SAMTALER PÅ HOSPICE SØNDERGÅRD

Udarbejdet af: VSt dato: Juni 2013 Revideret af: VSt dato: Febr.2015 Godkendt af:lan dato:febr. 2015 Revideres: om max 2 år SAMTALER PÅ HOSPICE SØNDERGÅRD På Hospice Søndergård foregår nedenstående samtaler med beboer og evt. beboerens pårørende: 1. Velkomstsamtale, på indflytningsdagen 2. Opfølgningssamtale, 3-4 dage efter indflytning 3. Tværfaglig statuskonference og statussamtale, ca. 3 uger efter indflytning 4. Familiesamtale, efter behov 5. Øvrige samtaler Samtlige samtaler dokumenteres i Flex-journalen /Dokumentationsmodulet/ Samtaler 1. Velkomstsamtale Velkomstsamtalen foregår den dag, beboeren flytter ind. Det er en samtale med beboer, pårørende (hvis beboeren ønsker det), sygeplejerske og læge. Nogle forudsætninger for, at en velkomstsamtale opleves velkommende: Boligen er klargjort til modtagelse, dvs rengjort, udluftet, seng opredt med relevant madras, håndklæder klar på badeværelset, blomst og fyrfadslys samt informationsmateriale på sofabordet. Hvis den ventede beboer har behov for luftmadras, er denne gjort klar. Anvender beboeren ilt, skal koncentrator samt tilbehør være klar på stuen. Beboeren og pårørende bliver modtaget i receptionen og bydes velkommen. På denne måde får beboeren en oplevelse af at føle sig ventet. Beboeren, pårørende og ambulance-personale følges altid ned til boligen. Hvis sekretæren er den første, der har modtaget beboeren, kontaktes sygeplejersken, der skal modtage beboeren. Side 1 af 8

Sygeplejersken indsamler og dokumenterer data løbende på indflytningsdagen gennem den tid, hun bruger til at modtage beboeren og evt. pårørende. Herunder også udfyldelse af EORTC-skema. Dette SKAL gøres på indflytningsdagen, da EORTCskemaets scoring er en bagudrettet, subjektiv oplevelse af beboerens tilstand, før der sættes ind med palliativ indsats på specialiseret niveau. Det tilstræbes, at læge og sygeplejerske sammen taler med beboeren. Aftales, om muligt, lige efter ankomsten. Når dette ikke er muligt, hvis beboeren er for træt, smerteplaget, forkvalmet ell. andet, arrangeres det til senere på dagen. Sygeplejersken informerer da lægen om, hvad der allerede er talt om, så beboeren ikke skal bruge unødige kræfter på at gentage. I enkelte tilfælde, hvor beboerens tilstand ikke er til samtale, kan samtalen ske alene med pårørende. Indhold af velkomstsamtalen Introduktion af beboer og pårørende til Hospice ved rundvisning. Rundvisningens omfang afhænger af, om beboer og/ell. pårørende har set huset før. Hvis beboeren ikke har overskud til det på indflytningsdagen, gøres dette ved førstkommende lejlighed. Der informeres om flg.: - Husets tilbud, eks. bøger, DVD er, CD er, køkken og måltider - Boligens muligheder samt indholdet i beboerhåndbogen - Pårørendes muligheder for at spise med samt priser tilmelding dagen før, inden kl. 12! - The-køkkenets muligheder, opfordre til selv at deltage aktivt i eks. at lave kaffe, oprydning af boligen, service til opvask mm. - Øvrige rum på Hospice, der kan bruges: Retræterummet, spabadet, mulighed for at låne festlokale og leje gæsteværelse (100,-kr/nat) - Mulighed for fysioterapi og karakteren af fysioterapi på Hospice alt efter sammenhængen - Mulighed for samtale med præsten - Socialrådgiver på Hospice kan kontaktes ved behov, eks. pensionssager, testamenter - Hvilket personale man i øvrigt møder: sekretær, pedel, rengøringspersonale, køkkenpersonale, frivilligkoordinator og de frivillige, herunder deres funktion - Invitere til at henvende sig til sygeplejersken demonstrere og afprøve kaldet - Kontaktsygeplejerske-systemet information om navne på beboerens 2 kontakt- sygeplejersker - Omsorg for pårørende - Informationer om underholdning, menuplan mm på Hospice ophænges på indgangsdør til boligen - Er der kæledyr med på Hospice, laves allerede ved velkomstsamtalen en aftale vedr. pasning, evt. luftning af hund personalet tager generelt ikke del i pasning af kæledyr. Aftalen dokumenteres under plagsomt symptom: Kæledyr Side 2 af 8

- Rygning husets rygepolitik gennemgås: beboere må ryge i boligen; men pårørende skal altid ryge udendørs (evt. på boligens terrasse). Allerede ved velkomstsamtalen laves der aftale/ kontrakt med beboeren om eks. undlade at ryge, når der er personale på stuen, udluftning x antal minutter, før sygeplejersken skal opholde sig i boligen gennem længere tid, eks. ved personlig hygiejne. Aftale med beboeren dokumenteres under plagsomt symptom: Rygning - Velkomstpjece for pårørende og mad-prisliste udleveres Afdækning af plagsomme symptomer i forb. hermed vil det være naturligt at bede beboeren om at score i EORTC-skema. Sygeplejersken må gerne være pennefører i forb. hermed, blot er det vigtigt, at scoringen i de 4 felter er beboerens subjektive oplevelse Afdækning af familieforhold: - Hvem er det af de pårørende, der skal ringes til ved behov? (1. prioritet) - Navne, telefonnumre og som minimum altid adresse på 1. prioritet-pårørende, dokumenteres i Flex-journal/ Basis-modul. Det er vigtigt, at det fremgår, hvorledes beboeren prioriterer børn etc., specielt i sammenbragte familier, mhp henvendelse til og information af implicerede parter. - Afklar, om der er børn/unge, som er pårørende til beboeren, og identificér fakta og omgivelser vedr. barnet/ den unge. Se i øvrigt forslag til handlinger under Familiesamtale og Bilag 1 Vurdering af mobilitet og behov for hjælpemidler, evt. sengeforlænger, ved fysioterapeut Indføling i forhold til beboerens egen oplevelse af, hvilken karakter opholdet på Hospice har for ham/hende/de pårørende. Hvad tænker de? Informere om, hvad vi, som fagprofessionelle, lige nu, ser for muligheder vedr. beboerens ophold Alt efter konteksten, evt. fortælle om, at nogle beboere får det så godt, at de får muligheden for at komme lidt hjem igen. Der informeres om opfølgningssamtale, tværfaglig konference efter 2-3 uger og statussamtale samt kort om formålet herfor (se herunder) Information om behovsstuegang ved læge og sygeplejerske på hverdage Afdække beboers og pårørendes forventninger til opholdet. Obs, om ægtefæller har særlige behov. Det kan nogle gange være svært pludselig at skulle sove sammen igen, hvis beboeren kommer fra et langvarigt ophold på hospital Anerkend den/de pårørende for, at det kan være svært/slidsomt at være pårørende. At vi støtter dem i nu at få plads til bare at være pårørende på den Side 3 af 8

måde, det er rigtigst for dem. Informer om muligheden for, at de kan tale alene med læge/sygeplejerske om, hvad der optager dem Informer om muligheden for skilt på boligens dør mhp ro og undgå forstyrrelser Aftale dato for opfølgningssamtale med kontaktsygeplejerske 3 4 dage efter indflytningen. Hvis beboer ønsker, at pårørende deltager, afstemmes med tidspunkt allerede ved velkomstsamtalen. Opfølgningssamtalen kan foregå såvel dag som aften. 2. Opfølgningssamtale Opfølgningssamtalen foregår, sammen med én af kontaktsygeplejerskerne, 3-4 dage efter indflytningen. Det er en planlagt samtale med beboer og evt. pårørende. Formålet med opfølgningssamtalen er, at der bliver fulgt op på velkomstsamtalen, at beboer og pårørende får mulighed for at fortælle, hvordan de har det nu i forhold til, da de kom til Hospice. - Har beboer og pårørende fundet sig til rette i de nye omgivelser? - Er de plagsomheder, som beboeren kom med, blevet lindret, skal der justeres yderligere i behandling, er der tilkommet nye plagsomme symptomer? Indhold af opfølgningssamtalen Sygeplejersken går åbent ind til opfølgningssamtalen, denne vejledning er blot tænkt som inspirationskilde til samtalen Brugbare spørgsmål: - Hvordan er det at være her? Spørg både beboer og pårørende - Hvordan har du det? Der spørges ind til de plagsomheder, som beboeren havde ved indflytningen - Hvordan oplever de pårørende situationen? - Er der noget, du kunne tænke dig? Noget, du gerne vil nå? Begivenheder, evt. fødselsdag, Juleaften (kan være anden dato end 24/12) Særlige madønsker? At komme en tur ud, lytte til musik osv. - Er der noget, du som pårørende, mangler hjælp til at tale om? - Andet af betydning 3. Tværfaglig statuskonference og statussamtale Statussamtale foregår efter den tværfaglige konference, tirsdag, 2-3 uger efter indflytningen. Datoen for tværfaglig konference påføres lommeliste ved indflytning. Det er kontaktsygeplejerskernes opgave at skrive et oplæg til denne tværfaglige konference. Forberedelse til tværfaglig statuskonference sammen med beboer og evt. pårørende i dagene op til konferencen: - Hvordan går det? Er de plagsomme symptomer blevet mindre plagsomme/ afhjulpet? Side 4 af 8

- Er dine forventninger blevet indfriet? Er de pårørendes forventninger indfriet? - Er der noget, vi kan gøre anderledes? - Er der nye problemstillinger? - Er der noget, vi skal arbejde hen imod? Eks. at vedkommende kommer hjem på orlov og er et par dage mhp at afprøve, hvordan det går hjemme i egne omgivelser evt. som optakt til udskrivelse til hjemmet - Er der noget, som fylder og mangler at blive gjort? Begivenheder, som gerne vil opleves og hvordan det kan lade sig gøre - Har du gjort dig nogle tanker om din nærmeste fremtid? Hvordan sygdommen kan udvikle sig, om der er længere tid tilbage af livet, end beboeren havde regnet med osv. - Er de plagsomme symptomer behandlet, så beboeren kan opholde sig andet sted end hospice, eks i eget hjem, på plejehjem/ aflastningsplads evt. med tilknytning til UHT - Andet af betydning Vi har på Hospice Søndergård besluttet, at EORTC-skemaet igen udfyldes, om muligt, mhp beboerens subjektive scoring. Dette sker før den tværfaglige konference, som del af beboerens subjektive oplevelse, og som supplement til oplæg til den tværfaglige konference. Dette EORTC-skema samt EORTC-skemaet fra indflytningsdøgnet medtages til den tværfaglige statuskonference. Ved den tværfaglige statuskonference konkluderes og dokumenteres, hvordan vi ud fra en tværfaglig, specialiseret vinkel vurderer beboerens samlede tilstand. Dette kan resultere i: - Plan med udskrivelse til hjemmet/ aflastningsplads/ plejehjemsplads med eller uden tilknytning til UHT - Forlængelse af hospice-opholdet 2-3 uger, med fornyet tværfaglig status med oplæg fra kontaktsygepl. - Fortsat hospice-ophold til livets afslutning (TLA) Sygeplejersken, der varetager plejen af beboeren den tirsdag, der er tværfaglig statuskonference, har ansvaret for at dokumentere konklusionen fra konferencen i Flex-journalen. Statussamtalen, herefter, er en planlagt samtale med beboer, de pårørende, som beboeren måtte ønske, skal være til stede, én af kontaktsygeplejerskerne og, evt. lægen. Indhold af statussamtalen Målet med statussamtalen er at viderebringe konklusionen fra den tværfaglige statuskonference, og sammen med beboer og evt. pårørende begynde at planlægge videre forløb, afhængigt af konklusionen. 4. Familiesamtale Familiesamtale afholdes ved behov. Enten beboerens eller de pårørendes ønske, på opfordring af kontaktsygeplejerske(r) eller en tværfaglig konference-beslutning. Der planlægges en samtale, gerne med deltagelse af både læge og kontaktsygeplejerske, Side 5 af 8

beboer og familie og venner, som beboeren vælger. Familiesamtalen kan også afholdes med én eller to sygeplejerske(r). En familiesamtale skal kun udføres, når der er et klart formål med samtalen. Derfor skal vi som personale altid gøre os formålet klart, før vi går ind til samtalen. Familiesamtale er en hjælp til familien og beboeren, så de kan komme bedre gennem forløbet. En hjælp til at få hørt, hvordan beboeren og/eller de andre har det og oplever situationen. Familiesamtale kan være en mulighed for beboer eller for pårørende til at få sagt nogle ting til hinanden. Ting, som er svære for parterne at få sagt. Eks. kan en beboer måske have svært ved at bede sin ægtefælle om at være hos ham om natten. Formålet vil her være, at beboeren får givet udtryk for behovet. Det er ikke sikkert, at det ender med, at ægtefællen sover i boligen hver nat; men behovet er blevet udtrykt, hvilket formentlig vil lette beboeren. Familiesamtale kan også fungere som en problemknuser. Det kan være en familie, hvor der er opstået et specifikt problem i relation til den sygdom, der har ramt familien. Eksempelvis kan der opstå jalousi mellem søskende, der kan være stedbørn, som føler sig uønskede, beboeren kan føle, der er for mange gæster osv. Hvis der er mindre børn i familien, er vi som plejepersonale altid opmærksomme. Vi kan observere, og forsøge at afdække, hvordan det er at være barn i den familie, hvor mor eller far skal dø. Hvad kan vi hjælpe med og hvilke ressourcer er der i familien og i vennekredsen? Når både læge og sygeplejerske, eller 2 sygeplejersker, deltager, skal rammen for samtalen og rollefordelingen være klar: hvem styrer samtalen, og hvem observerer? Informer beboer og pårørende om, hvad der skal foregå, eks. at det er en god mulighed for at få fortalt hinanden nogle ting. Når det ved velkomstsamtalen er afdækket, at der er børn og/eller unge i familien: Afhold en samtale med forældrene/nærmeste omsorgsgiver og evt. barnet/den unge selv, hvor særlige forhold og evt. reaktioner afklares, og det afklares i hvilken grad barnet/den unge har behov for støtte og inddragelse Giv forældrene/nærmeste omsorgsgiver råd og vejledning til at klare situationen og til at videregive alderssvarende information til barnet/den unge Sørg for, at støtten og inddragelsen af børn og unge er alderssvarende og på barnets/den unges præmisser Følg op med familiesamtale efter behov. Se Bilag 1 vedr. støtte/samtaler med Kræftens Bekæmpelse og Børn, Unge og Sorg. Side 6 af 8

5. Øvrige samtaler Når der foregår samtaler af en karakter, som er vigtige for sammenhængen, så vi kan støtte beboer og pårørende bedst muligt, skal denne dokumenteres i Flex-journalen/ Dolumentationsmodulet/ samtaler: Øvrige samtaler. Samtalen navngives med passende titel og dato fremkommer automatisk. Side 7 af 8

Bilag 1 Sundhedsstyrelsen, 2012: Nationale anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge': Afklar, om der er børn/unge, som er pårørende til den alvorligt syge person, og identificér fakta og omgivelser vedr. barnet/ den unge Afhold en samtale med forældrene/nærmeste omsorgsgiver og evt. barnet/den unge selv, hvor særlige forhold og evt. reaktioner afklares, og det afklares i hvilken grad barnet/den unge har behov for støtte og inddragelse Giv forældrene/nærmeste omsorgsgiver råd og vejledning til at klare situationen og til at videregive alderssvarende information til barnet/den unge Sørg for, at støtten og inddragelsen af børn og unge er alderssvarende og på barnets/den unges præmisser Børn, Unge og Sorg Gratis rådgivning til børn og unge pårørende. De har en række tilbud: Chatten på www.bornungesorg.dk Chatten er for 13-28 årige, hvis far eller mor er alvorligt syg eller død. Her kan man chatte med en frivillig, som selv har mistet enten far eller mor Telefonlinjen: 7020 9903 Linjen er en anonym telefonrådgivning for unge, hvis far eller mor er alvorligt syg eller død. Mandag til torsdag fra kl. 17-21 kan man snakke med frivillige Rådgivning: Gruppeterapi og individuel terapi for børn og unge, telf. 7026 6766. Den første kontakt til Børn, Unge og Sorg sker ved at ringe til rådgivningen på hverdage mellem kl. 10 og 14, hvor psykologer vil vurdere, hvordan den unge hjælpes bedst. Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse tilbyder børn og unge pårørende til alvorligt syge eller døde støtte via: Kræftlinjen telf. 8030 1030 - hverdage kl. 9-21, lørdag-søndag kl. 12-17 Børnetelefonen - ring på 116 111 eller chat på www.bornetelefonen.dk Kilder: Sundhedsstyrelsen, 2012: Nationale anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge' Tidsskriftet 'Sygeplejersken', Nr. 1, 19.01.2015, Artiklerne: 'Se børnene', 'Så ramler det hele på ny', 'Børn føler sig ofte overset på hospitalerne', 'Børn skal involveres i forældrenes sygdom' og 'Her bliver der sat ord på frygten' DMCG-PAL, klinisk retningslinie Interventioner til støtte til teenagere i alderen 13 17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb Side 8 af 8