Pædagogik & Uddannelsesstùdier

STUDIEORDN ING for Performance design og Pædagogik & Uddannelsesstùdier I ROSKILDE UNIVERSITET

specia Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannetsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikfor[eb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. UddanneLsen 5.1 1. semester 5.2 2. semester 5.3 3. semester 5.44. semester - Let 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelsesknitenier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.comm. i Performance design og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Performance design udgør fag i og Pædagogik & Uddannelsesstudier udgør fag 2. 1.1 Formåt Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand,comm. i Performance design og Pædagogik & Uddannelsesstudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for design og produktion af performative, æstetiske og optevelsesorienterede læreprocesser. Performance-design er et tværvidenskabeligt forsknings- og praksisfelt, som skrives ind i en bred kommunikationsfaglig ramme. Faget arbejder med performance og design som anatytisk og metodisk greb, og er et konstruktivt skabende fag med fokus på kultur. Kombinationskandidatuddannelsen uddanner den studerende til at varetage analyse, planlægning og design af læreprocesser med inddragelse af optevelsesorienterede kommunikationsformer, kunst og kultur. Den studerende skat kunne analysere og skabe relationer mellem mennesker og private og offentlige virksomheder med fokus på formidling, tæring og optevelse. Den studerende skat tilegne sig viden om oplevelsesbaseret formidling og æstetisk tæring som redskaber til at skabe engagerende tæringssituationer, læremidler og tæringsrum. Den studerende opnår bred forskningsbaseret viden om pædagogik og uddannetsesstudier, uddannelse og deltagere, med henblik på at kunne analysere, tilrettetægge og varetage praktisk formidling af pædagogiske og uddannelsesfaglige problemstiltinger samt formelle og uformelle læringsforløb. Den studerende skal desuden kunne anvende denne viden i forbindelse med egne formidlingsaktiviteter og -projekter. Den studerende skat på et tværvidenskabeligt grundlag kunne omsætte viden i formidtings- og uddannetsesmæssig sammenhænge såvel som inden for IT Et kommunikationserhverv og uddannelses og kuttursektoren. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for Design og produktion af æstetiske og oplevelsesbaserede læringsformer i såvel offentligt som privat regi. Herunder uddannelsesinstitutioner, skoler, børnehaver, museer, attraktioner, botigselskaber, arkitektvirksomheder, forlag, biblioteker, medier, kursus- og mødeindustri Planlægning og tilrettelæggelse af læreprocesser, udvikling, undervisning og formidling indenfor offentlige institutioner, interesseorganisationer, private virksomheder og offentligt-private organisationer Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofit Kombinationskandidatuddannelsen cand.comm. i studerende følgende kompetencer: Performance design og Pædagogik Et Uddannetsesstudier giver den Viden: Indsigt i og evne til at identificere og arbejde med videnskabelige probtemstiltinger i skæringsfettet mellem performance-design og pædagogik og uddannelsesstudier og uddannelsesstudier Viden om organisering og praktisk tilrettelæggelse af æstetisk formidling og tærings- og inddragelsesprocesser Viden om performance-designs kommunikative og oplevelsesmæssige virkemidter og designets deltage lsesp ote nt ia ler Forskningsbaseret kendskab til teori og praksis inden for design, kreative processer, konceptudvikling og lign. Indsigt i, og forståelse for, centrale teoriers videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodologiske og etiske implikationer inden for performance-design, pædagogik og uddannelsesstudier 3

Indsigt i teorier og metoder inden for pædagogik og uddannetsesforskning i relation til. uddannelsers institutionelle og politiske forankring, historiske bevægelser og forandringer i pædagogik og uddanne lsesst udi er k en Viden om deltagerorienterede perspektiver på læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum, samt læringsmiljøets betydning for læring og social forandring. Færdigheder: Færdigheder i at formulere en fagligt begrundet problemstilling i skæringsfeltet mellem performance-design og pædagogik og uddannelsesstudier Færdigheder i at foretage et begrundet valg af teorier og metoder til analyse af en faglig problemstilling, og herudfra koncipere, producere og evaluere et formidlings-design Færdigheder i at identificere, analysere og vurdere betydningen af rum, tid og medie for oplevelsesbaseret læring Færdigheder i at indsamle, vurdere og anvende viden og materiale fra såvel videnskabelige som andre relevante kilder til formidling, planlægning og design af konkrete løsninger Identifikation og vurdering af praktiske og teoretiske problemstitlinger relateret til uddannelsesmæssige forandringer og læringsmæssige perspektiver på medie, oplevelse og formidling Anvendelse af pædagogiske teorier og metoder til at afdække uddannelses-, kompetence- og udviklingsbehov i organisationer og institutioner relateret til oplevelse og formidling Anvendelse at pædagogiske teorier og metoder til tilrettelæggelse af uddannelsestiltag med henblik på at facilitere kompetenceudvikling og læreprocesser i formelle og uformelle sammenhænge i organisationer og institutioner Færdigheder i at formidle uddannelses- og læringsrelateret viden og indgå i dialog med så-vel eksperter som lægfolk i formulering af problemstillinger og i opstilling og vurdering af løsningsforslag og handlestrategier Færdigheder i at kunne formidle og kommunikere tværmedialt til forskellige må[grupper og i forskellige kontekster og til. både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer: Kompetence til. at udvikle, tilrettelægge, afvikle og evaluere arbejds- og udviklingssituationer i relation til æstetisk formidling Kompetence til at arbejde kritisk analytisk, praktisk tilrettelæggende og kreativt skabende med æstetisk formidling Kompetence til at indgå i samarbejde om arbejdsopgaver, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Kompetence til at igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt arbejde, og påtage sig professionelt ansvar. Selvstændig og teoretisk begrundet planlægning, gennemførelse og evatuering af formelle og uformelle uddannelses- og udviklingsforløb i relation til kompetenceudvikling og forandringsprocesser i organisationer og institutioner der relaterer sig til oplevelse og formidling Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannelsers institutionelle forankring, pædagogiske bevægelser, deltagerforståelser, læringsrum og social forandring. Selvstændig udvikling og styring at komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb med henblik på kompetenceudvikling og organisatoriske forandringer inden for oplevelse og formidling Kritisk analyse og vurdering af pædagogiske, æstetiske og kreative problemstitlinger i et deltagerorienteret perspektiv Kompetencer til at formidle til fagfæller og ikke-specialister Kompetence til at selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialise-ring 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Pædagogik Et Uddannelsesstudier hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.comm. i Performance design og Pædagogik Et Uddannelsesstudier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 4

1.5 Tite cand.comm. i Performance design og Pædagogik & Uddannelsesstudier Master of Arts (MA) in Communication Studies in Performance design and Educational Studies 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kommunikationsfagene. 1.7 Censorkorpstiknytn ing Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kommunikation, journalistik og performance design. Uddannelseselementer for Pædagogik & Uddannel.sesstudier hører under censorkorpset for generel pædagogik. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelsesetementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannetsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhå ndsmeritten. 5

3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studleelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 3-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforlob. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendetse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 SpeciaLe Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 6

4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAG I FAG I i FAG 2 5ECTS to ECTS 15 ECTS FAG2 3OECTS FAGI 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester: Kursus: Æstetik (5 ECTS) Kursus: Kulturproduktion (5 ETCS) Kursus: Valgfrit (5 ETCS) Enten Projekt: Performance design, æstetik og produktion (15 ECTS) Eller Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS 2. semester: Kursus: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) 3.semester: Studiea ktivitet Performance design: Kursus: Design (10 ECTS) Kursus: Valgfrit (5 ECTS) Studieaktivitet Pædagogik Et Uddannelsesstudier: Projekt (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikfortøb (15 ECTS) 4. semester: Speciale (30 ECTS) Der kan maks gennemføres en praktik à 15 ECTS på uddannelsen 7

5. Uddannelsen 5.1 1. semester Formål 1.semester har til formål at kvalificere den studerende at træffe æstetiske, organisatoriske og virkefeltspecifikke valg i eget performance design. UddanneLseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Gældende for studerende optaget 1september 2015 eller 1. februar 2016 Kursus Æstetik (5 ECTS) Kursus Kulturproduktion (5 ECTS) Kursus Valgfrit Emne (5 ECTS). Projekt i Performance-design, æstetik og produktion (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikforløb i Performance-design (15 ECTS) Gældende for studerende optaget 1. september 2016 eller senere Kursus Æstetik (5 ECTS) Kursus Kulturproduktion (5 ECTS) Kursus Valgfrit Emne (5 ECTS). Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet fag på Roskilde Universitet end Performance-design, hvis dette kursus er på studienævnets positivliste over godkendte valgkurser for Performance-design. Positivlisten fremgår af studienævnets intranetside. Projekt i Performance-design, æstetik og produktion (15 ECTS) eller Projektorienteret praktikforlob i Performance-design (15 ECTS) Tite[ Æstetik (Performance design) Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om højeste internationale forskning og forskningsbaseret viden inden for fagområdet, herunder om æstetiske teorier og virkemidler. Viden om analyse af æstetiske virkemidler. Viden om fagområdets centrale problemstillinger. Færdigheder Færdigheder i at identificere, analysere og formidle æstetiske fænomener og deres oplevelsesmæssige potentialer i forhold til Performance Design. Læringsudbytte/... Færdigheder i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. bedømmelseskriterier. Færdigheder i at strukturere en tekst, sa den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. Færdigheder i kritisk at reflektere over fagområdets viden. Kom petencer Kompetence til at vurdere æstetiske virkemidler i nutidig kulturproduktion. Kompetence til at vurdere egne og medstuderendes skriftsproglige præstationer på baggrund af faglige kvalitetskriterier. Gennem arbejdet med aktuelle æstetiske teorier om sansning og iscenesættelse introducerer kurset til æstetiske fænomener og deres oplevelsesmæssige Overordnet indhold...,. potentialer med særligt henblik pa kulturproduktion og performance design. Med udgangspunkt i aktuelle eksempler og casestudier opøves den studerende i at 8

identificere, analysere, vurdere og formidle et performance-designs æstetiske virkemidler. Undervisnings- og arbejdsform En blanding af forelæsninger, casestudier og øvelser, hvor de studerende reflekterer over, analyserer og diskuterer æstetiske virkemidler i forhold til Performance design. Prøveform Eksamen er en bunden, individuel skriftlig opgave på 5-6 normalsider å 2400 tegn (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, tekst til illustrationer, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. I den individuelle, skriftlige opgave skal den studerende identificere og analysere æstetiske virkemidler og deres oplevelsesmæssige potentialer i en case med inddrage[se af aktuelle, og for faget relevante, æstetiske teorier. Den studerende tilbydes muligheden for at modtage mundtlig feedback på sit skriftlige arbejde. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Tidsmæssig placering Alle 7-trins-skalaen Intern Opgaven udleveres i forbindelse med kursusundervisningen og afleveres efter kursets afslutning. Tidspunkt fremgår at kursusplan. Titel Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering KuI.turproduktion (Performance design) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår viden om højeste internationale forskning og forskningsbaseret viden inden for organisering at kulturproduktion. Den studerende får empirisk baseret indsigt i den politiske dagsorden omkring kultur- og oplevelsesøkonomi, organiseringsformer og arbejdsforhold i kreative brancher og de særlige organisatoriske træk og arbejdsmarkedsforhold, der kendetegner disse brancher. Færdigheder Læringsudbytte/... Den studerende opnar færdigheder at beskrive, analysere, diskutere, bedømmelseskriterier.. lede og anvise organisatoriske rammer for kulturelle projekter, kulturelle institutioner og kreative erhverv. Den studerende opnår færdigheder i at kortlægge de netværksstrukturer, som kulturelle produktioner ofte foregår i, hvor der typisk er tale om produktioner, der ikke kun foregår på markedsvilkår, men også involverer frivillig arbejdskraft, samt sponsoreres og støttes af statslige institutioner, fonde og private virksomheder. Kom petencer 9

bedømmelseskriterier historiske udvikling og aktuelle designpraksis. Kompetence til selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig Kompetence til at vurdere egne og medstuderendes skriftsproglige Viden om de for virkefettet relevante metoder og teorier. professionelle fagfolk. Læringsudbytte/ Viden om state-of-the-arts inden for det specifikke virkefelt, dets Kurset omhandler organisering i kulturelle, kreative og oplevelsesorienterede Viden TiteL Vatgfrit emne (Performance design) ECTS-normering 5 ECTS Type Vatgkursus. Undervisnings- og arbejdsform dimensioner i Performance Design. Overordnet indhold Designs organisatoriske og produktionsmæssige dimensioner. den studerende i at identificere, analysere, vurdere og formidle Performance Eksamen er en bunden, individuel skriftlig opgave på 5-6 normalsider å 2400 tegn Prøveform organisatoriske og produktionsmæssige forhold i en case med inddragelse af Tidsmæssig placering. Censur Intern Hjælpemidler tit eksamen Alle Den studerende tilbydes muligheden for at modtage mundtlig feedback på sit (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, tekst til illustrationer, indholdsfortegnelse, brancher og de særlige organisatoriske og produktionsmæssige forhold der reftekterer over, analyserer og diskutere organisatoriske og produktionsmæssige aktuelle og for faget relevante teorier om organisering og kulturproduktion. præstationer på baggrund at faglige kvalitetskriterier. titteraturtiste og eventuelle bilag. studerende kan indgå i et produktionsteam i samarbejde med andre kendetegner disse. Med udgangspunkt i aktuelle eksempler og casestudier opøves problemfelter og begreber. (mikro-, meso- og makroniveau). Kompetence til at kunne navigere på forskellige organiseringsniveauer erhverv, der er komplekse og uforudsigelige. udvikling og specialisering, idet den studerende opnår et sådant Kompetence til at styre arbejds- og udviklingssituationer kreative kendskab tit organisering i kreative erhverv og kulturproduktion, at den En blanding at forelæsninger, casestudier og øvelser, hvor de studerende kurset indgår arbejde med skrittsproglig fremstilling knyttet til fagets den individuelle, skriftlige opgave skat den studerende identificere og analysere skriftlige arbejde. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel. Bedømmelse 7-trins-skalaen Seneste ændring 1september 2016 Undervisningssprog Dansk Opgaven udleveres i forbindelse med kursusundervisningen og afleveres efter kursets afslutning. Tidspunkt fremgar af kursusplan.

11 Valgfrit kursus udvikler den studerendes egen designpraksis, og hvor den studerende gennem udvikling at egne designkoncepter kan afprøve på hinandens designløsninger med inddragelse at det på kurset relevante teori. aktiv deltagelse udarbejdelse og fremlæggelse at opgaver der underbygger Prøveform De nærmere krav til den aktive, tilfredsstillende deltagelse afhænger at indhold Censur Ingen Bedømmelse Bestået/Ikke bestået Hjælpemidler til eksamen Alle Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Den individuelle bundne hjemmeopgave afleveres 7 dage efter udlevering. intern feedback fra medstuderende og undervisere på området den studerendes Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, øvelser og workshops, kursets konstruktivt-skabende formål. Det kan for eksempel være mellem dette og de øvrige studieaktiviteter på semesteret. Skriftlig opgave i form af en individuel bunden hjemmeopgave på mellem 5 og 6 film, fotonarrativer, guidede ture, spil eller lignende. evne tit at eksperimentere og være nyskabende inden for det pågældende virkefelt. Foruden løbende deltagelse i diskussioner og øvelser, indebærer Kurset bestås ved aktiv og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. anvendeligheden af den studerendes design. metoder og viden inden for det specifikke virkefelt. Der arbejdes desuden med Overordnet indhold understøtter gennem workshops, konceptudvikling, 2:1 designafprøvninger og begrænsninger ved egen designpraksis og dens konsekvenser for designløsningen. og fagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar for På valgt rit kursus kan desuden gives mulighed for nddragelse og feedback Kom petencer understøtte arbejdsmarkedsrelevansen, problemorienteringen og til egen designpraksis. Færdigheder i at kunne omsætte teori inden for det specifikke virkefelt Færdigheder i at anvende metoder inden for det specifikke virkefelt. Færdigheder i reflekteret og kritisk at udarbejde designløsninger på Kompetence til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre design Kompetence til selvstændigt at tage stilling tit muligheder og og evaluere design inden for det specifikke virkefelt. fra eksperter og praktikere inden for virkefeltet for at Færdigheder specialisering inden for det specifikke virkefelt. designkoncepter, bidrag til udstillinger, audiovisuelte produktioner, audiowalks, Designfærdigheder i at kunne koncipere, formidle, tilrettelægge, afvikle praksisser. Undervisnings- og arbejdsform. studenterfeedback, hvor studerende grupper eller enkeltvis giver respons Viden om de for virkefeltet gældende medie- og formidlingsspecifikke baggrund at viden om virket eltets praksis. normalsider (å 2400 tegn inkl, mellemrum), samt et refleksionspapir på 2-3 normalsider (å 2400 tegn inkl, mellemrum) over kursustemaets relation til Performance Design som forsknings- og praksistradition og sammenhængen og mål, og fremgår at beskrivelsen af det konkrete kursus i kursus.ruc.dk Omprøve:

12 Færdigheder receptions- og deltagelsespotentialer. fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand. samfundsmæssig kontekst. praksisfelt pertormance-design. reflektere over denne viden, og herudfra træffe æstetiske og fagområdets videnskabelige problemstillinger og formulere en fagligt begrundet problemstilling inden for Performance Design. bedømmelseskriterier reflektere over virkningen af disse og derved tage ansvar for egen æstetisk og organisatorisk praksis i relation til performance-design, og skal desuden forholde sig til en deltagergruppe, et publikum eller anden form for trækker på eksisterende viden inden for det tværvidenskabelige forsknings- og Den studerende skal udvælge og benytte relevante teorier og metoder til analyse Den studerende skal redegøre for, hvordan den behandlede problemstilling Viden om akademiske genrer og/eller formidlingsgenrer. Læringsudbytte/ Færdigheder i selvstændigt at træffe æstetiske og organisatoriske valg, komplekse organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge, som Kompetencer i selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne Overordnet indhold gruppe af interaktivt involverede eller interessenter. designpraksis, faglig udvikling og specialisering. dækkes: æstetik, organisering og deltagelse. Projektet skal forholde sig til æstetiske fænomener og kulturproduktion indgår i. tekstnormer og med fokus på må [gruppen (fagfolk). projektet analyserer dens løsning. at faglige problemstillinger inden for Performance Design, hvor tre dimensioner uddannelseselementets skriftlige arbejder indgår i. tager udgangspunkt i en samfundsrelevant problemstilling og gennem varetage en skriveproces afstemt efter normer i en akademisk kontekst. Kom petencer design. organisatoriske valg i forhold til egen designpraksis. Viden om Performance Design som forskningsbaseret fagområde. Viden om fagområdets centrale problemstillinger og øvelse i kritisk at Viden om organisering og praktisk tilrettelæggelse at performance Viden om Performance Designs æstetiske virkemidler og designets Forståelse af de særlige kommunikationssitutationer som uddannelsens/ Refleksion over skriveprocesser og akademisk skrivepraksis. Færdigheder i på et videnskabelig grundlag at reflektere over Færdigheder i at begrunde valg af teorier og metoder og tilvejebringelse Færdigheder i at placere egen performance-designpraksis i forhold til de Færdighed i at skrive i overensstemmelse med genrespecifikke Færdighed i at strukturere en tekst, så den udgør et sammenhængende, Færdighed i at introducere, kvalificere, bruge og henvise til kilder. Færdighed i at bruge sit fagsprog og skrive klart, korrekt og præcist. Kompetencer i problemorienteret projektarbejde, hvor den studerende Kompetence i at se designløsninger som en del af en større Viden ECTS-normering 15 ECTS Type Projekt og anvendelse at empirisk materiale i videnskabelig analyse. Design) Tt i e Projekt: Performance-design, æstetik og produktion I (Performance

I projektarbejdet vægtes akademiske skrivefærdigheder og metodebevidsthed. Projektet skal indeholde et konstruktivt skabende element, for eksempel i form af et designkoncept, men der er ikke krav om realisering og afvikling. Projektarbejdet finder normalt sted i tilknytning til et praksisfelt og kan udarbejdes i relation til det valgfrie emne på semesteret. Studienævnet kan fastsætte en tematisk ramme for projektarbejdet. Gruppearbejde med faglig vejledning. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skal som led i projektarbejdet deltage i de aktiviteter, der udbydes på faget i form af projektunderstøttende workshops. Deltagelse i disse aktiviteter skal ske med henblik på at kvalificere den akademiske genrebevidsthed og projektets teoretiske, metodiske, anatytiske og konstruktive kvaliteter. Det faglige og processuelle udbytte af disse aktiviteter skal drøftes i projektvejledningen. Til rapporten vedlægges en redegørelse for og diskussion af projektforløbet, herunder projektets faser, arbejdsopgaver og arbejdsfordeling, samt hvordan fagets projektunderstøttende aktiviteter spillede erkendelsesmæssigt ind i p roj ekta rbej det. Prøveform Mundtlig prøve med udgangspunkt i projekt Projektet skal have et omfang på 30-45 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis flere skriver i fællesskab, øges både minimums og maksimumskravene med fem sider for hver studerende ud over én, dvs 30-45 normalsider + 5 sider per person ved flere forfattere. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende, censor og eksaminator. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedtem et oplæg af maks 5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektarbejdet. Dette oplæg skal udformes, så det afspejler et bevidst formidlingsmæssigt valg, hvor den studerende udviser færdigheder i selvstændigt at kunne vælge relevante medier og materialer og færdigheder i at kunne formidle til fagfæller. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Ved den mundtlige bedømmelse inddrages den studerendes interpersonelle adfærd og relationelle kompetence. Herunder fx at kunne lytte, elaborere og bygge videre på, argumentere og diskutere, samt holde tiden i forhold til indhold og plan. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved bedømmelse af det skriftlige projekt lægges vægt på projektet som akademisk produkt. I bedømmelsen vurderes projektets argumentation. struktur, og formidling: argumenterer projektet for udsagn, pointer og påstande på fagligt og videnskabeligt overbevisende måder? Er teksten struktureret så den udgør et sammenhængende, fremadskridende, fokuseret og konsistent argument for sin overordnede påstand? Introduceres, kvalificeres, bruges og henvises til kilder på en relevant og overbevisende måde? Formidler fagsproget på en klar, korrekt og j,præcis måde? 13

i Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Ved bedømmelsen lægges vægt på projektet som skriftsprogligt produkt, herunder retstavning og formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen skal indgå bedømmelsen med vægten 10 %. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel. Type ECTS-normering Læringsud bytte! bedømmelseskriterier Projektorienteret pra ktikfortob (Performance De5ign) Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedets organisering, æstetiske virkefelt og designpraksis. Viden om hvordan fagets teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Viden om, hvordan der inden for praktikstedets virkefelt arbejdes professionelt med problemstillinger inden for fagområdet. Viden om de produktionsmæssige og organisationsspecifikke betingelser for at arbejde med faglige problemstilhnger på praktikstedet. Færdigheder Færdigheder i at anvende performance design inden for praktikstedets specifikke virkefelt. Færdigheder samarbejde med andre faggrupper. Færdigheder i at forstå og reflektere over praktikstedets organisering og daglige praksis, samt at kunne indgå problemløsende i forhold til de eksisterende arbejdsopgaver. Kom petencer Kompetence til selvstændigt at kunne omsætte fagets teorier og metoder til praktikstedets specifikke virkefelt. Kompetence til selvstændigt at vurdere muligheder og begrænsninger i performance design i relation til det pågældende praktiksted og det specifikke virkefelt. Kompetence til at reflektere over egen faglig læring og dens relevans for praktikstedet og dets virkefelt. Den studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb stedet for projektet på 1. kandidatmodul Forløbet omfatter udarbejdelse af en projektrapport. Omfanget af praktikken skal i timer være foreneligt med, at den studerende også skal kunne følge semesterets tre kurser. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende Overordnet indhold.. gennem det projektorienterede praktikforløb opnar faglige kompetencer, der omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddanne Is esfo r løb. Målet med det særligt tilrettelagte projektorienterede praktikforløb er, at den studerende opnår evne til at beskrive og reflektere over et selvstændigt udført arbejde, hvori en problemstilling inden for performance-design behandles. Problemstillingen defineres og motiveres, og løsningen af den planlægges og 14

gennemføres selvstændigt og med inddragelse af teorier fra semesterets kurser. Før forløbet kan indledes, skat den studerende have godkendt en praktikaftale. Undervisnings- og arbejdsform Den studerende vælger selv praktiksted på baggrund af interesse og arbejdsmarkedsrelevans. Den studerende sender et forslag til en aftale til studienævnet med en beskrivelse af arbejdsopgaverne og det forventede faglige udbytte af forløbet. Den studerende udarbejder en praktikrapport, som beskriver og dokumenterer de fagligt relevante problemstilunger, vedkommende har arbejdet med, og reflekterer over erfarede praksisser på praktikstedet. Praktikrapporten indeholder desuden en refleksion over egen faglig tæring, og hvordan den studerende har varetaget arbejdsopgaver i forhold til såvel teori og praksis pa feltet. Praktikrapporten skat redegøre for det faglige udbytte af forløbet og perspektivere det i forhold til relevant teori om det pågældende praksisfelt. Praktikrapporten vedlægges en eksemplificeret og kommenteret forløbsbeskrivelse i relation til læringsmålene for kurset samt evt en udtalelse fra pra kti kstedet. Praktikrapporten skal have et omfang på 15-20 sider å 2400 anslag (inkl. mellemrum), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og eventuelle b i Lag. Mundtlig eksamen. Ved prøven tages der udgangspunkt i den studerendes praktikrapport. Prøveform Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele rapporten. Eksaminationen varer 30 minutter inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Alle Bedømmelse 7-trins-skalaen Censur Intern 5.2 2. semester FormåL 2. semester har til formål at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Denne overordnede tematiske ramme har tit formål at sikre, at den studerende får teoretiske og metodiske forudsætninger for at diskutere og analysere forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus: Pædagogiske bevægelser og mod bevægelser (5 ECTS) Kursus: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Titel Type ECTS-normering Uddannelse, institution og samfund (Pædagogik & Uddannel.sesstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS 15

Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Viden Viden om relevante uddannelsessociologiske teorier om institution, uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig kontekst Indsigt i uddannelsernes og pædagogikkens konkrete, empiriske samfundsmæssige kontekst Færdigheder Kunne diskutere og vurdere forskell.ige uddannelsessociologiske perspektivers forudsætninger og relevans Kunne analysere og diskutere pædagogiske og uddannelsesmæssige forhold og problemstillinger fra et samfundsmæssigt og institutionelt perspektiv Kom petencer Selvstændig tilegnelse af en kritisk, samfundsorienteret betragtningsmåde i forhold til pædagogiske og uddannelsesmæssige spørgsmål Kritisk refleksion og vurdering af uddannelsespolitiske forhold og pædagogiske institutioner Fokus på dette kursus vil rette sig mod at give den studerende dybdegående indsigt uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig og institutionel sammenhæng. Kurset har et bredt og overordnet fokus på de samfundsmæssige, kulturelle og politisk-økonomiske vilkår og betingelser for institutionsmæssige og uddannelsesmæssige forhold via en fokusering på sociologiske, kulturelle og uddannelsessociologiske teorier, begreber, undersøgelser, indsigter og forståelser. Overordnet indhold I det moderne samfund foregår mange Lærings- og erfaringsprocesser i samfundsmæssige og institutionaliserede sammenhænge. Samfundsmæssige, politiske, kulturelle og institutionelle vilkår danner derfor rammen for at forstå betingelserne for det der foregår i uddannelser og på det pædagogiske felt generelt. Fokus er således rettet mod udviklinger i uddannelsespolitik, uddannelsers struktur, uddannelse som institution, samt hvad de betyder rammer og vilkår for pædagogik og læring. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen varierer mellem forelæsning, diskussion i mindre grupper og de studerendes egen tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningsaktiviteter. De studerende vil få løbende feedback fra alle deltagere på den undervisning de selv er ansvarlig for. Det samlede kursus evalueres ved kursets afslutning. Prøveformen er aktiv, tilfredsstillende deltagelse. Prøveformen udmøntes konkret ved: Den studerende er til stede ved mindst 80 % af alle undervisningsgangene. Den studerende deltager i gruppearbejde med at forberede og udføre et mindre undervisningsforløb. Prøveform Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på 10-12 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen 16

Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Pædagogiske bevægelser og modbevægetser (Pædagogik Et Uddannelsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om pædagogisk teoriihistorisk og samfundsmæssigt perspektiv Indsigt i centrale pædagogiske tænkere og konkrete skole- og institutionsforsøg Færdigheder Identifikation og vurdering at forskellige pædagogiske teoriers Læringsudbytte/ indbyrdes relation, Ugheder og forskelle bedømmelseskriterier Undersøgelse og analyse at aktuelle pædagogiske positioner i både nutidigt og historisk perspektiv Kompetencer Kritisk vurdering og analyse af pædagogiske bevægelser og teoriers betydning for aktuel pædagogisk udvikling Fremstilling at og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om pædagogiske bevægelser og modbevægelser Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset har fokus på bevægelser og modbevægelser i pædagogikken set i et historisk, internationalt, socialt og kulturelt perspektiv. Fokus er på betydninger at strømninger i pædagogikkens historie for aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske bevægelser. På kurset præsenteres den studerende for baggrunde for etablering af parallelle pædagogiske strømninger i USA og Europa i den tørste del at 1900-tallet Progressive Education og Reformpædagogikken. Disse. pædagogiske strømningers betydning for etablering af alternative skoleformer, lilleskole olign følges gennem efterkrigstiden reformulering og transformationer at den progressive pædagogik og reformpædagogikken som kritisk pædagogik, alternativ pædagogik, og frigørende pædagogik i dansk skoteudvikling. På kurset behandles spørgsmålet om hvordan disse bevægelser har og kan få relevans i forhold til den aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske udvikling. Undervisnings- og arbejdstormen varierer mellem underviseroplæg, studenteroplæg, gruppediskussioner og fremtæggelser. Der stilles krav om, at den studerende deltager i tilrettelæggelsen at arbejdsformer og udfærdigelsen af det endelige program for mindst en af de enkelte kursusgange. Forudsætninger for at kunne gå til. e ksamen.. Er den studerende forhindret i at deltage i forberedelsen til mindst en kursusgang skal den studerende aflevere en skriftlig opgave med en redegørelse og begrundelse for relevante arbejdsformer til en kursusgang og udfærdige et udkast til et program. Opgaven skal være 1-2 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Kurset bedømmes ved en afsluttende skriftlig prøve, med atsæt i kursets indhold. Der er tale om en gruppeprøve, hvor man kan være 2 eller 3 personer i hver gruppe. De studerede har i alt 4 arbejdsdage til at besvare opgaven. Besvarelsen at den skriftlige opgave skal have et omfang at 6-8 normalsider, hvis Proveform man er 2 i gruppen, 8-10 normalsider, hvis man er 3 i gruppen. Det skal fremgå at opgavebesvarelsen, hvad den enkelte person i gruppen er ansvarlig for, således at der kan gives individuel bedømmelse. Hvis opgaven overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der kan i særlige tilfælde dispenseres for kravet om gruppeprøve og gives tilladelse til individuel besvarelse at skriftlig prøve. 17

Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Såfremt den studerende ikke består prøven, formuleres en ny opgave. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Tit e. Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (Pædagogik Et Uddanne[sesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt i centrale teorier om læringsrum, deltagelse og interaktionsprocesser Viden om mødet mellem professionelle og deltagere Viden om pædagogiske koder og deres selektionsmåder Færdigheder Identificere og anvende teorier og metoder til analyse at steder og rums betyd-ning for læreprocesser Læringsudbytte/ Analysere og vurdere læringsmi[jøets betydning for bed ø mm elses kriterier deltage [ses m u Lighed er Analysere og reflektere deltagerforudsætningers betydning for pædagogisk plan-lægning og praksis Kom petencer Selvstændig analyse og diskussion af [æringsrum og læringsmiljøers betydning for involverende læreprocesser, samt dets muligheder og begrænsninger Kritisk vurdering og analyse at, hvilken betydning pædagogiske tekster og koder har for deltagernes lærings- og deltagelsesmuligheder Overordnet indhold Dette kursus sætter fokus på rum, sted og relationer i specifikke og afgrænsede kontekster, samt på de pædagogiske problemstillinger, modsætninger, vanskeligheder, dilemmaer og paradokser, der er knyttet til disse kontekster. Det overordnede formål med kurset er at give den studerende indsigt i centrale teorier, begreber og metoder til belysning at, hvordan deltagelse i pædagogiske processer muliggøres og umuliggøres gennem deltageres møde, interaktion og kommunikation i forskellige pædagogiske og læringsorienterede rum og kontekster. Rum forstås bredt som både fysiske og materielle rum, som sociale rum, samt digitale og virtuelle rum. På kurset knyttes et deltagerperspektiv på de mere overordnede teorier og forståelser omkring strukturer, rammer og strømninger. De centrale begreber på kurset er begreber om rum, kontekst, deltagelse, involvering, interaktion, pædagogiske koder mv. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Undervisningen består at forskellige arbejdsformer, der lægger op til de studerendes aktive deltagelse f.eks. øvelser, eksperimenter, workshop-aktiviteter på baggrund at input og oplæg fra underviserne. Prøveformen er todelt: Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse Udarbejdelse at grupperapport Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. 18

Samfundsmæssige Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen BedømmeLse Censur Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Deltager aktivt i kursets fremlæggelsesseminar og her sammen med gruppen mundtlig præsenterer det empiriske arbejde omhandlende et konkret læringsrum De studerende skal i grupper udarbejde en skriftlig rapport, hvor et selvvalgt konkret læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være på 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Rapporten udarbejdes løbende under kursusforløbet og afleveres på et af kursusansvarlig fastsat tidspunkt inden kursets afslutning. Efter aflevering af grupperapport får de studerende en individuel karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af deres bidrag til grupperapporten. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Omprøve: Såfremt en studerende ikke består prøven, skat den studerende formulere en ny rapport, hvor det selvvalgte konkrete læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Den nye rapport skal afleveres indenfor 2 uger efter kursets afslutning Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedøm m elseskriterier Projekt - og kul.ture[[e rammer for uddannelse, pædagogik og I.æreprocesser (Pædagogik & UddanneLsesstudier) Dansk Projekt 15 ECIS Viden Viden om teorier om centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodo-logiske implikationer indenfor uddannelse, pædagogik og læreprocesser Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelse, pædagogik og læreproces-ser i relation til strukturelle, kulturelle, institutionelle og politiske forandringer og historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Færdigheder Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af pro-blemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreprocesser Undersøgelse og analyse at centrale kontekstuelte og komplekse vilkår og be-tingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Kom petencer Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem samfundsmæssige og kulturelle betingelser for uddannel-ser, pædagogik og læreprocesser 19

Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen I Kritisk analyse og vurdering at problemstiltinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreproces-ser Projektets emne og problemstilling er selvvalgt indenfor det overordnede tema: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Formålet med projektarbejdet på semesteret er at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Den overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerendes gennem projektarbejdet arbejder teoretisk og metodisk med diskussioner og analyser af forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk deltagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. gennem arbejdet med projektet skal det demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse at samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets øvrige kompleksitet. Gruppearbejde og projektvejledning Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne eva[uering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfelt og besvarelse at denne gennem den samlede rapport. Tit den interne evatuering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppe. Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egne læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejleder. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Prøveform Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normalsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Prøvens længde inkl. votering: i 20