ØRESUNDSBRONS KUNDER OM INITIATIVER OG BARRIERER JUNI

Transkript

1 R A P P O R T ØRESUNDSBRONS KUNDER OM INITIATIVER OG BARRIERER Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 5 a1

2 Indhold Status på Øresundsintegrationen 2 Øresundsbrons kunder om initiativer og barrierer 3 Problemerne på tværs af Øresund er blevet mindre 4 Der er stadig udfordringer 5 Administrative problemer og barrierer 6 Kulturelle problemer og barrierer 7 Hverdagsproblemer og barrierer 8 Hvem har gjort en indsats for at mindske barriererne? 9 Hvem har fået glæde af Øresundsbron? 1 Pendlernes og erhvervslivets erfaringer og overvejelser 11 Rapporten er tilgængelig på og findes også på svensk.

3 STATUS PÅ ØRESUNDS- INTEGRATIONEN 85 pct. af Øresundsbrons kunder mener, at etableringen af Øresundsbron har forbedret de økonomiske eller erhvervsmæssige muligheder i regionen. Det viser en undersøgelse, som Øresundsbron med hjælp fra analyseinstituttet Norstat har gennemført blandt Øresundsbrons kunder. Ifølge undersøgelsen får både den danske og den svenske side af sundet lige meget glæde af forbindelsen, og den kommer hele samfundet til gode. Hver anden vil uden forbehold opfordre andre til at søge job eller intensivere deres forretningsmæssige engagement på den anden side af Øresund. Kun 15 pct. vil direkte fraråde andre at udforske mulighederne på den anden side af sundet. Samtidig mener Øresundsbrons kunder, at det er blevet mindre problematisk at bevæge sig over landegrænsen både som pendler og som virksomhed. Halvdelen af Øresundsbrons kunder mener, at både de kulturelle forskelle og de administrative problemer med skat, pension og fx arbejdsløshedsdagpenge er blevet mindre inden for de seneste år. Til gengæld står Øresundsbrons kunder i dag med irritationsmomenter, når det gælder telefontakster, bankgebyrer for at overføre penge over landegrænsen og for svenskerne også at betale med kreditkort i Danmark. Der er stadig mange hindringer, der ligger i vejen for den enkelte borger i regionen. De administrative problemer er ifølge Øresundsbrons kunder stadig vigtige at få løst og vigtigere end noget andet. Forskelligt sprog, kultur, ledelsesstil og humor hindrer ikke integrationen i samme omfang som eksempelvis skatte- og pensionsregler. To tredjedele mener også, at lavere priser på Øresundsbron vil få flere til at drive forretning eller søge job på den anden side af sundet. Bropriserne bliver skarpt forfulgt af ønsket om enklere regler for at være lønmodtager og for at drive forretning på den anden side. Hele 4 pct. mener også, at der skal mere og bedre information til for at få flere virksomheder og pendlere til at bevæge sig over broen. Mere end 8 pct. af deltagerne i undersøgelsen roser medierne samt markedsførings- og turistorganisationer for deres indsats for at gøre det nemmere at pendle og drive forretning over Øresund. Der er også ros til Øresundsbron, mens EU s og fagbevægelsens indsats vurderes til at have haft mindst betydning. Cirka halvdelen af deltagerne mener, at arbejdsformidlingerne og de to stater har gjort en betydningsfuld indsats, mens den anden halvdel vurderer, at deres indsats ikke har haft nogen betydning. Desuden er der en mindre gruppe, der har svaret ved ikke. 2

4 Øresundsbrons kunder om initiativer og barrierer Den tidsmæssige barriere ved at passere Øresund blev mindsket med åbningen af Øresundsbron i juli 2. På det tidspunkt var der ikke gjort meget for at nedbryde de administrative og mentale barrierer. Broens første fødselsdag blev fejret blandt andet med avisartikler om personer, der havde en trækprocent på 96 pct., da de blev dobbeltbeskattet. Politikerne indså dog hurtigt, at der var behov for tiltag for at hjælpe regionen på vej. I oktober 23 kom bl.a. skatteaftalen mellem den danske og svenske regering, hvor reglerne for beskatning, transportfradrag og pensionsordninger blev ændret til fordel for pendlerne. Men hvor meget har politikernes, mediernes, interesseorganisationernes og erhvervslivets tiltag hjulpet på at forbedre mulighederne for at drive forretning eller pendle over Øresund? Og hvad med de almindelige hverdagsproblemer som at finde en parkeringsplads, anvende kreditkort og bruge det kollektive transportsystem? Og hvem har større kendskab til disse forhold end dem, der til hverdag færdes i Øresundsregionen? For at få svar på disse spørgsmål har Øresundsbron her fem år efter åbningen spurgt kunderne om udviklingen og de eventuelt fortsatte problemer. Analysen er udført af Øresundsbron i maj 25 på baggrund af 2. telefoninterview af Øresundsbrons kunder. Kunderne har alle været bilkunder, som har været over broen mindst 1 gange inden for det seneste år. Analyseinstituttet Norstat har gennemført interviewene og har interviewet: 5 privatkunder bosiddende i Danmark 5 erhvervskunder bosiddende i Danmark 5 privatkunder bosiddende i Sverige 5 erhvervskunder bosiddende i Sverige I gruppen af privatkunder bosiddende i Sverige indgår dog en del danskere, som er flyttet til Sverige, men som fortsat arbejder i Danmark. Denne rapport er den tredje rapport i en serie, der beskriver udviklingen i Øresundsregionen i anledningen af Øresundsbrons femårsjubilæum. Alle rapporter kan hentes på 3

5 Problemerne på tværs af Øresund er blevet mindre Mere end halvdelen af Øresundsbrons kunder oplever, at de administrative og kulturelle problemer på tværs af sundet er blevet mindre. De private kunder er lidt mere positive end erhvervskunderne, men der er generelt tilfredshed over hele linjen. Hverdagsproblemerne, såsom at betale med kreditkort, betale girokort, telefoni eller at finde parkeringsplads, er fortsat store. På dette område oplever halvdelen af Øresundsbrons kunder, at der ikke er sket en forbedring i de seneste par år. Kun en tredjedel af kunderne svarer, at hverdagsproblemerne er reduceret. En kunde beskriver det på denne måde: Tingene bliver forbedret. Firmaer inden for telekommunikation og bankerne bør samarbejde noget mere, så man kan få en fordel ved at pendle over sundet. Altså en langsom udvikling, der trods alt går i den rigtige retning. Problemerne er dog ikke større end, at et flertal af de danskere (62 pct.) og et meget stort flertal af de svenskere (89 pct.), som har pendlererfaringer, vil opfordre andre til at søge efter job på den anden side af Øresund. Dog vil 2 pct. af de pendlere, der bor i Danmark, direkte fraråde andre at følge i deres spor. Vil du med udgangspunkt i dine erfaringer opfordre andre til at søge job på tværs af Øresund? Danmark Sverige 1. Ja, helt sikkert 43% 75% 2. Ja, inden for visse områder 18% 14% 3. Måske 18% 7% 4. Nej 2% 3% Total 1% 1% Note: Spørgsmålet er kun stillet til de personer, som pendler (heltid eller deltid) over Øresund. Problemerne er blevet mindre de seneste par år 1% Privatkunder 1% Erhvervskunder 8% 8% 6% 6% 4% 4% 2% 2% Administrative forskelle Kulturelle forskelle Administrative forskelle Kulturelle forskelle Hverdagsforskelle Hverdagsforskelle Danmark privatkunder Sverige privatkunder Danmark erhvervskunder Sverige erhvervskunder Note: Respondenter, der har svaret ved ikke, er ikke medtaget. 4

6 Der er stadig udfordringer Skatte- og pensionsforhold og administrationen af de offentlige ydelser er områder, hvor Øresundsbrons kunder oplever vanskeligheder. Til gengæld opfatter de fleste af Øresundsbrons faste kunder ikke sprog og kultur som et væsentligt problem. De små hverdagsproblemer at finde en parkeringsplads, betale med kreditkort skal ikke undervurderes og skaber problemer for mange af Øresundsbrons kunder. De administrative regler, skatteforhold, lovgivning og brotaksten på Øresundsbron er ifølge Øresundsbrons kunder de største hindringer for at få flere til at pendle og drive forretning på den anden side af sundet. Til gengæld er det kun 1 2 pct., som har den opfattelse, at kultur, tradition og sprog er en afgørende forhindring. Privatkunder, bosiddende i Sverige, er den gruppe, hvor de kulturelle forskelle vurderes at have mindst betydning for integrationen. To trejdedele mener, at lavere priser på Øresundsbron vil få flere til at drive forretning eller søge job på den anden side af sundet. Men broprisen bliver skarpt forfulgt af ønsket om enklere regler for at være lønmodtager og for at drive forretning på den anden side. Hele 4 pct. mener også, at der skal mere og bedre information til for at få flere virksomheder og pendlere til at bevæge sig over broen. Især de danske erhvervskunder vurderer, at enklere regler for at være lønmodtager og for at drive forretning på den anden side er lige så vigtig som en lavere pris på broen. Er de kulturelle eller de administrative problemer størst? Hvilke problemstillinger er vigtige at få løst for at få flere til at drive forretning eller pendle over Øresund? 1% Danmark Privat Erhverv Sverige Privat Erhverv 8% 1. Mere og bedre information om mulighederne på den anden side 4% 4% 38% 43% 2. Enklere regler og love for at drive forretning på den anden side 53% 59% 56% 61% 3. Enklere regler og love for at være lønmodtager på den anden side 61% 57% 65% 61% 4. Lavere priser på Øresundsbron 68% 58% 72% 7% 6% 4% 2% Danmark privat Danmark erhverv Sverige privat Sverige erhverv Ved ikke Lige vigtige Kulturelle og mentale forskelle, herunder sprog og tradition Administrative regler, herunder skat og lovgivning 5

7 Administrative problemer og barrierer Der er en del administrative problemer i at arbejde eller drive forretning på tværs af Øresund. Skattereglerne er et af de største problemer for pendlerne. Næsten 8 pct. af de svenske privatkunder har problemer hermed. Pension og regler vedrørende offentlige ydelser er to andre punkter, som er problematiske for privatkunderne. Godt 4 pct. af erhvervskunderne har problemer med reglerne for at ansætte personale fra broderlandet, og restriktionerne i at drive forretning i Danmark er også et problem for 4 pct. af de svenske erhvervskunder. Det er især i Sverige, at problemerne føles store. En forklaring er, at der i gruppen af personer bosiddende i Sverige indgår en del danske tilflyttere, som pendler til Danmark og dermed kommer i berøring med begge landes skatte-, pensions- og socialsystemer. Erhvervslivet oplever generelt færre problemer end private borgere. Det er givetvis et udtryk for, at erhvervslivet er bedre rustet til at bevæge sig over en landegrænse. Generelt oplever svenske virksomheder flere problemer end danske virksomheder. En kunde forklarer problemstillingen på følgende måde: Der er ansættelses-, bopæl-, og skatteproblemer. Der er en meget væsentlig forskel på at være ansat i Sverige i forhold til Danmark på grund af ansættelsesregler. Vi er langt fra ens her i Norden på alle områder. Administrative barrierer på tværs af Øresund 1% Privatkunder 1% Erhvervskunder 8% 8% 6% 6% 4% 4% 2% 2% Skat Privatkunder Danmark Privatkunder Sverige Pension Offentlige ydelser Erhvervskunder Danmark Erhvervskunder Sverige Skat Pension Regler for at ansætte svensk personale Restriktioner i at drive forretning Note: Respondenter, der har svaret ved ikke, er ikke medtaget. 6

8 Kulturelle problemer og barrierer Det er ikke kun de administrative barrierer, som besværliggør interaktionen over Øresund. Forskelle i kultur og sprog kan også udgøre en hindring i f.eks. at søge arbejde på den anden side af Øresund. De kulturelle barrierer omfatter i denne undersøgelse sprog, humor, sarkasme, forholdet mellem danske og svenske medarbejde samt ledelsesstilen i henholdsvis svenske og danske firmaer. Øresundsbrons kunder oplever ikke de kulturelle forskelle som de største problemer. Men der er dog 36 pct. af danskerne og 44 pct. af svenskerne, som påpeger, at sproget kan være en hindring, og henholdsvis 43 pct. og 4 pct. oplever problemer med humor og sarkasme. Arbejdspladsen er et eksempel på et sted, hvor der ikke er store problemer, hvilket illustrerer, at en tæt interaktion mellem danskere og svenskere nedbryder skel. Danskerne oplever tilsyneladende færre kulturelle hindringer på arbejdspladsen end svenskerne. Ledelsesstilen på danske/svenske arbejdspladser skiller sig dog ud som et område, hvor der fortsat er mange udfordringer, og de nationale forskelle er samtidig store. 42 pct. af de danske erhvervskunder har angivet, at der er problemer på dette område, mens det tilsvarende tal i Sverige er 56 pct. Kulturelle barrierer på tværs af Øresund 1% 8% 6% 4% 2% Privatkunder Sprogforskelle Privatkunder Danmark Privatkunder Sverige Forskelle i humor og sarkasme Kan tale om dagligdags problemer med kolleger Forholdet mellem danske og svenske medarbejdere Kulturelle barrierer på tværs af Øresund 1% Erhvervskunder 8% 6% 4% 2% Sprogforskelle Erhvervskunder Danmark Forskelle i humor og sarkasme Kan tale om dagligdags problemer med kolleger Forholdet mellem danske og svenske medarbejdere Ledelsesstil Erhvervskunder Sverige Note: Respondenter, der har svaret ved ikke eller ikke relevant, er ikke medtaget. 7

9 Hverdagsproblemer og barrierer Problemerne omhandler langt mere end det at have svært ved at forstå et andet lands skattesystem og manglende forståelse af sprog og kultur. Hertil skal nævnes hverdagsproblemer såsom færdselsregler, det at finde parkeringspladser, anvendelse af kreditkort samt det at lære et nyt offentligt transportsystem at kende m.m. Øresundsbrons kunder oplever mærkbare hverdagsproblemer, når de bevæger sig til den anden side af sundet. Disse problemer har en større betydning end de mentale barrierer, men mindre betydning end de administrative barrierer. Hverken danskere og svenskere har som helhed problemer med færdselsregler og at benytte busser og tog på den anden side af sundet. Det at finde og betale for en parkeringsplads i København har mange svenskere til gengæld svært ved. Danskerne har ikke det tilsvarende problem i Malmö. I begge lande er der en stor gruppe af kunder (3 5 pct.), som oplever problemer i banken og på posthuset, når der skal overføres penge og ved betaling af girokort. En tilsvarende stor kundegruppe opfatter det som et irritationsmoment med de høje telefonog sms-takster over den dansk-svenske landegrænse. De danske erhvervskunder skiller sig ud med en markant lavere tilkendegivelse af problemer. To ud af tre svenskerne har store problemer med at bruge kreditkort i København. Årsagen er det danske kreditkortsystem, idet mange forretninger kun accepterer det danske dankort. Danskerne oplever derimod næsten ingen hindringer i at bruge danske kreditkort i Malmö. Hverdagsproblemer ved at agere på tværs af Øresund 1% Privat- og erhvervskunder 8% 6% 4% 2% Færdselsreglerne Finde parkeringsplads Betale for parkering Høje telefonog sms-takster Anvendelse af kreditkort i forretninger Ordne bankforretninger Betale regninger og girokort på posthuset Benytte busser og lokaltog Privatkunder Danmark Privatkunder Sverige Erhvervskunder Danmark Erhvervskunder Sverige Note: Respondenter, der har svaret ved ikke, er ikke medtaget. 8

10 Hvem har gjort en indsats for at mindske barriererne? Kunderne er ikke i tvivl. De udnævner Øresundsbron til den aktør, der har ydet den største indsats for at gøre det nemmere at søge job eller drive forretning på den anden side af sundet. Ni ud ti kunder har svaret, at Øresundsbron har gjort en større eller mindre indsats. Man skal dog huske på, at Øresundsbron er fundamentet for, at der kan skabes en region, hvilket gør det naturligt, at Øresundsbron bliver fremhævet som den vigtigste aktør. Dertil kommer, at det er Øresundsbrons kunder, som er grundlaget for undersøgelsen. Foruden broen peger mere end 8 pct. af deltagerne på, at medierne samt markedsførings- og turistorganisationer har været vigtige aktører, som har ydet en indsats for at gøre det nemmere at drive forretning eller tage over Øresund. Dette hænger formentlig sammen med, at deres indsats i sagens natur har været meget tydelig, og at de har haft succes med at få en stor del af befolkningen til at interessere sig for mulighederne på den anden side af sundet. Fagbevægelsen er placeret nederst på listen over de instanser, som har gjort noget sammen med arbejdsformidlingerne og de offentlige myndigheder (den danske og svenske stat, kommuner, amter, län samt EU). Det er bemærkelsesværdigt, at myndighederne, som er ansvarlige for udviklingen i Øresundsregionen, bedømmes så dårligt. Men det understøttes af, at kunderne opfatter de administrative problemer som de største. Det er specielt privatpersonerne som vurderer, at de offentlige myndigheder ikke har gjort meget for at nedbryde barriererne. Samtidig er det også bemærkelsesværdigt, at arbejdsformidlingernes og specielt fagbevægelsens indsats vurderes lavt, da de gerne skal være dynamoer i arbejdet med at skabe et integreret arbejdsmarked, hvor flaskehalsproblemer på den ene side kan afhjælpes af ledighed på den anden side af Øresund. Hvilke instanser har gjort en indsats for at gøre det nemmere at pendle og drive forretning over Øresund? Danmark Sverige Privatkunder Erhvervskunder Privatkunder Erhvervskunder Øresundsbron 82% 94% 86% 91% Medierne 79% 86% 87% 85% Markedsføring- og turistorganisationer* 84% 8% Virksomhedernes egen markedsføring* 78% 77% Virksomhedernes egen rekruttering** 65% 88% Erhvervslivets organisationer 6% 77% 77% 77% DSB,SJ og Skånetrafikken 62% 72% 77% 79% Danske og svenske kommuner, amter, län 46% 6% 58% 62% Danske og svenske stat 39% 62% 46% 55% Arbejdsformidlingerne 54% 48% 48% 46% Fagbevægelsen 31% 38% 27% 27% EU 18% 33% 31% 38% * Kun erhvervskunder ** Kun privatkunder, som har pendlet inden for det seneste år Note: Respondenter, der har svaret ved ikke eller ikke relevant, er ikke medtaget. 9

11 Hvem har fået glæde af Øresundsbron? Ca. 75 pct. af personerne i undersøgelsen svarer, at de mener, at åbningen af Øresundsbron har forbedret de økonomiske og erhvervsmæssige muligheder på begge sider af sundet. Der er stort set lige så mange, som mener, at København og Malmö har fået glæde af Øresundsbron. Dette er på sin vis i modstrid med Øresundsinstituttets seneste rapport, som viser, at det specielt er Skåne, der har fået glæde af Øresundsbron og Øresundsregionen rent økonomisk. I det hele taget mener 85 pct. af deltagerne i undersøgelsen, at etableringen af Øresundsbron har forbedret de økonomiske eller erhvervsmæssige muligheder i København eller Malmö. Kun 5 pct. svarer, at etableringen af Øresundsbron ikke vil forbedre de økonomiske eller erhvervsmæssige muligheder, mens 1 pct. ikke har taget stilling til spørgsmålet. Der er ingen større forskel på erhvervslivets og de private kunders besvarelser, ligesom der ikke er forskel på danske og svenske besvarelser. Samtidig mener hovedparten af kunderne, at det er hele samfundet, der får glæde af etableringen af Øresundsbron. Godt hver sjette svarer dog, at det er erhvervslivet, der udelukkende får glæde af forbindelsen. Mener du, at åbningen af Øresundsbron har forbedret de økonomiske eller erhvervsmæssige muligheder? Hvem får glæde af disse forbedrede muligheder? Danmark Privat Erhverv Sverige Privat Erhverv Danmark Privat Erhverv Sverige Privat Erhverv 1. Ja, på begge sider af Øresund 74% 7% 76% 74% 2. Ja, på svensk side 6% 4% 5% 7% 3. Ja, på dansk side 5% 7% 4% 2% 4. Nej 3% 6% 5% 9% 5. Ved ikke 12% 13% 1% 8% Total 1% 1% 1% 1% 1. Erhvervslivet 13% 21% 14% 19% 2. Lønmodtagerne, private personer 7% 3% 11% 3% 3. Staten og kommunen 1% 3% 3% 1% 4. Hele samfundet 77% 73% 68% 73% 5. Ved ikke 2% 1% 4% 2% Total 1% 1% 1% 1% Note: Spørgsmålet er kun stillet til de personer, som mener at Øresundsbron har forbedret mulighederne. 1

12 Pendlernes og erhvervslivets erfaringer og overvejelser 2 pct. af privatkunderne, der bor i Sverige, og 13 pct. af privatkunderne, der bor i Danmark, overvejer at søge nyt job på den anden side af sundet. Fra andre analyser ved vi, at 1 15 pct. af de 18 7 årige i Skåne og 5 pct. på Sjælland svarer, at det er sandsynligt, at de søger job på tværs af Øresund inden for de kommende to år. Det er ikke overraskende, at Øresundsbrons kunder, der allerede har et godt kendskab til den anden side af sundet, er mere tilbøjelige til at søge job på den anden side af sundet. inden for de kommende år. Dette er et flot resultat, som understøtter den positive trafikudvikling hos erhvervskunderne, som broen har oplevet i de seneste år. Årsagen til, at andelen ikke er højere, er ifølge besvarelserne primært, at virksomhederne ikke har interesse i at udvide indsatsen på tværs af sundet. Manglende viden og at de administrative regler er uoverskuelige nævnes som de vigtigste årsager hertil. Det er specielt muligheden for at opnå en højere løn samt muligheden for at finde et job inden for det rette fagområde, der får svenskerne til at søge job i København. Nye udfordringer vejer tungest for danskerne. Der er desuden en stor gruppe, der slet ikke har overvejet at søge job på tværs af Øresund. Endnu engang nævnes manglende kendskab til regler og love og skatteforhold som problemer, der kan hindre fremkomsten af et integreret jobmarked. Sproget anses ikke som et større problem. Hvorfor overvejer du at søge job i Sverige/Danmark? Danmark Sverige 1. Højere løn 9% 45% 2. Bedre karrieremuligheder 14% 27% 3. Muligheden for at finde job 16% 25% 4. Finde et job inden for mit fageller interesseområde 2% 32% 5. Nye udfordringer eller mulighed for at arbejde i et andet land 38% 24% 6. Tættere på familie eller kæreste 11% 5% 7. Øvrigt 41% 2% Godt halvdelen af de danske virksomheder og en tredjedel af de svenske virksomheder, som arbejder på tværs af sundet, overvejer at udvide deres indsats Overvejer jeres virksomhed at udvide jeres indsats i Sverige/Danmark såsom indkøb, salg, personale etc. inden for de kommende år? Danmark Sverige 1. Ja 46% 31% 2. Nej 49% 64% 3. Ved ikke 4% 5% Total 1% 1% Ca. 6 pct. af erhvervskunderne vil opfordre andre virksomheder til at intensivere deres engagement på tværs af Øresund. De svenske virksomheder er en smule mere positive end de danske virksomheder. 16 pct. af virksomhederne vil dog direkte fraråde andre at drive forretning på tværs af Øresund. Vil I med udgangspunkt i jeres erfaringer opfordre andre virksomheder til at intensivere deres engagement på tværs af Øresund? Danmark Sverige 1. Ja, helt sikkert 33% 52% 2. Ja, inden for visse områder 25% 12% 3. Måske 25% 21% 4. Nej 16% 16% Total 1% 1% 11

13 Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade 1 DK-161 København V Danmark Tel Fax Øresundsbro Konsortiet Kalkbrottsgatan 141 Box 4278 SE Malmö Sverige Tel. +46 () Fax +46 () info@oeresundsbron.com