Analyse og løsningsforslag - grænsegænger problematik

Transkript

1 1. Grænsegængere Dette er en beskrivelse af et forslag til et nyt og sammenhængende system omkring grænsegængere. Definitioner i denne sammenhæng: Dansker: en person, der altid har haft et CPR-nr. Udlænding: en person der arbejder og betaler skat i Danmark og har fået et skatte- CPR-nr. Grænsegænger Enten en dansker der er flyttet til udlandet og arbejder i Danmark eller en udlænding, der arbejder i Danmark. Grænsegængeren er alle registreret hos Skat og har her enten et rigtigt CPR-nr eller et skatte-cpr-nr. Nationalitetskode: teknisk erstatnings CPR-nr, som fortæller hvilket land den behandlede kommer fra. Bruges til borgere uden almindeligt CPR-nr. - kaldes også generel personkode. Bopæls landekode: ny kode som angiver grænsegængerens aktuelle bopælsland, til brug for statistik (denne information fandtes før som de 3 sidste cifre i ovennævnte nationalitetskode). Sygesikringsregister: indeholder informationer om borgerens valg af læge og sygesikringsgruppe. Anvendes af kommuner og regioner. Problemstilling: Denne udredning omhandler personer, som arbejder i Danmark, men har bopæl uden for Danmark. Det kan både være personer med et oprindeligt dansk CPR-nr., som er udvandret eller personer, som kun er registreret med et skatte-cpr-nr. Grænsegængeren skal ifølge reglerne i dag anvende et fiktivt CPR-nummer (CTRidentifikationskort) i forbindelse med modtagelse af medicintilskud på apoteket. Der opstår derfor en række problemer, såfremt en læge bruger grænsegængerens gamle CPR-nr, når der udskrives medicin og lægges ordinationer på receptserveren. Den samme problemstilling vil forekomme, når Henvisningsserveren kommer i brug. Identifikation af grænsegængere er ligeledes et stort problem på laboratorier (KPLL, Danske Serum institut mfl.) samt i forbindelse med at der skrives journal (elektronisk) hos tandlæger, læger og andre i sundhedssektoren. $Revision:: 1 $ $Modtime:: :22 $ Side 1 af 9

2 I flg. Bekendtgørelse om valgfri indplacering i sikringsgrupper, udstedelse af sundhedskort m.v. (BEK nr af 01/11/2006)(LOV nr 546 af 24/06/2005) angives at bl.a. grænsegængere har mulighed for at vælge om de ønsker at være sikringsgruppe 1 eller gruppe 2 (ingen behov for henvisninger ved besøg hos speciallægen). Løsningsforslag: Såvel det eksisterende særlige sundhedskort i papir som CTR-identifikationskortet erstattes af et nyt særlig sundhedskort med person-identifikation (et CPR-nr) samt en bopælslandekode og helst en magnetstribe, Denne person-identifikation skal bruges i sundhedssektoren fremover til identifikation af den enkelte person/grænsegænger. Nationalitetskode grænsegænger udgår. Når grænsegængeren henvender sig til kommunen for at få et særligt sundhedskort anvender sagsbehandleren kommunens Kommunale Sygesikringssystem til at finde personen. Enten i sygesikringssystemet eller hos Skat. Grænsegængeren afgør, om hun vil indplaceres i sikringsgruppe 1 eller 2, hvorefter sagsbehandleren registrerer dette samt andre relevante informationer og bestiller et særligt sundhedskort, alt via Kommunalt Sygesikringssystem. Grænsegængeren modtager efter en uge et særligt sundhedskort (lig EUsygesikringskortet / sundhedskortet). Kortet har magnetstribe, hvor kortets oplysninger også forefindes. I Sygesikringsregisteret står danske grænsegængere med almindelig sygesikringsgruppe 7 sikrede har bopæl i udlandet (udvandret, udlænding), men nu med besked om at de har fået udstedt særlig sundhedskort og samtidig valgt gruppe 1 eller 2. Udlændinge oprettes fremover i sygesikringsregisteret med sygesikringsgruppe 7 og med besked om, at de har fået udstedt særlig sundhedskort og samtidig valgt gruppe 1 eller 2. $Revision:: 1 $ $Modtime:: :22 $ Side 2 af 9

3 2. Sikringsgruppe / særligt sundhedskort 2.1 Sikringsgruppe Der ændres ikke på sikringsgrupperne. 2.2 Selve kortet særligt sundhedskort Som noget nyt vil borgerens person-identifikation være på kortet samt en landekode for grænsegængerens bopælsland. Det skal overvejes hvordan det nye særlige sundhedskort skal se ud. Det bør ligne det eksisterende sundhedskort/særlige sundhedskort, men dog synlig forskellig (f.eks. v.h.a. en stribe eller andet nemt genkendeligt) samt hvorvidt det skal være af plast og udsendes til borgeren, som de almindelige sundhedskort, eller forsat af papir og udskrives i kommunen. Hvis de fortsat udskrives i kommunen vil det ikke være forsvarligt at have en magnetstribe på kortet, da en magnetstribe på papir ikke er holdbart ret længe. I Bekendtgørelsen står der ikke nævnt noget om, hvilket medie særligt sundhedskort skal være. Kortets levetid er op til ét år i flg. bekendtgørelsen. Dette ønskes ændret, så der bliver mulighed for at give særlig sundhedskort i op til 2 år, da mange efterhånden kontinuerligt får et nyt. Rejsesygesikring Det særlige sundhedskort bruges i dag også til rejsesygesikring for grænsegængeren. Det kan ikke bruges som rejsesygesikring for diplomater (teksten rejsesygesikring streges ud manuelt). Det bør undersøges, om der er mulighed for at få forskellig tekst på kortet alt efter typen af personer grænsegænger eller diplomat. $Revision:: 1 $ $Modtime:: :22 $ Side 3 af 9

4 2.2.1 Følgende informationer er nødvendige på kortet (og magnetstriben) CPR-nr (person-identifikation) Navn Adresse Landekode (bopælsland) Sikringsgruppe (1 eller 2) Udstedt dato Gyldig til dato Kommune (udstedende) 2.3 Kommunernes sygesikringssystem Kommunernes sygesikringssystem (KS2) udvides til bedre og mere automatisk at håndtere administrationen af grænsegængere. Registrering og evt. forsendelse af data til plastkortfirma bør svare til EU-sygesikringkort løsningen. Markering omkring særlig sundhedskort udvides fra ja/nej til at omfatte flere andre informationer i den sammenhæng bl.a. valg af sikringsgruppe og bopæls landekode. Det er vigtigt at der på borgeren automatisk markeres at der er udskrevet særlig sundhedskort, da denne information bruges flere steder f.eks. ved afregningen i regionen. Det skal afklares, hvorledes bestilling af særligt sundhedskort til grænsegængere, som endnu ikke er registreret i det ny bopælsland, skal håndteres. Danske diplomater skal ikke have særligt sundhedskort, de kører videre på det almindelige sundhedskort. Det skal afklares hvordan udenlandske diplomater skal registreres, da de ikke har et CPR-nr eller skatte-cpr-nr., men forventeligt får et CDR-nr (Central Diplomat Register) Det skal afklares hvordan grønlandske studerende skal registreres, da de ikke har et CPR-nr eller skatte-cpr-nr, men har ret til et særligt sundhedskort/legitimationskort (Praksishåndbog afsnit 6.2.3) $Revision:: 1 $ $Modtime:: :22 $ Side 4 af 9

5 Det skal afklares, hvordan udstationerede der bor og arbejder i et EU-land, udsendt fra Danmark skal håndteres, da de også har ret til et særlig sundhedskort, men der benyttes i dag en anden kode nemlig Det skal afklares, hvordan det skal håndteres at borgere som har brug for et særligt sundhedskort, selvom de ikke har fået et skatte CPR-nr eller opholdstilladelse, da dette ofte varer længe. Efterfølgende får de et almindeligt sundhedskort. Borgere uden eksisterende CPR-nr oprettes i sygesikringssystemet med deres skatte CPR-nr, samtidig med at de vælger sikringsgruppe og får udstedt særlig sundhedskort. Ifølge Praksishåndbogen afsnit 6.2 må grænsegængere ikke registreres i sygesikringsregistret, dette bør ændres. Kommunen har pligt til at informere grænsegængeren om at det særlige sundhedskort udløber. Der ønskes en automatisk udskrivning af breve før udløb f.eks. 3 måneder før. Systemet skal vise historik på grænsegængeren nøjagtig som det forefindes for almindelige borgere. 2.4 Borgerservice ( E-sygesikring ) Det skal ikke være muligt for borgeren at bestille særligt sundhedskort via Nettet da kommune ønsker at se dokumentation og godkende personen. $Revision:: 1 $ $Modtime:: :22 $ Side 5 af 9

6 3. Brugen af det nye særlige sundhedskort 3.1 Praksissektoren (leverandørsystemer) Særligt sundhedskort til grænsegængerne, bruges på samme vis som et almindeligt sundhedskort. Nationalitetskoden skal fremover kun bruges af folk, som er her på ferie og ikke har særligt sundhedskort. Grænsegængerkoden skal slettes i regning og medicin snitfladen og den eksisterende håndtering af kode , bør gennemgås i leverandørsystemerne. Journalisering i praksis. Med en grænsegænger-id, vil det være nemt for yderen at finde frem til en grænsegænger-patient, som evt. har været til behandling i praksis før, og derved oprettes der ikke dobbeltjournaler på samme person. 3.2 Afregning i regionerne (afregningssystemer) Prisen på en sikringsgruppe 1 ydelse til en grænsegænger er magen til en normal pris på ydelse, lægen får dog ikke får basishonorar for borgeren. Ekstrahonorar til lægen, når borgeren ikke er tilmeldt, styres via 2402 og Den eksisterende håndtering af kode , skal gennemgås i afregningssystemerne( CSC + Brugerklubben ). Der eksisterende håndtering af særligt sundhedskort skal ændres, da informationen ikke længere er et ja / nej, men et værdisæt der fortæller f.eks. A: der er udstedt særligt sundhedskort og personen er en grænsegænger, der har valgt gruppe 1 B: der er udstedt særligt sundhedskort og personen er en grænsegænger, der har valgt gruppe 2 C: der er udstedt særligt sundhedskort og personen er udenlandsk diplomat osv. Afregningssystemet tilføjer den sikredes bopæls landekode til statistikmaterialet. $Revision:: 1 $ $Modtime:: :22 $ Side 6 af 9

7 3.3 CTR-systemet I dag findes et CTR-identifikationskort ( en lille lap med et CTR- nummer), som grænsegængere får udleveret første gang de afhenter medicin på et apotek. CTR-nummeret bruges til entydig identifikation af grænsegængeren i tilskudssystemet (CTR). CTR-identifikationskortet udgår til fordel for brugen af særlige sundhedskort og person-identifikationen på kortet. CTR-systemet skal sandsynligvis laves om i den forbindelse. 3.4 Recept-serveren (og henvisningsserver) Problemerne vedrørende identifikation i forbindelse med CTR-systemet vil forsvinde i fremtiden ved anvendelse af den personlige identifikation på det særlige sundhedskort. Apotekernes og andres manuelle arbejde vil i den forbindelse elimineres. $Revision:: 1 $ $Modtime:: :22 $ Side 7 af 9

8 4. Implementering 4.1 Tidshorisont og afhængigheder Det er nødvendigt at kommunerne benytter den nyeste version af Kommunal Sygesikring (KS2), da kun denne vil blive udvidet, med den bedre grænsegængerhåndtering. Der er ikke umiddelbar afhængighed til projektet omkring den nye XMLregningssnitflade, hvor det her bliver nemmere og mere fleksibelt at tilføje nye informationer til en samleopgørelse/regning/ydelse, da der ikke påtænkes nye felter/informationer mellem yderen og regionen i denne sammenhæng. Såfremt det besluttes at gå videre kan høringsfasen træde i kraft snarest. $Revision:: 1 $ $Modtime:: :22 $ Side 8 af 9

9 5. Problemstillinger (opsummering) Det skal overvejes hvordan det nye særlige sundhedskort skal se ud. Det bør ligne det eksisterende sundhedskort/særlige sundhedskort, men dog synlig forskellig (f.eks. v.h.a. en stribe eller andet nemt genkendeligt) samt hvorvidt det skal være af plast eller forsat af papir. Det bør undersøges, om der er mulighed for at få forskellig tekst på kortet alt efter typen af personer grænsegænger eller diplomat også i forbindelse med rejsesygesikring Det skal afklares, hvorledes bestilling af særligt sundhedskort til grænsegængere, som endnu ikke er registreret i det ny bopælsland, skal håndteres. F.eks. advarsel til sagsbehandleren Det skal afklares hvordan udenlandske diplomater skal registreres, da de ikke har et CPR-nr eller skatte-cpr-nr. men forventeligt får et CDR-nr (Central Diplomat Register) Det skal afklares, hvordan udstationerede der bor og arbejder i et EU-land, udsendt fra Danmark skal håndteres, da de også har ret til et særlig sundhedskort, men der benyttes i dag en anden kode nemlig Det skal afklares, hvordan det skal håndteres at borgere som har brug for et særligt sundhedskort, selvom de ikke har fået et skatte CPR-nr eller opholdstilladelse, da dette ofte varer længe. Efterfølgende får de et almindeligt sundhedskort. $Revision:: 1 $ $Modtime:: :22 $ Side 9 af 9