OBM 5539, Hvilehøjvej Vest - Forundersøgelse og udgravning af en gårdsenhed i flere faser fra perioden 400-600 e.kr. Af arkæolog Michael Borre Lundø. Arkæologisk Rapport nr. 370, 2012
Indledning...s. 3 Udgravningens forhistorie.....s. 3 Udgravningens hovedresultater og perspektiver.s. 4 Landskabet....s. 8 Udgravningens data... s. 9 Udgravningens metode...s. 9 Dataliste..s. 10 Litteraturliste.s. 10 Tidstavle.....s. 11 2
Indledning Denne bygherrerapport omhandler Odense Bys Museers forundersøgelse og den efterfølgende udgravning af et større areal i den sydøstlige udkant af Odense. Bygherre er Odense Kommune (Plan og Byg, Nørregade 36-38, 5000 Odense C). Forundersøgelsen fandt sted fra den 23. marts til den 25. marts 2010 og den efterfølgende udgravning fra den 27. maj til den 17 juni 2010. Daglig udgravningsleder for forundersøgelse og udgravning var arkæolog Christian Juel. Ansvarlig Museumsinspektør er Jesper Hansen. Udgravningens forhistorie På baggrund af forundersøgelsen blev et område på omtrent 5.500 kvadratmeter indstillet til egentlig arkæologisk udgravning. Forud for undersøgelsen, kendtes i forvejen flere registreringer fra fund og fortidsminder i området, ligesom der også var foretaget større forundersøgelser og undersøgelser i forbindelse med anlæggelsen af motorvejen til Svendborg (fig. 1). På den baggrund var det forventeligt, at der kunne påtræffes jordfaste fortidsminder, og det to hektar store areal, blev derfor forundersøgt efter ønske fra bygherre (Museumslovens 26). I alt blev der forundersøgt 2.240 kvadratmeter af det samlede areal på ca. 2 hektar, hvilket svarer til en dækningsgrad på over 10 %. Ved forundersøgelsen fremkom bebyggelsesspor i form af flere hustomter og hegnsforløb fra yngre jernalder. Derudover også flere formodede brønde. Fig. 1. På kortet ses placeringen af de undersøgte lokaliteter samt registreringer fra Fund og Fortidsminder. Figur: Michael Borre Lundø. 3
Fig. 2. Udgravningsoversigt. Figur: Michael Borre Lundø. Udgravningens hovedresultater og perspektiver hvoraf de 57 udgøres af jordprøver til naturvidenskabelige analyser. De resterende fund udgøres primært af ukarakteristisk keramik. Ved udgravningen er udskilt følgende konstruktioner: Faktaboks. - 11 treskibede huse, hvoraf fire ud fra størrelse og opbygning tolkes som langhuse og de resterende af mindre økonomibygninger. - Tre staklader - Fem hegn af sadeltagstypen - Et hegn bestående af enkeltstolper - Fem brønde I de treskibede huse bæres taget af to rækker af tagbærende stolper, der står orienteret i husets længderetning, der oftest er orienteret østvest. Det er disse såkaldte tagbærende sæt (de tilbageværende spor efter de jordgravede stolper), som arkæologerne blandt andet kigger efter i forundersøgelsen. Langhuset, eller hovedhuset som det også benævnes, udgør grundenheden i jernaldersamfundet, idet den vestlige halvdel af huset har udgjort beboelsen og den østlige halvdel stalden til beboernes dyr. De mindre bygninger har oftest kun tjent den ene af de to funktioner eller måske en helt tredje, mere specialiseret funktion. Disse benævnes ofte udhuse eller økonomibygninger. - 54 gruber, hvis funktion overvejende er uvis. Syv kunne dog nærmere typebestemmes til kogestensgruber. - Fire agerrene, der udgør resterne af det middelalderlige eller efterreformatoriske agersystem. De resterende anlæg udgjordes af udgravningstekniske anlæg, naturfænomener eller anlæg af en tydelig recent karakter. Der blev i alt hjemtaget 71 nummererede fund, 4
Følgende opsummeres resultaterne fra forundersøgelsen og udgravningen samlet, opstillet under de respektive periodeafsnit i kronologisk rækkefølge. På baggrund af hustypologiske træk samt en serie af kulstof 14 dateringer (15 i alt) er det tydeligt, at der er tale om den samme bebyggelse eller familie, der kan følges igennem flere faser, eller generationer om man vil. På dette relativt begrænsede areal kan bebyggelsesudviklingen således følges over en 200 årig periode, nemlig i tiden fra ca. 400-600 e.kr. Dette tidsrum dækker over de arkæologiske perioder kaldet ældre og begyndelsen af yngre germansk jernalder. GERMANSK JERNALDER. Bebyggelsen opfattes som nævnt, som en gårdsenhed i 4 faser, der i de to ældste faser er beliggende på den nordlige del af det undersøgte areal. I de to yngste faser, er gårdsenheden rykket en smule mod syd fig. 3. Faseinddelingen er begunstiget af flere stratigrafier mellem konstruktionerne det vil sige steder hvor det med sikkerhed kan ses, at stolpehullerne er gravet ned i hinanden. På den måde er det muligt at afgøre hvilket stolpehul, og dermed hvilken hustomt, der er ældst og yngst fig. 4. En gårdsenhed er fællesbetegnelsen for alle hustomter, hegn og brønde, der har tilhørt det enkelte hushold. I germansk jernalder er det meget normalt helt eller delvist at indhegne det område, der har hørt under den private brugsret noget egentlig ejerskab eller en form for ejendomsret kendes først med sikkerhed senere op i historien. Ved hjælp af indhegningerne er det netop muligt at fastslå, hvilke hustomter der er helt eller delvist samtidige, og som dermed har tilhørt det enkelte hushold. Det indhegnede areal kaldes ofte for gårdstoften. På hvilehøjvej Vest bestod gårdsenheden i sin ældste fase af et øst-vest orienteret langhus med en længde på omtrent 37 meter. Der fremkom ingen fund til at Fig. 3. Udgravningsoversigt, hvor kun de udgravede hustomter, hegn og brønde er markeret. De farvelagte hustomter udgør hovedhuset i gårdsenhedens fire faser. Figur: Michael Borre Lundø. understøtte en funktionsinddeling, men det må forventes, at huset har haft en beboelsesdel mod vest og en stald mod øst. Foruden langhuset, eller hovedhuset som det også benævnes, kunne der tilknyttes en til to mindre økonomibygninger samt et hegnsforløb, der indrammer et areal på omtrent 1.800 kvadratmeter. Fig. 4. Stratigrafi mellem to stolpehuller i hver sin konstruktion. Her kan det ses, at stolpehullet markeret med grønt er gravet ned i stolpehullet markeret med rødt, hvorfor det grønne må være yngst. Foto: Odense Bys Museer. 5
Hegnsforløbet er af den såkaldte sadeltagstype, hvor hegnet har været tagdækket og med væg på ydersiden af hegnet, mens det har været åbent ind mod gårdspladsen. De omtales da også ofte som såkaldte cykelskurshegn. I sin næste fase ændres opbygningen af gårdsenheden en smule, så hovedhuset nu er orienteret nord-syd og udgør den østlige afgrænsning af gårdstoften. Økonomibygningerne har ligeledes ændret orientering, men selve størrelsen på gårdstoften er uændret (fig. 5). I økonomibygningen centralt på gårdstoften (markeret med grønt) blev der fundet en del forkullet korn i jorden, hvor de tagbærende stolper havde stået. I alt var der tale om 55 ml rent korn i form af avnklædt byg og nøgen byg,. Dette kunne tyde på, at netop denne bygning har været brugt til opbevaring af gårdens korn. Umiddelbart ud for det vestlige hjørne af gårdstoften ses familiens brønd. Brønden var gravet over 150 cm. Ned i undergrunden, og i brøndens profil sås fine vandaflejrede lag fra brøndens brugstid. I Fig. 6. Treskibet langhus fra gårdens første fase med beboelse mod vest og stalden mod øst. Figur: Michael Borre Lundø. selve udgravningsfasen trak brønden stadig en del vand. Hvorfor gårdens beboere pludselig vælger at flytte, efter at have boet det samme sted i en længere periode, ved vi ikke. Sikkert er det dog, at gården i sin tredje og fjerde faser flyttes et stykke mod syd (fig. 7.). I sin grundplan er gårdsenhedens opbygning helt identisk, og den eneste forskel er, at familiens brønd nu er rykket ind på selve gårdstoften. Fig. 5. I gårdsenhedens anden fase ændres orienteringen af hovedhuset så det nu udgør den østlige del af gårdstoften med en orientering nærmest nord -syd. Figur: Michael Borre Lundø. 6
Fig. 7. I sine yngre faser flytter gårdsenheden en smule mod syd, men er i sin grundplan identisk med de ældre faser. Figur: Michael Borre Lundø. Som i sin tidligere fase skiller én bygning sig ud ved et større indhold af forkullet korn fundet i jorden, hvor de tagbærende stolper havde stået. Det var overvejende avnklædt byg og lidt havre, og der må også her antages at være tale om en økonomibygning til opbevaring af korn (fig. 7). Netop de brændte korn bruges til de såkaldte kulstof 14 dateringer. Da korn er en etårig plante giver den det bedste resultat frem for eksempelvis trækul, hvor trækullet kan stamme fra et egetræ med en egenalder på 500 år på fældningstidspunktet, hvorved dateringen bliver forkert. I sin første fase foreligger flere dateringer i tiden omkring 430-540 e.kr., mens dateringer fra gårdsenhedens sidste faser falder omkring 536-601 e.kr. Det er altså inden for dette tidsrum, at gårdsenhedens levetid falder. Hvis man regner med fire gårdsfaser inden for en omtrentlig 200 årig periode, giver det en gennemsnitlig levetid på omkring 50 år for hver gårdsfase, hvilket muligvis ikke er langt fra den forhistoriske virkelighed. Efter 50 år har tømmeret i de tagbærende konstruktioner muligvis været så udtjent, at det skulle skiftes. Hvad der sker efter år 600 e.kr. er usikkert. I det mindste peger indholdet af brændt ler i stolpehullerne fra den yngste økonomibygning på, at denne er nedbrændt (fig. 8). Hvorvidt dette har været årsagen til, at gården herefter nedlægges er usikkert, og kun fremtidige undersøgelser på naboarealer kan afsløre, om det er her, familien er flyttet hen. MIDDELALDER ELLER EFTERREFORMA- TORISK TID Til denne periode henregnes et system af højryggede agre, der er orienteret nordnordøst-sydsydvest. De højryggede agre udgør resterne af det middelalderlige eller efterreformatoriske dyrkningssystem. og den nok så karakteristiske form på agrene fremkom ved den måde man kultiverede jorden på. På Hvilehøjvej Vest lå agerrenerne (fordybningerne mellem agrene Fig. 8. Jorden i stolpehullet er spættet med brændt ler, hvilket kunne tyde på, at hustomten er nedbrændt. Foto: Christian Juel. 7
med en afstand på omtrent 20 meter i et meget regelmæssigt system (fig. 10). SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING Undersøgelsen på Hvilehøjvej Vest frembragte fire gårdsfaser repræsenterende fire på hinanden følgende faser af samme gård, hvor ingen af disse faser overlapper i tid. Der synes at kunne ses en gradvis udvikling i struktureringen af gårdsenheden over tid: I den ældste fase ligger langhuset øst-vest omgivet af sadeltagshegn (fig. 9), mens det i den næstældste fase orienteres nord-syd. I den tredje og fjerde fase rykkes gården mod syd, men placeringen af langhuset opretholdes. Det må i denne forbindelse bemærkes at langhusene i de ældre faser har vægstolper, mens disse mangler i de yngre faser. Dette må opfattes som et konstruktionsmæssigt træk, nærmere end et bevaringsmæssigt. Lokaliteten var meget fattig på fund og der er ikke fremkommet snævert daterbare genstande. Typologisk dateres gårdsenheden til ældre germansk jernalder ud fra husenes og gårdens opbygning. Dette kunne underbygges via en større serie af kulstof 14 dateringer, der placerer gårdsfaserne fra 400-600 e.kr. På baggrund af fund af forkullede korn i de hjemtagne jordprøver kunne der tegnes et billede af et agerbrug, hvor der overvejende blev dyrket avnklædt byg og i mindre grad nøgen byg, rug, havre samt hvede i form af emmer/spelt og brødhvede (Andreasen 2011). Det er altså et relativt bredt sortiment af dyrkede kornarter, som familien har haft til rådighed. På den måde har man kunne udnytte forskellige jordbundstyper, men nok først og fremmest sikre sig i det tilfælde af, at hvis en sort svigtede, var der trods alt andre at falde tilbage på. De forkullede ukrudtsfrø i prøverne stammer fortrinsvis fra planter, der typisk vokser som markukrudt, f.eks. bleg-/ fersken pileurt, hvidmelet gåsefod, snerle-pileurt, rødknæ og vejpileurt (Andreasen 2011).. Fig. 10. Pløjeprincip ved kultivering af de højryggede agre. Tegning: Jens Bech. Endnu ligger et større område vest for den undersøgte jernaldergård, så det er usikkert, hvorvidt der er tale om en enkeltliggende gård, eller om gården har haft en eller flere samtidige naboer. Dette vil kun fremtidige undersøgelser afsløre måske det er på arealet mod vest, at gårdens forfædre eller efterfølgere skal findes. Landskabet Det undersøgte areal var næsten uden terrænforskelle og beliggende 23-24 m over Dansk Normal Nul. Kun den nordøstlige del af arealet lå svagt højere (max 0,5 m) end den øvrige del af arealet. Dette har tydeligt haft betydning for placeringen af bebyggelsen i forhistorisk tid, da det netop var på denne svage forhøjning, at jernalderbebyggelsen fandtes. Den tætte tilknytning til Lindves Å har formentlig også betydet udstrakte engarealer til græsning og hø-slet. Undergrunden på stedet bestod af lysegråt let sandet ler med meget få større sten - denne undergrund dækkede hele det undersøgte areal. Pløjelagets tykkelse var nogenlunde ensartet over arealet, ca. 30-35 cm. Fig. 9. Grafisk rekonstruktion af en gårdstofte fra jernalderen bestående af et langhus samt et såkaldt sadeltagshegn. Illustration: Kristrún Sif Hansen 8
Udgravningens data 02.12.2009: Museet kontaktes af bygherre (Odense Kommune, Plan og Byg, Nørregade 36-38, 5000 Odense C) med henblik på et budget for en forundersøgelse af et erhvervsareal ved Hvilehøjvej. Museumslovens 27. 09.07.2010: Museet anmoder Kulturstyrelsen tilladelse til kursorisk gennemsyn af jordprøver. 7.11.2010: Kulturstyrelsen godkender regnskab for den arkæologiske forundersøgelse. 08.01.2010: Museet fremsender bygherre budget for 01.12.2010: Kulturstyrelsen godkender delregnskab for den arkæologiske undersøgelse. forundersøgelsen (Museumslovens 26. 24.02.2010: Bygherre godkender budget for forundersøgelsen. 23.03.2010: Forundersøgelsen opstartes. 13.12.2010: Bygherre fremsendes endelig afregning på den arkæologiske forundersøgelse samt a conto afregning på den arkæologiske undersøgelse. 25.03.2010: Forundersøgelsen afsluttes. 08.12.2011: Bygherre fremsendes den endelige afregning på den arkæologiske undersøgelse. 25.04.2010: Bygherre fremsendes følgebrev for forundersøgelsen samt budget for den arkæologiske udgravning (Museumslovens 27). 27.02.2012: Musset modtager resultater for AMSdateringer (Kulstof14 prøver). 26.04.2010: Bygherre godkender budget for den arkæologiske undersøgelse. Udgravningens metode Ved forundersøgelsen blev der udlagt en serie 2 m 27.05.2010: Den arkæologiske undersøgelse opstar- brede søgegrøfter med 20 m afstand nord-syd på tes. arealet. Ved fremkomst af anlæg i søgegrøfterne er der konsekvent lavet udvidelser. Ved den efterføl17.06.2010: Den arkæologiske undersøgelse afslutgende udgravning blev det på grund af arealets betes. grænsede størrelse valgt at afdække hele det indstil28.06.2010: Bygherre fremsendes følgebrev og area- lede område i en omgang. Dette gav samtidig de let frigives til anlægsarbejde under henvisning til bedste muligheder for at udskille huse, og i særdeles- Fig.109. Højkantskort fra midten af 1800-tallet. Kortet giver et mere retvisende indtryk af eng og moseområder, før den intensive dræning af landskabet for alvor satte ind. Figur: Michael Borre Lundø. 9
hed hegnsforløb. Fylden i de til tider meget dybtgående agerrener er fjernet med det samme med maskine. Fremkomne anlæg er opmålt med GPS med det samme. og x46. Dataliste Udgravningens journalnummer er: OBM5539 HvileI huskonstruktioner er de tagbærende stolper snittet, højvej Vest. beskrevet og tegnet. I hegnsforløb er der overvejende snittet anlæg med stratigrafi. Herudover er der i Kulturstyrelsens journalnummer er: 2010-7.24.02/ OBM-0002 stolpehulskoncentrationer uden umiddelbart tydelige konstruktioner snittet et udvalg af anlæg med Oldsager og dokumentation opbevares på Odense henblik på at udskille konstruktioner. Der er taget Bys Museer. enkelte fotos af karakteristiske anlæg og vigtige stratigrafier, samt oversigtsbilleder hvor huse er markeret med landmålerstokke. Litteraturliste Brønde og større gruber er snittet med maskine, tegnet og fotograferet. Over grube/ brøndkomplekset CY er der foretaget flere afrømninger med henblik på at adskille nedgravningerne. Andreasen, M. H. 2011: Kursorisk gennemsyn af arkæobotanisk materiale fra OBM 5539, Hvilehøjvej (FHM 4296/878) www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ Anlæg er afsøgt med metaldetektor umiddelbart www.historiskatlas.dk efter muldafrømningen, ligesom at opgravet fyld fra www.museum.odense.dk snitning af anlæg er afsøgt. Der er udtaget 57 jordprøver til flotering. Alle jordprøver er taget fra tagbærende stolper - stolpesporsfylden er foretrukket hvis en sådan kunne adskilles fra nedgravningen. I alt 15 prøver blev indsendt til AMS datering. Det drejer sig om x17, x20, x25, x37 Fig. 11. Det overliggende muldlag graves forsigtigt af med gravemaskine, og nedenunder fremstår de forhistoriske stolpehuller og gruber som mørkere aftegninger i den gule undergrundsler. Her dele af et treskibet langhus fra 400-600 e.kr. Foto: Christian Juel. 10
11