Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik?

Transkript

1 Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik? De mange veje, som kan ende i vold med reference til ideologi Ann-Sophie Hemmingsen Nationalt netværksmøde Nationalt korps af mentorer og forældrecoaches til forebyggelse af radikalisering 8/

2 Program Hvad taler vi om? Gør vi det unødvendigt svært for os selv at tale om det, vi ser? Der er noget om snakken (lidt tal) Mulige forklaringer Og hvad så?

3 Hvad taler vi om? Foreign fighters personer, som rejser til Syrien/Irak for at engagere sig i konflikterne. Crossover (den nye bekymring) bevægelse fra almindelig kriminalitet/organiseret kriminalitet/bande til politisk kriminalitet. Ekstremisme ideologi. Holdninger/handlinger der er i konflikt med det etablerede Radikalisering vejen derhen. Bruges i dag om meget forskellige emner, men tager udgangspunkt i ideologisk vækkelse, som fører til accept af ekstreme midler Andre veje til at handle med reference til en ideologi. F.eks.:

4 Veje til at handle med reference til en ideologi Politisering af vold En type vold transformeres til en anden type meningstildeling, som retfærdiggør og glorificerer den fortsatte brug. Samtidig transformerer individet sig selv fra simpel og selvisk (kriminel) til selvopofrende helt Egne agendaer pakket ind i det nye sort Hævndrab, etc. får mere swung under ideologisk dække / IS giver adgang til vold Social mobilitet. Kompetencer, som ikke værdsættes i mainstream samfundet, bliver værdifulde drømmen om at grundlægge Utopia, hvor man selv vil havne i eliten Gråzone-ekstremisme Ingen ideologisk overbevisning, men de symbolske mål og de voldelige midler appellerer Behov for flere begreber til at kunne tale om de mange veje, der kan føre et individ til at handle med reference til en ideologi ikke mindst fordi de skal imødegås på forskellige måder

5 Der er noget om snakken Stigende andel af gerningsmænd direkte involveret i terrorangreb, der defineres som jihadisme/militant islamisme, har en kendt kriminel fortid : 5 ud af juli 2016: 30 ud af 51 Tendensen ser ud til at fortsætte og gentages blandt udrejste til Syrien, så vi er nødt til at forholde os til den Der er ikke nødvendigvis tale om kryds fra bande/organiseret kriminalitet (få bekræftede eksempler) men fra kriminalitet, som indebærer erfaring med vold I praksis er kategorier som bander og islamistiske miljøer diffuse og svære at arbejde med og antagelsen om, at folk skifter fra en sammenhæng til en anden afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden, som er mere flydende crossover er misvisende Personer med kriminel fortid er ikke nødvendigvis så stærkt repræsenteret i de bredere miljøer (kompetencer, ressourcer, netværk, etc., gør dem muligvis mere sandsynlige som succesfulde gerningsmænd) Overlap og bevægelser mellem almindelig kriminalitet og terrorisme er ikke noget nyt:

6 Terrorisme og andre former for kriminalitet Meget stor andel af personer dømt under 114 i Danmark de sidste 10 år, har haft anden kriminel fortid eller været involveret i anden kriminalitet i forbindelse med planlægning af terror (f.eks. røverier, våbenkøb, etc.) Allerede under bandekonflikten i København ( ) var der adskillige sammenfald Tilfældige personlige bånd (f.eks. barndomsvenner)? Målrettet indsats under bandekonflikten i København?

7 Hvorfor flytter folk? Målrettet indsats fra organisationer? Mulighed for at anvende/konvertere eksisterende kompetencer? Sammenfald med Syrien/Irak, som tiltrækker nye målgrupper bl.a. p.g.a. det konstruktive projekt og adgangen til vold? Midler og mål appellerer til bredere publikum end ideologien? Udvikling af militant islamisme til mere end intellektuelt politisk projekt? Pøbeljihadisme: Individualiseret og anti-intellektuel Modkultur: De vrede, underkendte og misforståedes stemme

8 Og hvad så? Det, vi i dag omtaler som ét fænomen (militant islamistisk terrorisme/foreign fighters), er symptomer på adskillige fænomener (politiske projekter, religiøse projekter, personlige projekter, etc.) For at håndtere disse forskellige fænomener, må vi arbejde med flere forståelser og deraf følgende svar og vi kan ikke nøjes med at se på den individuelle historie, men også på sociale dynamikker og politik Brug ikke de fancy begreber alene Suppler med egne ord om det, du ser Husk, at du ikke er den eneste, som kan blive i tvivl