R A P P O R T øresundspendlernes erfaringer Med sundhedsvæsenet ø R e s u n d s b R O k O n s O R T i e T M A R T s

R A P P O R T Øresundspendlernes erfaringer med sundhedsvæsenet ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t M a r t s 2 0 0 8

Øresundsbron ejes og drives af Øresundsbro Konsortiet, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat. Øresundsbron har en central position i Øresundsregionen. Vores vision er, at Øresundsregionen skal blive et nyt europæisk kraftcenter, og vores mission er dagligt at bygge nye økonomiske, kulturelle og mentale broer i Øresundsregionen. Det gør vi blandt andet ved at inspirere og informere om væsentlige forhold i regionen via: www.oresundsbron.com www.svenske-muligheder.nu www.danska-mojligheter.nu www.jobbidanmark.nu www.flyttilsverige.nu Denne rapport er udarbejdet af Øresundsbro Konsortiets analyseafdeling. Spørgsmål vedrørende rapporten kan stiles til: Britt Andresen, analysechef ban@oresundsbron.com Karsten Längerich, strategisk planlægger kal@oresundsbron.com Michael Bisgaard, analytiker mbi@oresundsbron.com Analyseafdelingen kan også kontaktes per e-mail analyse@oresundsbron.com eller på telefon 33 41 60 00.

Indhold Sammenfatning 2 Indsatsområder og løsningsforslag 5 Integrationen er en skildpadde 6 Hvad er din tilknytning til sundhedssektoren i henholdsvis Danmark og Sverige 8 Informations- og systemproblemer 10 Syg eller sjuk? 10 Øresundspendlere 11 Resultater 13 Informationsmangel 13 Kims historie 14 Andenrangspatienter 14 Mangel på identitet 15 Papirkortet 16 Negative konsekvenser 17 Specielle grupper særligt hårdt ramt 18 Sprog ikke et problem 18 Også fordele 19 Og ros 20 Om undersøgelsen 20

Sammenfatning Personer, der bor på den ene side af Øresund og arbejder på den anden side, kan frit vælge, om de vil gå til læge i Danmark eller Sverige. Som øresundspendler med arbejde i det ene land og bopæl i det andet har man nemlig ret til syge sikring og lægehjælp i begge lande. Men mange øresundspendlere støder ind i en række problemer, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. Det er primært i kontakten mellem pendlere med bopæl i Sverige og det danske sundhedsvæsen, at der opstår problemer. Fire ud af ti danskere har oplevet problemer, efter de har bosat sig i Sverige. Både pendlerne selv og de ansatte i det danske sundhedsvæsen mangler informationer om reglerne for øresundspendlere. Konsekvensen er, at øresundspendlere bosiddende i Sverige kan opleve at blive opfordret af deres danske læge til at skifte til en svensk læge. Og i værste fald kan man blive afvist med den begrundelse, at man ikke bor i Danmark. Det har hver syvende dansker med bopæl i Sverige oplevet. Man kan også møde ansatte på apoteket, som er usikre på, hvordan man administrativt håndterer en øresundspendler. Et andet væsentligt problem er, at øresundspendlerne mangler en entydig identifikation i det danske sundhedsvæsen. Det betyder, at pendlere kan risikere at skulle oprettes i flere systemer for eksempel på apoteket og hos lægen, hvilket igen kan resultere i, at patientens historik mangler, journaler forsvinder, og medicintilskud ikke beregnes korrekt. Organisationen Danske Regioner har længe været klar over dette og arbejder på at få løst problemet. Løsningen forventes at ligge klar i løbet af 2008. For det tredje bliver danske øresundspendlere i nogle tilfælde bedt om eller vælger selv at bruge deres forældede gule sygesikringsbevis til trods for, at de skal bruge et særligt sundhedskort til pendlere. Det sker både på grund af manglende viden, og fordi øresundspendlere administrativt er tunge patienter. Derfor vælger personalet eller pendleren at gøre, som man altid har gjort. Men det særlige sundhedskort for pendlere udgør i sig selv et problem: Det er et papirdokument, som bliver hurtigt slidt. Samtidig har papirformatet en uheldig signalværdi. Til gengæld er sproget ikke en barriere, når danskere og svenskere kommer i kontakt med sundhedsvæsenet på den anden side af Øresund. Der er også fordele ved som øresundspendler frit at kunne vælge mellem henholdsvis det danske og svenske sundhedsvæsen. For både danskere og svenskere er den vigtigste fordel en kortere rejsetid til behandling. Danske øresundspendlere opfatter det desuden som en fordel, at man ikke er fast knyttet til en bestemt dansk læge, men frit kan skifte læge når som helst. I de svenske øresundspendleres øjne er det en fordel, at de har adgang til det gratis danske sundhedsvæsen. Tallene fra rapporten stammer fra en undersøgelse, som er gennemført i Øresundsbrons regionspanel. Ni ud af ti øresundspendlere bor i Sverige og arbejder i Danmark. Undersøgelsen omfatter kun denne gruppe, da der er for få tilmeldte pendlere i panelet, som er bosat i Danmark og arbejder i Sverige. I undersøgelsen indgår både danskere, som er flyttet til Sverige og fortsat arbejder i Danmark, og svenskere, som har fået job i Danmark. 2

Rapporten fokuserer især på danskerne, idet svenskerne primært benytter sig af det svenske sundhedsvæsen. Undersøgelsen viser, at det akutte beredskab funger tilfredsstillende i både Danmark og Sverige. Problemerne opstår i forbindelse med de specielle regler på sundhedsområdet for øresundspendlere. 18.000 personer pendler i dag over Øresundsbron enten i tog eller i bil. Denne gruppe vokser hastigt: Om 15 år vil 50.000 bo på den ene side og arbejde på den anden side af Øresund. Og i takt med den øgede mobilitet på tværs af Øresund er der behov for en øget integration inden for mange forskellige områder for at lette øresundspendlernes hverdag. Integrationen på sundheds området er dog på nuværende tidspunkt en skildpadde. 3

4

Indsatsområder og løsningsforslag 1. Mere information Det vigtigste indsatsområde er mere information om gældende regler på sundhedsområdet. Der er allerede i dag regler på området, som giver pendlerne en god beskyttelse, men det halter med oplysning herom. Reglerne skal formidles til såvel pendlere som ansatte i sundhedsvæsenet i Danmark og Sverige. 2. Entydig identitet Et andet vigtigt indsatsområde er, at den enkelte pendler bør have en entydig identitet, således at patienten ikke skal have flere identifikationsnumre hos lægen, på apoteket og andre steder. Dermed kunne patientens historik bibeholdes, og patienten ville altid modtage et korrekt medicintilskud. Dette problem ser nu ud til at blive løst. Danske Regioner arbejder på at ændre det særlige sundhedskort, således at personen fremover vil blive identificeret ud fra et cpr-nummer plus en landekode: Danskere i Sverige skal bruge deres gamle cprnummer, mens svenskere, der arbejder i Danmark, skal anvende det skatte-cpr-nummer, de får tildelt, når de begynder at arbejde i Danmark. Ændringen skulle gerne træde i kraft i løbet af sommeren 2008, men herefter følger en række systemtilpasninger for eksempel i apotekernes system 1. 3. Et nyt sundhedskort Det særlige sundhedskort, som i dag er af papir, bør erstattes af et magnetkort som det nuværende sygesikringsbevis. Et elektronisk kort ville dels have en vigtig signalværdi, dels ville det kunne bruges til at lagre informationer. Det er også værd at undersøge, om en opgradering af de eksisterende danske journalsystemer er nødvendig. Kan man eksempelvis oprette svenske adresser i de nuværende systemer? 4. Afbureaukratisering En koordinering af udstedelsen af det særlige sundhedskort. Man kunne overveje at samle indsatsen ét sted i modsætning til i dag, hvor ansvaret ligger hos de enkelte kommuner, og der er en varierende praksis. Danmark kan lade sig inspirere af Sverige, hvor indsatsen er samlet ét sted, nemlig i Forsäkringskassen, som dog har underkontorer i hvert län. Samtidig bør udstedelsesmyndigheden kunne hente registerdata direkte fra SkatØresund, således at pendlere og arbejdsgivere slipper for papirbureaukratiet, og alle pendlere får mulighed for at modtage sundhedskortet med posten. 1) Praksis og lægeoverenskomster, Danske Regioner 5

Integrationen er en skildpadde Personer, der bor på den ene side af sundet og arbejder på den anden side, har ret til lægehjælp i både bopæls- og arbejdsland og kan frit vælge mellem de to landes sundhedssystemer; børn og studerende hører dog til i bopælslandets sundhedssystem. Fuld integration på sundhedsområdet har imidlertid stadig lange udsigter. De danske pendlere benytter det svenske sundhedsvæsen, når de skal vælge jorde moder eller tandlæge, men når det gælder læge og speciallæge, vælger et stort flertal at tage tilbage til Danmark. Og svenskere på det danske jobmarked benytter i endnu mindre omfang det danske sundhedsvæsen til trods for at øresunds pendlere har frit valg. Undersøgelsen af øresundspendlernes møde med sundhedsvæsenet på begge sider af sundet viser, at svenskere, der arbejder i Danmark, generelt beholder deres læge i Sverige, men de benytter dog gerne de danske apoteker. Mindre end hver fjerde svenske pendler benytter sig af andre dele af det danske sundhedsvæsen end apotekerne. Det er ikke overraskende, da de svenske pendlere stadig bor i Sverige, hvor de i forvejen er tilknyttet sundheds væsenet. At de får job i Danmark medfører ikke, at de skifter til det danske sundhedsvæsen, til trods for at de har mulighed for det. Anderledes står det til for de danske øresundspendlere, som bor i Sverige. De benytter både det danske og det svenske sundhedsvæsen. Som en dansker skriver i en kommentar: Hvem har lyst til at køre over broen med 40 grader i feber? Villigheden til at bruge det svenske sundhedsvæsen afhænger dog af, hvilken del af sundhedsvæsenet de danske pendlere er i kontakt med. Apotekerne bliver brugt omtrent lige meget på begge sider af sundet. Der er også mange danske pendlere, som bruger svenske tandlæger, hvilket hænger sammen med, at de svenske tand læger er billigere end de danske. 45 procent af de danske pendlere anvender primært det svenske hospitalsvæsen. Lige så mange foretrækker dog at blive indlagt på et dansk sygehus, mens de resterende 10 procent bruger begge landes hospitals væsener. Det er dog kun en ud af fem, som går til læge eller speciallæge i Sverige. Her vælger majoriteten en dansk læge. Både tryghed, kontinuitet og penge kan forklare valg af læge. Det danske sundhedsvæsen er med undtagelse af tandplejeområdet bygget op omkring gratisprincippet. I Sverige er der til gengæld brugerbetaling for voksne i forbindelse med samtlige sundhedsydelser. Nogle grupper af de danske pendlere bosiddende i Sverige benytter sig dog mere af de svenske tilbud på sundhedsområdet end andre. De øresundspendlere, der har boet i Sverige i længere tid, er mere villige til at bruge sundhedsvæsenet i Sverige. Det fremgår af undersøgelsen, at der er markant forskel på gruppen af danskere, som flyttede til Sverige henholdsvis før og efter åbningen af Øresundsbron i 2000. Danskere, som flyttede før broåbningen, er mærkbart mere integrerede i det svenske sundhedsvæsen end de danskere, der er flyttet til Sverige efter åbningen af broen. Broen har gjort det muligt at komme hurtigt over sundet, hvilket medfører, at de i Skåne bosatte danskere ikke på samme måde som tidligere behøver at blive integreret i Sverige. Øresund er ikke længere en tidsbarriere. Børn hører ifølge gældende regler hjemme i bopælslandets sundhedsvæsen. Danske børnefamilier med bopæl i Sverige benytter da også det svenske sundhedsvæsen i højere grad end singler og familier uden børn: Syv ud af ti danskere benytter sig af en svensk jordemoder. 6

Og integrationen foregår via børnene. Undersøgelsen viser nemlig, at fire ud af fem danske børn udelukkende bruger det svenske sundhedsvæsen. Men det er problematisk, at mellem 10 20 procent af børnene bliver behandlet i Danmark, selv om det ikke burde være muligt. Andelen af børn, som er i kontakt med en dansk læge, er dog faldende, hvis man ser på flyttetidspunkt. Et ud af syv børn, som er flyttet til Sverige i perioden 2006 2007, er primært i kontakt med en dansk læge. Denne andel er faldet til 0 procent for børne familier, der flyttede før 2002. Mønstret er det samme med speciallæger. Men her er otte ud af ti børn i kontakt med danske speciallæger, umiddelbart efter familien er flyttet over sundet, og tre ud ti børn i familier, som flyttede før år 2000, konsulterer stadig danske speciallæger. Meget tyder på, at de danske børnefamilier ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, at de efter flytning til Sverige skal søge lægehjælp til deres børn her. 7

Hvad er din tilknytning til sundhedssektoren i henholdsvis Danmark og Sverige Danske øresundspendlere Alle danske øresundspendlere i procent Almindelig praktiserende læge Speciallæge Hospitalsbehandling Tandlæge Apotek Jordemoder m.m. 51 21 8 6 14 58 11 6 6 18 32 14 9 13 32 37 6 4 12 41 15 15 35 18 17 22 3 6 14 56 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Udelukkende i Danmark Mest i Danmark Udelukkende i Sverige Mest i Sverige Ligeligt fordelt mellem både Danmark og Sverige Hvornår er du flyttet til Sverige, og hvilke sundhedsydelser benytter du i procent Almindelig praktiserende læge Speciallæge Hospitalsbehandling Tandlæge Apotek Jordemoder m.m. 2006 2007 2003 2005 2000 2002 Før 2000 2006 2007 2003 2005 2000 2002 Før 2000 2006 2007 2003 2005 2000 2002 Før 2000 2006 2007 2003 2005 2000 2002 Før 2000 2006 2007 2003 2005 2000 2002 Før 2000 2006 2007 2003 2005 2000 2002 Før 2000 56 22 6 6 11 53 22 9 6 9 42 19 9 9 21 6 6 24 6 59 66 12 4 8 10 62 13 5 3 17 48 3 16 6 26 7 21 7 7 57 52 17 10 10 11 25 14 11 15 35 19 8 8 15 50 8 8 83 43 6 4 14 33 36 6 5 11 42 30 7 2 11 50 18 6 6 71 20 18 30 19 13 14 10 41 20 15 9 20 33 13 26 6 29 6 59 28 6 6 17 44 22 7 9 63 13 7 7 27 47 100 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Udelukkende i Danmark Mest i Danmark Udelukkende i Sverige Mest i Sverige Ligeligt fordelt mellem både Danmark og Sverige 8

Danske øresundspendlere Bor du alene eller sammen med en familie, og hvilke sundhedsydelser benytter du i procent Almindelig praktiserende læge Speciallæge Hospitalsbehandling Tandlæge Apotek Jordemoder m.m. Alene Med partner I en børnefamilie Alene Med partner I en børnefamilie Alene Med partner I en børnefamilie Alene Med partner I en børnefamilie Alene Med partner I en børnefamilie Alene Med partner I en børnefamilie 70 8 11 6 6 61 21 5 4 9 25 26 12 10 26 68 8 13 3 10 68 11 4 6 12 39 15 7 7 32 55 10 6 10 19 34 18 9 13 28 19 11 11 16 43 52 5 2 11 32 42 4 4 11 39 24 9 6 15 47 26 14 39 8 13 18 18 34 17 14 6 9 35 25 24 67 33 23 3 3 13 58 22 3 4 15 56 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Udelukkende i Danmark Mest i Danmark Udelukkende i Sverige Mest i Sverige Ligeligt fordelt mellem både Danmark og Sverige Svenske øresundspendlere Procent Almindelig praktiserende læge Speciallæge Hospitalsbehandling Tandlæge Apotek Jordemoder m.m. 3 3 3 12 79 3 5 2 9 81 2 4 4 10 79 21 5 93 1 2 8 20 69 2 10 89 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Udelukkende i Danmark Mest i Danmark Udelukkende i Sverige Mest i Sverige Ligeligt fordelt mellem både Danmark og Sverige 9

Informations- og systemproblemer Det er især de danske øresundspendleres gensyn med det danske sundhedsvæsen efter deres flytning til Sverige, som skaber problemer. Og problemerne er især relateret til manglende informationer og mangel på en entydig identitet i de danske systemer. Da det er begrænset, hvor mange svenskere der er i kontakt med det danske sundhedsvæsen, er det kun syv procent af de svenske deltagere i undersøgelsen, som har oplevet problemer med det danske sundhedsvæsen. Undersøgelsen viser, at næsten fire ud af ti danske pendlere har oplevet problemer med at anvende det danske sundhedsvæsen, efter de er flyttet til Sverige. Hver fjerde har problemer, når de skal hente medicin på apoteket. Først på tredjepladsen følger mødet med det svenske sundhedsvæsen. Det er overraskende, at danskerne oplever flere problemer med det danske sundhedsvæsen end det svenske, som er helt nyt og fremmed for dem. En mulig forklaring er, at danskerne fortsætter med at gøre, som de plejer, når de er i kontakt med det danske sundhedsvæsen, selv om de for eksempel skal bruge det særlige sundhedskort i stedet for det gule sygesikringsbevis. Syg eller sjuk? Øresundspendlere, som arbejder i Danmark og bor i Sverige, kan i henhold til aftale mellem de nordiske lande frit vælge mellem de to landes sundhedsvæsener. For at kunne benytte det danske sundhedsvæsen skal øresundspendlere have et særligt sundhedskort for pendlere, som er en erstatning for det gule sygesikringsbevis. Man skal samtidig have et arbejde i Danmark og dermed betale arbejdsmarkedsbidrag. Det er den danske fraflytterkommune, som udsteder sundhedskortet, og praksis for udstedelse varierer. Svenske pendlere skal henvende sig til den danske arbejdskommune for at få udstedt kortet. Grundprincippet i det danske sundhedsvæsen er gratisprincippet. Det gælder dog ikke på tandlægeområdet. I Sverige er der brugerbetaling for alle sundhedsydelser for voksne. For eksempel koster et lægebesøg mellem 150 og 300 SEK, og i forbindelse med hospitals indlæggelse betales der for de daglige måltider. Øresundspendlere kan frit vælge læge i Danmark, såfremt lægen indvilger heri. Og der er mulighed for at skifte læge, så ofte man ønsker. Læs mere om reglerne på Øresunddirekts hjemmeside www.oresunddirekt.com 10

Øresundspendlere 17.500 personer pendler på en hverdag over Øresundsbron i 2007 mellem bolig og arbejde eller uddannelse. 10.300 sidder i togene og 7.200 i biler. Hertil kommer pendlere mellem Helsingør og Helsingborg. Antallet af øresundspendlere vokser kraftigt, og Øresundsbron forventer, at antallet i 2025 er tredoblet til 56.000 personer. Ni ud af ti øresundspendlere bor i Sverige og arbejder i Danmark på grund af de højere lønninger på den danske side og de lavere bolig- og leveomkostninger på den svenske side. De i Sverige bosiddende øresundspendlere er delt i to lige store grupper: Danskere, som er flyttet til Sverige og fortsat arbejder i Danmark Svenskere, som har fået job i Danmark Læs mere om pendler- og trafikudviklingen i ø-analysen Ny langsigtet trafikprognose for øresunds trafikken. Du finder den på www.oresundsbron.com/analyse 11

Har du eller nogen anden i din husstand oplevet problemer i forbindelse med: Generelle problemer i procent At benytte det danske sundhedsvæsen At hente medicin på et dansk apotek At benytte det svenske sundhedsvæsen At være gravid / at overveje at få børn At være under behandling samtidig med flytning fra Danmark til Sverige At lide af en kronisk sygdom 38 24 13 11 9 7 0 10 20 30 40 Har du eller nogen anden i din husstand oplevet problemer i forbindelse med: Specifikke problemer i procent Det er besværligt og bureaukratisk at afhente medicin på et dansk apotek Jeg har oplevet at blive nægtet behandling i Danmark med den begrundelse, at jeg ikke bor i landet Jeg har oplevet at blive opkrævet fuld pris i Danmark for en behandling med den begrundelse, at jeg ikke bor i landet Jeg har ikke tilstrækkelig viden om, hvordan det svenske sundhedsvæsen fungerer Jeg får ikke det medicintilskud, jeg er berettiget til Jeg er gravid / overvejer at få børn og er usikker på, i hvilket land jeg må føde, forskellige barselsregler i Danmark og Sverige m.m. Jeg var under behandling, mens jeg flyttede fra Danmark til Sverige og ville gerne forblive i det danske system Jeg er lige blevet mor / far og har problemer med forskellige barselsregler i Danmark og Sverige Det svenske sundhedspersonale mangler viden om reglerne for danske øresundspendlere Jeg har svært ved at kommunikere med det svenske sundhedspersonale på grund af sproget Jeg lider af en kronisk sygdom og har haft problemer med den fortsatte behandling, da jeg flyttede fra Danmark til Sverige Jeg var under behandling, mens jeg flyttede fra Danmark til Sverige, og ville gerne overflyttes fra det danske til det svenske system 19 15 11 8 6 5 5 4 4 3 3 2 0 10 20 12

Resultater Det fremgår af undersøgelsen, at: Personalet i sundhedsvæsenet og pendlerne mangler massiv information om de gældende regler om for eksempel det særlige sundhedskort. Det er et stort problem, at øresundpendlerne ikke har en entydig identifikation i de danske systemer. Pendlerne oplever samtidig at blive behandlet som andenrangspatienter. Det særlige danske sundhedskort opfattes i sin nuværende udformning som gammeldags og bureaukratisk. Informationsmangel Der er stor mangel på informationer. Det gælder blandt andet, hvilke regler der gælder for øresundspendlere og kendskabet til sundhedskortet. Og det er både de ansatte i sundhedsvæsenet og pendlerne, som mangler informationer. Resultatet af den manglende viden er en skepsis blandt personalet over for pendlerne. En frustreret dansk kvinde pendler skriver: Mødt med kommentaren: Åh nej, ikke sådan en som dig igen! Konsekvensen er, at der sker for mange fejl i den administrative proces, og i nogle tilfælde medfører det, at den danske øresundspendler bliver fejlregistreret. Det kan i yderste konsekvens resultere i, at lægen ikke modtager tilskud fra den offentlige sygesikring og derfor kræver egenbetaling af patienten. Et sådant problem bliver dog normalt løst, men kan skabe en masse unødig ravage for både læge og patient. 13

Kims historie Kim Brandt Jensen har oplevet flere problemer med at bruge det danske og svenske sundhedsvæsen på tværs af Øresund. Ifølge Kim Jensen skyldes problemerne hovedsageligt, at ansatte i sundhedsvæsenet ikke er ordentligt informerede, og det har blandt andet ført til, at han er blevet nægtet den behandling, som han var berettiget til, fordi lægerne ikke var klar over, at de havde pligt til tage imod ham som patient. Kim Brandt Jensen har også haft en dårlig oplevelse med det danske sundhedsvæsen engang, hvor han troede, at hans søn på tre år skulle have en operation i Danmark. Efter at have været hele turen igennem systemet, blev hans søn i sidste øjeblik nægtet operation, da det viste sig, at sønnen egentlig hørte til under det svenske sundhedsvæsen. Kim Brandt Jensen var ikke blevet ordentligt oplyst om reglerne i første omgang, da de ansatte inden for det danske sundhedsvæsen, han var i berøring med, selv havde mangelfuld viden på området. Kim Brandt Jensen har oplevet flere problemer med kommunikationen mellem danske og svenske læger. Engang var han i kontakt med det svenske sundhedsvæsen, fordi han skulle have fat i medicin. Sygdomsdiagnosen fra Danmark var imidlertid ikke gyldig i Sverige, så han kunne ikke få udskrevet en recept på medicin i Sverige, og ingen svensk læge i området havde plads til at tage ham ind som patient og foretage en ny undersøgelse. Det viste sig imidlertid, at danske recepter fungerer fint i Sverige, så han fik sin danske læge til at sende en recept, som han kunne bruge. Andenrangspatienter Undersøgelsen viser, at de danske pendlere bliver mødt noget anderledes af det danske sundhedsvæsen end andre borgere. Mange pendlere bliver nægtet behandling alene med den begrundelse, at de ikke bor i landet. Hver syvende danske pendler har oplevet dette. Selv om pendlerne på papiret frit kan vælge en dansk læge, er det ikke altid, at lægen er interesseret i at tage vedkommende som patient. Det kan helt legitimt skyldes, at lægen ikke har mulighed for at tage flere patienter ind, men en anden mulighed er, at lægen afviser på grund af manglende viden om øresundspendlere deres rettigheder og betalingsforhold eller fordi øresundspendlere er administrativt tungere patienter. Et andet problem er, at øresundspendlere med bopæl i Sverige og job i Danmark nogle gange bliver krævet fuld pris for en ydelse til trods for, at de betaler dansk skat og dermed er ligestillede med herboende danskere. En ud af ti danske pendlere er løbet ind i denne problematik. 14

Mangel på identitet Danskere og svenskere, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, har et særligt sundhedskort, som udstedes til pendlere med arbejde i Danmark og bopæl i et andet EU-/EØS-land. Kortet giver ret til behandling i Danmark og anvendes, når man er i kontakt med det danske sundhedsvæsen. I modsætning til det almindelige gule sygesikringsbevis, som indeholder det unikke cpr-nummer, har det særlige sundhedskort kun et kontrolnummer, som er identisk for alle øresundspendlere. Mangel på en entydig identitet skaber problemer både hos lægen og på apoteket. Der er også problemer med forældede journalsystemer og systemer, der ikke kan kommunikere på tværs af grænsen. Flere pendlere beskriver mødet med danske apoteker lige fra langsommeligt og bureaukratisk til ubehageligt. En mandlig pendler beskriver det sådan: Dårlig koordinering og uvilje generelt. På apoteker i Danmark møder man decideret modstand og mistænkeliggørelse ved skranken, mens andre kunder overhører samtalen. 19 procent af de danske øresundspendlere giver udtryk for, at det er besværligt og bureau kratisk at afhente medicin på et dansk apotek, mens seks procent oplever, at de ikke får det medicintilskud, de er berettiget til. Ifølge reglerne har øresundspendlerne krav på medicintilskud på lige fod med alle andre danskere. Problemet er, at medicintilskuddet og beregningen af dets størrelse er knyttet til et cpr-nummer på det almindelige gule sygesikringsbevis. Da det særlige sundhedskort imidlertid ikke er forsynet med et unikt cpr-nummer, skal øresundspendlerne oprettes i apotekernes system med et separat identifikationsnummer. Dette nummer skal så medbringes på apoteket hver gang for at få det korrekte medicin tilskud. Et besøg hos en dansk læge kan også skabe en masse udfordringer både for lægen og for patienten. For det første er det danske journalvæsen ikke nødvendigvis gearet til personer, som ikke er bosiddende i Danmark. Der kan således være problemer med at oprette udenlandske adresser i systemet. Bare det, at et dansk postnummer indeholder fire cifre, mens et svensk er femcifret, volder problemer. De mange registreringsproblemer betyder, at patientens historik ofte forsvinder. En dansk kvinde i 30 erne forklarer det på denne måde: Mine oplysninger forsvinder i Danmark, fordi sundhedspersonalet ikke kan finde ud af, hvilket cpr-nummer de skal oprette mig under. Det gælder især blodprøver, men det volder også problemer, når jeg skal have udleveret medicin fra apoteket. Med de nuværende regler kan man ikke få udstedt en recept i Sverige, hvis diagnosen er stillet i Danmark og vice versa. Til gengæld kan man sagtens få udleveret medicinen på begge sider af Øresund, uanset på hvilken side man bor, når man først står med en recept i hånden. 15

Papirkortet Det særlige sundhedskort skaber en masse problemer både for den enkelte pendler og for personalet i sundhedssektoren. Sundhedskortet er en erstatning for det gule sygesikringsbevis og skal medbringes, når de danske øresundspendlere er i kontakt med det danske sundhedsvæsen. Sundhedskortet er i modsætning til sygesikringsbeviset ikke et magnetkort, men et stykke papir med navn, adresse og en landekode. Samtidig er sundhedskortets varighed tidsbegrænset til et år, men man skal selv sørge for at få bestilt et kort og forny det. Der er forskellig praksis i de danske kommuner i forhold til, hvordan kortet bliver udstedt og fornyet. Nogle pendlere oplever det som en tung og bureaukratisk proces, hvor den danske arbejdsgiver via en erklæring skal bekræfte, at man arbejder i Danmark. I andre tilfælde fungerer det let og gnidningsløst ved, at den danske fraflytterkommune sender sundhedskortet med almindelig post. En ud af syv kommentarer i undersøgelsen handler om det særlige sundhedskort. Flere pendlere undrer sig over, at sundhedskortet er et stykke dokument, som nemt bliver slidt og derfor ikke virker som et troværdigt offentligt bevis som en kvindelig pendler i 30 erne skriver: Når man kommer i kontakt med læger og andre i sundhedssektoren, så tror de, at man selv har fabrikeret sundhedskortet typisk udbryder de: Det er jo af papir har du ikke et plastikkort med magnetstribe? En dansk mand siger: Papirsygesikringskortet det ser absolut hjemmelavet ud. Udformningen af sundhedskortet udsender en uheldig signalværdi, nemlig at øresundspendlerne ikke står på lige fod med andre skattebetalere. Et andet generelt problem med sundhedskortet er det manglende kendskab til kortet internt i sundhedssektoren blandt for eksempel læger og lægesekretærer samt på apoteket. En forudsætning for, at man kan få udstedt det særlige sundhedskort, er, at man betaler arbejdsmarkedsbidrag i Danmark. Det betyder, at danske uddannelsespendlere uden tilknytning til det danske arbejdsmarked, fordi de er under uddannelse i Danmark og modtager dansk SU, men bor i Sverige, ikke er berettigede til at benytte det danske sundhedsvæsen. 16

Negative konsekvenser Mangel på informationer og en entydig identitet samt forældede systemer medfører overarbejde for personalet i sundhedssektoren og skaber en generel mistillid til pendlerne. Det er frustrerende for begge parter. Flere pendlere har endda oplevet, at de direkte bliver bedt om at skifte til en svensk læge. En dansk mand i 30 erne i undersøgelsen beretter: Min læge mener, jeg skal skifte til en læge i Sverige, da hun mener, det er nemmere for alle parter. Der er jeg så uenig og mener, det kun er nemmere for hende. I nogle tilfælde bliver pendlerne endda opfordret til at bruge deres cpr-nummer, selv om pendlere skal anvende det særlige sundhedskort. Cpr-nummeret er nemlig meget nemmere for personalet at håndtere. En mandlig pendler har denne kommentar: Hospitalet gider ikke sætte sig ind i sundhedskortet, så de bruger mit normale cpr-nummer. Pendlere, som anvender et ugyldigt sygesikringsbevis, risikerer i værste fald at blive pålagt at skulle betale alle udgifter selv. En ung, dansk kvinde formulerer det på denne måde: Det har været besværligt at forklare min læge, hvorfor jeg ønsker at blive behandlet i Danmark i stedet for Sverige. Nogle pendlere snyder ved at bruge deres gamle forældede sygesikringsbevis. Det fremgår af denne kommentar fra en ung dansk mand: Det danske sundhedsvæsen kender ikke til kortet (sundhedskortet, red.) og dets anvendelse. Jeg kommer derfor meget længere med at anvende mit gamle men ugyldige gule sygesikringsbevis af plastik. 17

Specielle grupper særligt hårdt ramt En lille gruppe pendlere kan blive ramt hårdt af den manglende integration på sundhedsområdet. Det drejer sig blandt andet om patienter med kroniske sygdomme, som ofte er nødt til at gå på apoteket for at hente medicin, men som risikerer at havne mellem de to landes sundhedsvæsener. Manglende informationer og uklare regler i forhold til adoption og behandling for barnløshed samt generelt på barselsområdet kan også medføre store problemer for den enkelte pendler. En frustreret mandlig pendler i 40 erne skriver i undersøgelsen: Behandling for barnløshed opgivet. A arbejder i Danmark, B i Sverige. Nu vil vi begge flytte bopælen til Danmark. Sprog ikke et problem Ifølge undersøgelsen er sprog ikke en væsentlig barriere, når danskere og svenskere kommer i kontakt med broderlandets sundhedsvæsen. Det er kun tre procent af danskerne, som angiver, at de har haft svært ved at kommunikere med det svenske personale på grund af sproget. 18

Også fordele Selv om der er en masse problemer og udfordringer ved øresundspendlernes møde med henholdsvis det danske og svenske sundhedsvæsen, viser resultaterne af undersøgelsen, at der også er fordele ved frit at kunne vælge. Over halvdelen af danskerne oplyser, at transporttiden til behandling er blevet kortere. Herefter følger, at man ikke er bundet af en fast læge som andre danskere, men kan skifte læge så ofte man vil. Hos svenskerne er det den kortere rejsetid og det, at det danske sundhedsvæsen er gratis, som er de største fordele. Er der fordele ved som øresundspendler frit at kunne vælge mellem det danske og svenske sundhedsvæsen? Danskere i procent Kortere transporttid til behandling Kortere behandlingstid Prisen er lavere Man er ikke bundet til en fast læge i Danmark og kan skifte læge, så ofte man vil Andet 56 12 32 28 12 60 28 17 55 45 14 41 10 12 78 0 20 40 60 80 100 Ja Nej Ved ikke Er der fordele ved som øresundspendler frit at kunne vælge mellem det danske og svenske sundhedsvæsen? Svenskere i procent Kortere transporttid til behandling Kortere behandlingstid Det er gratis Andet 45 13 42 29 4 68 45 4 51 12 5 83 0 20 40 60 80 100 Ja Nej Ved ikke 19

Og ros Kommentarerne i undersøgelsen er ikke kun kritiske. Der er også pendlere, som har haft gode oplevelser og er tilfredse med sundhedsvæsenet på begge sider af Øresund. Undersøgelsen viser samtidig, at akutte behandlinger fungerer fint, selv om man er svensker i Danmark eller dansker i Sverige. Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført som en internetundersøgelse blandt Øresundsbrons regionspanel i december 2007. Panelet består af 1.140 tilmeldte bil- og togpendlere. 647 deltagere har medvirket i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 56 procent; heraf er 427 danskere, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, og 220 er svenskere, som har job i Danmark og bopæl i Sverige. 20

Her kan du finde yderligere oplysninger: Nyttige adresser Øresundsbron Danska möjligheter Flyt til Sverige Jobb i Danmark Svenske muligheder Arbejdsmarkedsorganisationer Arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbetsmarknadsverket AF Øresund Dansk Industri Platsbanken Svenskt Näringsliv Øresundsorganisationer Øresunddirekt Øresundsinstituttet Öresundskomiteen Øresundsuniversitetet Statistik Danmarks Statistik Statistiska Centralbyrån Ørestat Offentlige instanser Beskæftigelsesministeriet Danske Regioner Københavns Kommune Malmö Stad Näringsdepartementet Region Hovedstaden Region Skåne SkatØresund Økonomi- og Erhvervsministeriet www.oeresundsbron.com www.danskamojligheter.nu www.flyttilsverige.nu www.jobbidanmark.nu www.svenskemuligheder.nu www.af.dk www.ams.dk www.ams.se www.oresundsinfo.org www.di.dk www.platsbanken.ams.se www.svensktnaringsliv.se www.oresunddirekt.dk www.oresundsinstituttet.org www.oresundskomiteen.dk www.uni.oresund.org www.dst.dk www.scb.se www.orestat.scb.se www.bm.dk www.regioner.dk www.kk.dk www.malmo.se www.naring.regeringen.se www.regionhovedstaden.dk www.skane.se www.skat.dk www.oem.dk Rapporter og analyser Øresundsbro Konsortiet har udarbejdet en række rapporter og analyser om Øresundsregionen, som du finder på www.oresundsbron.com under publikationer. Du er velkommen til at downloade dem og citere herfra,, blot du oplyser kilde. Rapporter: Værd at vide om Øresundsbron 2008 (marts 2008) Øresundsregionen 2020 fire fremtidsvisioner (december 2006) Svensk på det danske arbejdsmarked (november 2006) Så meget får svenskerne ud af at arbejde i Danmark (november 2006) Erhvervslivets erfaringer over Øresund (oktober 2006) Studieintegration i Øresundsregionen (juni 2006) Boligmarkedet i Øresundsregionen (marts 2006) Øresundspendlerne (januar 2006) Erhvervslivets øresundsintegration (december 2005) Flytninger over Øresund (juli 2005) På vej mod en integreret Øresundsregion (juni 2005) Danske erfaringer med at bo i Skåne (juni 2005) Økonomiske fordele ved at bo og arbejde på tværs af Øresund (juni 2005) Trafik over Øresundsbron 2000 2005 (juni 2005) Øresundsbrons kunder om initiativer og barrierer (juni 2005) Analyser: Ny langsigtet prognose for øresundstrafikken (januar 2008) Spar penge på den anden side af Øresund (august 2007) Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid (august 2007) Danskerne i Skåne kører i tyske biler (maj 2007) Rekordmange danskere flytter til Skåne (marts 2007) Billigere boliger på den anden side (marts 2007) Udgivet af Øresundsbro Konsortiet Marts 2008 Design Foto BGRAPHIC drago Prvulovic, Miklos Szabo, Jonas Olsson Pressenheten/ Apoteket AB og Scanpix Tryk Fihl-Jensen

Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade 10 1601 København V Danmark Tlf. +45 33 41 60 00 Øresundsbro Konsortiet Kalkbrottsgatan 141 Box 4278 203 14 Malmö Sverige Tlf. +46 (0) 40 676 60 00 info@oresundsbron.com www.oresundsbron.com