Indsatsplan for Vonsild og Agtrup

Indsatsplan for Vonsild og Agtrup By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk Kolding Kommunes besvarelse på indkomne høringssvar til Indsatsplan for Vonsild og Agtrup Kolding Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af Indsatsplan for Vonsild og Agtrup i 2012 modtaget høringssvar fra følgende: Dato 29.04. 2013 Sagsnr. 12/19669 Sagsbehandler Hanne Madsen Direkte telefon 79 79 77 15 E-mail hama@kolding.dk Bjert-Stenderup Vandværk Tved Vandværk TRE-FOR Vand A/S Vandrådet Kolding Herreds Landboforening Lodsejer Jakob Skodborg-Jensen Region Syddanmark Naturstyrelsen Det følgende er en sammenskrivning af de generelle høringssvar til indsatsplanen og på disse. De høringssvar og bemærkninger, der specifikt knytter sig til de enkelte vandværker, er der fra kommunens side blevet svaret på i forbindelse med de afholdte møder i januar måned. BNBO beregningsmetode Kolding Kommune har anvendt en simpel beregningsmetode til fastlæggelse af afgræsning af BNBO for vandværkernes indvindingsboringer. Beregningen er foretaget jf. Naturstyrelsens vejledning nr. 3 (BNBO-vejledningen). TRE-FOR Vand A/S Den simple beregningsmetode giver et unuanceret billede. Det er muligt og langt mere oplysende, at benytte de mere detaljerede data. Vandrådet: Udstrækningen af BNBO bør bestemmes ud fra nyeste viden. Der er andre metoder baseret på mere nøjagtige modelberegninger. Valg af metode skal træffes, inden den endelige planlægning går i gang. Tved Vandværk: Det må være relevant med et elipseformet område mod det nære og kendte indvindingsområde.

Beregningen efter den simple metode giver et cirkulært areal med indvindingsboringen placeret i centrum. BNBO-vejledningen beskriver muligheden for at anvende mere detaljerede data og grundvandsmodeller, hvor der er god begrundelse for det. En grundvandsmodel, der kan anvendes til dette formål, skal ifølge vejledningen formentligt have en cellestørrelse på 10 X 10 m. Grundvandsmodellen, der er benyttet i forbindelse med kortlægningen af Vonsild/Agtrup området, har en cellestørrelse på 100 x 100 m, og det er således for grov en opdeling til, at den umiddelbart kan indgå i en mere detaljeret BNBO-beregning. Hvis den eksisterende grundvandsmodel skal benyttes til fastlæggelse af BNBO, skal cellestørrelsen omkring boringerne forfines. Det er endvidere en forudsætning, at der indgår mere detaljerede data i beregningerne, samt at der efterfølgende foretages en vurdering af, om der er behov for en omkallibrering af grundvandsmodellen omkring selve kildepladsen. Naturstyrelsens BNBO-rejsehold har overfor Kolding Kommune oplyst, at den simple beregningsmetode, som vejledningen foreskriver, sikrer et minimum af beskyttelse af grundvandet i de boringsnære arealer. BNBO-rejseholdet har endvidere oplyst, at metoden betragtes som juridisk gældende. Ud fra drøftelser med BNBO-rejseholdet og de 4 vandværker har Kolding Kommune åbnet op for muligheden for, at det enkelte vandværk benytter andre metoder end den simple beregning med inddragelse af mere detaljerede data og grundvandsmodeller til afgræsning af BNBO. Den metode, som det enkelte vandværk ønsker at anvende, skal dog forud for indarbejdelse i indsatsplanen godkendes af Kolding Kommune. Såfremt det enkelte vandværk ikke ønsker at tage andre beregningsmetoder i anvendelse, er det som minimum den simple beregning, der lægger til brug for afgræsning af BNBO. BNBO zone 2? Som det fremgår af afsnit 3 og kortbilag 4 er der defineret en zone 2, som er gældende for de boringsnære arealer omkring planlagte, men endnu ikke etablerede indvindingsboringer. Af kortmaterialet ses ikke nogen områder i zone 2. Formålet med at udpege BNBO for planlagte boringer er, at der allerede i planlægningsfasen er en mulighed for at foretage grundvandsbeskyttelse. Udpegningen af BNBO vil dog først kunne finde sted fra det øjeblik, hvor den endelige ansøgningsproces starter. På nuværende tidspunkt er der ikke konkrete planer for nye indvindingsboringer. Zone 2 fastholdes imidlertid i Side 2

indsatsplanen som et interesseområde jf. afsnit 3, idet det, såfremt det skulle blive aktuelt, muliggør udpegning af BNBO allerede i planlægningsfasen. Punktkildeforureninger - prioritering Jakob Skodborg-Jensen Punktforureninger o. lign. bør have allerhøjeste prioritet. De ressourcer, der bruges på at sikre rent vand, forventes primært anvendt til gl. forureningskilder, hvilket primært vil være lokaliseret i eller nær byerne. I indsatsplanen har Kolding Kommune peget på indsatser med fokus på såvel kortlægning og oprensning af eksisterende forureninger som forebyggelse af nye forureninger. Som det fremgår af handleplanen i afs. 4.4, igangsætter kommunen en række tiltag for at begrænse og minimere risikoen for forurening af grundvandet fra punktkilder. I den forbindelse skal det nævnes, at Region Syddanmark er myndighed i forhold til kortlægning og oprensning af gamle jordforureninger, og at kommunen ikke har indflydelse på regionens endelige prioritering i forhold til rækkefølge af og hastighed for oprensninger. Som det er nævnt i handleplan i afs. 4.4 og bilag 5 vil kommunen imidlertid forsøge at påvirke regionens prioriteringer, således at de opprioriterer oprensninger i de sårbare områder. Jordforurening Region Syddanmark I indsatsplanens bilag 2 fremgår en liste over V1 og V2-kortlagte grunde. Listen stammer fra Vejle Amt i 2006, og der kan derfor være sket flere ændringer af listen. Arbejdet med forurenede grunde pågår til stadighed. Ifølge handleplan i afs. 4.4 og bilag 6a vil Kolding Kommune i forbindelse med offentlig høring af regionens forslag til Nye forureningsundersøgelser og oprensninger kommentere prioriteringslisten. I den forbindelse vil kommunen foretage vurderinger ud fra nyeste viden. Region Syddanmark En mindre del af indsatsområderne ligger uden for indvindingsoplande og OSD. Disse områder er ikke omfattet af den offentlige indsats over for grundvand, og regionen kan ikke gennemføre undersøgelser og oprensninger i disse delområder. Dette tages til efterretning. Region Syddanmark Et af planens succeskriterier er (jf. bilag 6a), at der er foretaget afværge på større grundvandstruende forureninger inden for 4 år. Kolding Kommune kan Side 3

ikke forvente, at alle grundvandstruende lokaliteter inden for indsatsområderne Vonsild og Agtrup er oprenset inden 4 år, da andre indsatsområder i regionen kan have højere prioritet, eller der kan være lokaliteter i andre indsatsområder med mere alvorlig forurening. Dette tages til efterretning. Succeskriteriet ændres. Miljøgodkendelser - vilkår til max. N-udvaskning fra rodzonen Ifølge handleplan i afs. 4.4 og bilag 8 stiller Kolding Kommune i miljøgodkendelser efter husdyrloven vilkår til max. N-udvaskning fra rodzonen. Dette er betænkeligt, at der her er tale om erstatningsfrie reguleringer. Er der nogen, som har gjort sig nogen tanker om, hvad de forskellige tiltag (generelle reguleringer), som allerede er gennemført på landbrugsjorden, har haft af betydning? Der opfordres til, at inden man skrider til gennemførelse af store (og dyre) restriktioner, at der så undersøges, i hvilken retning udviklingen går. Resultaterne fra ca. 20 års grundvandsovervågning (overvågningsprogrammet LOOP) viser på landsplan, at der har været en tendens til faldende nitratindhold i det iltede terrænnære grundvand (iltzonen). Der er dog stadig prøvetagningsfiltre i iltzonen, hvor nitratindholdet er stigende. Dette gælder for ca. 18 % af indtagene med det yngre iltede grundvand og for ca. 64 % af indtagene med det ældste iltede grundvand. Nitratindholdet i det iltede grundvand i 2010 ligger for 25 % af indtagene over ca. 70 mg/l nitrat. I nogle overvågningsområder med lerjord ligger det gennemsnitlige nitratindhold i perioden 1990 til 2010 imidlertid på 30-50 mg/l, og der ses ikke en tydelig faldende tendens. Side 4

Det er positivt, at der i det unge iltholdige grundvand ses en tendens til faldende nitratindhold, og det kan med stor sandsynlighed tilskrives en reduktion i kvælstofforbruget som følge af Vandplanerne. Det ændrer dog ikke på, at tidligere tiders overforbrug af kvælstof stadigvæk er på vej ned gennem jordlagene og undervejs ændrer på jordlagenes evne til at reducere nitrat (nitratreduktionskapacitet). Hvis nitratreduktionskapaciteten først er opbrugt, vil nitratfronten kun kunne rykke nedad gennem jordlagene. Det er derfor vigtigt, at tilførslen ovenfra bliver så lille som overhovedet muligt. Jo lavere koncentrationer af nitrat der tilføres, jo mindre vil nitratreduktionskapaciteten ændres, og jo langsommere vil nitratfronten rykkes nedad. Det er således kommunens vurdering, at der trods tendensen til faldende nitratindhold i det unge iltede grundvand, fortsat er behov for at begrænse anvendelsen af kvælstof i de mest sårbare områder. Hvis et normalt planteavlssædskifte medfører større udvaskning, kan man ikke med husdyrloven kræve en lavere udvaskning, end hvad dette planteavlssædskifte giver af udvaskning (bek. nr. 294 af 31/3 2009). Det er korrekt, at med den nye ændringsbekendtgørelse (indarbejdet i bek. nr. 294 af 31/3 2009) ikke bliver muligt at regulere nitratudvaskningen ned under en tilsvarende udvaskning fra et planteavlsbrug med et standard planteavlssædskifte. Kommunen vil dog benytte sig af de skærpende muligheder, Side 5

der ligger i anvendelse af bilag 3 og bilag 4 til bek. nr. 294 af 31/1 2009, såfremt kriterierne er overholdt. Kommunen kan i sjældne konkrete tilfælde gøre brug af projekttilpasninger, hvor der i miljøgodkendelser stilles vilkår til projekttilpasningerne. Miljøgodkendelser - vilkår vedr. slam Ifølge handleplan i afs. 4.4 og bilag 10 stiller Kolding Kommune i miljøgodkendelser efter husdyrloven vilkår til fastholdelsesvilkår vedr. anvendelsen af slam i zone 1 og 2 efter en konkret vurdering og eventuelle projekttilpasninger. Dette menes ikke at være lovmedholdeligt, og punktet skal derfor udgå. Slam kan som udgangspunkt udspredes, såfremt det overholder kravene i slambekendtgørelsen (Bek. nr. 1650 af 13.12.06). Alligevel er der en mulighed for i henhold til bekendtgørelsen 32 i konkrete tilfælde (efter nærmere vurderinger og på trods at, af grænseværdierne er overholdt), at forbyde slam i et område. I miljøgodkendelser vil den samme vurdering blive lagt til grund, og såfremt der er en risiko for forurening af grundvandet, kan fastholdelsesvilkår komme på tale efter en projekttilpasning. Fastholdelsesvilkår er jf. husdyrbrugsloven 23 (Lovbek. nr. 1486 af 04.12.09) lovlige og accepterede i den forstand, at ansøger i ansøgningsfasen har indvilliget i en projekttilpasning med efterfølgende vilkår om fastholdelse. Dyrkningsaftaler Ifølge handleplan i afs. 4.4 og bilag 8, 9a og 10 skal der gennemføres forhandlinger med de lodsejere, der har arealer i BNBO (zone 1 og 2) med henblik på indgåelse af frivillige dyrkningsaftaler. Dyrkningsaftalerne skal indeholde retningslinjer for brug af kvælstof, pesticider og slam. Det er vandværkerne, der skal tage initiativ til gennemførelse af lodsejerforhandlingerne. Det er ligeledes vandværkerne, der skal afholde udgiften til kompensation overfor lodsejeren. Kompensation kan dog kun komme på tale i forhold til brug af kvælstof og pesticider. Vandrådet Vandværkerne skal ikke være de ansvarlige for indsatsen vedrørende dyrkningsaftaler, og disse elementer skal udtages af planen. Vandværkerne er af den opfattelse, at det er en kommunal myndighedsopgave, som vandforsyningerne generelt ikke har adkomst, ekspertise eller kapacitet til at gennemføre. Side 6

Af vandforsyningslovens 13 d fremgår det, at kommunalbestyrelsen eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan indgå aftale med grundejer om dyrkningspraksis eller andre restriktioner i arealanvendelsen eller aftaler om salg af ejendom. Som loven foreskriver, kan det således godt være en opgave, som et alment vandforsyningsanlæg varetager. Efter samråd med Naturstyrelsen og med reference til andre kommuner, har det politiske udvalg Plan og Miljø tiltrådt, at det her i kommunen er en opgave, som skal varetages af vandværkerne. Vandrådet Endvidere anføres, at grundlaget for dyrkningsaftalerne er fuldstændig uigennemsigtig, at de økonomiske konsekvenser for vandværkerne og dermed forbrugerne er umulige af forudse, og at de i praksis ikke er operationelle for vandforsyningerne. Det er mest hensigtsmæssigt, at vandværkerne ejer eller har købsret på sådanne arealer (de boringsnære). Forhandlingerne skal som udgangspunkt kun gennemføres i BNBO (zone 1 og 2), og for Indsatsplan Vonsild og Agtrup drejer det sig om få hektar. Det vurderes, at de økonomiske konsekvenser vil være overskuelige. Alternativet vil være, som Vandrådet også nævner, at det enkelte vandværk erhverver de boringsnære arealer. Hvis situationen opstår, at resultater fra overvågningen jf. nedenstående tyder på, at der er en forurening på vej ned i grundvandsmagasinerne, kan det komme på tale, at der skal indgås dyrkningsaftaler i et større område. Bliver det aktuelt, skal der udarbejdes et tillæg til indsatsplanen. Det fremgår ikke umiddelbart af planen mht. frivillighed eller tvang, hvad angår dyrkningsaftaler. Som udgangspunkt skal dyrkningsaftaler indgås ved frivillighed. Hvis det efter lodsejerforhandlinger viser sig ikke at være muligt, foreligger der jf. miljøbeskyttelsesloven 26 a mulighed for, at kommunen kan pålægge pågældende lodsejere dyrkningsrestriktioner (rådighedsindskrænkninger). Pålæg om dyrkningsrestriktioner gennemføres på ekspropriationslignende vilkår. Kommunens mulighed for at gennemføre pålæg om dyrkningsrestriktioner (rådighedsindskrænkninger) er forelagt for det politiske udvalg Plan og Miljø, som efterfølgende har tiltrådt forslaget. Dette betyder, at kommunen er sindet at pålægge lodsejere rådighedsindskrænkninger, såfremt vandværkerne efter forhandlinger ikke kan tilvejebringe dyrkningsaftaler ved frivillighed. Side 7

Det er uklart, hvordan finansieringen af de forskellige tiltag, herunder frivillige dyrkningsaftaler, er tænkt gennemført. Det er vandværkerne, der skal tage initiativ til gennemførelse af lodsejerforhandlinger. På tilsvarende vis er det vandværkerne, der ved indgåelse af frivillige dyrkningsaftaler, skal afholde udgiften til kompensation overfor lodsejeren. Hvis der ikke kan opnås dyrkningsaftaler ved frivillighed, vil kommunen pålægge lodsejer rådighedsindskrænkninger på ekspropriationslignende vilkår. Jf. miljøbeskyttelsesloven 64 a kan kommunen beslutte, at det er det eller de vandforsyningsanlæg, der har fordel af den pågældende sag. Med andre ord betyder det, at kommunen kan videresende regningen til det vandværk, som umiddelbart drager fordel af sagen. Det vil blive præciseret i indsatsplanen. Indsatserne er defineret med henblik på opfyldelse af fastlagte mål i indsatsplanen. Vandværkerne har derfor mulighed for, at indarbejde dem som miljømål og dermed sikre finansiering via taksterne. I bilag 8 er der anført Dyrkningsrestriktioner på ekspropriationslignende vilkår. Det forekommer ikke helt klart i hvilke zoner, det kan komme på tale om. Som overfor nævnt skal der som udgangspunkt kun indgås dyrkningsaftaler i BNBO (zone 1 og 2). Det vil blive præciseret i indsatsplanen. Hvorfor skal der ikke gives kompensation i forhold til begrænsninger på brug af slam? Hvis en lodsejer fratages en mulighed, kan det kun ske mod fuld kompensation. Pålæg om dyrkningsrestriktioner jf. miljøbeskyttelsesloven 26 a mod endeligt eller midlertidig fuld erstatning gælder kun i forhold til brug af kvælstof og pesticider. Når det drejer sig om anvendelse af slam, skal der ikke gives erstatning, men muligheden foreligger, hvis vandværket er indstillet på det. Det vil imidlertid være modstridende, at vandværket giver kompensation for et produkt, som en lodsejer får penge for at modtage, og som der i øvrigt findes alternativer for i form af husdyrgødning og kunstgødning. Det er kommunens holdning, at vandværkerne trods det skal forsøge at indgå dyrkningsaftaler med restriktioner på anvendelse af slam i de boringsnære arealer. Det vil imidlertid kun kunne lykkes ved lodsejers fulde accept og forståelse for sagen, idet kommunen, som ovenfor nævnt, kun kan følge op Side 8

med pålæg om rådighedsindskrænkninger i forhold til anvendelse af kvælstof og pesticider. Kampagnetilsyn på plantebrug Ifølge handleplan afs. 4.4 og bilag 9a og 10 vil Kolding Kommune tilrettelægge kampagnetilsyn på plantebrug. Der efterlyses en beskrivelse af, hvad der menes med kampagnetilsyn med plantebrug. Kampagnetilsyn med plantebrug tilrettelægges, så der er særlig fokus på de forhold, der kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet. Dette gælder f.eks. indretning og vedligehold af vaskepladser, opbevaring og håndtering af sprøjtemidler, olie og kemikalier, anvendelse af slam, vask af maskiner samt indretning af markvandingsboringer. Der føres sædvanligvis ikke tilsyn med plantebrug, men i forbindelse med kampagnetilsyn, som kommunen ifølge ny bekendtgørelse (forventes vedtaget feb. 2013) skal gennemføre 2 af om året, vil der via dialog med planteavlsbrugeren kunne skabes opmærksomhed omkring nødvendige forebyggende foranstaltninger. Pesticider de mest anvendte? Der stilles spørgsmålstegn ved, at MCPA og MCPP i bilag 7d medregnes blandt de mest solgte pesticider i Danmark. Disse to midler menes udfaset. Kommunen undersøger det nærmere. Overvågning - etablering af nye analyseboringer? Ifølge handleplan i afs. 4.4 og bilag 14 skal de enkelte vandværker i samarbejde med Kolding Kommune udarbejde et overvågningsprogram. Det enkelte vandværk skal om nødvendigt etablere analyseboringer, og efterfølgende igangsætte og drive overvågningsprogrammet. Generelt i høringssvarene fra vandværkerne, Vandrådet og Vandværkerne er indstillet på at igangsætte et overvågningsprogram med analyser fra eksisterende boringer. Etablering af nye analyseboringer anses i ikke nødvendigt eller formålstjeneligt, ud fra den betragtning, at der i forvejen er rigeligt med huller ned til grundvandet. Side 9

Indledningsvis skal her nævnes, at formålet med igangsættelse af et overvågningsprogram er at følge udviklingen i kvaliteten af grundvandsressourcen. Dette gøres med henblik på, at der om nødvendigt vil blive skærpet i forhold til udstrækningen af arealer, hvor der skal reguleres via dyrkningsaftaler. Dyrkningsaftaler skal som udgangspunkt kun indgås i de boringsnære områder (se svar vedr. dyrkningsaftaler). Overvågningsprogrammet for det enkelte vandværk skal udarbejdes i samarbejde med Kolding Kommune. Kommunen vil tage initiativ til igangsætning af denne opgave. I forbindelse med udarbejdelse af overvågningsprogrammet skal der tages udgangspunkt i de eksisterende boringer i vandværkernes indvindingsopland. Der vil sandsynligvis være områder, hvor der slet ikke er boringer, eller hvor de eksisterende boringer ikke er egnede til formålet. I disse situationer vil det være formålstjeneligt at etablere nye overvågningsboringer. Der skal som udgangspunkt ikke laves flere huller ned til grundvandsmagasinerne end nødvendigt. Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at hvis overvågningen af grundvandskvaliteten skal kunne anvendes som et varslingssystem, kan der i områder, hvor der i forvejen ikke er et tilstrækkeligt antal eksisterende boringer, være behov for at etablere nye analyseboringer. Kommunen vil søge viden om opbygning af et overvågningsprogram hos bl.a. Region Syddanmark. Som udgangspunkt vil en ny analyseboring være af en lille dimension men med mulighed for, at der kan anvendes en lille dykpumpe til prøveudtagning. Etablering af analyseboringer skal aftales med lodsejer og placeringen være hensigtsmæssig i forhold til anvendelse af omkringliggende arealer og adgang til prøveudtagning. Analyseboringerne forventes filtersat i de øverste lag i iltzonen og skal efter afslutning af overvågningen sløjfes i henhold til gældende lovgivning. Overvågning - analyser af drænvand? Vandrådet: Hvor det skønnes nødvendigt kan overvågningen suppleres med analyser af drænvand og vand fra vandløb. : Der er i det østlige Jylland gennemført og der gennemføres fortsat drænvandsundersøgelser. Vil sådanne undersøgelser ikke være en rettesnor for, hvad nedsivningen er? Kolding Kommune har for nuværende ikke fundet dokumentation for, at analyser af drænvand kan benyttes i forbindelse med grundvandsovervågning, men kommunen er, såfremt det kan verificeres, åben overfor at inddrage det som en del af overvågningsprogrammerne. Kommunen har opfordret til at bidrage med relevant materiale og information, der kan være med til at belyse emnet. Side 10

De overvejelser, som kommunen indledningsvist har gjort sig i forhold til forslaget, er følgende: Metoden vurderes til at være behæftet med mange usikkerheder. Drænvand repræsenterer vand fra de øverste jordlag, hvor nitratreduktionen, på grund af den korte transporttid til drænene, ikke er nævneværdig. Indholdet af nitrat i drænvandet vil derfor forventelig ikke være repræsentativ i forhold til det, der når ned i grundvandsmagasinerne. Hvis nitratindholdet i drænvand er lavt, som det antages fra landbrugets side, vil der forventeligt ikke tilføres yderlig nitrat til grundvandet, men hertil kommer så usikkerheder i forhold til selve prøvetagningen. Landbrugets Videnscenter har på Hydrologidag 2012 holdt indlæg om Landbrugets drænovervågning og overvågningsbehov. Af indlægget fremgik det, at den gennemsnitlige koncentration af total N var på 6,7 mg/l, men at der var målt koncentrationer på op til 120 mg total N pr liter. Dette rejser følgende spørgsmål: Hvornår og hvor ofte skal prøverne tages? Hvor stor en del af de pågældende marker er drænet, og hvor stor en andel af nettonedbøren ender i drænene? Alt dette skal ses i forhold til dyrkningspraksis og gødningsniveau på den pågældende mark. Hvad er sammenhængen mellem et højt/lavt nitratniveau i drænvand og indholdet af nitrat i grundvandsmagasinerne? Udpegning af områder til skovrejsning Ifølge handleplan i afs. 4.4 og bilag 12 vil Kolding Kommune udpege områder til skovrejsning til den kommende kommuneplan. Kommunen har valgt at indstille zonerne 1, 2, 3, 5 og 6 til udpegning. Landbruget ønsker, at alle arealer i kommunen er skovrejsningsområder, så det er op til den enkelte lodsejer at afgøre, om han vil rejse skov eller ej. Skovrejsningsområder skal således ikke være forbeholdt zonerne 1, 2, 3, 5 og 6. Begrundelsen for kommunen indstiller zonerne 1, 2, 3, 5 og 6 til udpegning som skovrejsningsområde er, at det er de mest sårbare områder i forhold til grundvandsbeskyttelse. De lodsejere, der har jord i de resterende indsatszoner i det åbne land (zone 4, 7 og 8) har jf. de almindelige regler for udpegning altid mulighed for på egen hånd at ansøge om udpegning af arealer til skovrejsning. Det er her lodsejerens egen beslutning, og ikke et initiativ fra kommunens side. Byudvikling mulighed for deklarationer for beskyttelse? Side 11

Tved Vandværk Det må være en forpligtigelse for udstykkere af byggegrunde at sikre vandressourcerne ved at lave klare deklarationer for beskyttelse af områderne, herunder anvendelse af gødning og pesticider. Det er i henhold til Planloven (Lov om planlægning, Jf. lovbek. nr. 937 af 24. september 2009) ikke muligt at indarbejde bestemmelser i lokalplaner om f.eks. anvendelse af gødning og pesticider. Kortmateriale mangelfulde faciliteter Kortmaterialet i høringsudgaven er mangelfuld. Der er i materialet angivet, at der er mulighed for at zoome ind på ejendomsniveau, men denne facilitet er ikke fundet. Kommunen er opmærksom på, at kortmaterialet kan forbedres. Kortmaterialet i papirudgaven af indsatsplanen kan imidlertid kun komme til at fungere som oversigtskort. Ønskes der mere deltaljerede oplysninger, skal de søges på kommunens hjemmeside under emnet Indsatsplaner. Via faciliteten Link til kort er der adgang til et dynamisk kort med mulighed for at zoome til ejendomsniveau. Kommunen arbejder fortløbende på at forbedre faciliteterne og udbygge informationsniveauet. Ambitionsniveauet prioritering og tidsramme for gennemførelse af indsatser TRE-FOR Vand Det høje ambitionsniveau kan have uheldige konsekvenser for mindre vandværker, der har svært ved at overskue de mange tiltag og forventninger fra kommunen. Hvis der ikke etableres nogle gode ERFA-grupper og hjælpeforanstaltninger til de mindre vandværker, kan det frygtes, at mandskabet på vandværkerne risikerer at miste deres motivation og engagement i processen med at implementere indsatsplanen. Det er uheldigt og bør tages i betragtning. Kommunen er klar over, at ambitionsniveauet er højt både hvad angår omfanget af indsatser og tidsrammen for deres gennemførelse. Dette har været medvirkende til, at kommunen parallelt med indsatsplanlægningen for de 4 vandværker har gjort tiltag for oprettelse af et vandsamarbejde med deltagelse af alle vandværker i kommunen, netop med henblik på at løfte den administrative opgave det er at implementere indsatsplanerne. Dette arbejde resulterede i oprettelse af en arbejdsgruppe i Vandrådet, som tilbyder hjælp Side 12

til de enkelte vandværker efter behov. Kolding Kommune opfordrer vandværkerne til at udnytte denne mulighed og om muligt søge samarbejde vandværkerne imellem. Bjert-Stenderup Vandværk Tidsgrænserne for opfyldelse af nogle af succeskriterierne er meget urealistiske. Der er ønske om at revidere dem. Kommunen er indstillet på at prioritere rækkefølgende af indsatserne og justere tidsrammen for deres gennemførelse. I forbindelse med en efterfølgende møderække med vandværkerne er handleplanerne justeret i forhold til de enkelte vandværkers ønsker og muligheder. Venlig hilsen Hanne Madsen Miljøsagsbehandler Side 13