inddrage lokalsamfundene omkring de unge. I skal nu i grupper kigge på: Hvordan adskiller de forskellige niveauer i forebyggelsestrekanten sig fra hinanden? Hvilke aktører kan spille en rolle? Og hvad er deres rolle? Hvilke roller kan vi selv spille? (som søskende, venner eller lærere) I skal lave en kort præsentation for resten af klassen om jeres overvejelser. 8
9 Lektion 5 I et demokrati er der et væld af holdninger og meninger. Det er kun et sundhedstegn. Udfordringen er, når personer og grupper arbejder antidemokratisk og legitimerer vold til at opnå de forandringer, som de ønsker. I dag skal vi kigge på, hvordan det er muligt at opnå samfundsændringer inden for demokratiets rammer. Allerførst vil jeg bede jer om to og to (jeres sidemakkere) at kigge på forskellene på (politisk) engagement og aktivisme på den ene side og (politisk) ekstremisme på den anden side. Hvornår går engagement og aktivisme hen og bliver ekstremistisk? I skal skrive jeres inputs i to kolonner, og så samler vi op i klassen. I skal nu lave det gruppearbejde, der blev introduceret i jeres baggrundslæsning. Herefter skal I fremlægge for en af de andre grupper (underviseren laver fordelingen). De sidste fem minutter i dag skal vi kigge på denne test, som I skal lave til næste undervisningsgang. (Underviseren guider eleverne til at finde bilaget til lektion seks, Test af undervisningsforløb, på stærkefællesskaber.dk/undervisning/erhvervsfaglig/lektionsgennemgang/). 9
10 Lektion 6 I dag skal vi samle op på det samlede undervisningsforløb. Læringsmålene har været, at I: Har kendskab til begreberne ekstremisme og radikalisering Kender forskel på at bruge demokratiske og ikke-demokratiske virkemidler til at nå sit mål Har en forståelse for, hvilken rolle forskellige aktører spiller i forhold til at forebygge radikalisering Hvad tænker I om det? Har vi nået læringsmålene? Og hvordan? Kom gerne med eksempler fra undervisningsforløbet. Vi er gennem forløbet blevet introduceret til sociologiske begreber, der kan hjælpe os med at forstå, hvorfor nogle bliver radikaliseret. Tag et kig på disse PowerPoints. Hvad ser I her? (Dialogkontrakten, Push-pull, Socialiseringens fundament, Social kategorisering, fællesskabets vægtskål og forebyggelsestrekanten) Vi har også været omkring, at der i Danmark faktisk er forskellige ekstremistiske miljøer. Det er her vigtigt, at vi husker, at ekstremisme ikke er bundet til én bestemt religion eller politisk retning. Vi har også undersøgt, hvordan vi laver forandringer med demokratiske virkemidler. For det er også vigtigt, at vi hele tiden forholder os til, hvad det er for et samfund, vi gerne vil have. Alt dette er med til at gøre, at vi kan forholde os analytisk til, hvad god forebyggelse mod radikalisering og ekstremisme er. Er der noget, der har overrasket jer i forhold til forebyggelse? Nu vil jeg gerne, at I i jeres grupper tager et kig på de opgaver, som I har lavet hjemmefra til i dag. I skal følge denne lille drejebog for jeres fremlæggelser og spørgsmål. Og så skal I huske vores dialogkontrakt: a) Fortæl gruppen om dine overvejelser og svar b) Har gruppen noget at tilføje? c) Er der nogle af dine pointer, som gruppen undrer sig over eller vil spørge ind til? Vi skal nu evaluere det samlede forløb. Hvad vil I overordnet sige om forløbet? (Hvad har fungeret godt, og hvad har fungeret mindre godt?) Er der noget, der i særlig grad har forundret jer, eller fået jer til at tænke anderledes om radikalisering og ekstremisme samt demokrati? Eventuelt: Har forløbet påvirket jeres tanker om, hvordan I selv kan præge demokratiet og hinanden? Er der noget information, I mangler? 10
Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme
Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme Blok 1 Introduktion Blok 1 Introduktion Formål At eleverne forstår og kan forholde sig nuanceret og kritisk til problematikker i forbindelse med radikalisering
Læs mereMetodiske faglige mål: Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Sekvens 1: 25 min
1 Lektionsplan modul 1-4 Gennemgang af faglige mål, kernestof, lektier og læsefokus. Modul 1 Radikalisering og ekstremisme Faglige mål: Aktualitet og problemstilling: Anvende og kombinere viden fra fagets
Læs mereModelcafeen. - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer. Øvelsens varighed: 30 minutter
Modelcafeen - Diskussion af centrale begreber og sammenhænge ud fra visualiseringer Øvelsens varighed: 30 minutter Formål At styrke elevernes evne til at fortolke og forklare ud fra visuelle modeller.
Læs mereForebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE
Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler
Læs mereForebyggelse af radikalisering & ekstremisme. Lektion 2 Socialisering
Forebyggelse af & ekstremisme Lektion 2 Genopfriskning Hvad er og ekstremisme? Genopfriskning Hvem kan blive radikaliseret? Genopfriskning Hvorfor bliver nogle radikaliseret? Genopfriskning Hvordan bliver
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereForebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Læs mereSSP SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HELSINGØR KOMMUNES STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING HELSINGØR KOMMUNE
SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI HELSINGØR KOMMUNES STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING HVAD ER radikalisering? Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende
Læs mereBilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme
Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Medierne fremhæver ofte religion og ideologi som de væsentligste forklarende faktorer for, at unge mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer og radikaliseres.
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereMÅLGRUPPE I FOKUS BORGERE FRA KRIMINELLE MILJØER I RISIKO FOR EKSTREMISME
MÅLGRUPPE I FOKUS Modellen har primært fokus på borgere fra kriminelle miljøer, der er i risiko for at blive en del af ekstremistiske miljøer. Samtidigt har modellen fokus på yngre søskende til borgere
Læs mereBydelsmødrene 30. oktober 2016 Birgi8e Søgaard Lauta CERTA Intelligence & Security
Stærke, lokale samarbejder mod radikalisering og voldelig ekstremisme Bydelsmødrene 30. oktober 2016 Birgi8e Søgaard Lauta CERTA Intelligence & Security Det gode civilsamfund modarbejder Mistillid og mistrivsel
Læs mereUdfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17 UUI Alm.del Bilag 61 Offentligt Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Læs merePolitisk ekstremisme blandt unge i København
Politisk ekstremisme blandt unge i København Der snakkes livligt i små grupper i solen foran Kulturhuset på Onkel Dannys Plads, men klokken nærmer sig 9.30 og dagens dialogmøde om politisk ekstremisme
Læs mereHANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE
HANDLEPLAN MOD RADIKALISERING I THISTED KOMMUNE Thisted Kommunes handleplan mod radikalisering Denne handleplan har til formål at give et indblik i de bekymringstegn, der kan være på radikalisering og
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering
Læs mereHvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.
Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der er tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber eller
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereKan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?
Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2018 VUC-Storstrøm, Næstved afd. Hfe Fag
Læs merei fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål
3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereForebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...
Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereAntiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 208 Offentligt Antiradikalisering s beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O
Læs merePå kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning
Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2018 Institution EUC Nordvest/Thisted handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag
Læs mereStrategi for forebyggelse og indsats over for radikalisering i Brøndby Kommune. Vedtaget november 2016, revideret januar 2018
Strategi for forebyggelse og indsats over for radikalisering i Brøndby Kommune Vedtaget november 2016, revideret januar 2018 1 Indledning Radikalisering er ikke et entydigt begreb. Der er tale om en proces,
Læs mereUndervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.
Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2013-14 VID Gymnasier, Grenaa HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup
Læs mereInsistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.
Dogmeregler for god debatkultur Den hårde tone Særligt på de sociale medier har mange af os svært ved at holde den gode tone. Sproget på de sociale medier er ifølge forsker i digital mobning Helle Rabøl
Læs mereHandleplan til medarbejdere - Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
Notatark Handleplan til medarbejdere - Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme samt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 25. juni 2019 Indhold 1. Indledning...1 2. Om ekstremisme og
Læs mereReligion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.
Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereSkabelon til indsatsplaner
Skabelon til indsatsplaner Indsatsplan RADIKALISERING i Handicap Situation En borger er i risiko for at blive radikaliseret. Hvad er radikalisering? Radikalisering betegner en proces, hvorigennem en gruppe
Læs mereFOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS
FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS Area of operation Grundlovssikrede rettigheder Straffelovens 114 m.m. Definitioner Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende
Læs mereINSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018
INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018 1 KÆRE UNDERVISER Den 6.-8. september afholdes Ungdommens Folkemøde 2018 i Valbyparken i København, og du og dine elever er selvfølgelig inviteret
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi
Læs mereAFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION
AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge
Læs mereFOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV
FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING OG DISKRIMINATION I AARHUS ALLAN AARSLEV 2007 - nu Foreløbige erfaringer Ca. 250 henvendelser de seneste fire år (15-25 år) Primært islamisme og højreekstremisme (2 tilfælde
Læs mereFGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab
FGU Undervisningsvejledning for identitet og medborgerskab Indhold 1. Indledning... 2 2. Identitet og formål... 2 3. Faglige mål... 3 3.1 Uddybning af udvalgte faglige mål... 4 4. Kernestof... 6 4.1 Uddybning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereHANDLEPLAN VINK Styrket indsats mod radikalisering
HANDLEPLAN 2016-17 VINK Styrket indsats mod radikalisering Handleplan 2016-17: VINK Styrket indsats mod radikalisering April 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereSkoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os
Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereUndervisningsvejledning til udskolingen
Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereFagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen
Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2011-12 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereFOREBYGGELSE AF RADIKALISERING SEKS OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
RADIKALISERING SEPTEMBER 2017 OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING SEKS OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER KL 1. udgave, 1. oplag 2017 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Foto: Colourbox KL
Læs mereGennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2
Gennemførelse Lektionsplan til Gather Gambits. Engelsk skal anvendes som klasseværelsessprog. Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mereDigital literacy. Digital kompetence
Digital literacy Digital kompetence 1 Formål og læringsmål Eleverne skal lære at begå sig på de sociale medier på en kritisk og reflekteret måde. Eleverne skal udvikle kendskab til sociale mediers fremstillingsformer.
Læs mereUndervisningsvejledning klasse
Undervisningsvejledning 3.-10. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereLISE - Camp Fase 1 LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.
LISE - Camp Fase 1 LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 1 fem lektioner Materialer: PostIt, stimulikort,
Læs mereBilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed.
Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Målet for undervisningsforløbet er følgende: o At opnå kendskab til samtalerollerne; taler og lytter. o At eleverne opnår en forståelse af og kunne anvende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael
Læs mereHvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.
Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal
Læs mereFÆRRE RADIKALISEREDE GENNEM EN EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE INDSATS ANBEFALINGER FRA EKSPERTGRUPPEN TIL FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING KORT UDGAVE
FÆRRE RADIKALISEREDE GENNEM EN EFFEKTIV OG SAMMENHÆNGENDE INDSATS ANBEFALINGER FRA EKSPERTGRUPPEN TIL FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING KORT UDGAVE Københavns Kommune August 2015 Storbyer i Europa er udfordret
Læs mereOrdstyrerens køreplan
Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016
Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereEn håndsrækning til læreren
En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereHelsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -
SSP+ Med udbygningen af SSP-området, det såkaldte SSP+, opnår Helsingør Kommune en mere direkte og bedre indsats for stop af uhensigtsmæssig adfærd og udvikling af kriminalitet blandt unge over 18 år,
Læs mereidentifikation & Fa Ellesskab O M
identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige
Læs mereHvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.
Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der kan være tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber
Læs mereFKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter
Autoriteter Forfatter: Simon Hauge Lindbjerg, 2019 1 Antal lektioner: 6 Beskrivelse FKF - mål Undervisningsforløbet forholder sig til kundskabsområdet Livsfilosofi og etik i 7.-8. klasse og sætter særligt
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs mereKulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.
6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereFabulous Fiction gennemførelsen
Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere
Læs mereDigitale Sexkrænkelser
Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser
Læs mereFællesskab. din by. Lærervejledning. Formål. Udskoling
Arkitekturundervisning i hele Danmark Foto: Ulrike Brandi Licht Udskoling Hvordan kan man skabe et nyt byrum, der giver plads til fællesskab og inviterer til aktivitet på tværs af generationer? Formål
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 08-09 Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Anne Lind Gleerup
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mere