DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Tag Stilling En sprogpsykologisk analyse af folderen "Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste". NAVN: SIMONE KOCH JENSEN VEJLEDER: CHRISTINA FOGTMANN FAG: SPROGPSYKOLOGI AFLEVERINGSDATO: 26. MAJ 2014 INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB
Abstract In 2006 the Danish Health and Medicines Authority conducted a survey of the Danes attitude towards organ donation. 87 % of the participants indicated that they had a positive attitude towards donating organs in case of brain death. However, this positive attitude does not reflect in the donor register, as fewer than 20 % of the Danish population are registered donors. There is a lot of information available about the subject in Denmark, for instance campaigns, posters, a website, and a leaflet Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste (Organ donor make the decision with the ones close to you) (my translation) informing about the subject. The positive attitude towards organ donation and the numerous campaigns and information materials have made me wonder, what the cause of this low registration in the donor register is. With this thesis I wish to investigate whether it is possible to argue that the language usage in the leaflet has an influence on the low registration in the donor register. I have taken the theory of Systemic Functional Linguistics (hereafter: SFL), as my starting point and used this to analyze the language usage in the leaflet. Furthermore, I have made a number of qualitative interviews with a group of people in the age of 18-30 years where I asked them what their experience with the text was. These interviews are supporting my SFL analysis, as SFL is a descriptive communication theory that must not be considered a norm. Furthermore, since the psychology of language theory describes how every human being ascribes different meanings to words, words can differ from person to person. As the objective was to argue if the language usage in the leaflet could have an influence on the low registration in the donor register, I compared the interviews with the SFL analysis. From this I could conclude that the majority of the informants experiences could be substantiated with most of the results that my analysis revealed. The general experience among the informants was that they did not feel convinced to register as organ donors. When reading the leaflet they felt more confused than informed. Especially due to the leaflet focusing more on the relatives than on the recipient of the leaflet and the help that they would obtain as transplant patients. It was also difficult for them to grasp the connection between them and death. The comparison of my SFL analysis and the interviews showed that the language usage in the leaflet actually could have a negative influence on registrations to the donor register. From the informants experiences with the text, I was able to come up with specific improvements for some of the sentences in the leaflet. The ideas for these improvements originated from my analysis, as I several times could point out specific reasons why the informants experienced what they did. This thesis forms the basis for several improvement proposals. When comparing the informants experiences to the SFL analysis, it is possible to argue that the language usage in the leaflet can have a negative influence on the low registration rate for the donor register. By implementing improvements to the leaflet, the registration rate could be positively affected.
Indholdsfortegnelse Indledning...1 Problemformulering...2 Teori og metode...3 Systemisk Funktionel Lingvistik...3 Grundtankerne i SFL...4 Stratifikation......5 Kontekst...5 Metafunktion...9 Afrunding...12 Sprogpsykologi og SFL...13 Sprogpsykologi...13 Fusionering af Sprogpsykologien og SFL...15 Interview...16 Kvalitative interviews...16 Fremgangsmåde...17 Interviewsituation...18 Spørgsmålet...18 Informanter...18 Ulemper...19 Analyse af interviewene...19 Analyse...20 Sundhedsstyrelsens tanker om folderen...20
Folderens visuelle udtryk...21 Konteksten...21 Folderens kulturelle kontekst...21 Folderens situationelle kontekst...22 Teksten i folderen...24 Overordnet analyse af teksten i folderen...38 Leksikalsk kohæsion...38 TRANSITIVITET...40 MODUS...45 TEMA...48 Informanternes oplevelse af folderen...49 Sammenstilling af SFL-analysen og informanternes oplevelse...53 Diskussion af de sproglige valg...58 Perspektiver...64 Konklusion...66 Litteraturliste Bilagsoversigt Bilag
Indledning Det kan være vanskeligt for mange at tale om døden specielt, hvis man skal tage stilling til, hvad der skal ske med ens krop, hvis man hjernedør 1. Sundhedsstyrelsen lavede i 2006 en undersøgelse 2, hvis formål var at undersøge den danske befolknings holdning til organdonation. Hele 87 % af de adspurgte havde en positiv holdning til organdonation, hvilket udtrykker et ønske om at donere organer efter en eventuel hjernedød. På trods af det er blot 840.000 danskere registreret 3 donorregistret 4, og heraf har 93,5 % givet hel eller begrænset tilladelse til, at deres organer må bruges efter eventuel (hjerne)død. 5 Stort set alle, der registrerer sig i det elektroniske register, har altså givet tilladelse til, at alle eller nogle af deres organer må bruges til organdonation. Den positive statistik i donorregistret ændrer dog ikke på, at der er under 20 % af Danmarks befolkning 6, der er tilmeldt 7 på trods af den positive holdning til organdonation. Men hvorfor viser danskernes positive holdning til organdonation sig ikke i donorregistret? Der er visse forhold at tage i betragtning, når man spørger sig selv om, hvorfor denne positive holdning ikke viser sig i donorregistret. Bærer man et donorkort på sig, er det ikke nødvendigt også at registrere sig i det elektroniske register, og fortæller man sine pårørende om sin holdning til organdonation, er det heller ikke nødvendigt at registrere sig elektronisk. Derved er det ikke alle donorer, der er tilmeldt det elektroniske donorregister, og dette vanskeliggør at udføre præcise målinger på, hvor mange danskere der helt akkurat er tilmeldt donorregistret. Eftersom digitale løsninger vinder ind flere og flere steder i nutidens samfund, ville det undre mig, om den lave tilmelding udelukkende skyldes, at folk enten går rundt med et donorkort eller blot har fortalt deres holdning til deres nærmeste. I Danmark er der rig mulighed for at indhente information om organdonation. Folderen Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen, er blandt andet en kilde til information. Sundhedsstyrelsen har aftaler med biblioteker, apoteker, praktiserende læger og borgerservicecentre om, at den står fremme, og folderen udsendes også til 1 Hjernedød er en tilstand, hvor døden er indtruffet i den forstand, at al hjerneaktivitet definitivt er ophørt, selv om hjerte, lever og andre livsvigtige organer fungerer. 2 Jf. Sundhedsstyrelsens holdningsundersøgelse fra 2006: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2007/plan/organdonation/undersogelse_organdonation_juli07.pdf 3 Jeg mener med registreret, at man blot har tilkendegivet sin holdning og ikke nødvendigvis er organdonor. 4 Bilag 1 5 Bilag 1 6 Udregning vha. Tal fra Danmarks Statistik - http://www.statistikbanken.dk/folk2 7 Jeg mener med tilmeldt, at man er registeret som organdonor. i 1
alle sundhedskortmodtagere. 8 Folderen er det eneste fysiske informationsmateriale, der findes om organdonation. Derudover er der naturligvis kampagneforløb, men de er afgrænset i tid. Af kampagneforløb kan blandt andet nævnes Tag Stilling fra 2008 og Livet som gave fra 2002 samt diverse annoncer og plakater. Af informationskilder kan nævnes internetsiden Oplysning om Organdonation 9 og selvfølgelig folderen Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste. Den positive holdning til organdonation, de mange kampagner samt den gode mulighed for information om organdonation har fået mig til at tænke over, hvad årsagen til denne mangel på tilmeldte i donorregistret kan være. I min egenskab af sprogpsykologistuderende har baggrunden for denne undren været styret af min sproglige interesse, og mit interessefelt er derved det sproglige indhold. En undersøgelse af alle de informative tiltags sprogbrug ville have indhold nok til mindst en ph.d.-afhandling, hvorfor jeg udelukkende har valgt at fokusere på et enkelt tiltag: Folderen Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste. Grunden til, at jeg har valgt folderen, er, at folderen er den eneste fysiske informationskilde, hvor indholdet 10 ikke er blevet ændret siden produktionsåret 1990, på trods af at vores sprog ændrer sig hele tiden. Folderen, den sparsomme opdatering og den manglende donortilmelding har fået mig til at overveje, om folderens sprogbrug kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret? Problemformulering Jeg vil undersøge, om der kan argumenteres for, at sprogbrugen i Sundhedsstyrelsens folder Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret. For at finde ud af dette vil jeg lave en SFL-analyse af folderens sprogbrug samt en række kvalitative interviews for at afsøge informanternes oplevelser af teksten. Jeg ønsker ud fra et SFL-teoretisk perspektiv at undersøge: - Sprogbrugen i teksten. - Informanternes oplevelse af teksten. - Om der kan argumenteres for, at sprogbrugen kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret? 8 Bilag 1 9 Bilag 1 10 Indholdet er med undtagelse af et par få ændringer ikke ændret siden produktionsåret i 1990. 2
Teori og metode Jeg vil i dette kapitel redegøre for mit valg af den teori og metode, jeg vil bruge, når jeg senere i opgaven vil undersøge, om sprogbrugen i Sundhedsstyrelsens hæfte Organdonor - Tag stilling sammen med dine nærmeste kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret. Jeg vil i mit speciale anvende to forskellige metoder. Jeg har derfor valgt at dele mit teori- og metodeafsnit i to dele. I det første underafsnit, Systemisk Funktionel Lingvistik, vil jeg beskrive Systemisk Funktionel Lingvistik som teori og metode. I det andet underafsnit, interviews, vil jeg redegøre for min anden metode, nemlig de interviews, der sammen med min egen analyse skal danne grundlag for besvarelsen af min problemformulering. Fordi Systemisk Funktionel Lingvistik (herefter: SFL) både er en teori om sproget og en metode til at analysere tekster med, er det kun naturligt at placere min beskrivelse af teori og metode under samme afsnit. Denne dobbelthed, at SFL både er en teori og en metode, udspringer af ( ) at SFL er en tilgang, som [ ] leans towards the applied rather than the pure (...) the text rather than the sentence [ ] (Halliday 1994: xxvii). Principielt kan denne dobbelthed være årsag til, at anvendelsesperspektivet analysen af tekst kan funderes solidt i en teori om sprogsystemet. (Fogtmann 2007: 20). Da SFL er mit primære teorivalg, har jeg udelukkende valgt at give en redegørelse af SFL samt at præsentere mine valg af teoretikerne inden for området. I mit speciale benytter jeg mig af andre teorier, primært inden for den formelle del af grammatikken og inden for sprogpsykologien, men da disse teorier i forhold til teorien om SFL er meget sparsomt benyttet, har jeg valgt ikke at redegøre for disse i dette afsnit, men vil løbende redegøre for teorierne, når de præsenteres. Systemisk Funktionel Lingvistik I min redegørelse for SFL har jeg udvalgt begreber, der er centrale for en overordnet forståelse af SFL samt begreber, som er relevante i forhold til indholdet i specialet. For mere omfattende præsentationer af det samlede systemisk funktionelle sprogsystem henviser jeg til Halliday (1978, 1994, 2014), Eggins (1994). Af de dansksprogede redegørelser vil jeg fremhæve Andersen og Smedegaard (2005) og Frimann (2004). Jeg vil i følgende afsnit redegøre for grundtankerne i SFL med udgangspunkt i både Andersen og Smedegaard (2005), Frimann (2004), Fogtmann (2007), Eggins (1994) og SFL s forgangsmand 3
M.A.K. Halliday (1973, 1994, 1997, 2014). Jeg vil starte med en kort beskrivelse af det, hele opgaven omhandler, nemlig sproget. Sproget er den mest fundamentale del af vores kommunikation med verden omkring os. Vi kan kommunikere på et væld af måder, fx gennem påklædning, mimik, gestik, valg af bil og indretning af bolig, ligesom kunst og musik rummer en kommunikation med vores omverden. Alle disse måder at kommunikere på kan nok udtrykke et eller andet, men de kan ikke beskrive hverken sig selv eller hinanden. Vi kan fx ikke beskrive musik med musik, og vi kan ikke beskrive en bygnings arkitektoniske særpræg med en melodi. Sproget kan vi imidlertid anvende til at beskrive de nævnte kommunikationsmåder, ligesom vi med sprog kan beskrive sprog. (Andersen & Smedegaard 2005: 11) Sproget er altså en rigt facetteret størrelse, som vi, når vi kommunikerer, benytter os af. Når vi kommunikerer, bruger vi dog aldrig hele sproget på en gang. Hver gang vi kommunikerer, vælger vi dele af sproget, som derved delvist aktualiseres, hver gang vi konstruerer en tekst (Andersen & Smedegaard 2005: 12). Sproget er derved et komplekst semiotisk system af valgmuligheder og ressourcer i modsætning til fx et trafiklys, hvor der kun er enkelte valgmuligheder. (Andersen & Smedegaard 2005: 12). Grundtankerne i SFL SFL er baseret på fire sammenhængende teser om sproget: sproget er funktionelt, sprogets funktion er at skabe betydning, sproglige betydninger påvirkes af den situationelle kontekst, de udveksles i, og sprogbrugen er en semiotisk proces, hvorved betydninger skabes. At sproget er funktionelt betyder, at sproget ikke er tilfældigt organiseret, men organiseret med sigte på at fungere som et kommunikationsmiddel, for som Halliday selv skriver: language is as it is because of what it has to do (Halliday 1978: 19). At sprogets funktion er at skabe betydning, understreger den første tese: at sproget er funktionelt. Sproget er netop funktionelt, fordi det skaber og rummer betydninger. Den tredje tese understreger, at sprogbrug påvirkes af den kontekst, hvori det bruges. Den fjerde tese hænger sammen med ideen om, at vi, hver gang vi konstruerer en tekst, vælger dele af sproget. Hver gang vi kommunikerer, træffer vi valg og skaber derved vores egen betydning (Andersen & Smedegaard 2005: 14). 4
Stratifikation Halliday betegner sproget som et komplekst semiotisk system, der er organiseret i tre strata: det fonetiske, det leksikogrammatiske og det semantiske. Det semantiske stratum rummer sproget som betydningspotentiale; alt det vi kan mene, og dette realiseres igennem alt det, vi kan sige, som udgør det leksikogrammatiske stratum. Det leksikogrammatiske stratum er det mest centrale stratum i sproget, da det udgør sproget ressource til at sætte ord på betydninger (leksikogrammatisere). Det fonetiske stratum rummer sproget som lyd og skrift. Stratifikationstanken er derved, at sprog er organiseret i tre strata, fonologi, leksikogrammatik og semantik. Relationen mellem disse strata kan beskrives som et realiseringsforhold, hvor et stratum realiserer det stratum, der er lige over det, eller omvendt at et stratum realiseres af det stratum, der er lige under det. Fonologien realiserer derved leksikogrammatikken, der igen realiserer semantikken (Fogtmann 2007: 23). Disse tre strata er indlejret i et fjerde stratum, nemlig konteksten; den situation, hvori en tekst fungerer og har sin betydning. Kontekstbegrebet diskuteres i næstfølgende afsnit. Sproget er et komplekst semiotisk system, hvor vi ikke blot har et begrænset antal udtryk, som svarer til en begrænset mængde indhold, men derimod et begrænset antal udtryk, som kan kombineres med et ubegrænset antal indhold. Dette skyldes, at vi har leksikogrammatikken, som er et kombinationsmateriale, der sikrer, at vi ikke skal producere et nyt ord, hver gang vi vil sætte udtryk på en ny betydning. Leksikogrammatikken gør, at vi kan genbruge ord og kombinere disse til en ubegrænset mængde betydning, og det gør endvidere, at et udtryk kan anvendes til flere forskellige betydninger. Leksikogrammatikken sikrer sproget et ubegrænset kreativt potentiale (Andersen & Smedegaard 2005: 17). Det grammatiske system giver altså mulighed for at kombinere flere funktioner i samme ytring. I børnesprog er sammenhængen mellem indhold og udtryk langt mere tydelig, idet hver ytring hos et lille barn kun har én funktion (Fogtmann 2007: 21). Hos voksne er sproget langt mere kompliceret på den måde, at hver eneste ytring kan have mere end én funktion. Voksnes ytringer er multifunktionelle, og dette multifunktionelle brug afspejles af tre såkaldte metafunktioner (Fogtmann 2007: 21). Herfor redegøres i afsnittet Metafunktion. Kontekst Som tidligere nævnt påvirkes sprogets betydninger af den kontekst, de udvikles i. Centralt for Halliday er det, at sproget skal forstås og studeres i sin sociale kontekst. Konteksten er den situation, hvori en tekst fungerer og skaber betydning. Overordnet kan kontekst altså defineres som 5
de samlede omgivelser, hvori en tekst udfoldes og har sin betydning (Andersen & Smedegaard 2005: 16). Det er aldeles uklart, hvordan man i SFL opfatter relationen mellem de sproglige strata og det kontekstuelle stratum. Andersen og Smedegaard (2005) beskriver, hvordan kontekst er situationelt konstrueret, hvilket vil sige, at interagerende ikke blot indgår i en eksisterende kontekst, som de så udveksler betydning i, men samtidig skaber deres egen kontekst, som de så genererer betydning i (Andersen & Smedegaard 2005: 25). I samme forbindelse nævner de, at situationen omkring en tekst (altså den situationelle kontekst) er afgørende for, hvilken sprogbrug i en given situation er adækvat (Andersen & Smedegaard 2005: 24). Konteksten i SFL betragtes som en konceptualiseret ekstrasproglig størrelse, hvilket betyder, at kontekst ikke henviser til konkrete fysiske forhold i situationen, men mere til den måde, de interagerende opfatter de situationelle forhold på. Endvidere beskriver den ikke nogen tekstkomponenter, men nogle forhold, som ligger ud over teksten. ( ) the categories of field of discourse, mode of discourse and tenor of discourse are not themselves kinds of varieties of language. They are the backdrop, the features of the context of situation which determine the kind of language used. (Halliday 1974: 50) Konteksten må derfor antages at eksistere forud for tekstens skabelse og endvidere betragtes som en statisk størrelse, der ikke kan ændres af teksten (Fogtmann 2007: 36). Hasan skriver, at det er misforstået at tro, at kontekst i SFL betragtes som eksisterende forud for tekstens skabelse (Fogtmann 2007: 37). Kontekst og tekst udvikler sig sammen, og kontekst skal derfor betragtes som en dynamisk størrelse, der ændrer og ændres (Fogtmann 2007: 37). Eggins figur (1994: 79): Context in relation to discourse semantics and lexico-grammar (se figur 1) har bemærkelsesværdigt pile, der hentyder til, at relationen mellem kontekst og tekst kun går i én retning som om konteksten styrer tekstproduktionen uden også at være styret af denne. 6
Der er som beskrevet mange tanker inden for teorien, der gør det svært at komme med en endegyldig redegørelse for kontekstbegrebet. Det er min påstand, at kontekstbegrebet bør ses som i figur 2, hvor teksten ikke blot skabes af kontekst, men hvor konteksten også skabes af teksten, hvilket de dobbelte pile skal symbolisere. Et argument herfor er, at man som interagerende kan forlade den kontekst, man indgår i, og skabe en ny kontekst. Jeg kan vælge at fortælle en personlig historie om mig selv til en kollega, som jeg har et distanceret forhold til, og jeg har derved konstrueret en kontekst, der er anderledes end den før distancerede situation. Jeg har tilføjet context til figur 2, fordi jeg ser det mere sigende i forhold til figurens fokus, som er, at kontekst kan skabe teksten, og teksten kan skabe konteksten. Eggins (1994) har i sin beskrivelse af kontekst to forskellige niveauer: den kulturelle kontekst og 7
den situationelle kontekst. Ved at bestemme den kulturelle kontekst, herunder genre, kan man afgøre formål og mening med teksten (Eggins 1994: 30), og situationskonteksten bestemmer den umiddelbare situation (Eggins 1994: 26). Den situationelle kontekst indeholder tre kontekstuelle træk, som kan have konsekvens for sprogets struktur og funktion. Disse kontekstuelle træk benævnes felt, tenor og måde (Eggins 1994: 52). Felt fokuserer på, hvad der sker i situationen omkring en tekst, tenor fokuserer på relationen mellem afsender og modtager, og måde fokuserer på sprogets rolle i interaktionen mellem afsender og modtager (Eggins 1994: 52-68). Feltet kan associeres med de ideationelle betydninger, som sproget er struktureret til at skabe gennem TRANSITIVITET (herfor redegøres i afsnittet Metafunktion) på det leksikogrammatiske stratum. Tenor kan associeres med de interpersonelle betydninger, som sproget er struktureret til at skabe gennem MODUS (herfor redegøres i afsnittet Metafunktion) på det leksikogrammatiske stratum, og endelig kan måde associeres med de tekstuelle betydninger, som sproget er struktureret til at lave gennem TEMA (herfor redegøres i afsnittet Metafunktion) på det leksikogrammatiske stratum (Eggins 1994: 78). Når jeg skriver kan associeres, er det grundet tvivlen omkring kontekstens rolle i forholdet mellem tekst og kontekst. Hos Andersen og Smedegaard (2005), Frimann (2004) og Eggins (1994) bestemmes de kontekstuelle værdier i forhold til nogle kontinua, der betegner de forskellige forhold. Der opsættes eksempelvis to skalaer, der betegner variablen måde: en feedback-skala og en skala for ideationel distance (Andersen & Smedegaard 2005: 31, Frimann 2004: 31, Eggins 1994: 53). I tenor opsættes der tre kontinua: en magt-skala, en kontakt-skala og en affektiv involverings-skala (Andersen og Smedegaard 2005: 27, Frimann 2004: 29-30, Eggins 1994: 64). Titlerne på kontinuaene stemmer ikke overens, men indholdet er enslydende. I felt opsættes der hos Frimann (2004) tre kontinua: arena, domæne og fokus (Frimann 2004: 29-30), hos Andersen og Smedegaard (2005) opsættes to kontinua: arena og domæne (Andersen og Smedegaard 2005: 27-28), og hos Eggins (1994) opstilles der et enkelt kontinuum, the field continuum, som omhandler spændet mellem teknisk og specialiseret sprog og hverdagssprog (Eggins 1994: 71). Jeg har i dette tilfælde valgt at lade mig inspirere af alle tre forfatteres forslag, da Eggins (1994) ikke direkte inkluderer en beskrivelse af, hvor kommunikationen foregår, men kun koncentrerer sit kontinuum om sprogbrugen. Når Halliday (1997) beskriver sin angivelse af eksempelvis måde, beskriver han, om teksten er skrevet, om den er øvet, om den er tidsbegrænset, og så angiver han også, hvilken struktur teksten realiserer (Halliday 1997: 178). Jeg har i mine kontekstuelle analyser valgt at holde mig til Andersen og Smedegaard (2005), Frimann (2004) og Eggins (1994), da jeg finder deres analysemetoder mest 8
umiddelbare og funktionelle, idet de alle tre bruger kontinua, som gør analysen mere overskuelig. Metafunktion He (the adult) may use language a vast number of different ways, in different types of situations and for different purposes; but we cannot identify a finite set of uses and write a grammar for each of them. What we can identify, however, is a finite set of functions let us call them macrofunctions to make the distinction clearer which are general to all the users and through which the meaning potential associated with them is encoded into grammatical structures. (Halliday 1973:99) Metafunktionerne (eller makrofunktionerne, som Halliday her kalder dem for senere udelukkende at benævne dem metafunktioner) organiserer sprogets tre hovedtyper af betydning, og alle tre metafunktioner er realiseret i hvilken som helst tekst. Med inspiration fra Andersen og Smedegaard (2005) anvender jeg forskellige skrivemåder afhængig af, hvilke dele af sprogsystemet jeg anvender. Metafunktionernes systemer anføres med versaler, de semantiske betydninger anføres med små bogstaver, og de leksikogrammatiske funktioner anføres med stort begyndelsesbogstav. Den ideationelle metafunktion Den ideationelle metafunktion er den del af grammatikken, der handler om at udtrykke oplevelser om både vores indre og ydre verden og angiver desuden den logiske forbindelse mellem disse oplevelser. Halliday deler den ideationelle metafunktion i to metafunktioner: den eksperientielle og den logiske. Den eksperientielle redegør for, hvordan den enkelte sætning organiserer verden, og den logiske redegør for, hvordan flere sætninger sammen organiserer verden. På det leksikogrammatiske niveau realiserer systemet TRANSITIVITET eksperientiel betydning, og systemet TAKSIS og LOGIKOSEMANTIK realiserer logisk betydning (Fogtmann 2007: 22-23). Systemet TRANSITIVITET organiserer typerne Proces, Participant og Cirkumstantiale. Halliday skelner mellem seks forskellige typer af processer, hvor de materielle, de mentale og de relationelle processer er de primære typer. På grænsen mellem de materielle og de mentale processer ligger de behaviorale processer, på grænsen mellem de mentale og de relationelle processer ligger de verbale processer, og mellem de relationelle og mentale processer ligger de eksistentielle processer (Halliday 2014: 215). Hvor Halliday beskriver seks procestyper, skelner 9
Andersen og Smedegaard (2005) kun mellem fire procestyper. De materielle processer rummer hos Andersen og Smedegaard også de behaviorale processer, og de relationelle processer inkluderer de eksistentielle processer. Her ligger jeg mig op af Andersen og Smedegaard. De Materielle Processer Karakteristisk for de materielle processer er, at en participant gør noget, som kan være rettet mod en anden participant og evt. være til fordel for en tredje participant (Andersen og Smedegaard 2005: 83). De materielle processer er gøre -processer. De betegner hændelser i den materielle, ydre og fysiske verden, og de realiserer sprogliggørelsen af konkrete, fysiske begivenheder og abstrakt gøren (Andersen og Smedegaard 2005: 83). Materielle handlinger er processer, som realiserer en semantik, der angår alle konkrete og abstrakte processer, hvor en participant giver, får, tager etc. en anden participant (Andersen & Smedegaard 2005: 96). Der findes forskellige typer af Materielle Processer, nemlig handlinger og hændelser. Handlinger er karakteriseret ved, at Aktør, den Participant, der udfører handlingen eller står bag hændelsen, gør noget ved et Mål, den Participant, som berøres eller påvirkes af Aktørs handling. I Materielle Handlingsprocesser kan man blandt andet møde Participanterne Klient og Recipient (Andersen og Smedegaard 2005: 93). I Hændelsesprocesser møder vi aldrig et Mål, fordi Aktørs Proces ikke er rettet mod et Mål, men alene foregår på baggrund af den aktivitet og energi, som Aktør tilfører. Hændelsesprocesser kan specificeres i Adfærdsprocesser, som beskriver en Aktørs adfærd, Begivenhedsprocesser, som beskriver en hændelse, som synes at opstå spontant, og Meteorologiske Processer, som angår vejr og klimaforhold (Andersen & Smedegaard 2005: 98). De Mentale processer De mentale processer repræsenterer den indre mentale verden gennem brugen af alle typer af sansninger, fx opfattelse, planer, ønsker, håb og følelser (Halliday 2014: 245). I Mentale Processer møder vi to primære typer af Participanter, nemlig Sanser og Fænomen. Sanser er den Participant, i hvem den Mentale Proces finder sted, og Fænomen er den Participant, der betegner det, som Sansers mentale aktivitet er rettet imod, eller som Sanser er bevidst om (Halliday 2014: 249-253). 10
De Relationelle Processer De relationelle processer realiserer beskrivelser af væren, bliven og haven og er ikke en type proces, hvor en eller flere participanter handler, taler eller tænker. Det er en proces, hvor en eller flere participanter relateres til hinanden eller verden (Andersen & Smedegaard 2005: 116). Med relationelle processer tilskrives en værdi ved at definere, beskrive og kategorisere indhold. De relationelle processer er derfor en sproglig resurse, som medvirker til at konstruere fremstillingen af en sag i et bestemt perspektiv, nemlig i forhold til grundlæggende værdier eller med andre ord tekstens verdensbillede og ideologi (Frimann 2004: 90). De Relationelle Processer kan deles i to hovedtyper: Relationel Ekspansion og Relationel Eksistens (Andersen og Smedegaard 2005: 116). Kategorien Ekspansion kan yderligere opdeles i to underkategorier: Attributive og Identificerende Processer (Andersen og Smedegaard 2005: 117). De Attributive Processer realiserer klassifikation og tilskriver en almen kvalitet eller egenskab til en Participant. De Attributive Processer rummer altid to Participanter: Bærer, som betegner den eller det, karakteristikken tilskrives, og Attribut, som er den klassifikation, karakteristik eller egenskab, der tilskrives Bærer (Andersen og Smedegaard 2005: 120). I de Identificerende Processer bliver en helhed brugt til at identificere en anden helhed (Halliday 2014: 276). Eksistentielle Processer har kun en Participant, som tilskrives en eksistens (Andersen og Smedegaard 2005: 118). De Verbale processer De verbale processer realiserer beskrivelser af betydning og omfatter enhver art af verbal aktivitet og adfærd, ligegyldigt om det er en konkret sige-proces eller en symbolsk sige-proces (Andersen & Smedegaard 2005: 101). I de Verbale Processer møder vi fire Participanter: Siger, Modtager, Verbalisering og Talemål. Siger er den Participant, som afsender et budskab, og Modtager betegner den eksplicitte modtager af det verbale budskab. Verbaliseringen realiserer det, der siges, og Talemålet betegner den, som Sigers Verbalisering er rettet imod (Andersen og Smedegaard 2005: 105). TAKSIS OG LOGIKOSEMANTIK Hvor systemet TAKSIS beskriver graden af afhængighed mellem sætninger i et sætningskompleks, beskriver systemet LOGIKOSEMANTIK typen af relation med hinanden, for eksempel ved hjælp af konjunktionaler som når, hvis, og, fordi og som (Frimann 2004: 97). 11
Den interpersonelle metafunktion Den interpersonelle metafunktion er den del af grammatikken, hvorigennem sproget organiserer betydning om menneskelige relationer i verden. Den udtrykker talerens rolle i teksten, talerens personlige engagement og talerens interaktion med andre. På det leksikogrammatiske niveau er det systemet MODUS, der realiserer interpersonel betydning (Fogtmann 2007: 22-23). De interpersonelle resurser til at skabe og opretholde relationer mellem mennesker og udveksle budskaber mellem en afsender og en modtager findes i bestemte dele af en ytring og i bestemte dele af grammatikken. Den interpersonelle del af en ytring er Modus, og den resterende del er Residual. I Residual findes de budskaber, som udveksles, og ikke de interpersonelle resurser (Frimann 2004: 132). I en sætnings MODUS kan Finitum, Subjekt og Modusadjunkter optræde. Finitum tilskriver sætningen tid og modalitet, Subjektet er den funktion, som er ansvarlig for sætningen, og Modusadjunkterne tilskriver modalitet, interpersonel tid, intensitet eller polaritet til sætningen (Andersen og Smedegaard 2005: 43). Den tekstuelle metafunktion Den tekstuelle metafunktion er den del af grammatikken, der handler om at organisere teksten tekstuelt. Den tekstuelle metafunktion er sprogintern i den forstand, at den organiserer ideationel og interpersonel betydning (Fogtmann 2007: 22-23). På det leksikogrammatiske niveau er det systemet TEMA, herunder funktionerne Tema og Rema, der realiserer tekstuel betydning. Tema er det udgangspunkt for sætningen, som afsender vælger, og hvorfra resten af sætningen udfolder sig i Rema (Halliday 2014: 89). Enkelte Temaer rummer én temakonstituent, nemlig det Topikale Tema. Det vil sige den sætningskonstituent, der samtidig har funktion af enten Participant, Proces eller Cirkumstantial i systemet TRANSITIVITET. Multiple Temaer kan have to typer af Temaer, der går forud for det Topikale Tema: Tekstuelle Temaer, som forbinder sætningen til andre meddelelser fx fordi og idet, og Interpersonelle Temaer, som skaber interpersonel betydning, som fx Modusadjunkterne måske og sædvanligvis (Fogtmann 2007: 111). Afrunding Styrken ved SFL er, at det inden for den samme teoretiske ramme er muligt at analysere alle aspekter af en kommunikation i dybden. Det er muligt at berøre grammatiske, semantiske eller 12
kontekstuelle spørgsmål. Man kan samtidig vise, at grammatik, semantik og kontekst ikke er uafhængige områder, men at der eksisterer direkte realiseringsforhold mellem de forskellige strata. Det er endvidere muligt at inddrage både interpersonelle, ideationelle og tekstuelle aspekter i en analyse. Hver af disse delanalyser bidrager med nye væsentlige indsigter i kommunikationen, og tilsammen giver delanalyserne et godt billede af, hvad det er, der foregår i den pågældende kommunikation (Smedegaard 2005: 147). Afslutningsvist skal det understreges, at SFL er en deskriptiv og ikke normativ sprog- og kommunikationsteori. Sproget er en ressource og ikke en norm i sig selv, og leksikogrammatikken er ikke et regelsæt, men betegner udelukkende principper for at sætte ord på betydninger. Analyser må på ingen måde ses som normative, men giver os udelukkende en mulighed for at undersøge, hvordan mennesker rent faktisk bruger sproget. Dette betyder imidlertid ikke, at SFL ikke også kan bruges i en normativ sammenhæng. Man kan blot ikke ud fra SFL tale om generelle normer, men kun normer i forhold til specifikke registre, der er udtryk for kulturelle konventioner (Smedegaard 2005: 148). Med registre mener Smedegaard ( ) semantiske ressourcer, som medlemmerne af en kultur associerer med en bestemt type af situation. (Smedegaard 2005: 151) Sprogpsykolog og SFL I dette afsnit vil jeg kort redegøre for, hvad sprogpsykologien beskæftiger sig med, og hvordan jeg mener, at sprogpsykologien hænger sammen med SFL og hvordan de adskiller sig. Sprogpsykologi Sprogpsykologien beskæftiger sig kort fortalt med den kommunikation, der finder sted mellem mennesker. Den beskæftiger sig med, hvordan vi udtrykker os sprogligt, og hvordan vi forstår de betydninger, der kommunikeres. Betydninger og forståelser er to forskellige fænomener, men samtidig er hver især af dem nødvendig, for at det andet fænomen overhovedet kan være der. Vi kan ikke tale om forståelse, uden at vi kan pege på en betydning, som bliver forstået. En betydning som ingen forstår er ikke til noget. En misforståelse kan fx først blive ryddet af vejen, når man finder frem til og bliver enige om, hvad det er for én og samme betydning, som man forstår forskelligt (Hermann 1995: 198). Sproget er ikke kun et lukket abstrakt tegnsystem, som venter på at bliver brugt. Det skabes undervejs af deltagere i kommunikationssituationer. Sprog er derfor i konstant udvikling for at 13
imødekomme menneskets forandrede behov i nye og forandrede situationer. Sprog bliver derfor, hvad de mennesker der bruger det, gør det til (Hermann et al. 2005 :7). Sproget er i sprogpsykologien derved ikke et fastlagt sprogsystem, hvor ét ord betyder én ting, men derimod et sprogsystem, hvor ét ord kan betyde flere ting og kan forstås på flere måder. Som Rathje og Svenstrup (2004) har udtrykt det, så har ord ud fra en ( ) sprogpsykologisk tankegang ikke en fast og konstant betydning som gælder i enhver situation. Et ords betydning skifter afhængigt af hvor, hvordan og af hvem det bruges, og kun vores vaner og ofte sammenfaldende måder at bruge ord på kan få os til at tro det modsatte. (Rathje & Svenstrup 2004:7) Dette fortæller os, at betydning er fuldstændig individforankret, dvs. at ord frembringer forskelligartede mentale billeder og associationer hos diverse personer. Hermann (1992) giver os, med inspiration fra William James, et godt eksempel på, hvordan dette fungerer: I sprogpsykologisk forstand er alle betydninger private. Det vil sige at det er afledt af de oplevelser, vi hver især har haft med ordene og deres brug: Hvis vi lærte ordet hund at kende i forbindelse med familiens gravhund Fido, så vil der til vore dages ende dybt begravet nede i betydningen af ordet hund for os befinde sig en lavbenet gravhund. Det lavbenede vil siden vor barndom være en oprindelig del af hundens væsen for os. Alle ord henter jo for os deres betydnings grundlag fra vore personlige erfaringer med dem. (Hermann 1992: 43) Selvom både Rathje og Svenstrup (2004) og Hermann (1992) her taler om betydninger, må forståelser nødvendigvis også være individforankret, idet Hermann (1995) fortæller, at forståelse og betydning hører sammen. Det er i sprogpsykologien centralt, at det ikke er muligt at fastlægge sproget og de betydninger og forståelser, som mennesket lægger i ordene, da det altid vil være tankestrømmen, som former grundlaget for kommunikationen med hinanden. I sprogpsykologien er det endvidere centralt, at kommunikationen mellem mennesker handler om andet end formidling af bestemte budskaber. Det omhandler også situationen omkring en samtale. Også forholdene i samfundet og den status, der er tilknyttet til sproget i samfundet, er vigtig, når der kommunikeres (Hermann et al. 2005: 10). Ovenstående redegørelse for hvad sprogpsykologi beskæftiger sig med, er en kort gennemgang af de centrale områder, som jeg mener, er relevant for at forstå, hvad sprogpsykologi er, og som er relevante for specialets fokus. 14
Fusioneringen af sprogpsykologien og SFL Når jeg har valgt at benytte mig af SFL i et sprogpsykologisk speciale, er det, fordi jeg mener, at den sprogpsykologiske videnskab og SFL indeholder aspekter, der stemmer godt overens med hinanden. Min interesse er at finde ud af, om det er sprogbrugen i Sundhedsstyrelsens folder: Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste, der kan have betydning for den manglende tilmelding til donorregistret. For at finde ud af dette har jeg valgt analysemetoden SFL, fordi denne teori og metodes grundantagelse er, at sproget fungerer som kommunikationsmiddel i den sociale interaktion mellem mennesket, og da jeg netop skal undersøge sprogbrugen som kommunikationsmiddel, mener jeg, at det er et fordelagtigt teori- og metodevalg. Jeg vil ikke igen redegøre for SFL som teori og metode, men blot nævne nogle ligheder mellem SFL og sprogpsykologien. Jeg vil slutteligt redegøre for, hvordan de også adskiller sig fra hinanden. Det er min overbevisning, at SFL s fire grundantagelser alle har direkte konnotationer til sprogpsykologiske kerneemner. SFL s første tese om sproget er, at sprogbrugen er funktionel, hvilket betyder, at sproget fungerer som kommunikationsmiddel i den sociale interaktion mellem mennesker. Sprogbrugen er funktionel, netop fordi det skaber og rummer betydninger. Menneskets opfattelse af virkeligheden realiseres gennem sproget, hvorfor sproget er et potentiale til konstruktion af betydning. Netop dette, mener jeg, vidner om en vis lighed mellem SFL og sprogpsykologi, idet sprogpsykologiens grundelement beskæftiger sig med kommunikation mellem mennesker og deres betydningsskabelse ved hjælp af sproget. Ligesom i SFL er situationen omkring en tekst også essentiel for sprogpsykologien. Man kan ikke se på en tekst med sprogpsykologiske briller uden også at kende konteksten, dog er tekstens indhold ikke afgørende for konteksten. Sidst er det vigtigt at nævne de valg, de interagerende parter i en kommunikationssituation kan tage. Vi lærer fra sprogpsykologien, at det ikke er muligt at fastlægge sproget, fordi sproget netop er individuelt forankret og skabes frit undervejs i en kommunikation. Det står derved det kommunikerende menneske frit for at vælge fra sprogsystemet. Netop dette er fundamentalt i SFL, da fjerde og sidste tese om sprogbrugen er, at sprogbrugen er semiotisk. Det vil sige, at sprogets betydninger skabes gennem valg, idet sproget er et potentiale, der aktualiseres i den pågældende kommunikation, og idet der altid kunne have været truffet andre paradigmatiske valg. Disse eksempler er en god indikation på, at SFL og sprogpsykologi går fint i spænd. Jeg vil dog tilføje, at der i sprogpsykologien aldrig vil kunne findes en endelig facitliste, og derfor kan det virke forunderligt pludselig at forsøge at fremanalysere betydning, idet sprogpsykologien netop beretter, at dette er individforankret. Jeg kan derved ikke vide, om min analyse eller mine 15
respondenters svar på deres oplevelse af folderen stemmer overens med befolkningens generelle opfattelse af folderen. Men for at få mulighed for indsigt i andre personers oplevelse af folderen, som kan understøtte min SFL-analyse af folderens sprogbrug, har jeg valgt at benytte mig af interviews. Interview Udover en SFL-analyse af sprogbrugen i folderen har jeg som sagt valgt også at inddrage andre menneskers oplevelser af folderen for at supplere min egen analyse. Jeg har valgt at lave en række kvalitative interviews for at se, om jeg finder, at hæftet benytter sig af et sprogbrug, der kan have betydning for den manglende tilmelding. Jeg var interesseret i at finde ud af, hvilken effekt folderen har på folk, og for at finde ud af dette valgte jeg en kvalitativ undersøgelse. Jeg har igennem min specialeproces ikke været interesseret i, hvad mine informanter sprogligt lægger mærke til, men derimod været interesseret i deres oplevelser af teksten generelt; hvad den gør ved dem, og hvad de tænker efter endt læsning. Havde jeg været interesseret i, hvilke sproglige elementer de lagde mærke til, ville det have været ideelt at lave en kvantitativ undersøgelse, fx en spørgeskemaundersøgelse, da jeg derved ville kunne få besvaret spørgsmål som fx hvor mange? og hvor meget? Jeg havde i højere grad et ønske om at få en dyb indsigt i informanten, og dette kan en kvalitativ undersøgelse hjælpe mig med, fx med spørgsmål som Hvad er din oplevelse af teksten i folderen? Kvalitative interviews Kvalitative interviews forsøger blandt andet at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkter og udfolde den mening, der knytter sig til deres oplevelser (Kvale og Brinkman 2009: 17). Interviews gør det muligt at indhente beskrivelser fra interviewdeltagernes opfattelse af verden, som der herefter kan fortolkes på. Fordelen ved kvalitative interviews er, at de er relativt åbne, og de er gode til netop den type viden, som jeg skal bruge, nemlig holdninger til og oplevelser af teksten i folderen. Jeg lod derfor mine interviews inspirere af det semistrukturerede livsverdensinterview, som ( ) søger at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener ( ) (Kvale og Brinkann 2009: 143). I stedet for at lave interviewet som en interpersonel situation, hvor en samtale finder sted 16
mellem to parter, valgte jeg at konstruere et enkelt åbent spørgsmål for derefter at bede mine informanter frit nedskrive de tanker, de fik efter at have læst folderen. Jeg vil i det følgende redegøre for mine valg. Fremgangsmåde For at finde frem til den interviewmetode, jeg har valgt at benytte mig af i specialet, har jeg lavet testinterviews. Min første tanke var at lave et interview, hvor jeg sad ansigt-til-ansigt med mine informanter. Denne interviewmetode testede jeg på to informanter, men jeg fandt ud af, at de på grund af den store mængde tekst i folderen forhastede sig, og selvom jeg bad informanterne om at tage sig god tid, var dette alligevel en faktor, som påvirkede situationen. Mit ønske var, at informanterne stille og roligt kunne få tid og fred til at få ytret deres meninger, og det bidrog denne metode ikke til. Endvidere fandt jeg, at mine test-informanter ikke var i stand til at fortælle frit omkring deres oplevelse, men i stedet havde et behov for at argumentere for eller forsvare, at de er/ikke er organdonorer. Jeg blev derved inddraget, og det var jeg ikke interesseret i, da det ville fjerne fokus fra min oprindelige tanke omkring interviewene. Om dette har noget at gøre med det følsomme indhold i folderen, er jeg ikke klar over, men dette er bestemt en mulighed. Jeg fik derfor den idé at foretage distancerede interviews, hvor mine informanter kunne få lov til at sidde alene og skrive deres oplevelser af folderen ned. Derved blev de ikke påvirket af ydre faktorer fra intervieweren. Jeg foretog derved yderligere to test-interview, som fungerede godt, da jeg som interviewer ikke blev inddraget i situationen, idet jeg fandt, at de ikke forsøgte at argumentere for eller imod organdonation, men blot nedskrev deres umiddelbare oplevelser. I stedet for at bede mine informanter om at skrive deres tanker ned kunne jeg have valgt at bede dem om at optage sig selv for derefter at sende mig lydfilen. Dette kunne måske bidrage til en mere virkelighedstro interviewsituation, hvor de frit kunne tale. Men jeg så det imidlertid ikke som noget problem at bede dem om at skrive deres tanker ned, fordi vi i dag er så vant til kommunikere skriftligt med hinanden. 11 Ydermere har vi ofte kun vage ideer om det, vi vil udtrykke, når vi begynder at skrive, og gennem selve skrivningen udvikler tankerne sig (Dysthe 2005: 36). Derfor ser jeg det ikke som et problem, men snarere end fordel, da mine informanter derved havde fred til at tænke over oplevelsen og tid til at udvikle deres tanker. På denne måde fik jeg også tilpasset situationen med den situation, en modtager af folderen normalt ville side i. 11 Dette er min egen antagelse, men i form af de mange sociale medier som Twitter og Facebook kan vi i højere grad end for bare for 10 år siden udfolde os skriftligt og er samtidig også mere disponeret for den skriftlige kommunikation. 17
Interviewsituation På baggrund af ovenstående faktorer valgte jeg derved at foretage mine interview distanceret fra mine informanter. Jeg sendte mine informanter folderen enten via e-mail eller det sociale medie Facebook. Jeg bad dem om at læse folderen igennem alene og umiddelbart efter endt læsning frit skrive ned, hvilke oplevelser de stod tilbage med efter at have læst folderen. Min intention med denne interviewsituation var, at jeg i så fald ville få informanternes umiddelbare reaktion, uden at de blev påvirket af min tilstedeværelse. Endvidere vil folk normalt også læse folderen alene, så derfor bestemte jeg, at denne situation var det mest naturlige miljø at sætte mine informanter i. Spørgsmålet Jeg var ikke interesseret i at påvirke mine informanters svar, så derfor valgte jeg et enkelt åbent spørgsmål, hvis funktion skulle være at få mine informanters oplevelse af teksten. Jeg er udelukkende interesseret i at finde ud af, om sprogbrugen kan have betydning for den manglende tilmelding, og jeg valgte derfor kun at stille dette ene spørgsmål: hvad er din oplevelse af teksten? Jeg gav mine informanter et par hjælpende sætninger i tilfælde af, at de havde svært ved at komme i gang. Det var ikke et krav, at mine informanter skulle komme ind på disse sætninger, men blot ment som en hjælp. - Hvad er effekten af teksten for dig? - Hvad er dine tanker omkring teksten? - Får du lyst til at tilmelde dig donorregistret? Og hvorfor? Jeg forsøgte at gøre mine hjælpende sætninger så neutrale og åbne som overhovedet muligt, så mine informanter ikke følte, at spørgsmålene begrænsede dem i deres tanker og formuleringer. Jeg stillede dem derfor ikke ledende spørgsmål som fx bliver du skræmt af teksten og dets indhold? Synes du, at folderen er god eller dårlig? Får du lyst til at lægge den væk, før du har læst færdig? Den sidste hjælpende sætning er ikke helt så neutral som de to første, men fordi mit opgavefokus er den manglende tilmelding til donorregistret, følte jeg det naturligt at stille dette spørgsmål, da det forhåbentligkunne forklare meningen med spørgsmålet hvad er din oplevelse af teksten? Informanter For at finde ud af, hvilke personer der ville være bedst egnede til undersøgelsen, har jeg brugt den information, jeg har fået gennem mit interview med Sundhedsstyrelsens talsmand for folderen, 18
Bjørn Ursin Knudsen. I vores samtale nævnte Bjørn Ursin Knudsen blandt andet, at målgruppen for folderen er alle mennesker i Danmark over 18 år, men de unge bør opprioriteres, da man realistisk set kommer længst ved at satse på de unge. Jeg har i min undersøgelse kun medtaget kvindelige informanter, da det er mit ønske at begrænse opgaven, så jeg derved kun får det ene køns syn på sagen. Det har ikke været vigtigt for mig, om mine informanter var organdonorer, da mit fokus har været på den oplevelse, mine informanter har af teksten og ikke deres personlige holdning til organdonation. Jeg har på baggrund af dette udelukkende valgt mine informanter ud fra deres alder og deres køn. Alle informanter er derved kvinder mellem 21 og 30 år. Jeg har i alt 12 informanter, og allerede efter halvdelen af interviewene tegnede der sig et billede af, at det i høj grad var de samme overvejelser, informanterne havde. Jeg vurderede derfor, at der efter de 12 interviews ikke ville blive tilført ret meget ny viden til min undersøgelse. Jeg var nået det, som Kvale og Brinkmann kalder et mætningspunkt (Kvale og Brinkmann 2009: 134). Ulemper En ulempe ved den valgte analysemetode er, at jeg ikke i samme grad, som hvis jeg sad direkte overfor min informant, kan få uddybet de svar, informanten kommer med. I mit analysearbejde oplevede jeg, at jeg ikke fik udspecificeret, hvilke dele af teksten eller hvilke sætninger, der gjorde teksten fx forvirrende for mine informanter. Dette er en klar ulempe, som bør tages til efterretning, hvis en lignede undersøgelse skal gennemføres. Analyse af interviewene Den egentlige analyse indebærer, at man udvikler meningsindholdet i interviewene (Kvale og Brinkmann 2009: 218). Jeg startede derfor analysen med at læse alle mine interviews igennem. Efterhånden som jeg læste interviewene, blev det tydeligt, at rigtig mange af informanterne gjorde sig de samme overvejelser. Jeg begyndte derfor en vis form for kategorisering af interviewene. Da jeg kunne konstatere, at nogle af informanterne for eksempel nævnte det store fokus på læserens pårørende, undersøgte jeg resten af interviewene for at finde udsagn, der kunne kategoriseres på samme måde. Man kan til en vis grad sige, at denne kategorisering minder om det, Kvale og Brinkmann kalder for meningskategorisering (Kvale og Brinkmann 2009: 225). 19