Kvalitetsstyring Indledning Med de store krav, der i dag stilles til lønsomheden af en virksomhed, kommer flere og flere processer i fabrikationen ud for en grundig vurdering med hensyn til produktionshastighed. Det gælder om at producere godt nok og billigst muligt, hvilket indebærer, at tingene ved f.eks. den spåntagende bearbejdning skal gøres færdige med færrest mulige operationer. Derfor skal arbejdstegningen indeholde klare og entydige oplysninger, således at emnet kan produceres i overensstemmelse med kundens ønsker. Tolerance På en arbejdstegning er der som regel påført dimensionstolerancer. Dimensionstolerancerne angiver maksimalt og minimalt mål for emnets enkelte elementer. Tolerancen er normalt betegnet som ± værdi efter det givne mål. Eksempel 400 mm ± 0,2 Det skal forstås således, at det målangivne emne er rigtigt, når det er mere end 399,8 mm og mindre end 400,2 mm. Nøjagtigt arbejde Forudsætningen for at arbejde nøjagtigt er altid, at nedenstående punkter er i orden: Maskinens nøjagtighed: Land, lejer, værktøjsslitage, vibrationer, stivhed osv. Materialet: Fiberforløb, knaster, hårdt og blødt træ, fugtvariationer, temperatur Manden ved maskinen: Omhyggelig, må ikke være træt Måleværktøj: Betjening, nøjagtighed osv. Miljø: Lys, fugt, temperatur, psykologiske forhold Fig. 12 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 7 af 16
Måle- og kontrolværktøj Faste lærer og toleranceværktøjer Faste lærer indeholder kun et mål. De kan gøre god fyldest som indstillingsmål eller kontrolmål f.eks. ved fremstilling af mindre serier eller ved kontrol af mål uden toleranceangivelse. Udformning En fast lære til kontrol af et bestemt emne kan f.eks. fremstilles af stålplade. Man kan også anvende stålrør eller anden stålprofil med flytbar målesko. Fig. 13 Den faste lære kan opbygges således, at den indeholder samtlige mål for et emne. Værktøjet kan da let ændres fra et emnemål til et andet. Måleskoene kan være udformet til forskellige måleopgaver, kantmåling, hul/notmåling osv. Fig. 14 Målearbejdet består herefter i at påse, at det enkelte emne er større end det mindste mål, men mindre end det største. Masseproduktion Ved fremstilling af større serier (masseproduktion) er såvel skalamåleværktøjer som faste lærer uhensigtsmæssige til kontrol af emners målholdighed. Emnerne kan aldrig fremstilles på nøjagtigt mål. Det, der er brug for, er et værktøj med to mål, et øvre og et nedre grænsemål, som angiver det toleranceområde, inden for hvilket emnerne skal fremstilles. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 8 af 16
Sådanne måleværktøjer kaldes grænselærer eller toleranceværktøjer. Toleranceværktøj Toleranceværktøjerne kan fremstilles på samme måde som de faste lærer, men med den væsentlige forskel, at den ene eller begge måleflader forsynes med et hak (en udfræsning) således, at forskellen mellem værktøjets største og mindste mål er det toleranceområde, der er fastlagt for det pågældende emne. Fig. 15 A. Kontrol af udvendige mål B. Kontrol af indvendige mål C. Kontrol af falsmål Kontrol af vinkler Mest almindeligt er den faste vinkelmåler til direkte vinkelkontrol. Den bør jævnligt kontrolleres for skævhed af vinklen, så man undgår et misvisende resultat. Praktisk brug: Vinklen sættes mod emnet. Er der ingen lysspalte mellem emnet og vinklen, er emnet i vinkel. Fig. 16 Vinkelmåler Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 9 af 16
En anden type er gradmåleren til måling og kontrol af vinkler. Fig. 17 Gradmåler Til større emner kan man med fordel måle diagonalen (krydsmål), ved hjælp af målebånd, skydelære eller faste lærer. Dette gælder dog kun for emner, der er kvadratiske eller rektangulære. Fig. 18 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 10 af 16
Vil man kontrollere vinklen på emner, som ikke er kvadratiske eller rektangulære, kan den pythagoræiske læresætning hjælpe med dette: A 2 + B 2 = C 2 Eksempel 30 2 + 40 2 = 50 2 Fig. 19 Pythagoræiske læresætning omsat til tal: 30 2 + 40 2 = 50 2 Måleur Opbygning Måleuret består af et hus med et såkaldt skaft. For fastspænding af uret anvendes skaftet eller et øje på urets bagside. Fig. 20 Målespindlens bevægelse overføres over en udveksling til viseren. Udvekslingen består normalt af tandhjul eller en kombination af tandhjul og en fjeder. Måleområde og skala Måleområdet er normalt fra 1 til 10 mm. En omdrejning af den store viser svarer til 0,5 eller 1 mm, og afstanden mellem skalaens delestreger er normalt 0,01 mm. Ønskes større målenøjagtighed, kan tilsvarende måleværktøjer med 1/100 mm skala benyttes. På urskiven findes der ofte en lille viser, der angiver antallet af omdrejninger, som den store viser foretager. Måleuret kan nulstilles ved at dreje urskiven og er ofte forsynet med forskydelige tolerancemærker. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 11 af 16
Fig. 21 Målearbejdet lettes, hvis måleværktøjet monteres i en stander. Man har så begge hænder fri til at understøtte emnet. Fig. 22 Måleuret findes også i digital udgave. Fig. 23 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 12 af 16
Behandling af måleuret Udsæt ikke uret for tvang, vrid og pres Kom ikke olie på målespindlen, da den kan komme til at gå for trægt Pas på spændetryk ved opspænding i holder Gør uret rent efter brug Meld fejl på uret Kontroller måleuret jævnligt Måleuret er meget alsidigt og kan kombineres med forskellige anordninger som hjælp til kontrolmålinger. Fig. 24 Måleur på en fast bøjle til kontrolmålinger af eksempelvis plademateriale Fig. 25 Samme type - bare med dyb målebøjle, som er velegnet til måling inde på emnet. Fig. 26 Med specielle opstillinger kan flere mål kontrolleres samtidig, f.eks. måle længden, bredden, vinkelrethed og sidekrumning. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 13 af 16
Fig. 27 Til kontrol af spindler på fræse- og kehlemaskiner Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 14 af 16
Fig. 28 Fig. 29 Måleuret monteret på stander til kontrol af værktøjets rundløb efter slibning Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 15 af 16
Fig. 30 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Kontrol og måleteknik, side 16 af 16