24112016 ios10 Generelt om mails E-mails er i princippet det samme som et brev. Det kan indeholde både tekst og fotos, og en e-mail kan det samme. Først og fremmest skal man have en mail-adresse, det fungerer som en brevkasse. Mails til dig leveres fra afsenderens ipad/computer - videre til afsenderens posthus og derpå videre til dit posthus og hen i din brevkasse. Når du åbner din ipad og logger ind på din mailadresse, kan du se, læse og besvare de mails, der er kommet. Modsat når du sender en mail, den går først fra din ipad til dit posthus, videre til modtagerens posthus og derefter hen i modtagerens brevkasse. En mail-adresse er tre-delt. Første del er navnet på ens brevkasse. Derefter kommer tegnet snabela @ (det betyder egentligt på ), og den tredje del er navnet på dit posthus. F.eks. kan en mailadresse være Mitnavn@gmail.com. Her er Mitnavn = navnet på ens brevkasse, den hører til (@) på ens posthus = gmail.com Der er mange forskellige mail-systemer, og desværre er nogle af dem opbygget anderledes end beskrevet i dette afsnit. App'en Mail Der er en app, der hedder Mail. Den bruges for hurtig adgang til ens mail-boks. Vi sender syv øvemails til dig: Nr. 1 med kort tekst. Nr. 2 med vedhæftet billede, Nr. 3 med vedhæftet tekst i PDF-formatet Nr. 4 med vedhæftet tekst i word-formatet Nr. 5 med vedhæftet tekst i ODT-formatet Nr. 6 med vedhæftet link og Nr. 7 med alle adresserne BCC. Du skal ikke åbne mailene, førend du kommer til det i dette afsnit. Forklaring følger senere. Side 1
Indledende øvelser Afsnit 1 Det er mest hensigtsmæssigt, at alle har sat deres mail op på samme måde. Derfor starter vi med disse indledende øvelser i takt. 1. Vælg Indstillinger: 2. Tryk derefter på Mail Forklaring på (nogle af ) skyderne: 3. Slå skyderne (ved lodret pil). - Spørg før sletning, - Indlæs eksterne billeder og - Organiser efter tråd, så de er grønne. Spørg for sletning sikrer, at man ikke kommer til at slette en mail uden at blive advaret først. Indlæs eksterne billeder sørger for, at billeder i mails indlæses automatisk. Organiser efter tråd hjælper med at organisere mail-samtaler. Side 2
I gang med mail Afsnit 2 1. Gå tilbage til Hjem-siden, og vælg app'en Mail (i det nederste lyse felt). 2. Mail-billedet ligner dettet. 3. En mail yderst til venstre er gråtonet. Det er den, der vises i det store felt til højre. Vælger du en anden mail til venstre, er det den, der vises. Fuldstændig som da du arbejdede med Noter. 4. I dette modul er vi afhængig, at mail-listen opdateres, når vi har brug for det. 5. Mails opdateres nemmest ved at trække nedad på oversigten i venstre side, måske skal det gøres flere gange. Videre med mails Afsnit 3 Læse mails 1. I den nederste linje på hjemmeskærmen er der et symbol, der hedder Mail. (til venstre) 2. Hvis du har fået mails, er antallet af ulæste mails markeret med et lille tal i en rød cirkel. (til højre) På billedet til højre er kommet to mails. 3. Tryk på feltet Mail. Du kommer nu straks ind i mailprogrammet. Side 3
4. Hvis du ikke allerede står i Indbakken - så vælg Postkasser og derefter Indbakke. 5. I indbakken er de ulæste mails markeret med en blå cirkel til venstre. (I dette eksempel to ulæste mails). Samtidig vises, hvornår mailen er modtaget (med tidspunkt, hvis det er samme dag) eller med ugedagens navn. Desuden vises mailens overskrift og en del af dens indhold. 6. I venstre kolonne er en mail markeret med gråt. 7. Det er den samme mail, der står som tekst i kolonnen til højre. 8. Hvis du vender skærmen, kommer mailen til at fylde det hele, og oversigten til venstre forsvinder. Prøv det. 9. Tryk på en af de andre mails. Nu bliver den grå, og teksten fra denne mail står nu i det hvide felt til højre. Afsnit 3 10. Åben øvemail nr. 1: 11. Svar på øvemailen. I den grå bjælke øverst er der næsten yderst til højre en buet pil. Tryk på den. 12. Vælg Svar ved at trykke på den. Tastaturet kommer frem sammen med den viste faldliste. Her skal du svare på en mail, senere beskrives Videresendmuligheden. Udskriv-muligheden fungerer kun med en printer, der er kompatibel med Apple, som er sat op til trådløst netværk. Side 4
13. Inden du svarer kan du kontrollere mailen. I Til-feltet står modtageren. 14. I Emne-feltet er emnet gentaget, dog med Re: foran. Det betyder svar (reply) 15. Cursoren (den blinkende streg) er klar, så du kan skrive teksten. (mørk pil). Cursoren kan ikke ses på skærmprintet. 16. Det er efter fleres mening høfligst altid at svare på en mail så hurtigt man kan. Det kan gøres ganske kort, f.eks. med Tak, dejligt at høre fra dig. 17. Nederst i tekstfeltet er der mulighed for at tilføje en eller flere ikoner. Der er flere end 100 at vælge imellem. 19. Og prøv de forskellige muligheder. Rul frem og tilbage inden for hver mulighed og find de mange ikoner. 18. Tryk først på Globe-symbolet. 20. Opgave: Svar på mail nr. 1. Indsæt mindst fem forskellige ikoner. Tryk på Send (øverst til højre) og mailen sendes. Afsnit 4 Skrive ny mail Øverst til højre er der en række symboler. De to yderst til venstre kommer vi ikke ind på lige nu. * Skraldespand-symbolet bruges til at slette mails (men det er ikke alle mail-systemer, der har dette symbol gennemgås senere). * Pile-symbolet kender du (svar-symbol) og * Symbolet papir med blyant betyder her Ny Mail 21. Tryk på ny mail-symbolet (papir med blyant). Side 5
22. Skriv mail-adressen i Tilfeltet. (vandret pil). Send en mail til en af de andre kursister. Hvis det er en, du tidligere har sendt mail til, kan du bare taste det første bogstav (eller de første bogstaver) i navnet, en liste kommer frem, og tryk på den rigtige. Det samme gælder, hvis personen er i dine Kontakter. Ellers skal hele mail-adressen skrives. 23. Flyt cursoren til Emne (lys lodret pil) med fingertryk. Skriv hvad din mail skal handle om. 24. Flyt cursoren nedenunder stregen. (Ovenover teksten Sendt fra min ipad ) Her er der plads til at skrive din meddelelse. 25. Når du er færdig, tryk på det blå felt med Send (mørk lodret pil) øverst til højre. 26. Du kan også indtale mailen, tryk på mikrofon-symbolet nederst til venstre på tastaturet. Og indtal, når bølgelinjerne vises. SIRI og mail Afsnit 5 Man kan sende mails med Siri. Man skal udelukkende have fat i skærmen, hvis der er navnesammenfald. Det undgås ved at bruge de kaldenavne, man har angivet. 2. Sig Send en mail 3. Begynd med at aktivere SIRI. 4. Sig navnet på den, som mailen skal sendes til. Det skal være navnet på en af dine kontaktpersoner. Her er valgt min kontaktperson Anders And. 5: Eller du kan vælge at sige Ny mail til XXX, så er du straks ved pkt 4. Side 6
5. Derefter spørges om mailens emne, her er valgt Solskin. 6. Derefter skal mailens tekst indtales. Det kan være lidt besværligt, for SIRI ved ikke altid, hvornår mailen er færdig. Siri spørger, om du vil sende mailen nu. 7. Når mailen er færdig siges Send. (Bemærk stavefejlen, den skal rettes manuelt). 8. Og til sidst meddeles, at SIRI sender mailen. 9. Prøv de forskellige muligheder, og find ud af, hvad der er bedst for dig. Samtaler på mail Afsnit 6 I mange tilfælde bliver det til en længere samtale med mails. Og her viser ipad'ens mailsystem tydeligt, hvem der har skrevet de forskellige mails. 1. Sådan kan samtaler se ud. 2. Tegnet >> viser, at der er flere mails i samtalen (tråden). 3. Man ser de enkelte mails i samtalen (tråden) ved at trykke på mailen og derefter rulle nedad. 4. Samtalevisningen kræver dog, at alle parter i samtalen bruger Svar-knappen. Herudover skal man i indstillinger => e-post, kontakter, kalendere har slået skyderen med Organiser efter tråd til. Hvis man ikke bruger app'en, kan samtalerne vises anderledes. 5. Skriv nogle mails frem og tilbage med din samarbejdskursist, så I prøver at have nogle samtaler på mail. Side 7
Slette mails og genfinde dem Afsnit 7 1. Nogle mails skal slettes. Metoden er forskellig på forskellige mail-systemer. 2. I nogle mail-systemer kan man markere mailen, så den er grå, og trykke på Skraldespandssymbolet. 3. Du bliver i et rødt felt bedt om at bekræfte sletningen. 4. Når du har slettet en mail, kan den i en tid genfindes i postkassen papirkurv. Ofte i 30 dage. 18. 5. I andre mail-systemer (f.eks. nogle udgaver af g-mail) er der ikke noget skraldespandssymbol. Der må du gå en omvej. 6. Sletningen foregår i to trin: 7. Først skal man trykke på kartotekskort-symbolet: 8. Teksten øverst på skærmen skifter til Tryk på en postkasse for at flytte denne besked. Yderst til venstre kommer en række postkasser frem (afhængig af, hvilke der er oprettet): 9. Tryk på postkassen Papirkurv, og mailen er slettet. 10. En slettet mail kan genfindes i den postkasse, der hedder Papirkurven i ca. 30 dage. Advarsel sletning af samtale (tråd). 11. Hvis man sletter mails i en tråd, sletter man hele tråden på en gang. (Og altså ikke bare den mail, man aktuelt ser på). Genfinde slettet mail 11. Desværre er der også forskel på, hvordan man genfinder en slettet mail. Hvis denne metode ikke virker, spørg om hjælp. 12. Vælg først postkassen Papirkurv, og marker den mail, du vil flytte til Indbakken: Side 8
14. En række med postkasser kommer frem, samt teksten Tryk på postkas... 13. Tryk derefter på symbolet for Arkivkasse: 15. Vælg Indbakken. Arkiverede mails (g-mail) 15. I g-mail kan man også vælge at få Arkiveret mails. Hvis man vil have disse mails tilbage i Indbakken, skal man i pkt. 11 og 12 vælge den postkasse, der hedder Al Post (eller måske Alle mails). Gemme fotos Afsnit 8 1. Vi har sendt dig en mail med et vedhæftet billede (Øvemail 2). Åbn den mail. 2. Hold fingeren nogle sekunder på billedet når det er hente.. 3. En ny menu fremkommer. Vælg Arkiver billede 4. For at se billedet, skal du gå til app'en Fotos Find billedet af Bertel Thorvaldsen. Side 9
Vedhæftede filer Afsnit 9 1. Åben Øvemail 3 med vedhæftet PDF-fil. 2. Den vedhæftede fil vises direkte i mail-feltet. Filen indeholder nogle overvejelser om pass-words, som du måske kan bruge. Det er beskrevet i bilag, hvordan man kan ændre nogle af koderne. Ellers bed om hjælp i SeniorINFO. 3. Åbn øvemail nr. 4 med vedhæftet Word-fil. Teksten hentes først, og derefter vises den som et symbol. 4. Det er som regel nok blot at trykke et øjeblik på symbolet. Og teksten kommer frem. I nogle tilfælde kommer der en valgmenu frem man må så prøve sig frem for at finde den rigtige mulighed for at åbne den vedhæftede fil. I andre tilfælde skal man finde en speciel app. 5. Åbn øvemail nr. 5 med vedhæftet ODT-fil. Filen kan sandsynligvis ikke åbnes. Som overalt i den digitale verden, findes der mange filer, som man ikke kan åbne uden særlige hjælpeprogrammer. Hvis/når du får en vedhæftet fil, du ikke kan åbne, så kontakt afsenderen og bed om at få filen sendt som PDF-format eller et format, du kan åbne. Side 10
Mail med link Afsnit 11 1. Når du trykker på et link, åbner du en hjemmeside. Åbn øvemail 6. Der er to links med mailen. 2. Tryk på det øverste link, det er den understregede linje. 3. Det kan være farligt at åbne et link. På computeren kan et link give virus. Og nogle links er beregnet til at lokke oplysninger og penge fra folk. Det bedste råd er omtanke. Lad være med at åbne links. Kontakt først afsenderen og spørg, om linket er OK. 4. Der kommer med mellemrum mails, der tilsyneladende kommer fra SKAT, din bank eller en offentlig myndighed. Fælles for dem er, at de beder dig oplyse kontooplysninger, kreditkortnummer og koden. Det er rendyrket fup og svindel. Alle, der skal bruge din konto, har nummeret i forvejen. 5. Det er også meget nemt (på en pc) at ændre teksten i et link. Prøv at trykke på det nederste link i mailen med teksten Dette er IKKE en mail fra SKAT. (Og det er helt rigtigt, det er ikke en mail fra SKAT. - Alle med bare lidt IT-kendskab kan ændre et links navn til noget andet på under et minut). Side 11
Sende mail med link 3 6. Hvis du selv vil sende en mail med link, gå ind på app'en Safari. Find f.eks. en avisartikel, du vil sende som link. Artiklen skal være på skærmen. 7. Tryk på symbolet kasse med pil ud af. 8. Tryk derpå på E-mail. 9. En tom mail kommer frem. 10. Indtast modtagerens mailadresse. 11. I emnefeltet står overskriften fra avisartiklen. 12. Og i selve tekstfeltet er linket. Du skrive din egen tekst, hvis det er nødvendigt, men det gør modtageren mere tryg ved at åbne linket, når der er personlige bemærkninger fra én han kender. Fremgangsmåden er helt den samme, hvis du vil sende linket med en Besked. Du skal trykke på Besked. Det er dog kun personer med Apple-enheder, der kan modtage beskeder. Sende mail med vedhæftning Afsnit 12 1. Med en ipad vedhæftes en mail ofte Noter eller Fotos. 2. Hvis du bruger icloud-drive, kan du vedhæfte en fil således: 3. Start med at skrive en mail som normalt. 4. Når du begynder at skrive, kommer disse symboler frem: 5. Men kun med icloud-drive. 6. Uanset om man bruger icloud eller ej, kan man bruge symbolerne: B I U : Man kan vælge at gøre teksten fed, kursiv eller understreget. 7. Fotoapparatet-symbolet: Der kan indsættes et et foto fra ipad'en. 8. Vedhæftning af både foto og note foregår på samme måde: Side 12
9. Vælg den note eller det foto, du vil sende sammen med en mail. 10. Tryk på symbolet pil ud af kasse (Svært at se men det er for neden til venstre ud for pilen). 11. Læg mærke til, at det udvalgte foto har en cirkel for neden til højre. Der er et flueben i cirklen. blå c 12. Du vedhæfter flere fotos ved at trykke på fotoet, så den lille blå cirkel med fluebenet kommer frem. 13. Når du har valgt de(t) foto(s), der skal vedhæftes, trykkes på på E-mail eller Besked. (lys pil) Øverst på skærmen kan du se, hvor mange fotos du har valgt. 14. Tryk på E-mail, var der kommet en ny, tom e-mail frem. (Teksten en Ny Besked, fordi denne tekst er blevet standard hos Apple). Udfyld med modtager, emne osv. 15. Send en mail med vedhæftet foto til din samarbejdskursist. Mail-programmet tillader kun, at man sender et begrænset antal vedhæftede fotos. Afhængig af mailprogrammet er der et maksimum på, hvor mange fotos man kan sende med en mail. Ofte er maksimum ca. fem fotos. Med Besked kan man sende ca. 10 fotos. Mere om mails Afsnit 13 1. Når man vil sende en mail, kan man vælge at sende den til flere, enten i adressefeltet eller som cc eller bcc. Forkortelserne stammer fra den gang, man skrev på maskine og med gennemslag via karbonpapir. Side 13
2. CC betyder oprindeligt carbon copy og er en kopi til orientering, alle kan se, hvem der er direkte modtager og hvem der har fået en kopi til orientering. 3. BCC betyder blind carbon copy, dvs. man kan som modtager kun se sig selv som modtager og ikke andre modtagere. (Og de modtagere, der får mailen direkte fra adressefeltet og CCmodtagere). Det er praktisk, hvis man sender mails ud til alle en forenings medlemmer, dels vil listen med modtagere kunne fylde flere sider og dels afslører man de øvrige medlemmers mail-adresser og dels sikrer det til en vis grad mod spam (dvs. ofte snydemails). 4. Vi har sendt en mail med adresserne som bcc (øvemail nr. 7) Åbn denne mail og se forskellen. Her kan du ikke se de andre modtagere. Svar til alle og videresend 5. Når man vælger at svare på en mail (pilesymbolet øverst til højre) får man flere valgmuligheder, afhængig af, om den modtagne mail kun er sendt til dig, eller om den er sendt til flere. Hvis mailen er sendt til flere, kan man svare afsenderen, eller man kan svare alle. 6. Svar til alle kan være en pestilens, fordi man får mange uinteressante mails i sin indbakke, og de tager tid fra vigtige mails. 7. Videresend-muligheden er fin, hvis man vil orientere andre om det, man har modtaget, men muligheden gør også, at man skal være ekstremt omhyggelig med det man skriver i en mail. Man ved som afsender aldrig, hvem der gennem videresend modtager ens mail. Vigtige mails 8. Hvis der er mails, der ikke skal drukne i mængden, kan man give afsenderen VIP-status. Og mailene kommer i VIP-postkassen. Tryk på personens navn enten i afsendt eller modtaget mail. På fanebladet vælges Føj til VIP. Man kan også markere vigtige mails med flag. Symbolet findes i øverste linje.9. Man kan få alle mulighederne på én gang. Marker en mail i oversigten til venstre. Træk fingeren mod venstre. Du kan vælge at slette mailen ved at trykke på Papirkurv. Ved at trykke på Mere vælge at * Svare * Videresende * Sæt flag ved (dvs. fremhæve mailen som vigtig) * Marker som ulæst * Flyt til reklamepost eller * Flytte besked (til en anden postkasse) ---ooooooo--- Bilag 1 -Beskeder ipad'en har også en app, der hedder Beskeder. App'en Beskeder fungerer desværre kun sammen med andre Apple-enheder. Derfor kan det i mange sammenhænge være mere hensigtsmæssigt at bruge mails, som fungerer til alle med en mailadresse. Derimod fungerer Beskeder fint som SMS/MMS med iphone. Efter vor bedste overbevisning er denne app ikke anvendelig på en ipad. Den bliver derfor ikke gennemgået i dette materiale. Side 14
Bilag 2 Postkasser (Avanceret) Det kan hurtigt blive nødvendigt at sortere de mails, man modtager. Papirbreve sorteres i forskellige ringbind, afhængig af emne og afsender. Det samme gør vi med mails. Nogle e-mail-konti kalder det for labels, Apple vælger at kalde det postkasser. Mailsystemet er født med en række postkasser, f.eks. indbakke, udkast, sendte e-mails. Men det er som regel ikke tilstrækkeligt for at få ordnet sin post. Derfor anbefales det, at man tilføjer postkasser, så man kan sortere mailene. Det er forskelligt, hvilke postkasser man har brug for, men man kan fint lave en for hver af de afsendere, som man får mange mails fra, f.eks. et postkasse for hvert barn. 1. Det kan anbefales at have flere postkasser, så du kan sortere i dine mails. Ellers bliver det meget nemt meget meget uoverskueligt. Du kan også oprette postkasser efterhånden som du får brug for dem. 2. Når man åbner sin mail, har man en række postkasser til venstre. Nogle af de viste postkasser er mailen født med, mens andre er oprettet undervejs. 3. Her vises nogle af de postkasser, som mailsystemet er født med. 4. For at tilføje en ny postkasse, tryk på Rediger. (Når du har valgt Rediger, skifter teksten automatisk til OK. Her trykker du, når du har oprettet en ny postkasse og er færdig.) Side 15
Denne lyse pil viser det OK, som du skal trykke på, når du er helt færdig med at oprette en ny postkasse. 5. Hele højre side af skærmen bliver mørk-tonet, fordi den side ikke skal bruges lige nu. 6. Allernederst er et felt, der hedder Ny postkasse. (Mørk pil på venstre billede). Tryk på det. 7. Indtast postkassens navn i feltet mærket Navn. (Lys pil på billedet herover). F.eks. børnebørns mails. 8. Tryk på Arkiver (mørk pil på billedet herover) for oven til højre. 9. Tryk derefter på OK i øverste linje til højre. (Hvor der før stod Rediger. (Øverst til højre i det lys-tonede felt). 10. Den ny postkasse er parat. Side 16
Flytte mails fra til en anden postkasse 11. Vælg den mail, du vil flytte. Tryk på den, så den bliver grå. 12. Tryk derefter på symbolet med kartotekskort i øverste linje. 12. Tryk på den postkasse, som mailen skal flyttes til. Her vælges Børnebørns mails. 13. I Gmail slettes mails ved at flytte dem til Papirkurv. De kan genfindes i papirkurven i 30 30 dage, og herefter forsvinder de for evigt. Se også pkt. 16. Øvelse: 14. Opret en ny postkasse med navnet Testmails. 15. Flyt derefter de fem øvemails til denne postkasse. 16. Har man ved en fejl slettet en mail, gå til Postkasser, vælg Papirkurv, og flyt derpå mailen til f.eks. Indbakke. Prøv det. Bilag 3 - Koder (adgangskoder - pass-words) Når man åbner en ipad, er der fri adgang til (næsten) alle apps. De fleste informationer sikres udelukkende gennem adgangskoden til ipad'en. Der skal f.eks. ikke indtastes særskilt kode til apps'ene Mail, Facebook eller Twitter. Men de er alligevel sikret med en (skjult) kode. Dog skal der f.eks. indtastes særskilt kode ved NemID. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre ipad'en med en kode beskrevet i afsnittet Introduktion. I øvemailene nr. 3, 4 og 5 er beskrevet, hvordan man kan danne sikre effektive koder. Det anbefales, at man ændrer de let-gættelige skjulte koder ud med mere effektive. Side 17
Risikoen ved disse usikre koder er, at ens mail kan blive hacket og alle ens mail-adresser, mail mv. slettes. Og skal genskabes. Desuden spredes vennernes mail-adresser til uvedkommende, og kan misbruges. Derfor skal man også have forskellige koder til de forskellige apps. Ofte kan man ikke huske de koder, som blev dannet, da man oprettede sin mail eller andet. De er som nævnt ikke nødvendige, fordi koderne er gemt i ipad'en. Men det er vigtigt at skrive dem ned. Det er nødvendigt at kende koden, hvis man vil nedlægge f.eks. sin mail, Facebook eller Twitter. Ændring af koder Der er desværre ikke nogen ensartet og enkel mulighed, når man vil ændre koderne. Kan man huske koden: Hvis man kan huske koden logger man ind. Herefter skal man finde det sted, hvor man kan ændre koden. Ofte er muligheden Indstillinger, den kan gemme sig bag symbolet med tandhjulet. Eller man kan prøve Hjælp-funktionen. Man kan søge på Safari, f.eks. med teksten Hvordan ændrer man adgangskode til XXX ipad. Det er desværre ikke altid, man får at brugbart resultat. SeniorINFO kan i nogle tilfælde hjælpe. Man kan ikke huske koden. Hvis man ikke kan huske koden, skal man nulstille den. Men, men... De fleste koder er det p.t. ikke muligt at ændre nulstille/ændre direkte fra ipad'en. Man må omvejen over en pc og logge ind der. Heller ikke her er der nogen generel metode, men prøv at søge på internettet som beskrevet ovenfor. Det anbefales at henvende sig i SeniorINFO og få hjælp. Facebook er hjælpsom. Gå til menuen Hjælp og stil spørgsmålet Hvordan nulstilles adgangskoden. Der sendes en mail til den konto, der er knyttet til din Facebook. Og i mailen er det beskrevet, hvad du skal gøre. Hvis man ændrer sin Apple-ID, kommer man i nogle tilfælde ud for, at man ikke længere kan sende mails. Man skal derfor i Indstillinger videre til E-mails, kontakter, kalendere og til den konkrete mail. Man logger på Konto, indtaster den ny Apple-ID. ---ooo0ooo--e:\ipad 2017\Email elektronisk post ios10.odt Copyright 2017 Arne Slagor & Karen Jensen Side 18