Hvem tjener på salgsafgrøderne? Plantekongres 2011 Onsdag den 12. januar 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk
Indhold Vindere og tabere ved pris-svingninger Fra korn til brød: Svinger priserne i takt? I Danmark? I EU? Hvorfor? Hvorfor kan nogle led i værdikæden hæve avancerne? Hvordan kan planteavlere tjene mest muligt i hele værdikæden fra jord-til-bord?
Hvem kan tjene på salgsafgrøderne? Planteavlere Grovvareselskaber Kornhandel Møller Bagerier Bryggerier Detailhandel Spekulanter Husdyrproducenter Forbrugere
$ pr. ton 400 Verdensmarkedspris på hvede 350 300 250 200 150 100 50 0 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Priser på korn og brød i Danmark Landmandspris (brødkorn) 200 Indeks jan 2007 = 100 Detailpris (brød) 120 118 175 Kornpris 116 114 150 112 110 125 108 106 100 Brødpris 104 102 75 2007 2008 2009 2010 2007 2008 2009 2010 2011 100
Brødpris: Reel og korrigeret for effekt af kornpris 120 118 Indeks jan 2007 = 100 116 Reel brødpris 114 112 110 108 106 104 Brødpris med kun effekt af kornpris 102 100 98 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010 2010 2011
Seneste prisudvikling i fødevarekæden, EU-27 120 Fødevarekrise Producent- Detail- Stabilisering gevinst gevinst 115 Fødevareproducentpriser Landmandspriser Forbrugerpriser (fødevarer) 110 105 Inflation 100 95 Jan. 2007 Juli 2009
Hvad ser vi? Delvis pristransmission Irreversibel (en-vejs) prisafsmitning Overreaktion for kraftig pristransmission
Hvem får fordelen? Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled?????
Konkurrencestyrelsen Har adgang til alle data også interne i virksomhederne Kan beregne avancestrukturer m.m.
Udviklingen i de danske forbrugerpriser på brød og kornprodukter ligger fortsat over udviklingen i udlandet
Bidrag til ændring i forbrugerprisen på brød august 2007 til marts 2009
Supermarkedernes bruttoavance som andel af forbrugerprisen på brød
Prisudvikling på brød og brødprodukter
Forklaringer?? Efterslæb efter flere års dårlig indtjening Højere omkostninger til løn og energi m.m. Godt købmandskab For lille konkurrence Uigenneskueligt marked: Hvad bør et brød koste? Bedre kvalitet m.m.
... konkurrencen om brødet er dårligt, vurderer Konkurrencestyrelsen:»Brødmarkedet er karakteriseret ved, at der kun er to dominerende aktører. Der er ofte mindre konkurrence sammenlignet med markeder med mange aktører. Vi har ved tidligere lejligheder påpeget, at der er nogen, der har kunnet øge deres avance, i forhold til hvis konkurrencen fungerede optimalt«, siger kontorchef Søren Bo Rasmussen fra Konkurrencestyrelsen.
... konkurrencen om brødet er dårligt, vurderer Konkurrencestyrelsen:»Brødmarkedet er karakteriseret ved, at der kun er to dominerende aktører. Der er ofte mindre konkurrence sammenlignet med markeder med mange aktører. Vi har ved tidligere lejligheder påpeget, at der er nogen, der har kunnet øge deres avance, i forhold til hvis konkurrencen fungerede optimalt«, siger kontorchef Søren Bo Rasmussen fra Konkurrencestyrelsen.
Udviklingen frem til 2010
Prisudvikling i korn-brød-værdikæden Indeks jan. 2007= 100 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 Korn - mel - brød m.v. (industri) - brød m.v. (detail) Brød (industripris) Brød (forbrugerpris) Mel (industripris) Landmandspris 120 118 116 114 112 110 108 106 104 102 100 98 96 70 94 2007 2008 2009 2010 2011 Brød m.v. = Brød, småkager, kiks m.m.
Prisudvikling i korn-mel-værdikæden Indeks 1993 = 100 Korn - mel - mel (industri) 150 130 Mel (forbrugerpris) 110 90 Mel (industripris) 70 50 Landmandspris 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011
Hvem får fordelen? Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled Stigende avancer Lige meget i et andelsselskab!
Tjener landbruget på fødevarekriser? Vindere Planteavlere Tabere Husdyrbrugere, især fjerkræ- og svineproducenter Hvorfor stiger svineprisen ikke i takt med kornprisen?
Fra stigende foderpriser til stigende svinepriser Dyrere foder Stigende produktion Dårligere indtjening Flere søer Færre søer Bedre indtjening Faldende udbud Stigende priser ½ svinecyklus = ca. 2 år
Planteavlere har ingen fordel af en ny fødevarekrise... På langt sigt Slutter med endnu større prisfald Fristes til spekulation Medfører overinvesteringer Jord, bygninger, maskiner Medfører forkerte omlægninger Korn, markfrø, grøntsager m.m.
Grovvareselskaber kan komme i uføre.. SAB Aarhusegnens Andel Aller Mølle P. P. Hedegaard Nordjysk Andel
Fra finanskrise til fødevarekrise Nye spekulationsobjekter Ejendomme Råvarer (korn m.m.)
Spekulation: Antal future-kontrakter på råvaremarkederne 60 Mill. handler 50 40 30 20 10 0 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Giver spekulation højere kornpriser? JA: Financial Speculation and the Food Crisis Financial speculation in basic food commodities played a key role in the 2007-2008 food price crisis which pushed millions of people deeper into hunger, says economic historian Peter Timmer. World Food Programme, 06 February 2009 JA World set for new food crisis in 2010, UN warns It was a crisis linked to the evolution of prices on the international market, set by speculation. It was a financial phenomenon primarily and it was not linked to insufficient food being produced, Olivier De Schutter, the UN s special rapporteur on the right to food, 26 November 2009 NEJ: Based on new data and empirical analysis, the study finds that index funds did not cause a bubble in commodity futures prices. Irwin, S. H. and D. R. Sanders (2010) JA Food price fluctuation driven by financial speculation UN report Both the surging food prices from 2007 to 2008 and their subsequent drop in some areas are a result of large-scale speculation UN News Center, 19 March 2009 JA/NEJ The drastic increase of food prices in the period 2006-2008 spurred fears of global food insecurity. Apart from actual changes in supply and demand of some commodities, the upward swing might also have been amplified by speculation in organized futures markets. However, limiting or banning speculative trading might do more harm than good. FAO, Policy Brief 9, juni 2010
Skal planteavlerne ha en større andel af forbrugerkronen? Hvad udgør kornets andel af brødprisen?
Udviklingen i forbrugerkronen Pct. 45 40 Alle fødevarer (USA) 35 Alle fødevarer (DK) 30 25 20 15 10 5 0 Korn- og bageriprodukter (USA) 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010
Landmandens andel af forbrugerkronen Lille andel stor kage Stor andel lille kage
Større andel af forbrugerkrone større værditilvækst Skal vi bevæge os fremad i værdikæden?? Tættere på forbrugeren? Sikre os, at ingen tjener på os i værdikæden?
Magten i værdikæden Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled
Magten i værdikæden Landbrug Grovvareselskab Møller Bagerier Detailled - Svensk domineret - Ingen andelseje
Andelsejets betydning Landbrug Forarbejdning Forædling Detailled
Konklusioner Andre led i værdikæden tjener på salgsafgrøderne Møller og supermarkeder hævede avancerne i 2007-09 Flere forklaringer - markedsmagt Vindere og tabere i værdikæden ved prisudsving Planteavlere Husdyrproducenter 1-2 årig tilpasningsperiode Hurtig pristilpasning i værdikæden ved prisstigning langsom ved prisfald. Et generelt europæisk fænomen. Landmænd under ét har ingen fordel ved fødevarekriser på længere sigt Større avancer, jo længere fremme i værdikæden man er Større kontrol over leddene tæt på forbrugerne er en fordel Andelsselskaber er ofte svage i disse led Markedet vil på langt sigt udjævne avancerne i værdikæden
Kilder Henning Otte Hansen: Vækst i fødevareindustrien. Handelshøjskolens Forlag 2005.