FSR Danske Revisorer København, september 2011 Analyse: Revisors forbehold Analysen viser udviklingen i antallet af revisorforbehold og supplerende oplysninger 1 i danske virksomheders regnskaber i perioden 2006 til 2010. Analysen er baseret på en særkørsel hos Experian. Data er efterfølgende bearbejdet af FSR danske revisorer. Resumé Antallet af regnskaber hvor revisor noterer forbehold, er steget markant i perioden fra 2006 til 2010. Opdelt på regnskabsklasser er der klart flest virksomheder i regnskabsklasse B, der har forbehold. Det hænger dog til en vis grad sammen med, at langt størstedelen af alle regnskaber fra danske virksomheder bliver klassificeret som værende i regnskabsklasse B. Der er dog samtidig en overrepræsentation af klasse B virksomheder, der har forbehold (se figur 2.). 40 % af alle regnskaber med forbehold kommer fra virksomheder, der ligger i Region Hovedstaden. Det skyldes dog først og fremmest, at hovedparten af virksomhederne ligger i samme region. Der ses dog en overrepræsentation af regnskaber med forhold i Region Hovedstaden (se figur 4.). Til gengæld ses en kraftigere stigning i antallet af regnskaber med revisorforbehold i andre regioner af landet. Den stigende tendens ses over hele landet. Det er oftest anpartsselskaber (ApS) der fremlægger regnskaber, hvor revisor har taget forbehold. På den anden side udgør anpartsselskaber også 3/4 af alle regnskaber, og ser man på tendensen over en længere periode kan man udlede, at udviklingen af revisor forbehold i anpartsselskabers regnskaber er vendt i en mere positiv retning. Den overordnede konklusion er, at den typiske virksomhed, der fremlægger et regnskab med forbehold, er et anpartsselskab i regnskabsklasse B, der ligger i Region Hovedstaden. Bemærkning om ændring af praksis for databehandling Experian ændrede i foråret 2011 praksis for registrering af data under koden for revisorforbehold. I data for 2010 indgår for første gang også anmærkninger angående tab af mere end 50 % af selskabskapitalen. Disse anmærkninger blev ikke registreret før, da oplysningerne fremgår implicit af egenkapitalen i regnskabet. Registreringen af anmærkninger vedr. tab af egenkapitalen kan bidrage til at forklare en del af den voldsomme stigning i udviklingen fra 2009 til 2010, da en større andel af 2010 regnskaberne har fået tildelt koden for revisorforbehold i regnskabet. Det skal dog bemærkes, at udviklingen fra 2006 til 2009, også viser en markant stigende tendens i antallet af negative bemærkninger. 1 "Revisorforbehold dækker i denne sammenhæng over, at revisor har noteret et forbehold eller en supplerende oplysning i sin påtegning på regnskabet. Det kan være et forbehold for manglende dokumentation, manglende bogføring, manglende intern kontrol, forbehold for going concern, forbehold for værdiansættelser, forbehold for f.eks. varebeholdnings tilstedeværelse osv. Derudover kan der også være tale om en supplerende oplysning. Det kunne f.eks. være at revisor bemærker at regnskabet ikke er afleveret rettidigt." - 1 -
Flere revisorforbehold på regnskaberne I de senere år er der blevet registreret en markant stigning i antallet af regnskaber med forbehold og fra 2006 til 2009 er der næsten tale om en fordobling i antallet. Den store stigning fra 2009 til 2010 skyldes dels en ændring af praksis, der betyder, at anmærkninger angående tab af mere end 50 % af selskabskapitalen er medregnet i resultatet. Dette er medvirkende til den voldsomme stigning fra 2009 til 2010. Figur 1 30000 Udvikling i antallet af revisor forbehold i regnskaber 27584 25000 20000 15000 12757 15591 10000 8129 9464 5000 0 Den stigende tendens er også tydelig, hvis man ser på andelen af regnskaber med forbehold i forhold til det samlede antal regnskaber. Tabel 1 Samlet antal regnskaber 161.834 186.386 202.384 209.089 205.951 Antal regnskaber med revisor forbehold i regnskabet 8.129 9.464 12.757 15.591 27.584 Andel af regnskaber med revisor forbehold i regnskabet 5,0 % 5,1 % 6,3 % 7,5 % 13,4 % 2
Virksomheder i klasse B har flest forbehold Størstedelen af de virksomheder, der har et revisorforbehold i regnskabet er virksomheder i regnskabsklasse B. Denne tendens kan til dels forklares ved at langt størstedelen af virksomheder netop befinder sig i regnskabsklasse B. I 2010 drejede det sig om 93,3 % af virksomhederne. Tabel 2 Regnskabsklasse A 2 13 19 28 20 26 B 7.529 8.833 12.156 15.015 26.819 C 154 192 266 303 434 D 3 2 3 3 5 U 430 418 304 250 300 Som det tydeligt fremgår af figur 2. er der dog samtidig en overrepræsentation af regnskaber i regnskabsklasse B med forbehold i forhold til antallet af det samlede antal regnskaber med revisor forbehold. Figur 2 100,0% Andel af regnskaber i regnskabsklasse B 95,3% 96,3% 97,2% 95,0% 92,6% 93,3% 93,3% 92,3% 92,8% 90,0% 89,3% 90,6% 85,0% Regnskaber i regnskabsklasse B i forhold til samlet antal regnskaber Regnskaber i regnskabsklasse B med forbehold i forhold til samlet antal regnskaber med forbehold 2 Virksomheder i regnskabsklasse A er ikke revisionspligtige, men nogle vælger stadig at få foretaget revision af deres regnskaber. 3
Hovedstadsområdet ligger øverst i statistikken Lang størstedelen af regnskaber med revisor forbehold befinder sig blandt virksomheder i Region Hovedstaden. Figur 3 Antal regnskaber med revisor forbehold 2010 Hovedstaden M idtjylland Syddanmark Sjælland Nordjylland Grønland Færøerne 0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 I 2010 stod hovedstadsregionens virksomheder for cirka 40 % af det samlede antal regnskaber med forbehold. Denne tendens har dog været faldende siden 2006, hvor hovedstadsregionens virksomheder stod for 45,5 % af det samlede antal regnskaber med forbehold. Figur 4 50,0% Andel af regnskaber i hovedstadsregionen 45,0% 45,5% 45,8% 44,4% 42,7% 40,0% 37,1% 36,7% 36,1% 35,8% 40,1% 35,8% 35,0% 30,0% Andel af regnskaber i hovedstaden i forhold til samlet antal regnskaber Andel af regnskaber i hovedstaden med forbehold i revisionspåtegningen i forhold til samlet antal regnskaber 4
Her skal det bemærkes, at godt en tredjedel af alle regnskaber stammer fra hovedstadsregionen. Hvis man sammenligner udviklingen på årsbasis i hovedstadsregionen med de andre regioner i Danmark, følges udviklingen i andelen af regnskaber med forbehold nogenlunde ad. Figur 5 Stigning på Årsbasis i antallet af regnskaber med revisor forbehold 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2006-2007 2007-2008 2008-2009 2009-2010 No rdjylland M idtjylland Syddanmark Ho vedstaden Sjælland Region Midtjylland står for den største stigning med en stigning i perioden 2006-2010, efterfulgt af henholdsvis Syddanmark, Sjælland, Nordjylland. Hovedstadsregionen har haft den mindste stigning i samme periode. Anpartsselskaber (ApS) får flest forbehold Anpartsselskaberne står for langt størstedelen af regnskaber med revisorforbehold blandt selskabsformerne. Samlet set var der godt 40.000 flere anpartsselskaber, der fik et forbehold på regnskabet i 2009 i forhold til 2006. Det skyldtes dog, at anpartsselskaberne udgør langt størsteparten af virksomhederne. Relativt set var der faktisk tale om et lille fald i andelen af forbehold blandt anpartsselskaber (se tabel 4.) Tabel 3 Antal af regnskaber med revisor forbehold Virksomhedsform Anpartsselskabers regnskaber 115.203 136.081 151.370 158.436 158.420 Aktieselskabers regnskaber 37.637 40.343 40.722 40.135 39.017 Øvrige virksomheders regnskaber 8.994 9.962 10.292 10.518 8.514 Total 161.834 186.386 202.384 209.089 205.951 5
På årsbasis er der dog store udsving i antallet af regnskaber med forbehold alt efter virksomhedsform. Figur 6 Stigning på årsbasis i antallet af regnskaber med revisor forbehold 100,0% 75,0% 50,0% 25,0% 0,0% 2006-2007 2007-2008 2008-2009 2009-2010 A/S ApS Øvrige Ser man over en femårige periode er det ikke anpartsselskaberne, der har oplevet den største stigning i procent i antallet af regnskaber med forbehold, men derimod aktieselskaberne. Tabel 4 Andel af anpartsselskaber i forhold til samlet antal regnskaber 71,2% 73,0% 74,8% 75,8% 76,9% Andel af anpartsselskabers regnskaber med forbehold i forhold til samlet antal regnskaber med forbehold. 81,3% 81,7% 79,9% 80,9% 81,2% Overrepræsentation 10,1% 8,7% 5,1% 5,1% 4,3% På trods af at der er flest anpartsselskaber, der har forbehold i revisors påtegning på regnskabet, blandt selskabsformerne, går udviklingen i en positiv retning. Der ses således en faldende tendens til overrepræsentation for selskabsformen i hele perioden. 6