DAGSORDEN OG VEDTAGELSER FOR DAGLIG LEDELSES MØDE ONSDAG KL

Relaterede dokumenter
DAGSORDEN MED VEDTAGELSER FOR DAGLIG LEDELSES MØDE ONSDAG KL

DAGSORDEN OG VEDTAGELSER FOR DAGLIG LEDELSES MØDE ONSDAG KL

DAGSORDEN OG VEDTAGELSER FOR HOVEDBESTYRELSESMØDE LØRDAG DEN KL SØNDAG DEN KL

DAGSORDEN MED VEDTAGELSER FOR HOVEDBESTYRELSESMØDE LØRDAG DEN KL

DAGSORDEN OG VEDTAGELSER FOR DAGLIG LEDELSES MØDE ONSDAG KL

DAGSORDEN MED VEDTAGELSER FOR DAGLIG LEDELSES MØDE ONSDAG KL

DAGSORDEN MED VEDTAGELSER FOR DAGLIG LEDELSES MØDE ONSDAG KL

Årsrapport for. SIND Landsforeningen for psykisk sundhed

Gæster: Finn Thomassen (FT), E&Y deltog under behandlingen af pkt. 4.

Bestyrelsesmøde i Sydtrafik

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Godkendt offentligt REFERAT Møde i Statikeranerkendelsesudvalget tirsdag den 13. juni 2017 kl. 12:00 17:00 IDA Mødecenter, København

DAGSORDEN MED VEDTAGELSER FOR DAGLIG LEDELSES MØDE ONSDAG KL

Stifternes Kapitalforvaltnings sekretariat Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C Tlf.: ,

DAGSORDEN MED VEDTAGELSER FOR HOVEDBESTYRELSESMØDE LØRDAG DEN KL

Medlemmerne af PR-udvalget. Landsforeningen og Sophie Pucill, til orientering. 8. januar PR-udvalgets møde den 8.

Referat af generalforsamling DAF Lokalforeningen Københavns Vestegn

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 21. juni 2010 Nr. 4/2010

Handicaprådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat

Referat fra bestyrelsesmøde

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Forretningsorden for URK s landsstyrelse

GUIDE Udskrevet: 2016

Dansk Sportsdykker Forbund Medlem af CMAS Confederation Mondiale des Activit es Subaquatiques. DIF Danmarks Idræts-Forbund

GUIDE Udskrevet: 2018

Dagsorden For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S

Forretningsorden for bestyrelsens hverv i BAB afdeling 3

RAPPORT FRA DEN KRITISKE REVISOR OM REGNSKAB 2008

Referat af bestyrelsesmøderne den 12. februar Referent: Erik Kudahl Ret.1. Mødet blev afholdt hos Steen Ogstrup. Til stede: Dagsorden:

Folkeoplysningsudvalget REFERAT

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget

7. Forsikringer vedr. frivillige. Genoptagelse fra møde nr. 1.

Referat af bestyrelsesmøde i Fynskredsen, på Fangel Kro den kl

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Torsdag den 24. april 2013 kl

Forretningsorden og konstituering for DcH s hovedbestyrelse 2018

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 12. december Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre

BEREDSKABSKOMMISSIONEN

Referat af Handicaprådets møde onsdag den 10. marts 2010 Kl i udvalgsværelse 7

Sted: Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup,

Dagsorden til møde i Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER

Folkeoplysningsudvalget

Referat af møde nr. 14, 3. december Seniorrådet, Egedal Kommune

B E S T Y R E L S E S P R O T O K O L

FORRETNINGSORDEN FOR LANDSSTYRELSEN I UNGDOMMENS RØDE KORS 2015/2016

7. Behandling af forslag, som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer

Referat fra møde i Handicaprådet, onsdag den

Vedtægter for Landsforeningen SIND. SIND-Syddanmarks Regionskreds. Version 08.02

Jonna E. Menne (udvalgssekretær)

Referat. Hovedbestyrelsesmøde fredag den 15. marts 2019 kl på Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

Resultatopgørelse for året 2012

Økonomi Forslag til kontingent for 2018 og kontingentramme

Åben. HANDICAPRÅDET Dagsorden. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Stationsvej 38, 3460 Birkerød. Mødedato Torsdag den 6.

Økonomi Forslag til kontingent for 2014 og kontingentramme

Tidsplan for budgetprocessen (foreløbige tidspunkter)

Referat fra generalforsamlingen 2016

Forretningsorden for Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget

Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Andelsvandværket Helle Vests vedtægter af 22. februar 2011.

Onsdag den 19. december 2012, kl i Medborgerhuset, Korskærparken

Møde nr.: 2 Mødedato: 05. februar 2013 Mødevarighed: Fraværende: Mødested: Mødelokale 1 Hans Bang-Hansen (Deltog ikke i mødet.

Afbud:Brian Lund Madsen, Stig Hansen, Bilal Titrek,, Erik Vestergaard, Tom Nielsen, Ena Juhl

REFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 2. december 2015 Tidspunkt: Kl Sted: Lokale 8

3. Forelæggelse af eventuelle indførsler i revisionsprotokollen og stillingstagen hertil.

Referat af Ordinær Generalforsamling i Hellerup Roklub, afholdt den

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 22. august 2007

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

Referat. Komitestyrelsesmøde d. 1. april 2016 kl på Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle.

Referat af møde i VUF s bestyrelse mandag den 10. december kl

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i. Fonden Gjethuset

Udkast til offentligt REFERAT Statikeranerkendelsesudvalget tirsdag den 18. september 2018 kl. 14:00 18:30 IDA Conference, København

Den Fælles Kapitalforvaltning

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i. Fonden Gjethuset

Forretningsorden ADHD-foreningens Hovedbestyrelse

Vedtægter for. SIND-Hillerød/Allerød lokalafdeling. Side 1 af 5 sider

Referat. Referat: Der blev budt velkommen til Jonas.

Sted: VIA, Pædagoguddannelsen i Viborg, Reberbanen 13, 8800 Viborg, lokale T6. Spisning foregår i lokale F1 efter mødet.

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift

Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Ny Kongensgade 18, 5.tv København V

Kultur-og Fritidsudvalget

Offentligt REFERAT Statikeranerkendelsesudvalget tirsdag den 19. september 2017 kl. 12:00 17:00 IDA Mødecenter, København

Skolebestyrelsesmøde. Torsdag den 30/ kl Ordstyrer: Tine

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

30. maj 2005 AT/lt J.nr / STANDARDFORRETNINGSORDEN FOR KOLLEGIALE ORGANER VED AALBORG UNIVERSITET

Stevns Udsatteråd. Referat. Mødelokale 2, Rådhuset, 20. juni 2019 Kl. 14:00. Medlemmer. Bemærkning:

Fordelingssekretariatet

Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

REFERAT. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 15. november 2010 kl Mødelokale 1, Rådhuset i Hvalsø

Dagsorden og beslutningsreferat

SIND. Landsforeningen for psykisk sundhed. Vedtægter for. SIND- Hovedstadens Regionskreds

Referat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl i Byrådssalen

Referat fra bestyrelsesmødet kl møde. Mødested: UU-Vestegnen Vognporten 2, Albertslund

Referat fra bestyrelsesmøde nr mandag d. 22. februar kl

Dragør Kommune. Beredskabskommissionen 24. februar 2015

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER

Transkript:

Landsforeningen SIND - 1 - DAGSORDEN OG VEDTAGELSER FOR DAGLIG LEDELSES MØDE ONSDAG 30.10.2013 KL. 10.00 15.00 STED: SEKRETARIATET JERNBANE ALLE 45, 3. 2720 VANLØSE TLF. 3524 0750 FAX 3536 1136 142 GODKENDELSE AF DAGSORDEN OG REFERAT SAGER TIL BEHANDLING 143 ORIENTERING FRA SEKRETARIATET 144 DEN POLITISKE SITUATION 145 BUDGETSTATUS 146 KONCERNREGNSKAB 147 FUNDRAISINGSTRATEGI 148 STATUS PÅ REORGANISERING AF SINDs STRUKTUR 149 SINDS FREMTIDIGE ORGANISATION 150 OM BISIDDERORDNINGEN 151 NYT FRA SINDRÅDGIVNINGEN 152 MØDEPLAN HB + DL - 2014 153 HB-MØDET DEN 23. OG 24.11.2013 154 SAGER FREMTVUNGET AF UDVIKLINGEN 155 NYT FRA UDVALGENE 156 TILBUD OM MØDER, KONFERENCER OG HØRINGER 157 DIVERSE EFTERRETNINGSSAGER OG EVENTUELT

Landsforeningen SIND - 2 - Dagsordenens punkter udarbejdes efter følgende retningslinjer: a. Identifikation af punktet, journal nr. Stikordsoverskrift Kort beskrivelse Fortegnelse over bilagsmateriale b. Tidligere DL/FU/HB behandling af sagen med henvisning til tidligere dagsordenspunkt (hvis flere end 5 henvisninger anføres kun for det seneste år) c. Sagsfremstilling d. DL s indstilling/vedtagelse e. Sekretariatets evt. efterfølgende bemærkninger f. HB s vedtagelse. DL-dagsorden (åben + evt. lukket, inkl. bilag) sendes senest 7 dage før mødet til DL s medlemmer. Åben + evt. lukket DL-dagsorden inkl. vedtagelser sendes senest 10 dage efter mødet til DL s medlemmer. Åben DL-dagsorden inkl. vedtagelser sendes senest 10 dage efter mødet til øvrige HB-medlemmer og kreds- og lokalforeningsformænd og udvalgsformænd. Dagsordensbilag omdelt på mødet sendes til fraværende DL-medlemmer. Lukkede dagsordener og oplysninger i disse skal behandles fortroligt. Lukkede dagsordener indeholder købs/salgstilbud og sager, der berører personers private eller privatøkonomiske forhold samt sager, der bør være fortrolige i forhold til andre organisationer m.v.

Landsforeningen SIND - 3 - Mødedeltagere: Knud Kristensen, Kristian Bennedsen, Ingelise Svendsen. Sekretariat: Ole Riisgaard, Helene Kemp under punkterne 147, 148, 149, 150 a. DL pkt. 142 30.10.2013 Jnr.: 3-4-92 GODKENDELSE AF DAGSORDEN Bilag: Menneskerettighedsinstituttets invitation til møde. c. Mødet begyndes kl. 10.00 med et besøg fra Institut for Menneskerettigheder (DIHR). Besøget sker på foranledning af menneskerettighedsinstituttet. Sekretariatschefen har tidligere pr. mail (14-10-2013 kl. 10:14) fremsendt instituttets invitation. Sekretariatet har meddelt instituttet, at SIND især gerne vil fokusere på anvendelse af tvang i psykiatrien. d. Deltagere fra menneskerettighedsinstituttet: Dennis Sørensen (DS), jurist i ligebehandlingsafdelingen Maria Ventegodt Lisberg (MVL), jurist, chef for ligebehandlingsafdelingen. MVL og DS indledte med at præsentere sig og deres arbejde. DIHR overvåger i f.t. FNs menneskerettighedskonvention og andre konventioner, bl.a. FNs handicapkonvention. De har tidligere haft rundbordssamtaler med mange organisationer samtidigt, men tager nu på individuelle besøg. Det er naturligvis forskelligt, hvor stort udbytte organisationerne har af møderne, men det er aldrig til at sige på forhånd. DIHR vil gerne øjne for konventioners muligheder, p.t. især handicapkonventionen. Knud K bemærkede, at SIND allerede har haft gode kontakter med DIHR, f.eks. i f.t. civilsamfundsrapportarbejdet i DH-regi om Danmark forhold til Handicapkonventionen. SINDs erfaring er i øvrigt, at der i kommunerne er der stor uvidenhed om handicapkonvention. Og om at psykiatri er omfattet. SIND rejste følgende emner, der hver især blev drøftet kort:

Landsforeningen SIND - 4 - Tvang overfor mindreårige. Stedfortrædende samtykke fra forældre i stedet for anvendelse af psykiatriloven. Lovligt? Børnekonvention? Barnet mister klagemulighed. Endvidere om retspsykiatri: Anbringelsesdømte beholdes ofte frihedsberøvede selvom der ikke længere er en behandlingsmæssig grund til det. Det sker af hensyn til retsfølelsen. Vold mod embedsmand fører i stigende grad til politianmeldelse og foranstaltningsdomme. Retten til at blive rask: at komme fri af diagnoser. Forsikringer for folk med diagnoser. DS spurgte til, hvordan retspsykiatrien havde været behandlet i psykiatriudvalget: Knud K sagde, at udvalget havde efterlyst klarhed på området, men generelt ikke havde behandlet emnet indgående i sin rapport, da Justitsministeriet (JM) ikke havde været med i udvalget. Der er en anbefaling fra udvalget om, at der skal komme et udvalg om retspsykiatri. Der har tidligere været et udvalg under danske regioner. Der vil komme et regeringsudvalg om retspsykiatri. JM er meget straforienteret. JM er træge mht handicapkonventionen. DIHR vil gerne være med i et udvalg om retspsykiatrien. SIND foreslog, at de to organisationer skal kræve hinanden med i udvalget, når tiden kommer. Ingelise S spurgte om DIHR mener, at psykiatriloven er i modstrid med FNs handicapkonvention. DS svarede, at DIHR bevidst var forsigtige med at kommentere dette spørgsmål, men at det tror jeg personligt ikke, at den er generelt. Der var enighed om, at opgaven vedrørende dette emne er, at bringe loven i mere generel overensstemmelse med handicapkonventionen.

Landsforeningen SIND - 5 - a. DL pkt. 143 30.10.2013 Jnr.: 3-4-92 ORIENTERING FRA SEKRETARIATET Bilag: Justeret udgave af organisationskonsulentens opgavebeskrivelse. c. Sekretariatslederen gennemgår de væsentligste aktuelle sager i sekretariatet. Blandt disse er bl.a.: Ansættelse af økonomimedarbejder. Konkretisering af organisationskonsulentens opgaver, jf. bilag. Prioriteringer for kommunikationschefens opgaver i den nærmeste fremtid. Sidste nyt om flytning. Eventuelle forhold vedrørende SIND Ungdom. DOFs dialogmøde i Odense 30. oktober 2013. Andet. d. 1. Økonomimedarbejder. DL udtrykte indledningsvis stor tak til Birgit Strøbechs mangeårige og meget professionelle indsats. Ole R. orienterede om, at efter en 2. samtale, har et enigt ansættelsesudvalg peget på Ilse Helene Vinther som ny økonomimedarbejder pr. 1. december 2013. Ilse Helene Vinther er uddannet i bankvirksomhed og er merkonom. Hun har haft en lang bankkarriere og har de sidste fem år været ansat i Døv-Blindeforeningen, der er medlem af DH og bor i DH-huset. DL godkendte ansættelsen. 2. Organisationskonsulent. Ole R. og Helene K. gjorde rede for den nye konkretiserede udgave af hendes opgavebeskrivelse (se bilag). Denne blev godkendt af DL. 3. Kommunikationschefens opgaver. Disse vil i den kommende tid blive snævret ind til primært være vedrørende SIND- Bladet og arbejdet med en ny hjemmeside. DL er enig heri. Det er stadig ambitionen at få en ny hjemmeside klart til 1. april 2014. Knud K. og Ole R. snarest muligt gennemgå tilbuddene med kommunikationschefen. 4. Flytning. Lejekontrakt er på vej. Flytning formodentligt i uge 7, 2014. 5. Vedrørende SIND Ungdom Sekretariatschefen har indtryk af, at der sommetider kan være uklarhed om, hvordan SIND Ungdom hænger sammen med lokale SIND-afdelinger. DL har derfor bekræftet, at det er som følger:

Landsforeningen SIND - 6 - Om SIND-Ungdom SIND-Ungdom er for de unge, af de unge. SIND Ungdom klubber ude i de store byer skal så vidt muligt startes, drives og ledes af de unge selv. Hjælp fra andre dele af SIND er selvfølgelig velkommen, men udgangspunktet er for de unge, af de unge. SIND Ungdom er en landsdækkende aktivitet, der ledes af en landsdækkende bestyrelse. De lokale SIND-Ungdom klubber referer til SIND-Ungdoms bestyrelse, ikke til de lokale SIND-afdelinger. Det er SIND-Ungdoms bestyrelse, der bestemmer over brandet SIND-Ungdom, dvs. f.eks. hvem, der kan kalde sig SIND-Ungdom. Det vil også sige, hvor man kan åbne nye SIND-Ungdom klubber. SIND-Ungdom har fået en 4-årig SATS-puljebevilling fra Socialministeriet til opstart af nye SIND Ungdom klubber. Bevillingen er hængt op på en række betingelser, som er beskrevet projektbeskrivelsen for SIND Ungdom, Social Inklusion SUSIprojektet. Socialministeriet skal fortløbende have dokumentation for, at pengene er brugt korrekt. SIND-Ungdoms bestyrelse har ansvaret for bevillingsanvendelse, også når pengene er fordelt ud i landet. SIND-Ungdoms bestyrelse har ansat en projektleder for SUSI-projekt. Andre personer, der er aflønnet af SUSI-projektets midler skal referere til projektlederen, der også på bestyrelsen vegne følger anvendelsen af andre SUSI-midler, dvs. dem der går til aktiviteter. De lokale klubber af SIND-Ungdom klubber er altså ikke underlagt de lokale SINDafdelinger. Men det er vigtigt, at de lokale SIND-Ungdom aktiviteter sker i forståelse med de lokale SIND-afdelinger. Det gælder især mht. at søge kommunale midler (f.eks. efter 18 i serviceloven). Her skal man sørge for ikke at gå hinanden i bedene. 6. DOFs dialogmøde i Odense 30. oktober 2013. Landsforeningens deltagelse er aflyst af praktiske grunde.

Landsforeningen SIND - 7 - a. DL pkt. 144 30.10.2013 Jnr.: 3-4-92 DEN POLITISKE SITUATION Ingen bilag. c. Lige nu befinder vi os i en situation - efter psykiatriudvalgets rapport. - efter psykiatritopmødet. - før psykiatriudspil fra regeringen. - under finanslovsforhandlingerne. - lige før kommunalvalget. DL kan på den baggrund drøfte den almindelige politiske situation, hvis man finder det fornødent. d. Knud K. orienterede: Nye penge til psykiatri kommer ikke på selve finansloven for 2014, men indgår i SATS- puljeforhandlinger. Sats-puljeforhandlingerne er p.t. brudt sammen. Regeringen vil for Sundhedsministeriet og Socialministeriet tilsammen bruge 100 mill. kr. p.a. på psykiatrien (i hver af 4 år). Venstre og Konservative siger 125 mill. kr. første år. VK vil have bindende mål for reduktion af tvang. Fokus er bæltefri afdelinger. Den nationale psykiatriplan fra regeringen kommer formentlig først efter nytår.

Landsforeningen SIND - 8 - a. DL pkt. 145 30.10.2013 Jnr.: 25-1-3 BUDGETSTATUS Bilag: 1.Budgetstatus 30. september 2013 2.Medlemsstatistik 30. september 2013 c. RESULTATOPGØRELSE Resultatet ultimo september viser et underskud på 343.199 kr., hvilket er 481.595 kr. bedre end forventet. Indtægter: Indtægterne udgør knap 4,1 mio. kr. og er 19.193 kr. bedre end forventet. Kontingentindtægterne udgør 1.023.940 kr. og er 46.060 kr. mindre end budgetteret. Antallet af medlemmer ultimo september var 5.263. Tilgangen af nye medlemmer i 2013 udgør 634, og 617 medlemmer er udmeldt. A conto udmelding 2013 fra Socialministeriets tips/lottopulje udgør 3,7 mio. kr. hvilket er 76.510 kr. bedre end budgetteret. Arv/gaver udgør 175.893 kr. og er 11.107 kr. mindre end budgetteret. I boet efter Edith Hansen indgik et sommerhus, som blev solgt i juli måned for 700.000 kr. Denne arv forventes ifølge bobestyrer at udgøre ca. 2 mio. kr., og bobestyrer regner med, at sagen afsluttes i 2013. I september modtaget SIND meddelelse om endnu en arvesag, som udgør ca. 3 3,5 mio. kr. Denne arvesag forventes først afsluttet i 2014. Derudover er vi indsat som legatar i et testamente, og beløbet udgør 25.000 kr. Ultimo september var antallet af gavegivere 45. Udgifter: Udgifter før finansielle poster udgør 4.670.103 kr. I forhold til budget har vi i perioden haft et mindre forbrug på 795.192 kr. Lønudgifterne udgør ca. 1,3 mio. kr. og er 26.361 kr. mindre end budgetteret. Møde- og udvalgsudgifter beløber sig til 312.685 kr. Forbruget er 74.496 kr. mindre end forventet. HB har afholdt 3 møder, og DL har afholdt 7 møder. Alle udvalg har i perioden afholdt møder. Administrationsomkostningerne udgør 807.330 kr. og forbruget har været 63.294 kr. mindre end forventet.

Landsforeningen SIND - 9 - Udgifter til SIND bladet udgør 440.291 kr. I perioden har der været fire bladudgivelser. Fra Bladpuljen har SIND i 2013 modtaget distributionstilskud på 94.881 kr. Distributionstilskuddet for 2012 var 2.269 kr. for højt og bliver modregnet i tilskuddet for 2014. Udgifter til oplysende arbejde beløber sig til 569.308 kr. Forbruget er 135.517 kr. mindre end forventet. Lønandele for sekretariatets rådgivning m.v. og kommunikationsrådgiverens arbejde med oplysende arbejde udgør henholdsvis 190.062 kr. og 222.962 kr. I perioden er der blevet layoutet og trykt informationsmaterialer m.v. for 101.007. Udgifter til hjemmesiden beløber sig til 55.278 kr. og dækker bl.a. abonnement på moduler til hjemmesiden. Aktiviteter udgør 588.626 kr., og forbruget er 429.445 kr. mindre end budgetteret. Mindre forbruget skyldes bl.a. at organisationskonsulenten først tiltrådte 1. august samt ekstern bevilling fra puljer/fonde til enkelte af aktiviteterne. Udgifterne til den landsdækkende rådgivning udgør 173.169 kr. og dækker bl.a. tilskud til rådgivningerne i Odense, Hillerød og København samt serviceaftale og abonnement på rådgivningernes telefonanlæg. Presseudgifterne dækker Meltwater News 2013, leje af udstillingsvindue og 5% af lønudgiften til kommunikationschefen. Primo marts blev der afholdt grundkursus for rådgivere og bisiddere. 42 frivillige og ansatte deltog i kurset. Udgiften udgør 106.979 kr. Udgiften dækkes delvist af Uddannelsespuljen. Udgifterne til Folkemødet på Bornholm beløber sig 89.314 kr. Jascha Fonden støtter aktiviteten med 36.125 kr. SIND Sommerhøjskole blev afholdt ultimo juni. Udgifterne udgør 130.452 kr. SIND deltog i september i Carefestival. Udgifterne beløb sig til 28.111 kr. Medio september blev der afholdt medietræning for 9 lokale tillidsfolk. Der er afregnet udgifter for 29.473 kr. De øvrige foreningsudgifter udgør 670.382 kr. og dækker kontingentandele til regioner, kredse og lokalafdelinger. De finansielle poster udgør 243.711 kr. og er 332.789 kr. mindre end budgetteret. Ultimo september er der optaget et urealiseret tab på værdipapirer på 151.563 kr. BALANCE 31. SEPTEMBER 2013 Balancesummen er 20,2 mio. kr. Aktiver: Anlægsaktiver udgør 4,9 mio. kr., hvoraf 4,8 mio. kr. er bundne legater/værdipapirer. Omsætningsaktiver udgør 15,3 mio. kr. heraf udgør 14,4 mio. kr. værdipapirbeholdning, 0,5 mio. kr. tilgodehavender og 0,3 mio. kr. likvide midler.

Landsforeningen SIND - 10 - Passiver: Egenkapitalen udgør 12,6 mio. kr., hensættelser 5,6 mio. kr. og kortfristet gæld 2 mio. kr. ESTIMAT 2013 Kolonnen viser et overslag over, hvordan sekretariatet skønner årsresultatet vil blive. Tallene er naturligvis behæftet med en betydelig usikkerhed, fordi der ikke kan tages højde for pludselige ændringer. Som nævnt forventer vi, at den ene arv kommer til udbetaling i 2013. Indtægterne fra arv, gave m.v. skønnes derfor at udgøre ca. 2,4 mio. kr., hvilket er 100 t kr. mindre end budgetteret. Beholdningen af værdipapirer er ikke reguleret. Også denne post kan der imidlertid ske en udvikling i resten af året. Danske Bank har oplyst, at Danske Invest Mix obligationer ikke udbetaler udbytte i år. De finansielle indtægter forventes derfor at blive ca. 192 t kr. mindre end forventet. Udgifterne forventes at udgøre 6,7 mio. kr., hvilket giver et mindre forbrug på knap 1 mio. kr. i forhold til budget. Lønudgifterne forventes at blive ca. 51 t kr. mindre end budgetteret. Årsagen er bl.a. at lønreguleringen blev mindre end forventet. Udgifterne til bladet forventes at blive 73 t kr. mindre end budgetteret. Årsagen er besparelse på trykudgifter til SIND bladet og et mindre forbrug af eksterne artikler. Vi forventer, at udgifter til Aktiviteter vil udgøre 0,8 mio. kr. Årsagen til mindre forbruget er bl.a.: Medlemskonference vil blive dækket af hensættelsen fra Jascha Fonden Grundkursus for bisiddere/rådgivere dækkes delvist af Uddannelsespuljen Udgifter til bisiddere dækkes delvist af PUF-puljen Folkemødet, Psykiatri Topmødet og Sindets Dag støttes delvist af Jascha fonden SIND Ungdom forventes ikke at have behov for tilskud fra landsforeningen, da aktiviteterne har eksterne bevillinger. Udgifterne til SIND Sommerhøjskole blev 51 t kr. mindre end budgetteret Som nævnt er estimatet særdeles usikkert, men hvis forudsætningerne holder, vil årsregnskabet vise et overskud på knap 1 mio. kr. Budgetstatus indstilles til DLs godkendelse. d. DL har godkendt budgetstatus og indstiller til HB, at budgetstatus godkendes. Det konstateres, at pga. ændringer omkring arv er forventet underskud på ca. 1 mill. kr. er vendt til forventet overskud på ca. 1 mill. kr.

Landsforeningen SIND - 11 - a. DL pkt. 146 30.10.2013 Jnr.: 25-1-2 KONCERNREGNSKAB Bilag: Koncernregnskab Diagrammer: indtægter/udgifter/bevillinger c. Koncernregnskabet 2012 viser et overskud på 2,2 mio. kr. I koncerntallene SINDs regnskab og projekter, kredse, lokalforeninger og SIND aktiviteter. Indtægterne udgør 40,2 mio. kr. De offentlige bevillinger udgør 27,1 mio. kr. hvilket svarer til 67,5 % af de samlede indtægter. De offentlige bevillinger er steget med ca. 7% fra 25,3 mio. kr. i 2011 til 27,1 mio. kr. i 2012. SIND skolerne er den aktivitet, som modtager de største bevillinger fra det offentlige. 38,9% af de samlede offentlige bevillingerne gives til SIND skolerne. Herefter følger rådgivningerne 24,3 % og SINDs væresteder, klubber og huse med 20,8 %. Udgifterne beløber sig til knap 38 mio. kr. Udgifterne til Aktiviteter og offentligt støttede projekter udgør 31,6 mio. kr. svarende til 83,2 % af de samlede udgifter. d. DL har godkendt koncernregnskab og indstiller til HB, at koncernregnskab godkendes. Det bør overvejes, hvordan koncernregnskab kan bruges mere aktivt/ illustrativt.

Landsforeningen SIND - 12 - a. DL pkt. 147 30.10.2013 FUNDRAISINGSTRATEGI Bilag: Fundraisingstrategi version 0.1 okt. 2013 fra Helene Kemp. c. Sekretariatet (organisationskonsulenten) har udarbejdet en første version af en fundraisingstrategi, som DL bedes drøfte. d. DL har godkendt de indstillinger der er i notatet. De pågældende aktiviteter vil blive sat i gang af sekretariatet og HB orienteres på kommende møde. Der var følgende overvejelser i drøftelsen: Vi skal passe mht. at tilbyde medlemskab i forbindelse med rådgivning, jf. notatet pkt. a.3.2 Med hensyn til arv til SIND skal vi tale videre med Arnfinn T fra SIND-Kbh. om muligt samarbejde med Ret og Råd. Vi skal også se på om der er midler fra Nordisk Ministerråd, der kan søges. Senere også EU-midler. Vi skal overveje om SIND-Erhverv kunne have indtægtsdækket virksomhed.

Landsforeningen SIND - 13 - a. DL pkt. 148 30.10.2013 Jnr.: 1-1 STATUS PÅ REORGANISERINGEN AF SINDs STRUKTUR Punktet skal ses i sammenhæng med pkt. om bisidder-ordningen. Bilag: 1. De 5 udkast til SIND-regionsvedtægter. 2. De 5 oversigter over inddelinger i lokalafdelinger. 3. Skematisk oversigt over materialet fra SIND-regionerne, sådan som organisationskonsulenten vurderer det. 4. (Beskrivelse af) Overgangsordningen. 5. Mail fra Kirsten Hove til HB m.fl. af 15. oktober 2013, kl. 10:38 Organisationskonsulenten deltager evt. under punktet. c. På HB-mødet den 23.-24. november 2013 skal HB Godkende SIND-regionernes vedtægter og arbejdsdeling ml. region og lokalafdeling (mht. lovlighed og efterlevelse af principper, samt tilse om der er nødvendig klarhed). Afgøre inddeling i lokalafdelinger, hvis regionens midlertidige bestyrelse ikke har kunnet blive enige. Fastsætte endelig fordeling af kontingentandele. Sekretariatet foreslår, at DL, efter en gennemgang fra sekretariatet, definerer: Hvis der er brug for det: En tilbagemelding til bestyrelserne, som de kan få hurtigst muligt inden HB-mødet. Indstillinger til HB. d. Der er generelt tilstrækkeligt materiale til, at HB kan afslutte regionernes vedtægter m.v. på HB-mødet den 23. 24. november d.å. Organisationskonsulenten vil kontakte hver af regionerne med en række mindre præcisionsforslag, som kan laves inden udsendelse til HB. Derefter udsendes en større pakke til HB med alle vedtægtsforslag, notater mv.

Landsforeningen SIND - 14 - a. DL pkt. 149 30.10.2013 Jnr.: 1-1-2 SINDS FREMTIDIGE ORGANISATION Bilag: Mail fra Kim Kjeldgaard, videresendt fra KK til DL/Ole R. 15.10.13 kl. 08:48. c. HB-medlem Kim Kjelgaard har i forbindelse med den nye organisationsstruktur fremsendt en anmodning om, at HB tager sig tid til at diskutere, hvordan vor organisation forventes at fungere i praksis og ideelt fremover. Til diskussion ønskes 3 punkter: 1. Hvilke funktioner/roller/ -ansvar har vi personligt som HB-medlemmer, DLmedlemmer og sekretariat i den nye organisationsmodel? 2. Hvordan skal samspillet, kommunikationen og dialog være og fungere mellem specielt disse dele af vor organisation, og hvordan med samspillet, kommunikationen og dialog mellem dem og andre dele af vor organisation, f.eks. udvalg og aktiviteter som bl.a. bisidderne og SIND-nettet. Hvordan skal det blive for at det kan fungere ideelt? 3. Hvordan kan vi fremover i HB, DL og i SINDs sekretariat sikre en god/tæt kommunikation og dialog med vore lokalafdelinger, regionskredse og medlemmerne i vor organisation. Når disse spørgsmål ønskes diskuteret, er det på baggrund af, at vi har fået en ny organisationsstruktur. Vi har den formaliseret på papir, men vi har ikke haft en grundig dialog/diskussion af, hvordan vi personligt eller som medlem af HB, DL, Udvalg eller aktivitet nu vil tage ejerskab af denne. d. DL besluttede at sætte Kim Ks forslag på HB-dagsordenen. Sekretariatet kontakter Kim K. og aftaler processen frem til HB-mødet.

Landsforeningen SIND - 15 - a. DL pkt. 150 30.10.2013 Jnr.: 27-5 OM BISIDDERORDNINGEN Punktet skal ses i sammenhæng med punktet om SINDs reorganisering og pkt. om rådgivningen. Bilag: 1. Referat af HB-møde den 23.08.2008 vedrørende bisidderordningen. 2. SINDs puljeansøgning (som blev bevilget) til PUF-midler til SINDs bisidderordning i 2013. c. Sekretariatet er bedt om at komme med nogle udredninger og indspark til et eftersyn af bisidderordningen. Der er til en start konstateret følgende: 1. Ifølge referatet af HB-møde 23.08.2008 refererer bisiddere til formændene for kredsene (de 16 kredse). Dette fastslået efter forslag fra Kirsten Hove. Dette sammen med landsmøde og HBs beslutning om reorganisering - må betyde, at de midlertidige bestyrelser for SIND-regionerne kan placere opgaven enten i SIND-regionen eller i SIND-lokalafdelingerne. MEN der er ikke hjemmel til, at de midlertidige bestyrelser i SIND-regionerne kan skubbe opgaven opad til landsforeningen. 2. Landsforeningen SIND har i 2013 fået 200.000 kr. i PUF-midler til et projekt, der skal styrke bisidderordningen. Disse penge er ubrugte. Organisationskonsulenten er ved at skrive en ansøgning om at få bevillingen udskudt til 2014. Det indstilles, at DL ud fra dette drøfter, hvordan vi kommer videre med bisidder ordningen. Problematikken skal ses i sammenhæng med reorganiseringen og fremtidige ønsker til rådgivningen. d. DL besluttede, at man sammen med AKU vil foreslå HB, at der nedsættes et udvalg, der til HB-mødet i marts 2014 kan fremlægge forslag til bisidderordningens fremtidige organisatoriske ophæng, ordningen indhold m.v.

Landsforeningen SIND - 16 - a. DL pkt. 151 30.10.2013 NYT FRA SIND-RÅDGIVNINGEN Punktet skal også ses i sammenhæng med punkt om bisidderordning og reorganisering. Bilag: Referat af møde mellem rådgivningerne, næstformand KB og sekretariatschef onsdag den 18. september 2013. c. Da KB ikke var tilstede ved sidste DL-møde kan forholdene lige vendes igen. Det skal også ses i lyset af, at rådgivningerne i Odense og Århus er ved at få nye chefer, og i f.t., at fra den landsdækkende rådgivning København har sekretariatschefen modtaget følgende fra Kim B.: Kære Ole Jeg overtager arbejdet med DLT fra Arnfinn, rettere genindtræder i gruppen, da jeg var med fra starten af. Da jeg imidlertid ikke kan mødes fredage og det næste møde vist er en fredag, er det muligt, at Arnfinn tager det. Men vær venligst obs. på, at jeg kun kan mødes mandage - torsdage fremover, hvis det er dig, der er mødeleder/-indkalder. Jeg har brug for lige at få opsummeret følgende: - så vidt jeg forstår, er der ingen egentlig ledelse af DLT lige nu, måske lige bortset fra af en slags kollektiv ledelse (rådgivningernes ledere)? - er der et formål med DLT-møderne, hvor rådgivningslederne deltager? jeg deltager gerne i møder, men det er en hel arbejdsdag, der går eller mere og - med al respekt - det synes mig, at det er de samme problememner, der diskuteres og den samme løsning, der mangler (ledelse, dvs. nogen, der skærer igennem og siger, at sådan er det og den vej, skal vi gå) Mange hilsner Kim - leder, Kbh. Cc. Arnfinn Bemærk, at næste møde mellem rådgivningslederne og sekretariatschefen er fredag den 29. november 2013, dvs. 2 dage efter næste DL-møde. d. Kristian B og Ole R vil på det kommende møde med rådgivningerne den 29. november 2013 lægge op til en afklaring af mødernes formål, styringsforhold mv.

Landsforeningen SIND - 17 - a. DL pkt. 152 30.10.2013 Jnr.: 3-4-92 MØDEPLAN FOR 2014 Bilag: Udkast til mødeplan c. DL anmodes om at tage stilling til den foreslåede mødeplan for 2014 samt komme med forslag til, hvor HB-møderne skal afholdes, idet vi jo har mulighed for at afholde disse i DH-huset. d. DL godkendte forslag til DLs mødedatoer og videresender forslag til HB-møderne som de foreligger i udkastet til mødeplan.

Landsforeningen SIND - 18 - a. DL pkt. 153 30.10.2013 Jnr.: 2-4-49 HB-MØDET DEN 23. OG 24.11.2013 c. Opmærksomheden henledes på, at det næste møde i HB er aftalt til et 2-dages møde, som vil blive afholdt på Comwell Middelfart a-s 23.+24. november 2013. Til HB-mødet kan der være følgende punkter til behandling: 1. Orientering fra Daglig Ledelse 2. Budgetstatus 3. Status på reorganisering 4. Den politiske situation, på 2 niveauer: På landsplan. Efter kommunalvalget. Hvordan bruger SIND sine positioner bedst muligt. 5. Fastsættelse af mødedatoer og sted for 2014. 6. Diverse efterretningssager og eventuelt 7. Sager fremtvunget af udviklingen. 8. Fundraisingstrategi? 9. Særlige oplæg besøg udefra? DL anmodes om at tage stilling til, hvem deltagerkredsen udover HB skal være samt indholdet på HB-mødet. d. DL nåede ikke på mødet at fastlægge dagsordenen for HB, men har efterfølgende udarbejdet dagsordenen, der er udsendt ved udsendelse af dette referat. Alle ovenstående punkter indgår i HB-dagsordenen.

Landsforeningen SIND - 19 - a. DL pkt. 154 30.10.2013 - Jnr.: 3-4-92 SAGER FREMTVUNGET AF UDVIKLINGEN c. Sekretariatet har umiddelbart en ansøgning til Rindoms m.fl. legat om 8.500 kr. til dækning af deltagelse i konference. d. Ansøgningen afslås.

Landsforeningen SIND - 20 - a. DL pkt. 155 30.10.2013 - Jnr.: 6-1 NYT FRA UDVALGENE Bilag: Referat af møde i Pårørendeudvalget den 21.09.2013 er udsendt pr. mail c. Der er møde i aktivitets- og kursusudvalget den 26. oktober 2013. Der er møde i brugerudvalget den 26. oktober 2013. Der vil muligvis komme et udkast til kommissorium herfra. (de 2 udvalgsmøder foregår samtidigt, begge på Stoppestedet i Odense) d. Mødet i AKU blev udskudt. Kristian K. og Ole R. deltog i brugerudvalgets møde. Mødet forløb godt og udvalget er ved at finde sine ben og et kommissorium er på vej.

Landsforeningen SIND - 21 - a. DL pkt. 156 30.10.2013 Jnr.: 013 TILBUD OM MØDER, KONFERENCER OG HØRINGER Bilag: Oversigt over alle invitationer eftersendes mandag den 28. oktober 2013. c. d. Punktet blev ikke nået.

Landsforeningen SIND - 22 - a. DL pkt. 157 30.10.2013 Jnr.: 3-4-92 DIVERSE EFTERRETNINGSSAGER OG EVENTUELT c. 1. Sekretariatet har bevilget overflytning af: *Johnna og John Dunsø fra Vestegnens Lokalforening til Rødovre Lokalforening * Gunnar Martinussen fra Ringkøbing Kreds til Ribe Kreds. * Anne Heinfelt fra Vestegnens Lokalforening til Frederiksberg Kreds. * Helge Mogensen og Mette Rasmussen, begge København, er oprettet som medlemmer under Bornholms Kreds u.h.t. familiemæssige relationer 2. Ingelise Svendsen er på SINDs vegne blevet bestyrelsesmedlem Asger M. og Grete Elisabeth Hirsprungs Fond, yder støtte til kvinder, der har været i misbrug eller har været ramt af psykisk sygdom. d. DL tog dette til efterretning.