Lægesekretærelev-konference 2014

Lægesekretærelev-konference 2014 - Hvor går grænserne? Sted: Handelsfagskolen i Skåde Tidspunkt: Torsdag d. 30. januar 2014 kl. 9.00 14.00 Antal deltagere: 94 Arrangører: Lægesekretærelevhold 38, Handelsfagskolen i Odder Referenter: Simone Mikkelsen, Pernille Simonsen og Pernille Witt-Nielsen Fotografer: Caroline Fosgerau og Louise Schiørring Konferencier: Janni Seilman og Jannie Skovsgaard Dagens program Velkomst 09.00 09.30: Morgenmad 09.30 09.45: Velkomst 09.45 10.45: Preben Kok, sogne- og sygehuspræst 10.45 11.00: Pause 11.00 11.45: Jørgen Carlsen, Etisk Råd 11.45 12.15: Frokost 12.15 13.30: Flemming Schollaart, formand for foreningen En værdig død 13.30 14.00: Afslutning Janni og Jannie startede dagen med at byde velkommen på hold 38 s vegne samt at informere om de praktiske forhold. Det blev ligeledes fortalt, at vi havde fået sponsoreret et maleri fra Malerifabrikken i Vejle til en værdi af 2500 kr., som de indbudte gæster havde mulighed for at byde på i løbet af dagen. Beløbet for maleriet ville blive doneret til Børne Cancer Fonden. Oplæg ved Preben Kok, sogne- og sygehuspræst Første foredragsholder ved konferencen var sogne- og sygehuspræst Preben Kok. Preben Kok er sognepræst i Engum Kirke og sygehuspræst på Vejle Sygehus. Preben Kok mener, at ens holdning til de store spørgsmål i livet, afgøres i det enkelte menneskes instinkter, som er det dybeste i os. 1

Spørgsmålet om, hvornår livet bliver uværdigt at leve, er meget forskelligt fra menneske til menneske, og det er svært at påvirke og ændre holdninger igennem samtaler eller diskussioner. I Danmark har vi en grundholdning, der siger, at vi igennem næstekærlighed og medmenneskelighed vil bringe mennesket ud af smerten. Denne holdning ligger dybt i os. Næstekærlighed i forhold til aktiv dødshjælp, kan dog i juridisk forstand få en konsekvens: Det er drab. Det bliver straffet mildt, men vi må fastholde, at det ikke er tilladt. At tage sit eget eller et andet menneskes liv er en synd. Men der findes ikke et menneske, der aldrig har begået en synd. Livet kan være smertefuldt og angstfyldt, og selvmord kan virke som en udvej. Men i kraft af, at det er muligt at vælge døden, oplever Preben Kok at det kan vendes til en overlevelsesmulighed. Bevidstheden om at aktiv dødshjælp kan blive en realitet, kan ifølge Preben Kok være med til at give mennesket en form for afklaring i en ellers ubærlig situation. Magtesløshed har vi fortrængt igennem de sidste 25 år. I dag har mennesker nemmere ved at acceptere, når der ikke kan gøres mere i et alvorligt sygdomsforløb, hvor døden er uundgåelig. Vores opbakning til aktiv dødshjælp er blevet større, fordi vi har indset, at vi KAN dø. Oplæg ved Jørgen Carlsen, Etisk Råd Jørgen Carlsen lagde ud med at fortælle om de problematikker, de oplever i Etisk Råd og særligt om problematikken vedrørende aktiv dødshjælp. Jørgen Carlsen beskrev, at behovet for Etisk Råd opstod på baggrund af, at vi i dag kan magte meget som mennesker pga. store fremskridt inden for bl.a. teknologi, medicin og forskning, og at vi dermed har stor viden. Vores handlemuligheder og problemstillinger er mange, fordi vi ved meget, og viden forpligter. Han beskrev viden som lyset fra et fyrtårn som lyser kraftigere og kraftigere i takt med de fremskridt vi opnår. Ifølge Jørgen Carlsen er viden magt, men han fortalte også om viden som forlegenhedsviden. Med det mener han, at jo mere viden vi tilegner os, jo mere bliver vi klar over, hvor meget vi ikke ved. Det er mørket som lyset fra fyrtårnet ikke kan lyse op, som vi har svært ved at forholde os til. Etisk Råd har overordnet til opgave at rådgive og betjene Sundhedsudvalget under Ministeret for Sundhed og Forebyggelse samt områderne natur, miljø og fødevare. Etisk Råd rådgiver ikke om fx sociale problemstillinger, men tager sig kun af bioetiske problemstillinger. Etiks Råd blev oprettet i 1982 bl.a. i anledningen af den første reagensglasbefrugtning i Danmark. Man var bange for, at vi nu kunne skabe børn, som om de var produkter og at det var som om, vi legede Gud. Man frygtede ligeledes hvad dette kunne føre med sig. I dag er der ikke længere mange, der tænker sådan. Det seneste Etisk Råd har forholdt sig til, er problemstillingen vedr. salg af menneskelige kropsdele. 2

I aug. 2012 fik Etisk Råd en henvendelse fra sundhedsminister Astrid Krag, som bad om en fornyet holdning til aktiv dødshjælp. Denne problemstilling har været vendt 2 gange tidligere og i det ene tilfælde var der et fuldt flertal imod en ændring af lovgivningen omkring aktiv dødshjælp. Aktiv dødshjælp er ikke tilladt og er dermed en forbrydelse med karakter af drab. Det kan også kaldes drab på begæring. I de fleste tilfælde af sigtelser, har domstolene været tilbageholdende i forhold til at give fuld straf. Domstolene ved, at det er en svær problemstilling og at det ikke gøres for personlig vindings skyld. Etisk Råd består af 17 medlemmer. Sidste gang Etisk Råd skulle forholde sig til emnet aktiv dødshjælp, stemte 15 for at loven skulle forblive uændret, mens 2 stemte for, at man skulle se på om en evt. lovændring på området var mulig. 5 ud af de 15 som var imod en lovændring indrømmede under forhandlingerne, at de kunne forstille sig situationer, hvor det eneste etisk rigtige var at få muligheden for aktiv dødshjælp. Alligevel stemte de imod i frygt for en glidebaneeffekt. I Holland har der ifølge Jørgen Carlsen været tendens til at grænserne flyder lidt ud i forhold til, hvem der kan modtage aktiv dødshjælp. Jørgen Carlsens holdning er, at der allerede bliver udøvet aktiv dødshjælp, og at det har foregået i mange år, men at det blot sker under overskriften palliativ behandling. Han mener, at vi selvfølgelig skal smertelindre, men tolerancen for præparaterne stiger og stiger, og der skal dermed gives højere doser for at opnå en virkning. Dette medfører i nogle tilfælde døden. Jørgen Carlsen synes, det er en meget svær problemstilling, og at det er svært at afgøre, hvad der sker i lægens hoved i den situation. Gør han det for at lindre eller for at ende patientens dage. Det er som om ingen vil røre den varme kartoffel, for det kan godt betragtes som en barmhjertighedsgerning, men det kan ikke lade sig gøre pga. loven. Jørgen Carlsen spørger til, hvem der er offer i debatten. Han mener, det er patienten, og at der er hykleri omkring emnet. Det er meget svært at lovgive, for etik og jura hænger ikke altid særlig godt sammen. Lovgivningen siger et, og klinisk praksis siger noget andet. Det er hyklerisk og uærligt, og det skal vi udover. Skrækscenariet er, at der i forbindelse med en lovliggørelse af aktiv dødshjælp, bliver hæftet et forkert billede på sundhedspersonalet. Dem der skal helbrede og lindre, tager også liv. Ifølge Jørgen Carlsen siger de fleste læger fra, da de ikke vil tage liv. Jørgen Carlsen tror ikke på, at der sker en lovgivningsmæssig ændring foreløbig, men at det brude være muligt at kigge på muligheden for en ændring af lovgivningen. Der skal selvfølgelig være klare regler, så fx deprimerede ikke kan vælge aktiv dødshjælp. Derudover skal der være 2 læger, uafhængig af hinanden, indover patientforløbene. Flemming Schollaart spørger til, hvad det er for et spor Etisk Råd ikke vil ud af i forhold til aktiv dødshjælp. Jørgen Carlsen svarer, at det er glidebaneeffekten, de er bange for. 3

Flemming Schollaart spørger om det er sporet, hvor patienten bliver tvunget til at tage stilling, Etisk Råd ikke vil ud af. Jørgen Carlsen svarer, at Etisk Råd nok er bange for at aktiv dødshjælp bliver en pligt, når en patient er tung for familien og for samfundet. Jørgen Carlsen mener, at man bør acceptere, at dette er en problemstilling, hvor der ikke er et entydigt svar. Det kunne måske hjælpe personalet, for det slider også på dem at stå midt i mellem lovgivningen, og den behandling patienten ønsker. Jørgen Carlsen er usikker på Rådets mening, efter der er kommet 6 nye medlemmer, og der kan gå lang tid, før problemstillingen bliver behandlet igen. Oplæg ved Flemming Schollaart, formand for foreningen En værdig død Flemming Schollaart startede ud med at pointere, at aktiv dødshjælp ikke handler om liv eller død, men om to forskellige måder at dø på. Han mener ikke, det er interessant at tale om, hvorfor han er for aktiv dødshjælp, men vil hellere fortælle om, hvordan man gør i Holland, hvor lovgivningen muliggør aktiv dødshjælp, samt hvilke dilemmaer/spørgsmål der hver gang er omdrejningspunkt for debatten om aktiv dødshjælp. Når Schollaart tager ud og fortæller om dette emne, er hans dagsorden, at vi skal tale med hinanden, vores familie og venner om emnet, da det er vigtigt og giver nærhed. Han fortalte, at han tager til Schweiz med patienter for at være hos dem, når de afslutter livet, og han beskrev det som meget specielt, smukt, intenst og uvirkeligt. Schollaart gjorde det klart for os, hvad forskellen på aktiv og passiv dødshjælp er. Ved passiv dødshjælp er formålet at lindre, selvom det kan fremskynde døden, hvor formålet ved aktiv dødshjælp er at afslutte livet her og nu. Ifølge Schollaart er loven om aktiv dødshjælp i Holland sat fuldstændig i system, og der er helt styr på, hvordan det foregår. I Schweiz er aktiv dødshjælp ikke tilladt, men derimod er det lovligt at udføre assisteret selvmord. Schollaart understregede, at aktiv dødshjælp ikke er en ret, men en MULIGHED; hvis nogen har en ret, er der også nogen, der har en pligt, og det er fuldstændig frivilligt, om man som læge vil yde aktiv dødshjælp. Schollaart fortalte om de krav, der skal være opfyldt i Holland, for at en person kan få aktiv dødshjælp, men at det er umuligt at lovgive sort på hvidt om dette emne. Han præciserede også, at det ikke er muligt for danskere, at få aktiv dødshjælp i Holland. Lægen og patienten skal mødes i øjenhøjde, og sammen finde frem, til den løsning, som er rigtig og værdig for den pågældende patient. Det er VIGTIGT at pointere, at initiativet til aktiv dødshjælp aldrig kommer fra behandlende side, understregede Schollaart. Schollaart fortalte, at formanden for lægeforeningen har udtalt, at antallet der får aktiv dødshjælp i Holland er steget med 20 %, men Schollaart kunne dokumentere, at dette tal ikke er korrekt. 4

Antallet der får aktiv dødshjælp er faktisk faldende, fordi man er blevet meget bedre til at støtte og hjælpe døende patienter, så de kan klare lidt mere, og ikke er så angste for, hvordan de skal dø. Schollaart sluttede sit oplæg af med at omtale de dilemmaer der præger diskussionen om aktiv dødshjælp. Afrunding Efter at have takket oplægsholderne for deres bidrag, blev den faglige del af konferencen afsluttet med et musikalsk indslag, hvor Christina Dahlerup sang Fri af Rasmus Seebach. Konferencen blev afrundet med uddeling af sponsorgaver og offentliggørelse af auktionsresultatet. Overskuddet fra konferencen blev opgjort til 4111,50 kr. som doneres til Børne Cancer Fonden. Hold 38 takkede alle for det flotte fremmøde og for en god konference. Holdet takkede ligeledes Rita for 4 gode og spændende skoleophold og overrakte hende en buket blomster. Lægesekretæreleverne på hold 38 Handelsfagskolen i Odder 5