Marsk Stig og Mordet på kong Erik Klipping



Relaterede dokumenter
Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Opgavehæfte Valdemar Atterdag

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Facitliste til før- og eftertest

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Undervisningsforløb MIDDELALDEREN

Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning:

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer Ideer til undervisningen

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Der er fest på borgen

En fortælling om drengen Didrik

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

Europa Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Korte opgaver til afsnittet Fra kongemord til kongeflugt

Kodeks. En Ulv skal have modet til at møde fjender, fare og blive ved sin opgave uanset odds.

Denne dagbog tilhører Max

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

De Slesvigske Krige og Fredericia

De syv dødssynder - Elevmateriale

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Hvideslægten i Naturparken

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Møn før Mølleporten i Stege

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Med Ladbyskibet på tur

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

Hvideslægten i Naturparken

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 1. søndag efter Trinitatis 2017 Tekst. Lukas. 16,19-31.

Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Læs om Dronning Dagmar

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

Arbejdsopgaver til reformationen, STX.

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden : Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Salmer: Rødding Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

MIDDELALDEREN PÅ 9 LEKTIONER

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 5,20-26.

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

Noget er nemlig gået galt... Farao må have omgående besked... KAPTAJN!

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

De enevældige konger

Danmark i verden under demokratiseringen

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Med Ladbyskibet på tur

Bibelgnask. kasperbergholt.dk/jesus. Bibelgnask. Ruth 3

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Opgavehæfte Biskop Absalon

ind i historien 4. k l a s s e

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

Niels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

Med Pigegruppen i Sydafrika

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra

Transkript:

Materialesamling Marsk Stig og Mordet på kong Erik Klipping Østfyns Museer 2010 Udarbejdet af museumsformidler Thomas Arum

Mordet på kong Erik Klipping Skt. Ceciliæ nat (mellem den 22. og 23. november) 1286 blev kong Erik Klipping myrdet i landsbyen Finderup i nærheden af Viborg. Informationerne om dette sidste danske kongemord stammer fra forskellige kilder årbøger fra klostre, sagn og folkeviser som er mere eller mindre troværdige. Den ældste kilde fra 1286 siger følgende om drabet Kong Erik blev dræbt på sit leje Sankt Cæciliæ nat af sine egne mænd, dem som han havde elsket højest. Og han fik 56 sår.. De fleste kilder er enige om antallet af sår, og det store antal er tolket som, at der må stå en sammensværgelse bag. Drabet på Erik Klipping blev et yndet emne for danske folkeviser. Mange af viserne fik deres endelige form i renæssancetidens litterære miljøer i 1500-tallet. En del handler om mordet, der stadig har været husket 300 år senere. I denne vise optræder drabsmændene forklædte som cisterciensermunke: alle lod de dem klæde skære/udi gråmunkes lige... Fordi stander landet i våde. Det er også i denne folkevise det meddeles, at drabet fandt sted i Finderup ved Viborg: De vogtede ham tit, de vogtede ham ofte, de vogtede ham alle tid/de vogtede ham også den liden stund/han skulle til Finderup ride. Kongen var på rejse i sit rige, da han mødte sin skæbne. Ifølge de ældste kilder mødte Erik Klipping sine drabsmænd på åbent land. De senere beretninger om drabet fra 1300-tallet har tilføjet oplysningerne om laden, som kongen havde søgt tilflugt i. Årbøgernes ord om, at han blev dræbt af dem, han havde elsket højest, er tvetydige. Meningen kan blot være, at det var dem, han havde vist størst gunst, altså givet de højeste embeder. Den eneste, som blev dømt for personligt at have deltaget i kongemordet, var stormanden Arvid Bentsen, selvom kongens fortrolige Rane Johnsen også stod anklaget for at have været til stede og undladt at forsvare kongen. Marsken (den militære leder) Stig Andersen blev dømt for at være bagmand for mordet. Han havde ganske vist nægtet at anerkende valget af Erik Klippings søn, Erik Menved, som tronarving på Nyborg Slot i 1276, men stod alligevel til at miste betydelig indflydelse ved kongens død. Erik Klippings granfætter Valdemar, der havde kæmpet for sin ret til den 2

danske krone, men var endt med at blive hertug af Slesvig ved et forlig med kongen, var en langt mere oplagt kandidat. Nogle af de ældste kilder antyder da også, at det var ham der stod bag konspirationen. Hertugen opnåede faktisk stor magt som værge for barnekongen Erik Menved. Andre motiver til mordet, som nævnes i folkeviserne, var kongens hårdhed overfor kirken, og at kongen havde et forhold til marsk Stigs kone, mens marsken kæmpede for kongen i Sverige. Bag kilderne Tegning af mordet på kong Erik Klipping Et mord er blevet begået. Hvem dræbte kongen? Hvem stod bag mordet? Hvorfor? Når historikeren ankommer til mordstedet er sporene for længst blevet kolde. Ikke desto mindre vil den ihærdige opdager straks kaste sig over sagen og begynde at udspørge vidnerne. Hvem har set og hørt noget? Kan begivenhederne rekonstrueres og en mulig forklaring opstilles? Kan man finde den skyldige? Vidnerne er også væk, men heldigvis har mange efterladt fortællinger om, hvad de mente, der var sket. Desværre har de ikke altid udtalt sig særligt direkte, men gemt den sande betydning af deres ord. Måske kunne de ikke åbent sige, hvad de vidste, uden selv at komme i fare? Andre fortæller derimod gerne, men enten for at kaste skylden på nogle andre eller også gengiver de simpelthen rygter og historier, som andre har fundet på vandrerhistorier, måske begyndt som en god fortælling på kroen, men som pludselig har fået deres eget liv. Det er svært at sortere Ved dommen i Nyborg i 1287 kastede enkedronningen Agnes og hendes rådgivere skylden på kongens egne mænd. Man fik en tysk minnesanger, der hed Rumelant, til at skrive sange, der bekræftede påstandene: Der er begået snigmorderisk mord. De formåede ublidt at vække deres konge på hint leje, hvor han sov. Seks og halvtredsindstyve dybe sår stak kæmperne i ham. Han opfordrede derpå folk til at melde gerningsmændene så retfærdig dom forkyndes for kongen, hvis død for morderhånd hans egne mænd besluttet har. 3

Under retssagen mellem Erik Menved og ærkebiskop Jens Grand i Rom omkring år 1300 der handlede om alt muligt andet, ikke mindst magtforholdet mellem konge og kirke var kongemordet en af de sager, som blev diskuteret. Kongens advokater fremlagde for eksempel ligesom Rumelant, at Erik Klipping var myrdet af sine egne mænd. Ærkebiskoppens advokater forklarede derimod, hvordan Erik Klipping havde forfulgt kirken. De fortalte, at ærkebiskoppen lå inde med en pålidelig forklaring på, hvordan og hvorfor kongen var myrdet, som han da gerne ville fremlægge, hvis nogen var interesseret. Det var der ingen, der opfordrede ham til, så den viden hvis der altså var noget om det er nu gået tabt. Flere af tidens historieskrivere gengav og accepterede dommen, mens andre overlod det til læseren selv at se en sammenhæng mellem begivenhederne. Flere pegede dog indirekte på hertug Valdemar som bagmand og antydede på denne måde det uretfærdige i dommen over marsk Stig. Efterhånden som tiden gik, begyndte flere historieskrivere at spekulere over, hvorfor de magtfulde mænd havde myrdet deres konge. De ledte efter motiver og fandt dem i Erik Klippings hårde fremfærd over for kirken og hans liderlighed det var jo især kirkefolk, der skrev, men også i dag dukker historier om seksuelle udskejelser eller sidespring frem i medierne omkring kendte personer. Det er og var hot stuff. Især i 1400-tallet voksede historier frem om, at kongen havde voldtaget eller forført flere af stormændenes hustruer; ikke mindst marsk Stigs hustru. Samtidigt accepterede man altså, at han så nok stod bag mordet. Christian Pedersen var ansat som kong Christian IIs personlige historieskriver i begyndelsen af 1500-tallet. Han samlede alle de kendte oplysninger fra klosterkrønikerne og andre kilder og skrev en sammenhængene historie, hvor hertug Valdemar ønskede magten og marsk Stig ville hævne sig for sin hustrus voldtægt. De lagde derfor en fælles plan for at myrde kongen. Måske kendte Christian Pedersen til andre kilder? Meget tyder i hvert fald på, at der var historier i omløb i 1500-tallet, der klart gav marsk Stig en central rolle i selve mordet. Det er netop historien om marsk Stigs hævn for voldtægten og billedet af den lede konge, der træder frem i folkeviserne, der blev skevet ned i løbet af 1500-tallet.. 4

Kildeeksempler Kilde 1: Marsk Stig visen, fra 1500-tallet. Rane og den foruroligede konge finder nattely i Finderup Lade. Kongen opfordrer Rane til at lukke ladeporten forsvarligt, men Rane bruger kun et halmstrå. Fru Ingeborgs husbond(marsk Stig Andersen) ankommer og dirigerer kongen udenfor Ingen vil ride til dronningen, så der sendes en smådreng med besked Det svarede ungen Rane, Så tog han på: Ikke er unge kong Erik herinde, I tør det ikke tro. Han kaste over hannem hø, Han kast` over hannem strå; Det vil jeg for sandingen sige, Han viste dennem, hvor han lå. Han hug over bjælker, Han hug og balk; Så hug han kong Erik, Han værged hannem som en skalk. Min ædelig herre, hin unge Marsti! Tegning af mordet på kong Erik Klipping Kilde 2: Ryd Klosters Årbog fra omkring 1288. 1286 Kong Erik blev dræbt på sit leje St. Cecilie nat af dem han havde sat højest blandt sine egne folk, han fik 56 sår Kilde 3: Jyske Krønike fra omkring 1340. Erik Christoffers søn fulgte ham på tronen i det Herrens år 1260. Han tog kirkernes tiender og øvede ingen retfærdighed, forarmede klostrene med heste og hunde og fuld af laster, som han var, øvede han vold mod stormændenes hustruer......hans 24. regeringsår blev hertug Eriks søn Valdemar gjort til Jyllands hertug han blev i sin hertugtids andet år taget til fange af kongen og kastet i fængsel. Men det følgende år, da han var blevet frigivet ved fyrsternes mellemkomst, begyndte han sammen med flere af rigets stormænd at konspirere om kongens død; denne blev også dræbt af nogle, som disse havde sendt, nær Viborg, da han sov i sin seng i Den hellige Cecilies nat i Det Herrens år 1286, og i sin regerings 27. år, og han blev begravet i Viborg i Domkirken. Han fik imidlertid 56 dødelige sår, af hvilke ingen uden ét var under brystet. 5

Retssagen på Nyborg Slot I pinsen 1287 blev en række danske stormænd anklaget og dømt for kongens død i Danehofsalen på Nyborg Slot. De blev tilnævnte, skyld givne og udlagte for kongens død, som det hedder i en dansksproget version af Rydårbogen. Retssagen og rigsmødet på Nyborg Slot trak fulde huse. Der skulle for enhver pris findes skyldige, som skulle dømmes og straffes. Som sagt havde enkedronningen Agnes hyret sangeren Rumelant til at piske en stemning op mod stormændene. Rumelant skrev sange om vigtigheden af at angive og dømme morderne. Sangene var beregnet på at påvirke det adelspublikum, der skulle deltage i rigsmødet på Nyborg Slot. Agnes ville bevare sin magt som rådgiver for den ikke myndige barnekonge Erik Menved. Nyborg Slot Selve dommen er ikke bevaret, men den kan rekonstrueres efter en notits i Rydårbogen. Grev Jacob af Nørre Halland, marsk Stig Andersen, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Peder Jacobsen, Niels Knudsen, Aage Krakke og Rane Jonsen kendtes skyldige for råd, befaling og gerning til at ihjelslå ham, altså kong Erik og Arvid Bentsen for det at han med egen hånd overvar det slemme mord. Stemningen under retssagen var spændt. En ven af de sigtede skulle have gået rundt med skjold og fane blandt barnekongens øvrige fjender (som altså må have udgjort en hel gruppering) og have virket så truende, at Erik Klippings søn, Erik Menved, 30 år senere endnu erindrede, at han havde frygtet for sit liv. Restultatet blev ikke desto mindre, at de anklagede kendtes skyldige og dømtes fredløse, dvs. at alle der mødte dem, måtte slå dem ihjel. 6

Mindre en måned efter var de fleste fredløse i Norge, hvor den norske kong Erik Præstehader bevidnede, at de nu var hans mænd. I årene herefter var stormændenes påstand om en uretfærdig rettergang ved magt understøttet af både den svenske og norske konge. Sangskriveren Rumelant Kong Erik Menved erkendte indirekte, at processen ikke havde været helt fin i kanten. 18 år efter dommen følte han sig nødsaget til at gentage hele sagen, men ikke overraskende bekræftede den afgørelsen i den første, og den medførte i øvrigt ligeså mange indsigelser. Det vides ikke, hvor denne anden retssag fandt sted, men et godt bud er Nyborg Slot. Stubberup kirke begravelsen Efter domfældelsen i Nyborg blev det norsk politik at svække Danmark på alle måder og drive kiler ind imellem landet og dets allierede. Den norske konge havde arvet så meget jord i Danmark og ville have magt over sine besiddelser. Her var marsk Stig Andersen en særlig nyttig person, fordi hans godser lå strategisk godt i Jylland. Den norske konge indledte et mægtigt flådeangreb imod Danmark både øst og vest for Sjælland. Marsk Stig Andersen ledte den ene flådestyrke med stor dygtighed og ødelagde flere borge. Som en del af flådeangrebet byggede han to nye borge, en på Hunehals i Halland og en på øen Hjelm ud for Ebeltoft. De to anlæg, der var fremskudte poster både militært og handelsmæssigt, skulle destabilisere situationen i Danmark. Øen Hjelm i middelalderen Marsk Stig Andersen døde i 1293, efter sigende på Hjelm. Sagnet fortæller, at han blev begravet i Danmark af sine trofaste mænd. Oftest nævnes Stubberup Kirke på Hindsholm, Fyn, 7

hvor Stig Andersen ejede Eskebjerg Gods, det nuværende Schelenborg. Sagnet fortæller, at præstens datter så den natlige ligfærd med marskens lig. Næste dag besøgte hun og hendes husbond kirken. De tog kostbarheder op af kisten og delte det imellem sig. Hun blev senere gift med en af marsk Stigs mænd. Da han genkendte sin herres ligklæde på hendes seng ved bryllupsnatten, dræbte han hende på stedet, da ingen måtte vide, hvor hans herre var begravet. Marsk Stig begravelsesfærd Foruden Stubberup kirke nævnes der i lokale sagn Rørvig kirke, Odsherred på Sjælland, og Helgenæs kirke som de steder, hvor Stig Andersens grav kan findes. Kongemagten valgkongedømme og håndfæstning Hvem der blev konge i Danmark i 1100-1200-tallet var resultatet af en magtkamp mellem forskellige alliancer, som ofte var bestemt af slægtsbånd, men også venskaber, der blev betragtet som en slags slægtskab. Da man ofte havde tætte familieforbindelser til flere sider under en magtkamp eller fejde, måtte man af og til vælge hvilken slægt man tilhørte. Slægt betyder altså noget lidt større end det vi normalt forbinder med ordet familie. Alle i datidens Danmark fra den fattigste bonde til den rigeste storgodsejer indgik i forskellige former for alliancer. Den stormand af kongeslægten, som ville være konge, måtte sikre sig andre stormænds loyalitet i hård konkurrence med andre med samme kongeambitioner. I middelalderen var Danmark et valgkongedømme, hvilket vil sige, at der ikke var en kronprins, som automatisk arvede kongetitlen, men at den stærkeste og snedigste stormand blev valgt 8

af de andre stormænd, selvom det i praksis var meget svært at komme uden om kongens nærmeste slægtninge. En måde at sikre magten for sin efterkommer var at få den ældste søn valgt som konge, mens den gamle konge stadig var i live. Det skete for eksempel ved kirkefesten i Ringsted i 1170, og det var det, som marsk Stig forpurrede i 1276. Valget blev sikret gennem afgivelsen af løfter til stormændene. De blev senere nedskrevet i såkaldte håndfæstninger, der netop betyder højtideligt indgået aftale. På den måde fik stormændene og senere adelen stor mulighed for at forhandle særlige fordele igennem til gengæld for at vælge kongen. Aftalerne var bindende for kongens måde at styre på, hvor stor magt han fik, fx i forhold til at udskrive skatter, og man kan med rette kalde dem en slags grundlove. Den første grundlov som er bevaret blev underskrevet på Nyborg Slot i 1282 af Erik Klipping og rigets stormænd. Kong Erik Klipping I det middelalderlige kongerige Danmark var det kongens fornemmeste opgave at sikre freden. Kongen skulle forsvare rigets grænser, når der var krig. Derudover skulle kongen sørge for et velfungerende samfund. Især på det økonomiske område havde kongen stor indflydelse, da alle landets købstæder lå på kongens jord. Derved kunne han kontrollere opkrævning af told og garantere torvefreden. Ligeledes var det kongen, der havde eneret på at præge mønter. I dag bor Dronning Margrethe på Amalienborg, og hun rejser rundt i Danmark på sommertogt med kongeskibet. I middelalderen rejste kongen konstant rundt i kongeriget og overnattede på kongsgårde eller borge. Når det var muligt, søgte kongen til den nærmeste af sine borge, som lå spredt rundt omkring i Danmark. De vigtigste borge lå i Nyborg, Vordingborg, Kalundborg og Viborg. Borgene ydede husly og sikkerhed for kongen og hans følge, og samtidig udgjorde de vigtige militære støttepunkter. De militære styrker, kongen rådede over, bestod af to forskellige slags soldater. Den ene slags var den såkaldte leding, hvor bønderne skulle møde i tilfælde af krig som værnepligtige i dag. Ledingen blev efterhånden afløst af en skattebetaling, som kongen i 9

stedet kunne hyre professionelle lejesoldater for. Den anden slags var kongens følge og livvagt, som bestod af højtbetroede stormænd. Når stormændene indtrådte i kongens følge, måtte de afgive en personlig troskabsed til kongen. Der gjaldt særlige regler for disse krigere som i slutningen af 1100-tallet blev skrevet ned i den såkaldte Vederlov. Samtidig opstod der embedstitler for kongens mest betroede mænd: Marsken, der stod fot krigen, kammermesteren, der stod for pengekassen og drosten, der stod for kongens hushold. Det var dog ikke faste stillinger, snarere en slags hæderstitler, som hurtigt kunne skifte fra person til person. Disse hoffolk fungerede som rådgivere for kongen. Stormænd og adel Der var indtil sidst i 1200-tallet ikke nogen præcis betegnelse for stormandsklassen. I de latinske kilder var der svævende betegnelser som de bedste, de ypperste og lignede. Ridderen hed på latin en miles, og det betød oprindeligt blot en bereden kriger. Med tiden blev det en betegnelse for en særlig stand, med særlige privilegier, som man blev optaget i, ved at blive slået til ridder. Benævnelsen riddere og væbnere for stormænd og deres tjenere anvendtes for første gang i kilderne i Danmark i 1282. Titlerne er sigende for den øgede militarisering, som prægede den europæiske adel i middelalderen. Det var især under krig, at adelen var en magtfaktor. Kun adelsmændene havde råd til at møde op på slagmarken med dyr udrustning til hest i panser og plade. I 1100-1200-tallet var der en hård magtkamp imellem kongen og adelen. Kongen tiltog sig stadig større rettigheder og stillede nye krav, som betød flere kongelige skatter, flere love og medfølgende domme. Lovgivningen var tidligere baseret på enighed imellem adelen og kongen. Nu tog kongen selv initiativer, det medførte en reaktion fra adelen. Som andre steder i Europa forsøgte adelen at mindske kongens handlemuligheder ved at tvinge ham til at underskrive håndfæstninger eller forfatninger, som han skulle overholde. 10

Adelens sammenhold var ikke ubrydeligt, der var altid stormænd, som knyttede sig til kongen og forvaltede kongelige interesser. I slutningen af 1200-tallet blev der malet en skjoldfrise i Sorø Kirke, hvor de fleste af Hvidernes våbenskjolde skulle fremgå. Frisen er malet om både i 1500-og 1900-tallet, og det er i dag ikke ikke til at sige om de enkelte skjolde svarer til de oprindelige. Slægtens betydning I middelalderen havde mennesket mange tilhørsforhold, der lagde beslag på vekslende grader af dets loyalitet. Fx var bonden medlem af landsbyfællesskabet, men samtidig var han som fæstebonde knyttet til herremanden. De stærkeste bånd have middelaldermennesket med sin egen slægt. Slægts- og blodfejder var en arv fra tidligere tider, som kongerne forsøgte at stoppe. Fejder forekom i alle befolkningslag, men er især kendetegnende for adelen. I Danmark blev slægtsfejder først bragt til ophør i 1500-1600-tallet, da vi fik en effektiv statslig retshåndhævelse. I middelalderens Danmark var en af de mest dominerede slægter Hvide-slægten, som stammede fra Sorø. Den blev igennem flere århundreder ved med at beklæde landets ledende poster med droster, kammermestre, bisper og ærkebisper. Der findes næppe et kongeligt dokument, hvor der ikke optræder en Hvide. På Sorø kloster findes der et malet stamtræ for Hvideslægten. Hvis der var tvivl om, hvem som tilhørte slægten, kunne det undersøges her. Anklager om sammensværgelser synes at klæbe til slægten. Efter marsk Stig var blevet dømt fredløs var der vedvarende rygter om, at ærkebiskop Jens Grand der også tilhørte Hvide-slægten støttede de fredløse. Kong Erik Menved fængslede ærkebispen, der undslap til Rom, hvor han førte en retssag imod kong Erik Menved. Under retssagen mellem kong 11

Erik Menved og ærkebiskop Jens Grand blev ærkebiskoppens slægtsforbindelser og fredløse slægtninge nævnt gang på gang. På den anden side var der Hvider på begge sider i stort set alle konflikter i middelalderens Danmark. Det var i det hele taget ikke en middelalderlig naturlov, at man holdt sammen i en slægt. Tilstanden i de mest magtfulde slægter, hvor konflikterne florerede og resulterede i alt fra brodermord til rigsretssager om arvedelingen, taler sit tydelige sprog. Langt de fleste fejder blev ført mellem slægtninge. Ofte over retten til jord. Der er intet som ejendomsretten til jord, der kan bringe sindene i kog i et landbrugssamfund, som Danmark jo var i middelalderen. Slægtskab var en magt man kunne aktivere og gøre til politisk styrke, når man skulle bygge alliancer op. Jo fjernere slægtsskabet var, des vanskeligere har det været at etablere i praksis. Sorø kirke centrum for Hvide-slægten. 12

Æresdrab Æresdrab kan ikke forbindes med bestemte religioner, men derimod med særlige kulturer. For mange troende er æresdrab totalt uforeneligt med den religiøse norm og dermed en forbrydelse mod Guds lov. I Pakistan og andre steder er æresdrab stadig en del af kulturen og traditionen. Det er livsformen med de hierarkiske familiemønstre og opfattelsen af kvinder som en personlig ejendom, der tilsammen danner grundlag for at dræbe et familiemedlem for at forsvare familiens ære. Det er mest i landområderne, der holdes fast i traditionen, men også i større byer i Pakistan sker der æresdrab. Æresdrab var meget udbredte i middelalderens Danmark, Marsk Stig-visen nævner æresdrabet som årsag til mordet på kong Erik Klipping. Konge giver Marsk Stig besked om ledingsfærden. Marsk Stig bekymrer sig om fru Ingeborgs sikkerhed. Kongen siger, at han bliver hjemme og passer på, men smiler under skind. Fru Ingeborg, der er alene, mens marsken er på krigstog i Sverige, opsøges af kong Erik, som indynder sig. Fruen svarer, at hun aldrig bliver marsken utro, men ende med at måtte bøje af for presset. Da marsk Stig kommer hjem, vender hun ansigtet bort, meddeler ham, hun er bleven dronning af Danmark og at hun ikke kan sove ved hans side, før I får vejet kong Erik, som har gjort mig den harm. (Marsk Stig visen, fra 1500-tallet) Æresdrab i nutiden Det første æresdrab i nyere tid i Danmark fandt sted i 1985. Det mest omtalte skete i 2005, hvor den 18-årige Ghazala Khan blev myrdet og hendes kæreste blev hårdt såret på åben gade udenfor Slagelse banegård. Ghazalas far havde beordret sin datter og svigersøn dræbt, fordi de havde krænket hans ære ved at gifte sig mod familiens vilje. I alt ni personer i Ghazalas familie blev idømt i alt 120 års fængsel for drabet. Ghazala Khan Billede af drabet i Slagelse 13

Retsvæsen Jyske Lov blev underskrevet i 1241. Loven viser en opfattelse af kongen som lovens og retshåndhævelsens øverste myndighed. Det var nyt for danskerne, at kongen nu skulle være garant for ro og orden i hele landet. Tidligere var det den enkelte, som skulle sørge for retfærdighed enten på det lokale ting eller ved en blodfejde. Jyske Lov kom til at gælde for Jylland og Fyn, mens Sjælland og Skåne havde deres egne love, som kun gjaldt disse områder. Der er dog næppe nogen tvivl om, at det var tænkt som en rigslov. Noget man havde arbejdet på igennem mere end 50 år på det tidspunkt. Selvom der ikke eksisterede egentlige lovbøger, var folk fortrolige med lovene, og man dømte efter den Jyske lov på tinge helt frem til indførelsen af Danske Lov i 1683. Jyske lov fra 1241 Stadsretter For byernes vedkommende kan man passende kalde 1200-tallet for stadsretternes århundrede. Bystyret tog nu fast form, og efter tysk forbillede fik de fleste byer et byråd med 12 rådmænd. Byrådene bestod af byens overklasse, dvs. især købmænd, mens håndværkere og arbejdere var udelukket fra bystyret. Stadsretterne betød, at byrådene kom til at stå for det lokale retsvæsen, herunder domfældelse af syndere og forbrydere. Der var stor forskel på lovene og straffe fra by til by. Nogle steder kunne én type forbrydelse give en bøde, mens andre steder lød dommen på hængning eller halshugning. Tinget i landsbyen 14

Falskmøntnere Det var kongen, der havde eneret på at udstede mønter. Møntfoden i første del middelalderen var penningen, som havde et sølvindhold på 0,9 gram. Oprindelig skulle der 240 penninge til en mark, senere 192. På forskellige måder kunne kongen tjene penge på at producere mønter. Det skete ved at forbyde udenlandske mønter og ved løbende at bruge mindre sølv i mønterne og lave hyppige møntomvekslinger til kurser bestemt af kongen. Møntværksted. De danske penninge stammede fra vikingetiden og var i den tidligste middelalder lavet af rent sølv. Nye mønter blev tilført mere kobber, og mønterne mistede derved værdi. Mønterne fra 1241 og frem er af særlig dårlig kvalitet og har derfor fået betegnelsen borgerkrigsmønter. En del af den norske kamp imod Danmark var økonomisk krigsførelse, udført af de fredløse med marsk Stig Andersen i spidsen. De bortførte kongens møntmestre og tvang dem til at arbejde for sig på øen Hjelm. Møntstempel fra Hjelm Ligesom i dag betød for mange penge i omløb også dengang, at pengene blev mindre værd. På den måde skabtes der ustabilitet i samfundet, hvilket svækkede den danske barnekonge Erik Menved og hans rådgivere. 15

Kirkens position i samfundet 1200-tallet var tiden, hvor pavens magt kulminerede, og hvor den katolske kirke kunne sætte dagordenen og erklære sig hævet over de jordiske magthavere. Danmark blev kristent i vikingetiden, og i 1100-tallet indførtes der en kirkeskat, der indebar, at bønderne skulle betale tiende en 1/10 af deres kornhøst til kirken. Kirkeskatten fordelte sig med 1/3 til bispedømmet, Arbejde i et kloster 1/3 til præsten og 1/3 til kirken. Landet blev opdelt i sogne, som stadig bruges i dag. Øverst i det kirkelige hierarki var paven i Rom, og under ham var kardinalerne, som fungerede som hans rådgivere. I 1104 oprettes et ærkebispesæde i Lund, og under ærkebispen sad de almindelige biskopper, som havde ansvaret for et stift. Under hvert stift var flere sogne, som hver især havde en præst tilknyttet. Ved siden af dette hierarki stod klostervæsnet eller de regelbundne kirkefolk, som man kalder dem fordi de levede efter en særlig regel. De forskellige munke- og nonneordener (benediktinere, cisterciensere, fransciskanere, dominikanere osv.) var ofte i teorien i hvert fald kun underlagt paven. De enkelte ordener kunne være organiseret på forskellig måde, men abbeden og abbedissen var klostrets leder i en position, der svarede til biskoppens i det andet system. Han eller hun havde ansvaret for munkene eller nonnerne og det enkelte klosters styrelse. I løbet af 1100-tallet kom de til som et nyt element i det danske samfund. De ældste klostre, kaldet herreklostre, var stiftet af store godsbesiddere og tilhørte benediktiner- eller cistercienserordnerne. I løbet af 1200-tallet opstod tiggermunkeordnerne, som i modsætning til herreklosterne ikke måtte eje jordisk gods, så munke og nonner fra disse ordner måtte tigge til livets opretholdelse. Tiggeri trives bedst, hvor der er mange mennesker, så derfor lå deres klostre inde i byerne. De kom selvfølgelig også til at eje jord og blev rige, fordi de var så populære. Det skabte stor splid internt i ordnerne. 16

Dominikanerordenen, der var en af tiggermunkeordnerne, bar som en del af dragten et sort slag og blev kaldt sortebrødre der fandtes også hvidebrødre og gråbrødre. Eksempelvis findes Gråbrødre klosteret stadig i Odenses centrum. Også de militære ordener, der opstod under korstogene til det Hellige Land kom til Danmark, f.eks. Johanniterordenen, der i 1400-tallet fik et hus i Nyborg. Der blev bygget hundrede klostre i middelalderens Danmark. Enkelte klostre overlevede Reformationen, og i dag ligger der nogle få katolske klostre rundt omkring i landet. Dagligdagen og børns vilkår I løbet af 1300-tallet fremvoksede det stændersamfund, som skulle eksistere helt frem til 1800-tallet. Stænder var grupper i befolkningen som havde særrettigheder i forhold til resten af samfundet. Samfundet bestod af fire stænder: kirken, adelen, borgerne og bønder i nævnte række- og rangfølge. Hver stand arbejdede, levede og optrådte socialt i vidt forskellige sammenhænge, men rangordenen var klar i middelalder-menneskets bevidsthed. Prædikede kirken ikke, at alle var blevet sat her på Jorden og måtte tåle deres kår? Det var imidlertid også klart, at hver stand var nødvendig og opfyldte sin bestemte rolle for at opretholde samfundsordenen. Tøj i 1200-tallet Middelalder-samfundet var grundlæggende meget patriarkalsk opbygget: alle var medlem af en husstand, hvor manden husbonden havde det afgørende ord. Ifølge datidens love havde husbonden ret til at straffe husstandens kvinder og børn, blot de ikke fik varige mén. I middelalderen var børnedødeligheden høj, kun de stærkeste børn blev voksne. I juridisk forstand var man barn, indtil man fyldte 15 år. Herefter var drenge myndige og kunne indgå handler og optræde på tinge. Børnene var ikke ret gamle, før drengene deltog i mændenes arbejde, mens pigerne lavede 17

kvindernes opgaver i og omkring hjemmet, alt efter hvilken stand forældrene tilhørte. Kalkmaleri fra enkirke, her ses repræ-sentanter for alle de fire stænder i en såkaldt dødedans: konge-adelsmand, biskop, borger og bonde. Østfyn i middelalderen Foruden de to købstæder, Kerteminde og Nyborg, udgjorde godserne stærke, administrative enheder. Der var store godser på Østfyn, hvor de Største godser var Scheelenborg, Hverringe, Ulriksholm og Juelsberg havde karakter af korngårde da de mest producerede korn, selvom de lå tæt på kysten. I 1280 ejede marsk Stig Andersen hovedgården Eskebjerg (Scheelenborg), som var den største hovedgård på Fyn i middelalderen. Nyborg Slot i 1200-tallet Nyborg by opstod i forbindelse med overfarten til Sjælland, og den første bebyggelse placeret inde på fast grund var Helletoften, hvor der lå en klynge lerklinede bindingsværksgårde og huse, som betjente overfarten. Det ældste Nyborg Slot blev 18

grundlagt i 1170erne og det er ikke helt klart om by eller borg kom først. Men de er formentligt nogenlunde lige gamle. Borgen blev udvidet til et ringmursanlæg i første halvdel af 1200-tallet, hvorefter den nuværende bymidte voksede frem blandt det sumpede område omkring slottet. Omkring år 1400 blev slottet udvidet og den store Vor Frue Kirke grundlagt. Samtidigt blev der anlagt en vold hele vejen rundt om den nye bydel mellem slot og kirke, der lå på to holme inderst i Nyborg Fjord. Fra midten af 1200-tallet blev Nyborg mødested for det danske parlament Danehoffet der mødtes sidste gang i 1413. Det betød ikke, at Nyborg mistede sin betydning. Tværtimod. På Nyborg Slot boede tronarvingerne. Herefter blev Nyborg residensstad for tronarvingernes hof og siden de danske konger frem til 1560, hvor Nyborgs funktion som rigets hovedstad blev overtaget af København. I løbet af 1300-tallet voksede Kerteminde frem som den betydeligste by på Nordøstfyn, grundlagt på basis af det gode sæson-fiskeri i Storebælt, og i 1413 fik byen købstadsprivilegier. Privilegierne, betød at byens borgere fik monopol på købmandskab og finere håndværk indenfor en bestemt geografisk afstand af byen. Kerteminde udviklede sig til en vigtig handels- og fiskeriby. Havnen i Kerteminde fungerede som den foretrukne havn for købmændene i Odense, hvilket blev grundlaget for byens relative velstand de næste par hundrede år. Kerteminde i 1200-tallet 19

Indholdsfortegnelse 1. Mordet på kong Erik Klipping 2. Bag kilderne 3. Kildeeksempler 4. Retssagen på Nyborg Slot 5. Stubberup Kirke begravelsen 6. Kongemagten valgkongedømme og håndfæstning 7. Stormænd og adel 8. Slægtens betydning 9. Æresdrab 10. Retsvæsen 11. Falskmøntere 12. Kirkens position i samfundet 13. Dagligdag og Børns vilkår 14. Østfyn i middelalderen 20