15 / JUNI 2015 BEBOERBLAD for boligkontoret århus Kvarteret Hvad pokker er Morrisdans? Sådan laver du et forslag til afdelingsmødet Store Sports- og Picnicdag i Vandtårnsområdet Aktiv undergrund i Reginehøj
Leder Af Søren Høgsberg Jeg vil gerne invitere alle beboere i boligorganisationen indenfor til at bidrage med så mange gode ideer som muligt til, hvordan vi kan gøre vores gode fællesskaber endnu stærkere i de kommende år. 04 Kvarteret Lederen 2 Våd dag ved Vandtårnet 4 Han tog stik hjem til afdelingen 8 5 Hurtige - til rådmand Kristian Würtz 10 16 Kort & Godt 12 Interessante indgange 14 Er du bekymret for nogen i dit boligområde? 15 En Morris mand fra Kalmargade 16 Tillykke med fødselsdagen 20 Gør din idé til virkelighed 21 22 Fra autoværksted til oase 22 Det hul i hovedet med et dødt hul i jorden 24 Vi er på vej ind i fællesskabets tidsalder. Hvor 00 erne handlede om selvrealisering, friværdi og forbrugsfest, er 10 ernes kodeord ansvar, nærhed og fællesskab. Vi interesserer os mere for vores naboer og omgivelser, vi deler vores boliger, biler og viden, og unge tager stilling og engagerer sig i samfundet omkring dem. Det er en gylden mulighed for almene boligorganisationer i almindelighed og Boligkontoret Århus i særdeleshed. Den danske boligdrøm er nemlig ikke bare villa, Volvo og vovhund. Det er i høj grad også lige netop det forpligtende fællesskab, som man finder i vores almene boligafdelinger. Hvor vi sammen beslutter, hvordan vi vil vedligeholde og modernisere vores boliger og udearealer. Hvor vi ved, at fællesspisning, fastelavnsfester og sommerudflugter kan være væsentlig mere givende, hvis vi er mange, end hvis man er få. Hvor vi tager os af og holder et hjælpsomt øje med hinanden og giver en hånd med til dem, der har brug for den. I bund og grund, hvor vi ved, at to plus to ofte giver mere end fire. Fokus på FÆLLES I de kommende år vil mange flere aarhusianere vælge at bo til leje. Og rigtig mange af dem vil vælge at bo alment, fordi vi kan tilbyde et stærkt og udviklende fællesskab. Derfor har organisationsbestyrelsen udpeget Fælles som et af de tre vigtigste fokusområder for Boligkontoret Århus de næste fire år. Under den overskrift vil vi arbejde med idéudvikling af fællesaktiviteter, de fysiske rammer for fællesskaberne i boligområderne, udvikling af beboerdemokratiet, beboerfællesskaber på internet og meget mere. Og som du også kan se i bladet her, arbejder vi også med, hvordan man som beboer hos Boligkontoret Århus selv kan tage del i fællesskaber bl.a. ved at bytte og stille sin bolig til rådighed på de mange formidlingssites på internet. Jeg vil gerne invitere alle beboere i boligorganisationen indenfor til at bidrage med så mange gode ideer som muligt til, hvordan vi kan gøre vores gode fællesskaber endnu stærkere i de kommende år. Vi er fremtidens boligform! 24 Hjem til Aarhus 26 Lån eller lej din bolig ud i ferien 28 Flot skulderklap til din boligorganisation 29 Vinderbillede juni 2015 30 Nr. 15 juni 2015 Beboerblad for Boligkontoret Århus Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Aarhus N Bladet udkommer 4 gange årligt. Oplag: 6000 stk. Redaktion: Morten Homann, ansvarshavende Søren Høgsberg, Mogens Bøgh Vindbjerg, Mette Kjær Larsson, Mogens Carlsen Layout: Mette Kjær Larsson Tryk: Zeuner Grafisk as, 8300 Odder Forsidefoto: Simon Jeppesen 2 KVARTERET 15 / JUNI 2015 KVARTERET 15 / JUNI 2015 3 18 26
BKÅ Tekst og foto af: Søren Høgsberg fra afdelingerne Tekst og foto af Simon Jeppesen Våd dag ved Vandtårnet Pigemål tæller for to, siger dommeren. Det ene hold, Team Blå er et rent pigerhold, de spiller mod drengeholdet Team RLV. Der var gadefodboldturnering ved Vandtårnsområdets store Sports- og Picnicdag. DGI havde sat en bane op, og de tilmeldte hold dystede om præmier og ære. Holdene spiller om en tilmelding til en gadefodboldturnering på Godsbanen i efteråret. Som kampen skrider frem er det tydeligt, at både pigerne og drengene har spillet sammen før. De bevæger sig på banen i forhold til hinanden, spiller hinanden i stedet for bare at løbe mod mål. Pigerne kommer alle fra FC Muslimerne, en flok piger der mødes næsten hver dag og spiller på plænen ved Lindholmvej. Men spilleerfaring og fordel er ikke nok. Kampen ender 4-2 til drengene. Vandtårnsområdet holder Store Sport-og Picnicdag. En af arrangørerne, Henrik Gaarde, fortæller, at en del af målet med arrangementet er at få beboerne i områdets forskellige afdelinger, Reginehøj, Kalmargade og Vorrevangen, til at mødes på tværs. Det er ikke helt lykkedes, han ser ud over deltagerne. De fleste er her fra Vorrevangen her ved Lindholmvej. Der er god afsætning for pølserne, både kylling og gris. Pølseteltet giver også ly for de uregelmæssige regnbyger. To piger kryber ind i to lave fodboldmål på den lille bane ved siden af den store, til regnen er slut. Selv om det regner, kæmper holdene på fodboldbanen stædigt videre. Vinder bliver Team Markus - med Team Ny og Næ på en flot andenplads. De går videre held og lykke! Team Markus (i gult) i kamp med Team Barcelona. Drama og underholdning. Team Blå mod Team RLV. En velspillet og fair kamp. KVARTERET 15 / JUNI 2015 5
Var det en god dag? Øverst: Motionsløb, frem og tilbage over græsplænen på tid, en efter en falder de svageste prustende fra. Miderst: Samson på fire er her med sin mor og sine søskende. Nederst: Alma på otte er gået i ly for regnen. Voxpop Hatice på tolv bor her i området. Hun spiller med i FC Muslimerne, en flok piger der mødes næsten hver dag og spiller. Hun fortæller, at hun er her for at spille bold og være sammen med sine veninder. Det er ærgerligt her ikke er flere, men det er sjovt alligevel, siger hun. Maria Thomsen spiller med i turneringen på holdet 4 piger+barn - De manglede én. Hun er her med sin søster og i alt fem børn. Hun synes, det er et godt arrangement. Steffen Sørensen er nabo, han er her med sin familie. Hans datter går i 1.a på Vorrevangskolen med nogle af børnene, der bor her. Det er hyggeligt at møde nogle af klassekammeraterne og deres forældre. Det er Ida på 5 måneders første fodboldturnering. Hun er her med sin far, Rasmus Schlosser. Han bor her og støtter op om arrangementet med tre børn, selv om det kan være en udfordring. Han er glad for at bo her, familien bor tæt på en legeplads, og den ældste har altid legekammerater. 6 KVARTERET 15 / JUNI 2015 KVARTERET 15 / JUNI 2015 7
portræt Tekst og foto af Mogens Bøgh Vindbjerg Han tog stik hjem til afdelingen Har du overvejet at købe eller leje en klimavenlig elbil? Men har du frustreret opgivet, fordi der ikke er en lader i nærheden? Så få gode råd her til, hvordan du nemt og billigt kan få en ladestander i din afdeling. Nu kan Søren og andre tanke strøm i afdelingen. En ladestander til elbiler er et sjældent syn i en almen boligafdeling. Faktisk er Boligkontoret Århus den første og foreløbig eneste boligorganisation i Aarhus, der giver miljøbevidste beboere mulighed for at tanke strøm på bilen nærmere bestemt ved en ladestander i afdeling 29, Kalmargade. Og det takket være en ung og engageret beboer i afdelingen. Jeg ville skifte benzinslugeren ud med en elbil både af hensyn til egen pengepung og miljøet. Men det kræver naturligvis en ladestander og den er ikke helt billig at få opsat. Samtidig er det svært at få opbakning til, at en stor udgift skal fordeles på alle lejere, når kun ganske få har elbil i dag, forklarer Søren Bernt Lindegaard Andersen om den grundlæggende problemstilling. Vilje og vedholdenhed Sørens motivation for at sikre en lader i afdelingen er ikke helt tilfældig. Til daglig arbejder han nemlig med rådgivning inden for elektrificering af transport. Bl.a. har han hjulpet Aarhus Kommune med at sikre strøm til hjemmeplejens elbiler. Jeg fik øje på pilotprojektet Elbiler i byen, som firmaet E.ON står bag, og som samtidig støttes af Energistyrelsen. Og her vil man netop gøre noget ved de manglende ladestandere i boligområder uden private parkeringspladser. Helt konkret betaler E.ON for monteringen af ladestanderen og giver et tilskud til etablering af installationerne, fortæller Søren. Han tog kontakt til E.ON og fik mere information, inden han gik i dialog med afdelingsbestyrelsen og Boligkontoret Århus. Når Søren husker tilbage, var det en lang og ret omstændelig proces. Men det var også første gang, at E.ON har opført en lader hos en boligorganisation og første gang, at Boligkontoret Århus prøvede kræfter med det. Det vil helt sikkert være nemmere for den næste afdeling, der vil have en ladestander. Vi er alle sammen blevet klogere om mulighederne, økonomien osv., beroliger Søren. I dag triller Søren glad og emissionsfri til og fra arbejde i en leaset elbil. Og han nyder, at han nu kan lade både egne og bilens batterier op hjemme på sin bopæl. Det koster ham ca. 3500 om måneden at lease elbilen til gengæld er han gået fra ca. 3000 kr. i benzin til omkring 500 kr. i el i månedlig forbrug. Du kan også få tilskud Hvis du også kører i en elbil eller overvejer det men savner lademuligheden i din boligafdeling så tag en snak med din afdelingsbestyrelse og gerne din inspektør. Ladestanderen i Kalmargade kostede afdelingen ca. 10.000 kr. men det vil variere fra afdeling til afdeling og afhænger af placering, eksisterende installationer mv. Men så længe projektet kører, så kan du også få tilskud, forsikrer Knud Boesgaard, der er ansvarlig for projektet hos E.ON: Vi går ikke ind og prioriterer boligafdelinger ud fra geografi eller andet. Vi giver tilskud så længe, der er penge i projektet. Det kræver bare en enkelt ildsjæl som nu Søren. Og det er jo oplagt for folk, der bor i byen, da elbilen er som skabt til det kørselsmønster, en typisk bybo har. Samtidig minimerer vi luftforurening og trafikstøj. Om pilotprojektet Elbiler i byen Ladestanderen har to stik. Det ene er offentligt tilgængeligt, mens afdelingen selv vælger, hvordan det andet kan bruges. E.ON samler så data og erfaringer op. Målet med tilskuddene til hjemmeopladning er, at elbilen bliver den foretrukne bybil. E.ON Danmark udfører projektet med støtte fra Energistyrelsens Partnerskabspulje. 8 KVARTERET 15 / JUNI 2015 KVARTERET 15 / JUNI 2015 9
Af Søren Høgsberg og Mogens Bøgh Vindbjerg Flere hjem til Aarhus? 5 HURTIGE til rådmand Kristian Würtz Organisationsbestyrelsen i Boligkontoret Århus havde bedt rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, holde et indlæg om boligsituationen i Aarhus på repræsentantskabsmødet 21. maj 2015. Han kom ind på mange af emnerne som du kan læse mere om i interviewet her ved siden. Efter indlægget spurgte vi tre repræsentantskabsmedlemmer: Hvilke tanker satte indlægget fra Kristian Würth i gang hos dig? Skal vi bygge flere almene boliger i Aarhus? Ja, det skal vi så absolut. De almene boliger er en vigtig faktor i udviklingen af byen og i at sikre en by i social balance. Ved at sikre stor variation i boligtyper i alle nye byudviklingsområder, sikrer vi samtidig, at Aarhus også i fremtiden er en by, man kan bo i uanset tegnebogens tykkelse. På Aarhus Ø er målet eksempelvis 25 % almene boliger, hvilket vi er godt på vej mod. Jeg kan også nævne områder som Risskov Brynet ved Bryggervej og grunden, hvor Psykiatrisk Hospital ligger i dag, som attraktive eksempler på, hvor der opføres almene boliger i forbindelse med byudvikling. Vi har i BKÅ en ambition om at samle Aarhus. Altså at huse et gennemsnit af aarhusianere. Kan råd-manden og byrådet understøtte denne ambition? Gennem bl.a. den sociale boligtildeling og helhedsplaner forsøger vi at løse kommunale opgaver. Er der andre opgaver byrådet ønsker, at vi bruger kræfter på? Hvad skal der til for, at du oplever succes som rådmand for de almene boliger? Det er helt sikkert en ambition, jeg som rådmand kan støtte op om, og som jeg arbejder helhjertet på at virkeliggøre. En by med en blandet beboersammensætning er en by, der hænger socialt godt sammen. Det er afgørende for, at vi kan forsætte den positive udvikling, som vi i disse år oplever i Aarhus. Men det kræver, at byrådet kan enes om at skaffe midler til at bygge mange flere, nye boliger. Personligt ser jeg det også som en vigtig opgave at fastholde almene boliger som attraktive bomuligheder. Det kan blandt andet gøres gennem renoveringer. Ved eksempelvis at tilføje andre typer af boliger til området eller at forbedre fællesområderne. Som det er tilfældet i Rosenhøj skabes der robuste omgivelser for de nuværende beboere - hvilket samtidig er med til at tiltrække nye beboere til området. Og så synes jeg, at boligforeningerne skal gøre meget mere ud af at gøre opmærksomme på sig selv. Hvor er de almene boliger i søndagsavisernes boligtillæg? At vi i et tæt samarbejde med både private investorer og boligforeningerne skaber mulighed for at alle aarhusianere har mulighed for at bo i en god bolig i en by i social balance, og at vi sikrer at der er tilstrækkeligt mange boliger i Aarhus almene og private til alle de, der ønsker at være aarhusianere. Voxpop Finn Rasmussen, afdeling 8 Det var meget spændende at møde og høre en rådmand. Men jeg savnede nu, at han var mere konkret i forhold til vores ønsker om at få lov til at bygge mere. Et mere præcist udspil til, hvordan vi får både flere familie- og ungdomsboliger, som der jo er så stor efterspørgsel på. Men vi ved jo godt sådan er politik. Hanus Rindom, afdeling 45 Jeg var ret overrasket over, hvor mange man forventer, der kommer til byen over de næste år. Vi kommer afgjort til at mangle boliger. At vi snart skal i gang med at bygge 27 ungdomsboliger oven på Chokoladen, batter ikke meget i den sammenhæng. Pia Jensen, afdeling 11 Hvad optager dig mest lige nu som rådmand og som politiker? Den kommende boligpolitik optager en rigtig stor del af min tid lige nu. Tusindvis af aarhusianere strømmer til byen i disse år, hvilket gør Aarhus til det største vækstcenter uden for hovedstadsområdet. Jeg ser det som min fornemmeste opgave som politiker og som rådmand at bidrage til, at Aarhus også i fremtiden er en by for alle. Derfor er vi i gang med at udarbejde byens første boligpolitik siden 1980 erne. Den vil give os redskaberne til netop at styre byen i en positiv retning, så Aarhus fortsat er en fantastisk by at bo i! Det lyder som en god ide, at vi fremover skal ud i konkurrencer, når vi skal bygge nyt. Det vil sikkert give bedre byggeri til gavn for beboerne. Men vi må ikke glemme de eksisterende boliger. Her skal vi på en gang gøre dem mere tidssvarende mht. energi og miljø, og samtidig skal vi respektere det oprindelig udtryk, som vores fine byggerier har. 10 KVARTERET 15 / JUNI 2015
Kort & godt Kort & godt KONTAKT OS 87 39 39 39 post@bk-aarhus.dk www.bk-aarhus.dk Få din husleje på PBS Læs vores Beretning Hvert år i maj laver Boligkontoret Århus en årsberetning i forbindelse med repræsentantskabsmødet. Hvis det vækker din interesse, så find årets beretning på bk-aarhus.dk under Om os - Bestyrelsen. mv NemID på vej Et af de hyppigste ønsker fra beboerne i vores kundeundersøgelser er, at vi bruger NemID. Vi er begyndt at bruge det ved den årlige kontrol af studiedokumentation, så beboere i ungdomsboligerne enkelt kan dokumentere deres studieaktivitet med NemID. Vi forsøger at udbrede løsningen, hvor det er teknisk og økonomisk muligt, så vi alle slipper for papir, porto og langsomme arbejds-gange. Vi er fx så småt i gang med også at bruge digital signatur til aftale om råderetssager og ved af aftaler om afdragsordninger. Vi anbefaler, at du tilmelder din huslejebetaling til Betalingsservice, så du aldrig glemmer at betale din husleje. Hvis du ikke allerede har tilmeldt din husleje til PBS, så kan du nemt gøre det på vores hjemmeside. Du skal blot oplyse dit CPRnummer, kontonummer og dit såkaldte lejemål nr. Hjertelig omtanke mv Dit lejemål nr. finder du på din lejekontrakt eller på et girokort fra Boligkontoret Århus her står det dog ud for teksten: KUNDENR. Du kan også scanne denne QR-kode: Få vigtige beskeder på SMS Som beboer i Boligkontoret Århus er du som udgangspunkt tilmeldt vores sms-service. Men hvis du fx har taletidsnummer, firmatelefon eller hemmeligt nummer, ja så er dit nummer ikke automatisk med i vores løsning. På www.bk-aarhus.dk kan du selv tilmelde dig denne service, som vi i sjældne tilfælde bruger til at sende korte og relevante beskeder fx hvis der i en periode bliver lukket for vandet i afdelingen. Her kan du også tilmelde flere numre, hvis andre i hustanden vil informeres. Du kan altid afmelde servicen samme sted eller ved at sende en SMS med teksten AFMELD til 1919. mv mv Afdeling 25, Reginehøj, har for nyligt investeret i en hjertestarter, som kan være med til at redde liv. Så nu kan et vidne til et hjertestop springe til med livreddende førstehjælp. Og det sker faktisk for hele 3500 danskere hvert år rundt omkring i landet. Formand i afdeling 25, Johnny Defeuth Eriksen, er glad for den ekstra sikkerhed i nærområdet. mv vi holder ferielukket i uge 30 Resten af sommeren sidder vi klar til at servicere dig!
FRA AFDELINGERNE Tekst og foto af Mogens Bøgh Vindbjerg Interessante indgange Da vi besøgte Peter Krone i forbindelse med hans boligombygning, gav det sig selv, at vi også måtte portrættere indgangen til boligen i afdeling 57 på Åvænget. Her har Peter og Pia nemlig en hyggelig indgang en lille forhave med stor inspiration fra Italien, som parret tit besøger. Fx er tallene til det flotte husnummer fundet i Italien. Når vejret er til det, kan man sidde her foran boligen og nye en kop morgenkaffe, ligesom det er dejligt svalt her på varme sommerdage. Træskiltet Villa Villa Kulla er dog ikke fra Italien - det har deres datter lavet i fritidsklubben. Må vi se din indgang? Vi vil gerne vise forskellige og interessante indgange til boligerne rundt om i vores boligorganisation. Så har du en sjov dørmåtte, et anderledes dørskilt, måske en skør havenisse ude foran et eller andet, der giver netop din indgang karakter, ja så send os et tip eller foto: redaktion@bk-aarhus.dk Er du bekymret - for nogen i dit boligområde? Det er ikke nemt at finde mennesker, som i årevis har isoleret sig og som ikke umiddelbart ønsker at blive fundet. Beboerne kan være usynlige for omverden, og det er derfor svært at få øje på dem. Det er her, du kan hjælpe. Af Arzu Ahmad, Opsøgende gademedarbejder/socialrådgiver Ekstrem isolation kan være et udtryk for, at personen har psykiske vanskeligheder, lever et ensomt liv med meget begrænset menneskelig kontakt og har mistet evnen til at have relationer til andre mennesker. For at hjælpe disse mennesker til at bryde deres isolation og modtage hjælp, har vi i Det Opsøgende Team opstartet et toårigt projekt. Projektet fokuserer på at finde isolerede sindslidende i Aarhus Kommune, som ikke selv er i stand til at søge hjælp. I arbejdet med at finde frem til disse mennesker har vi brug for hjælp til at blive opmærksomme på dem. Det vil sige, at naboer, genboer eller andre kan kontakte os, hvis de er bekymrede for en person i opgangen eller området, som de tror isolerer sig, og som har brug for hjælp og støtte til at skabe kontakt til andre mennesker. Alle med et godt kendskab til beboerne i lokalområdet og en fornemmelse af, hvad der rører sig i de forskellige ejendomme er også meget velkomne til at kontakte os med deres bekymringer. Alle kan henvende sig Alle kan henvende sig til os i projektet, både som ansat eller som nabo, bekendt eller pårørende til en beboer. Alle har desuden mulighed være anonyme ved deres henvendelse. Når du kontakter os, vil vi snakke med dig om din henvendelse. Hvis vi tror, at personen kan have brug for det, forsøger vi at tage kontakt til vedkommende med henblik på at hjælpe personen til at bryde sin isolation, og eventuelt få hjælp til sine psykiske vanskeligheder. Du er også meget velkommen til at kontakte os med spørgsmål, eller hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er grund til bekymring. Det Opsøgende Team er en afdeling under Center for Akut- og Opsøgende Indsatser, som fokuserer på at opsøge og skabe kontakt og relation til de borgere, som ikke gør brug af, eller slet ikke er i stand til at bruge allerede eksisterende tilbud i Aarhus Kommune. Tegn på isolation og sindslidelse kan være: Ved personen Sky, genert og undviger kontakt Påfaldende adfærd, f.eks. tvangshandlinger, aparte gentagelser, anderledes rutiner, ændret døgnrytme, taler eller griner med sig selv Har en påfaldende påklædning, f.eks. forskelligt fod-tøj, sommertøj om vinteren eller omvendt Har en duknakket og stiv kropsholdning Ved boligen Overfyldt postkasse Tildækkede vinduer Manglende eller fjernet navneskilt Kontaktoplysninger Projekt Isolerede Sindslidende Tlf: 41 85 64 33 - E-mail: dot@aarhus. dk Kontaktpersoner: Arzu, Majbrit, Ane- Marie og Mette Det Opsøgende Team Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Aarhus Kommune Nørre Allé 31., 3. sal. 8000 Aarhus C www.aarhus.dk/opsoegende 14 KVARTERET 15 / JUNI 2015 KVARTERET 15 / JUNI 2015 15
Tekst: Søren Høgsberg, Foto: Simon Jeppesen En Morris Mand fra Kalmargade
portræt Tekst af Søren Høgsberg Foto: Simon Jeppesen Jacob Christensen bor i Kalmargade. Hver torsdag aften transformerer han sig til en Morris Mand for at hellige sig Morrisdance. Morrisdance er for langt de fleste en fuldstændig ukendt dans. Men for Jacob er Morrisdance en ugentlig tilbagevendende begivenhed. Jacob er nemlig en af de få Morrismen i Danmark. I skrivende stund er han også den eneste Morris, der bor i BKÅ. Han er tilmed formand for Silkeborg Morris Men klubben. Hver torsdag aften samles Jacob med de øvrige 16 Morrismen i klubbens lokaler i Ry, hvor de over et par timer holder dansen ved lige og ser frem til næste dans i det offentlige rum iført deres Kit (klæder) og med bjælder om benene. Men hvad er Morrismen og Morrisdance egentlig? Jacob fortæller gladelig og begejstret om fænomenet: Morrisdance er en traditionel engelsk frugtbarhedsdans af hedensk oprindelse. Den danses kun af mænd. Dansene er energiske og udført af 6-8 dansere ad gangen, som enten har tørklæder eller stokke i hænderne. Navnet og dansen er vist nok af maurisk oprindelse. Via det spanske ord Morisca dans eller det flamske Mooriske dans, kom det til England i begyndelsen af det 15. årh. som Morrisdance. Det hedenske i frugtbarhedsdansen ligger i, at man danser afgrøderne op af jorden, dansede for sol og regn og dansede ved festlige lejligheder, som når høsten var i hus. I dag danser man også for at støtte og hjælpe fx Amnesty International. Men det er primært for at danse, have det sjovt og for at give tilskuerne en oplevelse. Dansen er akkompagneret af enkel musik og rytme fra instrumenter som pibe, tromme og violin. Klubben i Silkeborg er den eneste Morrisklub i Skandinavien og blev etableret af to tilflyttende englændere i 70 erne. Den har nu ca. 17 medlemmer. Jacob stiftede bekendtskab med Morrisdance, da klubben optrådte i forbindelse med hans konfirmation. Siden har han været optaget af dansen. Han og klubben har optrådt ved utallige lejligheder, bl.a. på Skagen Festival, Tarm Vise-festival, havnen i Hamborg og i København, hvor klubben var arrangør af en såkaldt Ring-meeting, et møde med og mange offentlige opvisninger sammen med søsterklubber fra England. Silkeborg Morrismen havde inviteret omkring 100 dansere fra England. Ring-meeting inkluderer traditionelt en festmiddag, og i København deltog den engelske ambassadør. Det var en stor oplevelse, fortæller Jacob. At besøge andre Morris klubber er en del af aktiviteterne, og ca. hvert andet år går turen til England. Når Silkeborg Morris Men besøger de engelske søsterklubber, er det selvfølgelig for at danse. Men det er også for at se på søsterklubbernes outfit, deres Kit, og deres fortolkning af dansen. Selvom klubbernes Kit er forskellige, for eksempel har en klub nær Wales sort tøj og er sværtet sort i ansigterne, så er de fælles om bjælderne, frugtbarhedskulten og de energiske danse. Jacob har talt med beboercafeen i Kalmargade om at give en opvisning efter sommerferien. Det bliver første gang BKÅ ligger matrikel til en Morrisdance med forhåbentlig flere følgende performances af denne trup. 18 KVARTERET 15 / JUNI 2015
portræt Tekst og foto af Søren Høgsberg TIPS & TRICKS Af Mogens Bøgh Vindbjerg Til venstre: Fru Møller fylder 100 år til efteråret. Hun har boet i afdelingen 1 siden 1950. Til højre: Fru Nielsen fyldte 100 år i februar. Hun har boet i afdeling 1 siden 1948. Gør din idé til virkelighed! Lad være med at brænde inde med en god ide! Lav i stedet et forslag, der brænder igennem på næste afdelingsmøde. Læs her hvordan du gør. Tillykke med fødselsdagen Du bor i en almen bolig. Det betyder, at du har indflydelse og medbestemmelse. Hvert år skal afdelingens beboere fx forholde sig til budgettet og træffe afgørelser om vedligeholdelse og fornyelser og dermed også om din husleje. Men der er også plads til, at du kan få din helt egen idé igennem. Det gør du helt konkret ved at stille et forslag på afdelingsmødet. bliver dit forslag nemt aktivt, præcist og konkret: 1 Jeg foreslår, at Skriv præcist, hvad forslaget går ud på: Hvem, hvad, hvor? Kan man sige ja eller nej til det? 2 Det er en god ide, fordi Valgfrit: Evt. begrundelse for forslaget: Hvorfor? afdelingens økonomi, huslejen eller de fælles regler (husorden, husdyr mv.), så skal beslutningen træffes på afdelingsmødet. Ellers gå i dialog med din afdelingsbestyrelse fx hvis du synes, at der skal holdes en fest i afdelingen eller en sommerudflugt. Her behøver du ikke vente til næste afdelingsmøde meget kan lade sig gøre, hvis initiativet, lysten og energien er der. Der bor to ældre damer i afdeling 1. De har boet der siden henholdsvis 1948 og 1950, dengang afdelingen var nyopført på åben mark uden for Vestre Ringgade. Fru Nielsen fyldte 100 år i februar og fru Møller fylder 100 år til efteråret. Egon Pedersen er ejendomsfunktionær i afdelingen. Jeg var sammen med Egon på besøg hos damerne, hvor vi talte om fødselsdagene, deres historie i afdelingen og deres oplevelse af det naboskab, de nu gennem mange år har været en del af. Egon og kollegaerne holder bygningerne og gårdene i pæn stand, synes både fru Nielsen og fru Møller, og de roser gerne ejendomsfunktionærerne. Da ægteparret Nielsen flyttede ind i 1948 havde de 4 børn med. De flyttede fra en toværelses lejlighed på Sønder Ringgade til en tre-værelses i en helt nyopført ejendom på Jens Baggesensvej. Det gjorde godt med et ekstra værelse, især da familien kort efter blev forøget med endnu et barn. Fru Møller og ægtemanden flyttede ind i 1950. De havde også børn med sig og flyttede ind for at få mere plads til familien. Hun fortæller levende om det fællesskab, der var blandt mødrene og deres børn i afdelingen. Mødrene var altid klar til at træde til, når der skulle ses efter børn, som af gode grunde var meget ude at lege i det dengang børnerige kvarter. Der var jo næsten ingen biler dengang, fortæller fru Møller, og når vi bankede sengetøj i gården, legede de telte med lagnerne. Fru Møllers mand var bager og selv arbejdede hun først på Gartnernes salgsauktioner (Gasa), senere som garderobedame og i kiosk. Fru Nielsen var hjemmegående. Hendes mand var smed på Sabroe. Hun har i øvrigt 12 oldebørn. Selv om syn og hørelse er blevet svækket med årene, vil de to damer blive boende i afdelingen. Her er så pænt og rart. Der er så åbent og en god udsigt. Naboskabet har altid været godt. Det er gået lidt tilbage, men det skyldes jo nok, at de unge er så meget på arbejde, fortæller fru Nielsen. Det er tydeligt, at fru Nielsen og fru Møller er meget glade for at bo i afdelingen, og at de holder meget af deres ejendomsfunktionær. Det er gensidigt Egon holder også meget at de to 100 årige damer. Sammen med Egon ønsker vi fra BKÅ hjertelig tillykke med fødselsdagene. Kan man sige JA eller NEJ til din ide? Mere præcist skal du skrive dit forslag ned og sende det ind senest 14 dage før selve mødet, så det kan komme på dagsordenen og ud til beboerne. Der er et hovedkrav til et forslag og det kan du også selv bruge til at teste dit forslag: Forslaget skal være formuleret så præcist og entydigt, at man kan stemme JA eller NEJ til det. Sådan laver du et forslag Du kan bruge denne lille guide til at lave dit forslag. Fortsæt på sætningerne så 3 Dit navn, adresse og dato Sælg din ide På selve afdelingsmødet kan du hvis du har mod på det præsentere din ide nærmere og forklare de fremmødte, hvorfor din ide vil gavne afdelingen. Men det er faktisk ikke et krav, at du deltager på mødet man kan godt stemme om det alligevel. Skal det altid være så stift? Nej det behøver ikke altid være så formelt at få din idé igennem! Men generelt kan man sige: Hvis dit forslag påvirker Få hjælp til dit forslag Du kan få hjælp til at udforme dit forslag hos Boligkontoret Århus herunder evt. økonomiske konsekvenser. Det kræver dog, at du kontakter os i god tid og senest en måned før afdelingsmødet, så vi kan nå at behandle forslaget. Kontakt eller send dit udkast til: Mogens Vindbjerg mv@bk-aarhus.dk 87 39 39 06 KVARTERET 15 / JUNI 2015 21
FRA BKÅ Tkest og foto af Mogens Bøgh Vindbjerg Man bliver hurtig magelig og vant til de fordele og muligheder, det giver at bo lige her i midt i Aarhus midtbys hyggeligste kvarter øgade-kvarteret, lyder det fra Simon, der glæder sig til at komme tilbage til Norsgade. Her er han forbi sin savnede have, som man i skrivende stund skal være lidt af en fakir for at nyde at ligge i Fra autoværksted til oase Endelig gik den omfattende renovering af afdeling 54, Norsgade i gang. 19 ungdomsboliger skal bygges fuldstændig om, da der er alvorlige fugtproblemer i dem. Jeg blev faktisk chokeret, da jeg hørte om, at Norsgade stod over for en så omfattende renovering. Jeg har ikke selv haft gener i min bolig. Men jeg fik øjnene op for det, da jeg kom på besøg hos naboerne: Det var ikke alene tiltrængt, men meget nødvendigt. Det var tæt på sundhedsskadeligt, fortæller 26 årige Simon Krag Linde. Han bor i den lille ungdomsafdeling men ikke lige nu. For som de øvrige 18 beboere har han været nødt til at flytte ud pga. renoveringen. Nogle beboere har valgt at flytte permanent væk fra afdelingen. Men Simon tæller dagene til, han kan vende hjem til sin skønne afdeling i midtbyen. Jeg har boet her knap to år. Og det er den bedste lejlighed med de bedste omgivelser, man kan tænke sig. Der følger en masse frihed med at bo i Norsgade. Jeg kalder vores afdeling et lille, gemt paradis. For ude fra gaden kan du ikke se og slet ikke forestille dig, hvor herligt et område, det er. De grønne arealer, som vi ligger på og nyder solen. Æble- og pæretræerne. Højbedet. Terrassen åh hvor jeg dog savner min terrasse. Alt det samlet i en skjult oase midt i Aarhus midtby, længes den studerende. Hvad er problemet? Før den grønne oase voksede frem lå her et autoværksted med en tankstation samt en række garager. I løbet af 1994-95 blev det hele omdannet til de 19 ungdomsboliger. Men som det er tydeligt i dag, begik man en stor fejl. Der var planer om, at boligforeningen Bo83 ville bygge tre punkthuse. Men indsigelserne fra naboerne betød, at de ikke fik lov til det. Så i stedet opførte man de 19 ungdomsboliger på de eksisterende fundamenter fra garagerne. Det var en fejl, for det er herfra fugten stiger op i boligerne, forklarer Finn Pedersen som er projektmedarbejder i Boligkontoret Århus. Men der er lys og bedre indeklima - forude. For til maj 2016 kan Simon og andre studerene flytte tilbage eller ind i en af de 19 nyrenoverede ungdomsboliger og nyde sommeren i hjertet af Aarhus. Som sidegevinst bliver boligerne naturligvis energioptimeret efter de nyeste krav og standarder, så varmeforbruget bliver mindre. Man har desuden fået skabt plads til et nyt lille fælleshus med vaskeri, der opføres sammen med de nye boliger. Ude godt hjemme bedst Det er ikke fordi Simons midlertidige bolig på Jens Baggesens Vej fejler noget. Faktisk har han både fået lidt mere plads og en billigere husleje. Men der er til gengæld lige lidt længere ind til byens mange tilbud og det pulserende liv. Så selv om det er fristende at blive boende er han ikke i tvivl om, hvor han har det bedst. Jeg savner min pizzamand, min sushipusher og min frisør, der alle lå en spytklat fra lejligheden. Og nøj, hvor jeg savner terrassen nu hvor sommeren og de lune dage er på vej. Og vores fællesskab i afdelingen. Forholdene til naboerne var rigtig gode og vedkommende. Noget som jeg generelt synes er et særsyn i dagens Danmark, understreger Simon. Han sammenligner det med at bo på kollegium, hvor alle kender hinanden og er gode til at komme hinanden ved. Fx holder de mere eller mindre regelmæssige fester, arrangementer samt en halvårlig havedag, hvor man sammen nyder resultatet i gården over en hyggeøl. Eller to... Arkitekten om de nye boliger Køkkenet er det centrale ankomstrum, som binder den nye bolig sammen. Rummet har side- og ovenlys og skal fungere som forbindelsesgang og fælles ophold. Værelserne får ensidet lysindfald og mulighed for adgang til gårdmiljøet. Der etableres moderne badefaciliteter, og alle materialer er i høj og slidstærk kvalitet. Gårdmiljøet bliver anlagt så grønt som muligt med hække, græs og mindre træer. Der bliver private terrasser ved boligen samt overdækket cykelparkering. 22 KVARTERET 15 / JUNI 2015 KVARTERET 15 / JUNI 2015 23
FRA afdelingerne Tekst og foto af Mogens Bøgh Vindbjerg Det hul i hovedet med et dødt hul i jorden! Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men det spirer med ideer og faciliteter i afdeling 25 s undergrund. Jeg husker godt invitationen til os beboere om at komme ned i den gamle varmehal. Men jeg troede, at det handlede om at se nogle gamle, historiske kedler. Så jeg sprang over. Sådan svarer Steffen Lund Andersen sin formand, da han med et glimt i øjet konfronterer Steffen og spørger, hvorfor han ikke dukkede op til det seneste inspirationsmøde om fremtiden for afdelingens gamle varmehal. Og det var da også en fejl, for nu viser det sig, at Steffen har meget at byde på. Bare et lille værksted Det hele startede for et par år siden. En beboer stillede forslag om at få et lille værksted i afdelingen, hvor man fx kan stå og fikse møbler og en cykel. Ideen var supergod og fik stor opbakning på afdelingsmødet. Men hvor skulle det være? Så en dag kom jeg forbi den stejle vindeltrappe, der gik ned til den mørke og lukkede varmehal. Den havde jo stået tom i mange år. Og så slog det mig: Det er jo hul i hovedet, at vi ikke bruger det store rum til noget, husker Johnny Eriksen, der er formand i Reginehøj-afdelingen. Det er nu ikke så mærkeligt, at ingen har tænkt på det før. For varmehallen lå godt gemt for bunden af den tidligere vindeltrappe, som førte ned i et mørkt hul. Og selv om de tre store kedler var fjernet for længst, så var det ikke umiddelbart oplagt, at bruge rummet til et aktivitetseller værested. Der var meget mørkt, beskidt og der lå stadig ½ meter aske i den gamle røgkanal. Fra mørk afgrund til levende undergrund Men Johnny kunne se det. Og i samarbejde med den øvrige afdelingsbestyrelse fremsatte han et forslag på afdelingsmødet i 2012. Kort fortalt spurgte de afdelingens beboere: Vil I være med til at bruge 635.000 kr. på at omdanne den gamle hal til et fælles aktivitetsrum? Og svaret blev et klart JA. Kort efter bemærkede vi, at man kunne søge om støtte hos RealDania, der kørte kampagnen Det gode boligliv og som netop vil medvirke til at nytænke de fysiske rammer omkring livet i de almene boligområder. Og det var jo oplagt, at vi skulle søge i kategorien Den vilde ide, griner Johnny. På den måde fik afdelingen ½ mio. kr. i støtte til at gøre den vilde ide til virkelighed. Og det er formanden utrolig glad for på vegne af hele afdelingen. I dag er de fysiske rammer på plads: Den stejle vindeltrappe er erstattet af gode adgangsforhold for både mennesker og cykler, og der er lavet en helt ny nødudgang. Indgangspartiet er åbnet op med glas, der trækker lys dybt ind i de kirkelige dimensioner: Et råt rum på 300 m2 og med 5½ meter til loftet, som kan danne rammer om mange forskellige aktiviteter. Røgkanalen er tømt for aske og omdannet til adskilte rum med toilet, køkken og opbevaring. Rundt om i den store hal finder man en foreløbig ustruktureret samling af forskellige genstande, som især Johnny har raget til sig. Det er primært den nedlagte SFO i nærheden, som har doneret meget bl.a. bordtennisbord, sofa, høvlbænk, bordfodbold og meget andet. Nu skal der mennesker til! Med de fysiske rammer på plads og en masse faciliteter er næste skridt at få gang i nogle aktiviteter til gavn for beboere og fællesskabet. Nu skal vi have folk på banen. Ejerskab og engagement. Nogle selvstyrende tovholdere, der går ind og sætter noget i gang, og som har ansvaret for lokalet i det tidsrum, de bruger det, lyder det fra formanden. Heldigvis har afdelingen et godt samarbejde med de boligsociale medarbejdere omkring områdets helhedsplan, som afdelingen også selv er en del af. Og det er her, Steffen kommer ind i billedet - til trods for, at han som beboer i afdelingen slet ikke kendte hverken stedet eller hele ombygningsprojektet. Henrik Gaarde, der er Børne- og ungemedarbejder i Vandtårnsområdet, har nemlig lokket Steffen med ned for at se hallen da de er i dialog om et samarbejde om områdets drengeklub. Jeg driver i dag et center for kampsport. Og ved siden af rådgiver jeg foreninger om drift og udvikling af deres aktiviteter og forretning. Og jeg kan se vildt gode muligheder her i hallen. Det er fx utroligt nemt, at smide nogle måtter ud på gulvet og undervise nogle drenge i kampsport, siger Steffen, der selv har dyrket den vilde kampsport Mixed Martial Arts (MMA). Steffens opfordring er også, at man får installeret et tv, fordi hans erfaring er, at det er en god måde at samle især unge drenge på efter de fx har dyrket sport, så de kan slappe af og snakke sammen. Øverst: Den ene dag en kampsportshal den næste dag et cykelværksted. Mulighederne er nærmest uendelig i den nyåbnede multihal. I midten: På en måde er vi med til at give noget igen til den boligsociale helhedsplan som vores afdeling også er en del af, siger Johnny Eriksen. Omdannelsen af den gamle varmehal fik ½ mio. kr. i støtte fra Realdania, som man er meget glade for i afdelingen. Nederst: På væggene hænger stadig hvide engangsduge fra brainstorm-møder, hvor beboere i forskellige aldre har skrevet deres ideer og navne på. 24 KVARTERET 15 / JUNI 2015
FRA afdelingerne Tekst og foto af Mogens Bøgh Vindbjerg fra bkå Af Mogens Bøgh Vindbjerg Per i sit nye lyse og store køkken-alrum Hjem til Aarhus i et personligt hjem, tak Nogle gange må man tænke kreativt og ud af bolig-boksen, hvis man vil have sin boligdrøm til at gå helt i opfyldelse. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed ejendomsmægler-klicheen er ikke hel tom. For det betyder rigtig meget for mange, hvor vi vil bo. Samtidig har vi også ofte specifikke krav til, hvad vi vil bo i til rum og rammer. Og det er ikke altid lige til at forene. Det kan Peter Krone og Pia Aagaard nikke genkendende til, da de for nyligt så sig om efter en mindre bolig. Vi boede i et 240 m2 hus i Hinnerup. Det blev alt for stort, da børnene begyndte at flytte fra reden og samtidig mistede vi lidt tilhørsforholdet til stedet. Så vi var ikke i tvivl om, at vi ville flytte hjem til Aarhus, fortæller Peter. Mere præcist ledte parret efter en mindre bolig i Egå, fordi Pia tidligere boede i området og var glad for den nemme adgang til både natur, stranden og byen. Men det var også helt afgørende for familien, at boligen havde et stort køkkenalrum. Vi har stadig to børn boende hjemme. Så der skulle være et stort køkken, hvor vi som familie kan spise sammen og komme hinanden ved. De boliger hænger ikke på træerne, erindrer Peter. Så hvad gør man, hvis man ikke kan finde de perfekte rammer lige dér, hvor man gerne vil bo? Husk din råderet Sådan lyder svaret, når man spørger Peter og Pia, som i dag har ombygget og indrettet en bolig i afdeling 57 på Åvænget i Egå helt efter egne ønsker. Vi var ude og se boligen for den lå perfekt. Men der var et meget lille og ældre køkken. Så vi spurgte inspektøren, om vi måtte fjerne en væg og inddrage et værelse til køkkenet. Det fik vi lov til, og så sagde vi straks ja til boligen. Et par uger senere havde vi et stort og lyst alrum med et nyt køkken fra IKEA, siger en tilfreds Peter. Med de store rammer på plads har parret i dag tilpasset boligen endnu mere, så den opfylder alle familiens behov og ønsker. Fx har de fjernet den lukkede skal om trappen op til 1. sal så der nu er langt mere lys i stuen. Og de har delt et stort soveværelse op med en halv skillevæg. Endelig har de skiftet døre fra entre til køkken og stue ud med døre i glas. Glasdørene var en lille og relativ billig ændring. Men det gav en enorm effekt. Vi har nu meget mere lys i hele boligen og mere visuel kontakt, hvor det før føltes lidt kompakt og lukket, lyder et godt råd fra Peter. Lejet men helt vores eget Alle råderets-projekter er lavet som såkaldte forandringer og giver ikke Peter og Pia godtgørelse, når de flytter. Men det bliver også først om mange år. Ja, vi har kastet nogle penge i det. Men det var vi fra start indstillet på. Boligen er nu helt som den skal være for os det er vores særlige hjem. Og vi nyder, at vi hver dag kan tage cyklen langs vandet ind til byen, hvor vi begge arbejder, slutter Peter. Vil du ændre på din bolig? Så kontakt din inspektør hos Boligkontoret Århus. Her bliver du guidet sikkert gennem en råderetssag inklusiv vejledning i finansieringsmuligheder. 26 KVARTERET 15 / JUNI 2015
Fra bkå Af Mogens Bøgh Vindbjerg fra BKÅ Af Mogens Bøgh Vindbjerg Healthy Workplaces Lån eller Boligkontoret Aarhus, AAB Aarhus AAB and ESL lej din Commended entry Healthy Workplaces Good Practice Awards in the area of Managing stress and psychosocial risks at work bolig ud i ferien Flot skulderklap - til din boligorganisation Christa Sedlatschek Director, European Agency for Safety and Health at Work Károly György Chairperson of the Governing Board Du kender måske HomeAway eller airb&b, hvor private kan bytte eller leje sin bolig ud i en kortere periode typisk i forbindelse med ferie, hvor bolig ellers står tom i nogle uger. Det er Boligkontoret Århus positivt stemt over for blandt andet fordi det potentielt kan styrke fællesskab og mangfoldighed i din afdeling. Vi har derfor gjort det nemt for dig at låne, bytte eller leje din bolig ud i en kortere periode. Du skal blot underskrive en aftale, som gælder lige så længe som din lejekontrakt. Aftalen sikrer, at vi overholder alle regler på området og du skriver derfor bl.a. under på: At du max bytter eller udlejer din bolig 6 uger pr. kalenderår At du ved udlejning max får en forholdsmæssig del af din månedlige leje At du ved bytte ikke opkræver leje At der max er det antal personer, som svarer til boligens beboelsesrum Hvis du vil leje din bolig ud i mere end 6 uger på et år skal du lave en almindelig fremleje eller delfremleje-aftale. Du finder blanketten mv. på www.bk-aarhus.dk Boligkontoret Århus har over de sidste år fokuseret meget på arbejdsmiljøet. Det gav en nominering til ArbejdsmiljøPrisen i 2013. Og i april 2015 fik indsatsen endnu en anerkendelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. Det er projekt Tryghed og sikkerhed, som skaber opmærksomhed i både Danmark og EU et projekt, der er gennemført i et samarbejde mellem Boligkontoret Århus, AAB Aarhus og Ejendoms- og servicefunktionærernes Landssammenslutning (ESL). Her har medarbejdere med beboerkontakt fået skræddersyet uddannelse i konflikthåndtering og nye metoder til håndtering af udfordrende beboere. Erfaringerne fra projektet er så gode, at de bredes ud til resten af landet. Og samtidig vækker de gode resultater genlyd i hele EU, da vores fokuserede indsats nu får en særlig positiv anerkendelse hos Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. Et godt eksempel Helt præcis blev vi indstillet til en pris i den europæiske arbejdsmiljøkampagne Håndtering af stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø 2014-15. I første omgang blev vi udtaget til finalen sammen med 55 andre kandidater. Og det endelig resultat blev, at vi på prisuddelingen i Riga 27. april 2015 modtog et certifikat og en særlig positiv omtale for at fremstå som et særligt godt eksempel. Desuden er vores indsats præsenteret i en pjece sammen med andre med gode eksempler, udgivet af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur som led i at yde støtte og vejledning til arbejdstagere og arbejdsgivere, så de effektivt kan tackle stress og udfordringer på arbejdspladsen. Om kampagnen EU-kampagnen er organiseret af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU- OSHA) i samarbejde med medlemsstaterne og formandskabet for Den Europæiske Union. De enkelte kampagner omfatter en europæisk prisuddeling for god praksis, som anerkender fremragende og nyskabende bidrag til sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Prisuddelingen for 2014-15 fokuserer på de virksomheder og organisationer, der har vist et stærkt engagement og en tilgang til en vellykket håndtering af stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, der inddrager medarbejderne. Om projekt Tryghed og sikkerhed 181 ejendomsfunktionærer deltog i projektet. I projektet blev der blandt andet udarbejdet: et uddannelseskoncept, der skulle bidrage til at nedbringe antallet af voldsepisoder. et analyseværktøj og procedurer for registrering af og opfølgning på episoder med vold, trusler og chikane. en voldspolitik. en kriseberedskabsplan. Værktøjerne skal bl.a. bidrage til, at ejendomsfunktionærer selv er i stand til at håndtere udfordrende arbejdssituationer med beboere og derved selv medvirke til at forebygge, at konflikter med beboere og andre personer udvikler sig til vold, trusler eller chikane. 28 KVARTERET 15 / JUNI 2015 KVARTERET 15 / JUNI 2015 29
VINDERBILLEDER Hej Redaktion JUNI 2015 Af Tine, afdeling 71, Damgårdstoften Jeg vil gerne dele vores fantastiske udsigt her i Damgårdstoften! Jeg sender en lille billedeserie til jer, som er taget inden for 5 minutter! Selv på en grå og kedelig regnvejrsdag, hvor solen lige titter frem, er udsigten helt forrygende. Og her bliver taget mange billeder af en flot himmel, der skifter farve i solned- og opgangen. Der sad en kæmpe vandrefalk her ude på havestolen en dag! Og her er rådyr flere gange om ugen. Der har også været en hel flok her ude på marken! Bare kanon ærgeligt der kommer en kæmpe ringvej lige tværs her hen over marken! Den såkaldte Beder Bering Vej! Hvordan er din udsigt? Tag et billede af din udsigt og send til redaktion@bk-aarhus.dk. Oplys: Dit navn Din adresse Hvorfor du gerne vil dele netop den udsigt med os Så trækker vi et foto ud og bringe det her i Kvarteret. Hvis dit billede kommer med i bladet, så kvitterer vi med to biografbilletter. 30 KVARTERET 15 / JUNI 2015 KVARTERET 15 / JUNI 2015 31
Husker du... 1970-1979 Hvordan var det at bo i en almen bolig i 1970 erne? Det vil vi gerne fortælle og vise i næste nummer af Kvarteret. Derfor vil vi gerne høre om dine minder, og meget gerne se billeder fra dengang. Sad du med en båndoptager og optog top 40 på et BASF bånd? Rodede du med din Kreidler knallert i afdelingens baggård? Tog du bad med æbleduftende shampoo og sang med på Dancing Queen? Gik du rundt i nabolaget og klæbede Atomkraft? Nej tak op? Send dine erindringer som stikord, historier eller billeder til redaktion@bkaarhus.dk. Du kan også ringe til Mogens Vindbjerg på 8739 3906 og fortælle om dengang.