Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig mand skrev engang: I mange år tog jeg sorgerne på forskud, det har jeg aldrig haft glæde af. Begge udsagn handler om det, som også er evangeliets tema, - den menneskelige tendens til at lade bekymringer fylde alt for meget i vores liv. Den er åbenbart ikke bare noget, der præger os i 2013, de bekymrede sig også på Jesu tid. I går aftes så jeg et program på DR2, som hed 7-9-13 og som handlede om overtro, bla den overtro, der har knyttet sig til at dagen i går havde denne helt specielle talkombination. Der var mange mere eller mindre pudsige indslag om, hvad mennesker gør for at tyde verden og finde mening i den. En mand fortalte, hvordan han brugte mange timer og kræfter hver uge på at røre vand, så det blev struktureret og dermed mere sundt at drikke. Hans og ligesindedes bekymring var, at det vand, vi drikker fra hanen er ustruktureret og nærmest skadeligt, som var det fyldt med pesticider. Forfatteren Knud Romer var i studiet og fortalte om, at da han var barn, havde han et helt system af ting, han skulle gøre på vejen til skole. Se til højre, se ligeud, passere mellem to lygtepæle, to stykker tyggegummi på vejen osv osv. alt sammen for at der ikke skulle ske noget slemt. Jeg tror, de fleste af os kender det fra barndommens flisehop: træder du på stregen mellem fliserne er du død! Klarer du ikke at træde på stregerne, så er du frelst. Knud Romer sagde, at alle de ritualer, vi omgiver os med, de skal holde vores frygt for hvad der kan ske os på afstand. De skal skabe orden i det kaos, verden ofte er for os. Det tror jeg, han har ret i. Ritualers funktion er bla at skabe orden og give os tryghed. Fordi vi IKKE grundlæggende har tryghed og fordi vi tror, vi lever i kaos. Jesus siger til os, at det gør vi ikke - Gud har styr på det! Det kan synes som en fuldkommen vanvittig påstand, set ud fra vores perspektiv. Gud har da ikke styr på noget som helst, kunne man indvende. Se dog bare, hvordan det går i Syrien lige nu. Så frygtelig et krigskaos, mennesker lever dernede, det er da løbet fuldstændig af sporet. Ja, det er det, og alligevel må vi have lov at tro, at de ikke er gudsforladte i Syrien. Jeg vil minde om en
historie, jeg før har fortalt; om den unge pige, der havde overlevet krigen i ex-jugoslavien, havde set naboer myrde naboer og så mange andre frygtelige ting. Men da en journalist spurgte, hvordan hun kunne bevare troen på Gud igennem alt det frygtelige blev hun vred på journalisten og spurgte. Hvordan tror du dog, vi ville kunne have overlevet, hvis ikke vi havde haft troen på Gud igennem alt det frygtelige? Da blev journalisten stille. Gud har sluttet en pagt med sine mennesker. en pagt, som går ud på, at han aldrig forlader os. At vi aldrig kan rives ud af hans kærlighed. Det er dåbens pagt, som går endnu dybere end regnbuens pagt. Ifølge regnbuens pagt, da vandet efter syndfloden havde lagt sig, ville Gud aldrig mere lade en vandflod udslette alting på grund af menneskenes ondskab. Aldrig mere ville han straffe mennesker på den måde, han gjorde i Noahs dage. Det er en hjælp til mennesker, så vi ikke finder på at tolke naturkatastrofer som Guds straf. Det er de ikke. De er en del af den verden, vi er sat til at leve i, og det gør en ganske afgørende forskel. Forskellen er, at vi ikke behøver at være angst for, at vi kan komme til at gøre noget forkert, sådan at vi kan blive skilt fra Guds kærlighed. For det kan vi ikke, det står ikke i vores magt. Der er intet, der kan skille os fra Guds kærlighed, det er dåbens pagt. Ikke nød eller angst eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd. Sådan siger Paulus i Romerbrevet, og fortsætter: jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe kan skille os fra Guds kærlighed i Jesus Kristus. Men når vi alligevel bekymrer os så meget om alt muligt, så må det jo være, fordi vi grundlæggende ikke tror på, at Gud har styr på det! Vi tror rigtig ofte, at hvis vi bekymrer os rigtig meget og tager sorgerne på forskud, så vil vi have en lillebitte smule mere magt over det, vi føler os hjælpeløse overfor. Vores børn for eksempel. Det er så svært ikke at bekymre sig for dem, når de er små og hjælpeløse, hvordan skal det gå dem, når vi må overlade dem i institution, i skole, vil de kunne klare sig, når vi ikke er der til at beskytte dem. Og bekymringerne stopper jo aldrig. Vil de finde sig en god kæreste? Vil de klare sig på jobmarkedet, kan de klare at tage en uddannelse. Mange af os bekymrer os også rigtig meget for maden og klæderne. Hvordan får jeg råd til det, jeg gerne vil? Hvordan får jeg råd til at matche naboerne, vennerne? Til alle vores bekymringer siger Jesus: jeg ved da godt, I har brug for alle de ting. Men stop og tøv en kende og
indse, at der hvor I ikke har magt, der har I heller ingen grund til bekymring. Vi kan have omtanke, vi kan bede for, men den ødelæggende bekymring, den har vi lov at lægge fra os, hvor svært det end er. Derfor skal vi øve os i det. Hver ny dag, skal vi øve os. Sige om morgenen jeg lægger mine bekymringer over til dig, Gud, og jo mere, vi øver os, jo bedre vil det gå. Lær af fuglene, siger Jesus.. Det er jo ikke sådan, at de ikke arbejder. De arbejder faktisk hele tiden. En fugl sidder meget lidt af sin tid og laver ingenting. Den er hele tiden i gang med enten at forplante sig, stifte familie, bygge rede eller samle mad sammen. Men den bekymrer sig ikke. Det gør dyr ikke og det gør børn ikke, før de når en vis alder. Som børn var vi ubekymrede. Vi regnede bare med, at mor kaldte, når der var mad og at vi fik nyt tøj, når vi havde brug for det. Som voksne er der blevet lagt ansvar på vore skuldre. Forventninger. Både fra andre mennesker og sågar også fra vores børn. Det tror vi i hvert fald. Vi hører, at det gælder om at være ansvarlige, men vi bliver overansvarlige. Vi hører, at det er godt at kunne svare enhver sit og opbygger en mindre formue i banken, og der får den lov til at stå og samle støv. Vi hører, at naboen har fået en ny bil og tænker, at det går ikke an at vi selv kører i sådan en gammel spand. Til sidst har vi helt mistet fokus og render rundt som myrer og forsøger at holde sammen på alle vores værdier, Jesus gjorde det ganske tydeligt for mennesker, hvordan et menneskeliv bør leves. Hvilket fokus man skal have. Guds rige og hans retfærdighed. Dvs det liv, hvor kærligheden udfoldes. Det er det vigtige. Udgangspunktet er, at det liv, vi lever er skænket. Dvs. det er ikke noget vi skylder os selv. Vi kan heller ikke tillade os at behandle det efter forgodtbefindende. Det er ikke i orden at misbruge livet. Ikke vores eget liv og ikke andres liv. Kristeligt set er livet skænket og det er også skabt. Livet er ikke en tilfældighed, det er Guds vilje og mening, at vi lever. Så lad os da forsøge hver dag at pifte de svømmevinger, vi har udstyret vores bekymringer med og lade dem drukne, så vi kan blive løst fra bekymringerne og blive bedre og bedre til at tage alvorligt, at Gud er til at stole på i liv og død. Amen. Kære himmelske far, vi er dine børn, du har skabt os og givet os livet. Det takker vi for og vi ber dig: hjælp os til at bevare barnesindets ubekymrethed, løs os fra de bekymringer som kvæler livsglæden og som fører os bort fra dig, fra det liv, du har bestemt os til. Gud, dit skaberværk er så stort, smukt og rigt. Så mange mennnesker med så mange forskellige evner, har du skabt. Hjælp jordens folk til at se hinanden og værdsætte hinandens evner. Hjælp os til at arbejde sammen for en
bedre verden, hvor hvert menneske kan tage vare på sig selv. Tak fordi du sendte din søn, Jesus Kristus til verden, så vi i ham kunne se ind i himlen, se dit ansigt og det sande menneskeliv. Hjælp os til at leve i ham, og blive eet i ham. Hjælp os til at sætte kærligheden forrest i alt, hvad vi gør, så mennesker ved os må se, hvor Gud er stor. Vi ber for din kirke i vort eget sogn og i hele verden, lad dit rige udbredes herfra også ved os. Vi ber for alle vore kære, familie og venner, vi ber for de syge, for alle der ikke kan tro og for dem der ikke selv kan bede. Giv dit lys, dit håb og din trøst til den, der snart skal dø. for vort land og alle der bor her, lær os at se hinandens muligheder istf begrænsninger. Vi ber for alle vi har givet magt og myndighed i vort amf. i stat og i kirke. vor dronning, regering og folketing, lad din Helligånd have bolig hos os og arbejde med os, så bliver til et varmt og åbent fællesskab. Velsign os alle og lad os leve vore dage på denne jord i tro håb og kærlighed, indtil vi til sidst skal hjem til dig Og lad os sidde et øjeblik i stilhed.