Side 1 Fredericia 8. april 2016 Flygtningebørn og -unge
Side 2 DFH Integration
Side 3 Program 1. Flygtningesituationen i verden og i Danmark 2. Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD 3. Mødet med flygtningebørn- og familier i praksis 4. Yderligere viden og henvisningsmuligheder
Side 4 FLYGTNINGESITUATIONEN I VERDEN OG I DANMARK
Side 5 Verden i dag: 60 mio. flygtninge og fordrevne
Syrien 11.04.2016 Side 4 Tyrkiet Flygtninge registreret af UNHCR Tyrkiet:2.600.000 Libanon: 1.100.000 Jordan: 640.000 Irak: 250.000 Egypten: 120.000 Syrien Libanon Jordan Irak 53 % af ressourcer/hjælp til rådighed i 2015 Egypten I regionen Ca. 4,7 mill. syriske flygtninge i feb. 2016 Ca. 3,8 mill. i feb. 2015 I Europa Ca. 10% af syriske flygtninge kommet til Europa 138.000 syriske flygtninge søgte asyl i 2014 Ca. 900.000 syriske flygtninge til Europa Flest i Serbien og Tyskland Internt fordrevne i Syrien: Godt 7,5 mill. Yderligere 4 mill. har brug for hjælp
Side 7 Syriens børn 5,7 millioner syriske børn er på flugt 3,7 millioner børn er på flugt i Syrien mens næsten 1,9 millioner er i nabolandene. 2,3 millioner børn inde i Syrien går ikke i skole Undervisningsområdet i Syrien har mistet 50.000 lærere ¼ af skolerne i Syrien er ødelagt Under halvdelen af børnene i nabolandene går i skole
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11 Flygtninges opholdsstatus i Danmark > Konventionsflygtninge forfølgelse pga. race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til særlig social gruppe. Opholdstilladelse: 2 år, derefter kan der søges om forlængelse (2 år ad gangen). > Flygtninge med beskyttelsesstatus risiko for dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Opholdstilladelse: 1 år, derefter kan der søges om forlængelse (2 år ad gangen). > Midlertidige beskyttelsesstatus kommer fra krig og konflikt og kan ikke sikkert vende hjem. Opholdstilladelse: 1 år, derefter kan der søges om forlængelse. Først efter 3 år kan der gives tilladelse til familiesammenføring. Rejseform til DK: Spontane flygtninge (søger asyl i DK) Kvoteflygtninge (FN udvalgte 500 personer til DK årligt).
Side 12 Tallene Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? 2010 Asylansøgere 5.155 2011 2012 2013 2014 2015 3.806 6.184 7.557 14.815 21.225 2016 UMI: 2.068 Tilladelser 2.124 2.249 2.583 3.889 Største asylansøgergrupper 2015 1 Syrien 8.604 2 Iran 2.771 3 Afghanistan 2.288 4 Eritrea 1.738 5 Statsløse 1.717 6 Irak 1.531 6.104 10.856 17.000
Side 13 Opholdstilladelser og rettigheder Midlertidig opholds- Permanent opholds- tilladelse tilladelse (kan søges efter 6 år) Statsborgerskab (kan søges efter 8 år)
Side 14 Flygtninges modtagelse i Danmark > Flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter kommuner med flest flygtninge i 2016: Aalborg (855), Aarhus (607), Esbjerg (411). København (335) (www.nyidanmark.dk). > Region Syddanmark: 3.982 > Kommuner modtager og sikrer varig bolig samt 3-årigt integrationsprogram med danskundervisning, beskæftigelsesindsatser og integrationsydelse frem til job. > Ny integrationslov på trapperne: Integrationsperiode reduceres til 1 år > Børn i dagtilbud og skole modtageklasser > 30-45% af flygtningepopulationen i Danmark har traumer (LG Insigth 2013).
Side 15 Flygtningenes økonomi Integrationsydelsen for de nye flygtninge fra 1. sept. 2015 > Integrationsydelse til alle der ikke opfylder opholdskravet: 11.888 kr. (enlige forsørgere) 8319 kr. (forsørgere) 5945 kr. (enlige udeboende) > Ingen ret til ferie for integrationsydelsesmodtagere > Dansktillæg til modtagere af integrationsydelse ved bestået PiD2 (1500 kr.) mulighed for dispensation 1. juli 2016 skal dette gælde for ALLE, der ikke har haft ophold i DK mindst 7 af de seneste 8 år > Fuld ret til børnepenge kræver 2 års ophold i Danmark
Side 16 REAKTIONER PÅ VOLD, KRIG OG FLUGT TRAUMER OG PTSD
Side 17 Homs (The guardian 2014)
Side 18 Flygtninge generelt > Oplevet ekstreme forhold > Tab og afsavn > Fundamentalt ændret livssituation > Kulturelle forskelle > Minoritet > Klient
Side 19 Flygtninge i Danmark > Eksilproblematikker > Hvordan bliver min familie sammenført, og hvor skal vi bo, når de kommer? > Hvordan klarer resten af min familie og venner sig i Syrien? > Andre retlige problemer end etnisk danske borgere > Hvordan får jeg permanent ophold og dansk statsborgerskab? > Hvordan får jeg den hjælp, jeg har brug for, i sundhedsvæsenet, til at komme i gang på arbejdsmarkedet, uddannelse, etc?
Side 20 Post Traumatic Stress Disorder
Side 21 PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel
Side 22 PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed > > > > Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed
Side 23 PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse > Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet > Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet > Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre > Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede
Side 24 PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress > Svært ved at falde i søvn og sove igennem > Irritabilitet og vredesudbrud > Koncentrations- og hukommelsesbesvær > Overvagtsomhed > Overreaktion på forskrækkelse
Side 25 Film Traumer i hjernen http://www.traume.dk/node/173
Side 26 Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. > Angstforstyrrelser > Depressive tilstande > Personlighedsforstyrrelser > Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. > Forhøjet blodtryk > Migræne > Mavesår > Kroniske smerter
Side 27 Levevilkårene i eksil er ofte vigtigere for flygtningene end traumet i sig selv > > > > > > > Præasylfasen Svært ved at lære dansk Arbejdsløshed Problemer i familier Få sociale kontakter Fattigdom Bekymring om tilbageblevne familiemedlemmer > Diskrimination og stigmatisering > Dårlig boligsituation De forhold har lige så stor betydning for flygtningenes livskvalitet og psykiske helbred som selve traumet
Side 28 Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress
Side 29 Børns vilkår i traumatiserede familier > Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse. > Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst.
Side 30 Børns vilkår i traumatiserede familier > Usikkerhed om familiens fremtid: - Under flugten - På asylcentret - I omstillingsfasen/integrationen i DK > Manglende basal tryghed. > Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed.
Side 31 Sekundær traumatisering -når forældrenes traumer smitter > Intergenerationel traumevandring > Børn udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle > Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede permanent alarmberedskab > Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst > Brudstykker af forældrenes traumehistorie > Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning
Side 32 HVORDAN MØDER VI BEDST FLYGTNINGE?
Side 33 Hvordan møder vi bedst traumatiserede? > Mød borgerne som mennesker, ikke som diagnoser > Undgå stigmatisering, traumatiserede reagerer forskelligt, traumatiserede har ressourcer, tag hensyn til individuelle behov > Hold fokus på din faglighed og arbejdsopgave > Traumer kan tænkes som indre kaos bidrag til at skabe ydre ro > Tryghed, struktur, rammer, rutiner, personlige grænser, kommunikation > Vær opmærksom på dig selv > Pas på overidentifikation eller distancering det gode empatiske ståsted
Side 34 STROF - modellen En model for det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn og familier (Lars Gustafsson) > STRUKTUR på indhold i dagligdag og ledelsesansvar (være den voksne). > TALE med barnet og give barnet mulighed for at udtrykke sig samt give sig tid til barnet ved at lytte aktivt og opmærksomt. Hjælp med italesættelse. > RITUALER faste ritualer i løbet af dag og uge, omkring fødselsdage og højtider. > ORGANISERING af barnets aktiviteter, aktiv deltagelse i barnets leg. Være tydelig og nærværende i barnets hverdag. > FORÆLDRESAMARBEJDE styrkes gennem tydelig kommunikation imellem daginstitution, skole, forældre o.a. Tag kontakt til, hvis til gavn for barnet. Klare dagsordener, åbenhed, fokus på enigheder. Familiens samlede situation er vigtig.
Side 35 Opmærksomhedspunkter > > > > > Forberedelse klæd læreren på til at forberede børnene Vær empatisk og rolig Rammer og forudsigelighed start og afslut Vær opmærksom (eks. på triggere ) og fleksibel brug læreren Inddrag børnene giv dem plads, også til at fortælle, men hjælp dem samtidig til ikke at overskride egne grænser > Giv plads til, at børnene kan give udtryk for følelser/reaktioner eks. med tegninger eller en form for evaluering > Vær ikke tilbageholden børn lever med traumer hele tiden > Supervision/sparring
Side 36 MERE VIDEN OG INFORMATION
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40 Tak for ordet! Konsulent i Dansk Flygtningehjælp Center for Udsatte Flygtninge Mads Ted Drud-Jensen Mads.drud-jensen@drc.dk 3373 5357