Årsrapport 2014
Indhold Storebælt overgår alle forventninger Året i hovedtræk CSR Corporate Social Responsibility 5 8 9 Resultat 2014 Trafik 10 Økonomi 12 Finans 14 Begivenheder efter balancedagen 17 Forventninger til 2015 17 Mål for CSR-arbejdet i 2015 18 Forretningsområder Vej 19 Jernbane 22 Havne og færgeruter 24 Vindmøller 25 Rådgivning 26 Udstederselskabet BroBizz A/S 27 Samarbejder om opkrævning af vejafgifter 29 Femern Bælt 31 Øresundsbro Konsortiet 37 Samfundsansvar God selskabsledelse 38 Miljø og klima 39 Risikostyring og kontrolmiljø 41 Medarbejdere 42 Regnskab Hovedposter 46 Hoved- og nøgletal 47 Noter 48 Ledelsespåtegning 98 Den uafhængige revisors erklæringer 99 Bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere 101 Hoved- og nøgletal 105 Finansiel ordbog 108
Sund & Bælt koncernens formål og organisation Sund & Bælt koncernens primære opgave er at eje og drive de faste forbindelser over Storebælt og Øresund samt med tiden tillige Femern Bælt. Opgaverne skal løses under hensyn til opretholdelse af en høj tilgængelighed og et højt sikkerhedsniveau på forbindelserne. Desuden skal tilbagebetalingen af lån, der er optaget for at finansiere anlæggene, ske inden for en rimelig tidshorisont. Sund & Bælt koncernens opgaver er at: Drive og vedligeholde vejforbindelsen på Storebæltsbroen Opkræve betaling fra bilister på Storebæltsbroen Overvåge og vedligeholde Storebælts jernbanestrækning Drive og vedligeholde Øresundsmotorvejen Overvåge og vedligeholde Øresundsbanen på Amager fra et tidspunkt fastlagt af transportministeren Opkræve betaling af Banedanmark for råderetten over Øresundsbanen på Amager samt for jernbaneanlægget over Storebælt Forvalte og sikre tilbagebetaling af A/S Storebælts og A/S Øresunds gældsportefølje Varetage det delvise ejerskab af Øresundsbro Konsortiet Være ansvarlig for projektering, forundersøgelser og forberedelser i relation til kyst til kyst-forbindelsen for den faste forbindelse over Femern Bælt Være ansvarlig for koordineringen af projekteringsarbejdet for den faste forbindelse over Femern Bælt bestående af kyst til kyst-forbindelsen og de danske landanlæg Drive og vedligeholde havneanlæg i Odden, Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs Drive og vedligeholde Sprogø Havmøllepark Udføre bygherrerådgivning i relation til store og primært internationale infrastrukturprojekter på forretningsmæssigt grundlag Virke som udsteder af BroBizz til anvendelse i brugerbetalt infrastruktur via BroBizz A/S.
Den danske stat Sund & Bælt Holding A/S A/S Storebælt A/S Femern Landanlæg BroBizz A/S Sund & Bælt Partner A/S A/S Øresund Femern A/S Øresundsbro Konsortiet Ejerandel 100 % 50 %
Ledelsesberetning ÅRSRAPPORT 2014 5 Sund & Bælt vil gøre det nemmere at være rejsende Storebælt overgår alle forventninger 2014 var et rigtig godt år for Sund & Bælt. En samfundsøkonomisk analyse viser, at Storebæltsforbindelsen har uhyre stor betydning for alle danskere og er en af de bedste infrastrukturinvesteringer i landets historie. Over en 50-årig periode vil forbindelsen give danskerne en samfundsøkonomisk gevinst på ikke mindre end 379 mia. kr. Det er særligt nærområderne på bl.a. Fyn, som nyder godt af disse gevinster, men selv regioner langt væk fra Storebælt har fået store samfundsøkonomiske fordele af forbindelsen. 2014 blev et nyt rekordår, og årets resultat understøtter derfor analysens konklusioner. Resultatet skyldes således en pæn stigning i trafikken, ligesom en historisk lav rente har stor betydning. Udviklingen understreger også, at den statsgarantimodel, som vi anvender til at finansiere de faste forbindelser med, er sund og robust. Vores broer, tunneler, veje, jernbaner, havne og vindmøller bliver drevet og vedligeholdt i overensstemmelse med de afprøvede strategier. Det fungerer fortsat særdeles tilfredsstillende og er en forudsætning for både tilfredse kunder og gode økonomiske resultater. Selvom vores anlæg er unge, så er de trods alt så gamle, at de ikke på alle punkter repræsenterer den nyeste teknologi. Det gælder bl.a. østbroens hovedkabler, der nu udstyres med affugtningsanlæg, så vi teknisk er på det niveau, som kendetegner nye broer. På denne og mange andre måder holder vi anlæggene helt up to date. Anlægsloven for Femern Bælt-forbindelsen og de tilhørende landanlæg i Danmark blev fremsat i Folketinget 25. februar 2015. Vedtages lovforslaget, vil Folketinget dermed give Femern A/S og A/S Femern Landanlæg grønt lys til at anlægge og drive en sænketunnel under Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Projektet vil ikke kun medføre et markant løft af den danske og skandinaviske infrastruktur til kontinentet. Opgraderingen af de danske landanlæg betyder også en reduktion i rejsetiden med tog mellem København og Nykøbing Falster, hvilket i sig selv giver helt nye udviklingsmuligheder på Sydsjælland og Lolland-Falster. Sund & Bælt bidrager således også på dette område til at udvikle og styrke mobiliteten i samfundet. Det fælleseuropæiske arbejde understøttes af udviklingsaktiviteter i Sund & Bælt, hvor især vores GNSS-projekt skal gøre koncernens selskaber klar til de nye muligheder, som teknologien giver. Vores datterselskab BroBizz A/S er trådt i karakter på både den danske og europæiske scene. Hjemme med indsats på flere og flere forretningsområder og ude i Europa som deltager i REETS- og EETS-arbejdet. Fokus er fortsat på kunderne, og hvordan vi sikrer dem de bedst mulige vilkår. Og indsatsen bliver påskønnet, viser den seneste analyse af kundernes tilfredshed, som er steget markant siden 2013, hvor BroBizz A/S etablerede sig med de begyndervanskeligheder, som mange nye tiltag er forbundet med. I hele koncernen lægger vi stor vægt på vores samfundsansvar. I forbindelse med Femerns udbud af anlægskontrakter er det vigtigt for os, at leverandører aktivt forholder sig til, hvordan de vil udvise social ansvarlighed, herunder ansættelse af elever, et sikkert og sundt arbejdsmiljø og overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår. Sund & Bælt støtter fortsat Dhulikhel Hospital i Nepal med bl.a. it- og teleudstyr, så det er muligt at komme i kontakt med hospitalet fra nogle af de afsidesliggende små klinikker. Vi har også støttet Børn, Unge & Sorg, især foreningens frivillige unge. De har selv mistet et familiemedlem og yder en stor indsats over for de børn og unge, som nu står i samme situation. I rapporten kan du læse mere om, hvordan vi forvalter vores samfundsansvar, ligesom vi rapporterer til FN Global Compact. Vi vil fortsat arbejde for at anvende og respektere FN Global Compacts 10 principper i 2015 ved at drive forretning på ansvarlig vis til gavn for koncernen og det danske samfund. Sund & Bælt repræsenterer Danmark i det fælleseuropæiske EETS- og REETS-arbejde, som sigter mod at udvikle og implementere en fælles standard for betalingsenheder, fx BroBizz, til at betale for passage af brugerfinansieret infrastruktur i hele EU. Henning Kruse Petersen Bestyrelsesformand Sund & Bælt Holding A/S Leo Larsen Administrerende direktør Sund & Bælt Holding A/S
Ledelsesberetning
8 ÅRSRAPPORT 2014 Ledelsesberetning Året i hovedtræk Trafik I 2014 steg trafikken på Storebæltsbroen med ca. 0,5 mio. passager, og det samlede trafiktal på 11,4 mio. køretøjer er det højeste i broens levetid. Væksten udgjorde 4,4 pct. i forhold til 2013. Personbiltrafikken steg med 4,1 pct., og lastbiltrafikken steg med 7,0 pct. Togtrafikken udgjorde i 2014 knap 8,7 mio. passagerer, hvilket er et fald på 1,7 pct. i forhold til 2013. Vejtrafikken på Øresundsbron steg med 3,4 pct. i 2014, hvilket er den største trafikstigning i 6 år, selv hvis man ser bort fra effekten af strejken blandt svensk togpersonel i juni 2014. Trafikken udgjorde i alt 6,9 mio. køretøjer. Lastbiltrafikken er steget med 4,8 pct., og markedsandelen over Øresund udgør 53 pct. Personbiltrafikken steg med 3,4 pct. i forhold til 2013. Pendlertrafikken faldt med 1,0 pct. i forhold til 2013 og er nu faldet med omkring 20 pct. siden 2010. Den øvrige personbiltrafik steg med 5,4 pct., hvilket primært skyldes en stigning i fritidstrafikken på 7,6 pct. Tog trafikken er faldet med 1,0 pct. i forhold til 2013 og udgør nu 11,3 mio. passagerer. Økonomi Resultatet før dagsværdireguleringer og skat inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet udgør et overskud på 2.240 mio. kr. og er dermed godt 500 mio. kr. bedre end i 2013. Resultatet er påvirket af en meromsætning på 4,1 pct. svarende til ca. 150 mio. kr. samt nettorenteudgifter, der er ca. 280 mio. kr. lavere end i 2013. Resultatet efter skat udgør et overskud på 166 mio. kr. Resultatet er negativt påvirket af udgiftsførte dagsværdireguleringer på 2.026 mio. kr. svarende til 1.530 mio. kr. efter skat. Baseret på et foreslået udbytte på 900 mio. kr. fra A/S Storebælt forventes Sund & Bælt Holding A/S, i lighed med sidste år, at udbetale et ekstraordinært udbytte på 900 mio. kr. i 2015. Rentabilitet I lyset af de seneste års kraftige rentefald og de afdæmpede forventninger til de kommende års renteudvikling har selskaberne besluttet at ændre realrenteforudsætningen fra 3,5 pct. til 3,0 pct. For A/S Storebælt er tilbagebetalingstiden uændret i forhold til sidste år og udgør 31 år. For Øresundsbro Konsortiet er tilbagebetalingstiden reduceret med 1 år og udgør nu 33 år, hvilket først og fremmest skyldes en hurtigere reetablering af egenkapitalen på grund af lavere markedsrenter. Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund er reduceret med 3 år til 45 år, primært som følge af den ændrede realrenteforudsætning. Omsætningen fra vejforbindelsen over Storebælt udgør 2.785 mio. kr. På trods af de økonomiske konjunkturer er resultatet før dagsværdiregulering og skat i Sund & Bælt forøget med godt 500 mio. kr. i forhold til 2013. I 2014 er der afdraget 0,7 mia. kr. på A/S Storebælts rentebærende nettogæld, der ved udgangen af 2014 udgør 23,5 mia. kr. Der er samtidig udbetalt 900 mio. kr. i udbytte til aktionæren. Resultatpåvirkninger af værdireguleringer Resultat af primær drift (EBIT) Koncernresultatopgørelse iht. årsrapport Dagsværdiregulering Proforma resultatopgørelse 2.662,1 2.662,1 Finansielle poster i alt -2.504,2-1.690,8-813,4 Resultat før andel af fælles ledet virksomhed Resultat af fælles ledet virksomhed Resultat før dagsværdiregulering og skat 157,9 1.848,7 55,8-335,4 391,2 2.239,9 Dagsværdiregulering 2.026,2-2.026,2 Resultat før skat 213,7 213,7 Skat -47,6-47,6 Årets resultat 166,1 166,1
CSR Corporate Social Responsibility Sund & Bælt bidrager til at skabe vækst og sammenhængskraft i Danmark ved at drive en ansvarlig virksomhed, hvis mål er at binde mennesker og regioner sammen, og som balancerer hensyn til økonomi, mennesker og miljø i den daglige drift. Sikker og effektiv trafikafvikling er fundamentet for virksomheden, ligesom sikkerhed for både kunder og medarbejdere er i højsædet. CSR er dermed ikke en isoleret aktivitet, men en grundholdning, der er integreret i det daglige arbejde. Sund & Bælt har tilsluttet sig FN Global Compact og er via medlemskabet forpligtet til at respektere, efterleve og arbejde med de 10 principper i Global Compact. Det gør vi gennem vores CSR-politik med tilhørende aktiviteter. Ansvarlighed og miljøhensyn er fundamentet for Sund & Bælts CSR-politik, der er udmøntet i 4 indsatsområder: Menneske- og arbejdstagerrettigheder Miljø & klima Ansvarlig leverandørstyring Forretningsetik & antikorruption Læs mere om Sund & Bælts samfundsansvar på www.sundogbaelt.dk/samfundsansvar. CSR-mål i 2014 Målene for 2014 er indfriet med undtagelse af syge fravær, som blev på 2,7 pct., se side 41. Der er i 2014 gennemført en selvevaluering, som viste, at Sund & Bælt har de politikker og handlingsplaner, der er nødvendige for at opfylde FN Global Compact. Fx er respekt for og efterlevelse af menneskerettighederne inkorporeret som en del af vores personalepolitik, ligesom vi har en klar miljø- og klimapolitik. Selv-evalueringen medførte endvidere, at Sund & Bælt i 2014 har arbejdet med forankring af antikorruptionspolitikken. Konkret er der arbejdet med forskellige dilemmaer blandt medarbejderne for at diskutere, hvordan politikken i praksis efterleves. Tilsvarende er der gennemført en CSR-risikovurdering for at identificere, hvor der er størst risiko for og konsekvens ved uansvarlig adfærd. Risikovurderingen viste, at ansvarlig leverandørstyring er et væsentligt område at holde fokus på. I sommeren 2014 blev Sund & Bælts værdier opdateret, jf. side 40. Som det ses, er der en tæt sammenhæng mellem CSR-politikken og værdierne. I forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler tales værdierne igennem ift. de enkelte medarbejderes arbejdsopgaver. Fortsat fokus på ligestilling Maks. 2 pct. sygefravær Maks. 10 pct. personaleomsætning Ingen arbejdsulykker med fravær Recertificering OHSAS 18001 (arbejdsmiljø) Fortsat fokus på naturpleje Ingen miljøpåtaler, ingen naboklager Øge klimabevidsthed og deltage i relevante kampagner, fx Rene Veje Nu Høj oppetid, vindmøller Menneske- & arbejdstagerrettigheder Miljø & klima Systematisk opfølgning af leverandører etableret Mindst 5 audits gennemført af leverandører Ingen sager, hvor Sund & Bælt konstaterer manglende overholdelse af Code of Conduct Ansvarlig leverandørstyring Forretningsetik & antikorruption Ingen korruptionssager Whistleblower-ordning etableret Efterleve offentlighedsloven
10 ÅRSRAPPORT 2014 Ledelsesberetning Trafik Trafikken på Storebælts vejforbindelse viste i 2014 pæne vækstrater i forhold til 2013 i alle køretøjskategorier, og 2014 har været det største trafikår i broens historie. I alt passerede ca. 11,4 mio. køretøjer, hvilket svarer til en stigning på 4,4 pct. i totaltrafikken. Set over hele 2014 passerede 31.128 køretøjer i gennemsnit broen hver dag. Heraf var 27.529 personbiler, varebiler eller motorcykler, 3.525 var lastbiler og 74 var busser. Trafikrekorder på Storebælt top 5 År Antal passager pr. år 2014 11.361.421 2008 11.025.788 2012 10.894.082 2013 10.883.248 2011 10.813.589 Personbiltrafikken er steget med 4,1 pct. i forhold til 2013, og man skal tilbage til 2007 for at finde en højere vækstrate. Væksten i lastbiltrafikken er på 7,0 pct. i forhold til 2013, så både gods- og fritidstrafikken har udviklet sig positivt med vækstrater, der ligger klart over den generelle økonomiske vækst på knap 1 pct. i 2014. Vækstraterne for både gods- og fritidstrafikken vurderes at være en kombination af generel vækst, et vejrmæssigt rekordgodt forår, et mildt efterår og en december måned uden sne, samt overflyttet trafik efter at Kattegatruten lukkede i oktober 2013. Det vurderes, at de høje vækstrater i trafikken i 2014 skyldes et sammenfald af omstændigheder, som formentlig ikke vil gentage sig i 2015, og derfor afspejler den flotte trafikvækst i 2014 ikke et generelt økonomisk opsving. Forventninger til 2015 er vækstrater i trafikken på niveau med udviklingen i den øvrige økonomi. Sund & Bælt tilstræber, at drift og vedligehold af anlæggene medfører færrest mulige gener for trafikken, da det reducerer brændstofforbruget og dermed udledning af CO 2 til atmosfæren. I 2014 har trafikken på vejene udledt godt 83.000 ton CO 2, mens passager- og godstog har udledt godt 7.500 ton CO 2. Årlig trafikudvikling i pct. på Storebælt 2013-2014 2012-2013 2011-2012 Personbiler 4,1-0,1 0,5 Lastbiler 7,0 1,9 0,4 Busser 2,2 11,4-6,3 I alt 4,4 0,2 0,5 Trafik pr. døgn på Storebælt 2014 2013 2012 Personbiler 27.529 26.450 26.469 Lastbiler 3.525 3.295 3.232 Busser 74 72 65 I alt 31.128 29.817 29.766 Kvartalsvis trafikudvikling i pct. i 2014 i forhold til samme kvartal i 2013 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Personbiler 3,2 4,9 3,4 4,7 Lastbiler 11,2 6,4 8,1 2,7 Busser 2,6-7,9 2,9 15,3 I alt 4,2 5,0 3,8 4,5
En aftentur over broen Michael Palle har været i familiens fragtfirma hele sit liv. Som knægt var han med far på fragtcentralen på Halmtorvet i København, senere kørte han selv de store lastbiler, og i dag er han direktør i firmaet. Et par ture over broen hver måned bliver det da stadig til, men ikke så mange som dengang, jeg selv var chauffør på fuld tid, siger Michael Palle, direktør for Palles Fragt, som har til huse i Næstved og Ringsted og kører for Danske Fragtmænd. Han er vokset op i familiefirmaet og kørte fra barnsben last rundt på Sjælland sammen med sin far. Dengang opererede vi jo kun på Sjælland. Det var før Storebæltsbroen. Men da broen kom, blev hverdagen meget nemmere, og vi begyndte også at køre i Jylland, forklarer Michael Palle, som blandt andet kan huske de lange ventetider ved færgen og spekulationer om, hvorvidt der nu var plads. I dag har den 45-årige direktør 35 biler i garagen. Nogle af dem er de helt store modulvogne på 25 meter. Seks af dem krydser hver dag Storebæltsbroen, når de henter gods i Taulov, Odense og Aarhus og kører det retur til firmaets egne fragtcentraler i Næstved og Ringsted. Når Michael Palle sætter sig bag rattet i en af de mange biler, er det bestemte ture, han vælger. Det er aften- og natturene over broen. Dem kan jeg nemlig bedst lide.
12 ÅRSRAPPORT 2014 Ledelsesberetning Økonomi På trods af udviklingen i de økonomiske konjunkturer har årets resultat været tilfredsstillende. Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet udgør således et overskud på 2.240 mio. kr. mod et overskud på 1.734 mio. kr. i 2013. Forbedringen af resultatet kommer fra A/S Storebælt med ca. 350 mio. kr., A/S Øresund med ca. 60 mio. kr. og Øresundsbro Konsortiet med ca. 95 mio. kr. Omsætningen i koncernen er samlet øget med 4,2 pct. og udgør i alt 3.754 mio. kr. Omsætningen fra Storebælts vejforbindelse er netto steget med 5,6 pct. svarende til 148 mio. kr. og udgør herefter 2.785 mio. kr. Stigningen stammer dels fra trafikvæksten på 4,4 pct., dels fra den generelle prisregulering pr. 1. januar 2014. Omkostningerne udgør 464 mio. kr. og er forøget med 5 mio. kr. i forhold til 2013. Det skyldes bl.a. en stigning i underskudsdækning på færgedriften Spodsbjerg-Tårs og et øget antal medarbejdere, mens besparelser på driftsomkostningerne trækker i den modsatte retning. Gennem 2014 stimulerede Den Europæiske Centralbank (ECB) af flere omgange det finansielle marked, og renteniveauet i Europa faldt yderligere fra det lave niveau i 2013. Samlet set har dette bidraget positivt til selskabernes renteudgifter. Selskabernes realrenteeksponering gav i 2014 anledning til en lavere inflationsopskrivning på realrentegælden end forventet ved budgetteringen. Årsagen er, at den danske inflation er faldet i takt med inflationsudviklingen i udlandet. Porteføljens varighed er øget hen over året og er ved udgangen af 2014 over selskabernes benchmark. Nettorenteudgifterne er således 282 mio. kr. lavere end i 2013 og udgør 813 mio. kr. Dagsværdireguleringer udgør (inkl. reguleringer i Øresundsbro Konsortiet) i 2014 en udgift på 2.026 mio. kr. mod en indtægt på 2.504 mio. kr. i 2013. Værdireguleringerne består dels af en udgift vedrørende dagsværdireguleringer af de finansielle aktiver og passiver på netto 2.150 mio. kr., dels af en indtægt fra valutakursreguleringer på i alt 124 mio. kr. Dagsværdireguleringer er en regnskabsteknisk post, der ikke påvirker tilbagebetalingstiden for koncernens gæld. Nettofinansieringsudgifterne inkl. dagsværdiregulering (ekskl. reguleringer i Øresundsbro Konsortiet) udgør en udgift på 2.504 mio. kr. mod en indtægt på 668 mio. kr. i 2013. Resultatandelen fra Øresundsbro Konsortiet udgør en indtægt på 56 mio. kr., hvori er indeholdt negative dagsværdireguleringer på i alt 335 mio. kr. Resultatandelen før dagsværdireguleringer er således positiv med 391 mio. kr. og er 93 mio. kr. højere end i 2013. Resultatandelen er påvirket af en stigning i indtægter fra vej på 5,9 pct. samt lavere renteudgifter. Skat af årets resultat i koncernen udgør en udgift på 48 mio. kr. I periodens skatteudgift indgår en indtægt på 6 mio. kr. fra regulering af koncernens udskudte skatteaktiv som følge af den i 2013 vedtagne lovændring med nedsættelse af skatteprocenten. Koncernens resultat efter skat udgør et overskud på 166 mio. kr. I delårsrapporten for 2. kvartal blev forventningen til årets resultat før finansielle værdireguleringer opjusteret med ca. 300 mio. kr. i forhold til budgettet. Det realiserede resultat før dagsværdireguleringer og skat er ca. 290 mio. kr. bedre end det opjusterede resultat og er dermed ca. 590 mio. kr. bedre end forventet primo regnskabsåret. Forbedringen af resultatet stammer primært fra højere trafikindtægter og lavere renteudgifter. Egenkapitalen i koncernen er pr. 31. december 2014 negativ med 4.584 mio. kr. På baggrund af de estimerede driftsresultater for datterselskaberne og koncernens udbyttepolitik forventes egenkapitalen i koncernen reetableret inden for en tidshorisont på 6-7 år, regnet fra ultimo 2014.
Ledelsesberetning ÅRSRAPPORT 2014 13 Sund & Bælt Holding A/S har i 2014 modtaget et udbytte på 900 mio. kr. fra A/S Storebælt og har efterfølgende udbetalt et ekstraordinært udbytte på 900 mio. kr. til aktionæren. Efter udlodning af det forventede ekstraordinære udbytte har Sund & Bælt Holding A/S samlet udloddet 1,8 mia. kr. De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Transportministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anvendelsen af jernbaneforbindelserne samt på grundlag af trafikprognoser for henholdsvis A/S Storebælt og Øresundsbro Konsortiet. Sidstnævnte indregnes med 50 pct. svarende til ejerandelen. Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S for A/S Storebælt og A/S Øresund, mod en garantiprovision på 0,15 pct., yder særskilt garanti for renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse med selskabernes lånoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabernes øvrige økonomiske forpligtelser. Øresundsbro Konsortiets gæld garanteres solidarisk af den danske og den svenske stat. Endvidere yder den danske stat i henhold til Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark for A/S Femern Landanlæg og Femern A/S, mod en garantiprovision på 0,15 pct., særskilt garanti for renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse med selskabets lånoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser. Pengestrømme fra driften i koncernen udgør 3.508 mio. kr., hvilket er 315 mio. kr. større end i 2013. Det er primært ændringer i driftskapitalen, som har medført ændringen. Pengestrømme til investering udgør 698 mio. kr., primært som følge af investeringer i vej- og jernbaneanlæg. Det frie cash flow fremkommer på basis af drift fra trukket anlægsinvesteringer og udgør 2.810 mio. kr. Frit cash flow udtrykker koncernens evne til at generere likviditet til finansiering af renter og afdrag på gældsforpligtelser. Under finansieringsaktiviteter indgår lånoptagelse, afdrag, renteomkostninger og betaling af udbytte, som netto udgør 2.667 mio. kr. Samlet er koncernens likvide beholdninger forøget med 60 mio. kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2014 er positive med 1.613 mio. kr.
14 ÅRSRAPPORT 2014 Ledelsesberetning Finans Situationen på de finansielle markeder i 2014 var præget af en del geopolitisk uro, med situationen omkring Ukraine som den væsentligste. Samtidig blev divergensen mellem den økonomiske udvikling i USA og Europa mere og mere tydelig. Efter en ekstrem kold vinter, der lagde en kraftig dæmper på væksten, er den amerikanske økonomi i 2014 for alvor kommet op i gear. Arbejdsløsheden er faldet til under 6 pct. og nærmer sig den naturlige ledighed, og der er meget fokus på tendenser til overophedning af arbejdsmarkedet. Den amerikanske centralbank (FED) afviklede i løbet af året sit obligationsopkøbsprogram (QE3), og forventningen er, at der i løbet af 2015 ind ledes en normalisering af pengemarkedsrenterne, der har været holdt kunstigt lave for at kickstarte økonomien. I Europa var det til gengæld lav vækst og lav inflation, der kom til at præge 2014. Inflationen faldt i løbet af foråret ned under 0,5 pct. og forblev på det niveau. ECB så sig således nødsaget til at reagere og indledte 5. juni lanceringen af en række rentenedsættelser og andre pengepolitiske initiativer. Primo 2015 lancerede ECB så det ultimative våben, nemlig opkøb af statsobligationer (QE) for et månedligt beløb på EUR 60 mia., foreløbig frem til september 2016. De korte renter lå ved årsskiftet omkring 0 pct., mens de lange renter er faldet med over 1 pct. i løbet af 2014, og ved årets udgang lå de i niveauet 0,75 pct. Gældsafviklingen har i 2014 været på 0,7 mia. kr. i A/S Storebælt og på 0,3 mia. kr. i A/S Øresund. Ved udgangen af 2014 udgjorde den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt 23,5 mia. kr. For A/S Øresund udgjorde den rentebærende nettogæld 11,1 mia. kr. Finansstrategi Sund & Bælts målsætning er at føre en aktiv og samlet finansforvaltning, der minimerer de langsigtede finansomkostninger under hensyn til finansielle risici. Blandt andet minimeres de finansielle risici ved kun at have eksponering i DKK og EUR, mens optimering af låneporteføljen opnås ved brug af swaps og øvrige afledte finansielle instrumenter. Såvel A/S Storebælt som A/S Øresund har også gennem hele 2014 udelukkende optaget genudlån via Nationalbanken. Disse lån er fortsat meget attraktive sammenlignet med alternative fundingkilder. Koncernens forsigtige strategi med hensyn til kreditrisiko har betydet, at selskaberne heller ikke i 2014 tabte penge på finansielle modparters konkurs. Selskabernes realrenteeksponering på ca. 1/3 af den samlede nettogæld gav også i 2014 anledning til infla tionsopskrivninger for både A/S Storebælt og A/S Øresund, som lå noget under det budgetterede og en del under resultatet for 2013. Årsagen er, at den danske inflation (ligesom den europæiske) faldt yder ligere i 2014 som følge af kraftigt faldende energipriser, faldende fødevarepriser samt et meget lavt lønpres i økonomien. Inflationen forventes at forblive på et meget lavt niveau også i 2015, hvilket forventes at understøtte den skrantende vækst. Varigheden er i begge selskaber øget yderligere op over benchmark for 2014, som var 3,5 år for A/S Storebælt og 5,0 år for A/S Øresund. Endvidere er der sket en tilpasning af løbetidsprofilen på realrentegælden i begge selskaber.
Ledelsesberetning ÅRSRAPPORT 2014 15 Sund & Bælt støtter Dhulikhel Hospital i Nepal med bl.a. it- og teleudstyr, så det er muligt at komme i kontakt med hospitalet fra afsidesliggende klinikker. I 2014 blev der sendt en 20-fods container med udstyr til hospitalet A/S Storebælt finansielle nøgletal 2014 Mio. kr. Låntagning 2014 2.840 heraf genudlån 2.641 Samlet bruttogæld (dagsværdi) 27.831 Nettogæld (dagsværdi) 26.198 Rentebærende nettogæld 23.545 Pct. p.a. Realrente (før værdiregulering) 1,70 Renteomkostninger -543 2,28 Værdiregulering -795 3,34 Samlet finansomkostning* -1.338 5,61 A/S Øresund finansielle nøgletal 2014 Mio. kr. Låntagning 2014 682 heraf genudlån 682 Samlet bruttogæld (dagsværdi) 13.381 Nettogæld (dagsværdi) 13.083 Rentebærende nettogæld 11.145 Pct. p.a. Realrente (før værdiregulering) 1,40 Renteomkostninger -209 1,99 Værdiregulering -904 8,58 Samlet finansomkostning* -1.113 10,57 * Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 38,3 mio. kr. i A/S Storebælt og 14,7 mio. kr. i A/S Øresund. Som en del af regeringens vækstplan ( Danmark helt ud af krisen ) reduceres jernbanevederlaget til Storebælt med 200 mio. kr. (i 2014-priser) om året fra 2015. Denne reduktion påvirker tilbagebetalingstiden negativt. Tilbagebetalingstiden er samlet set uændret i forhold til sidste år og udgør 31 år i henhold til den senest opdaterede rentabilitetsberegning. Regnet fra åbningsåret betyder det, at selskabet vil være gældfrit i 2029. Medfinansiering af den politiske aftale En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 indgår i opgørelsen af tilbagebetalingstiden, hvor selskabet udlodder udbytte til staten på 9,0 mia. kr. (i 2008-priser) frem til regnskabsåret 2022 og forudsætter at ophøre hermed efter opfyldelse af aftalen. Efter udlodning af de foreslåede 900 mio. kr. i udbytte for regnskabsåret 2014 har selskabet samlet udloddet 1,8 mia. kr. De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten er den langsigtede trafikudvikling og realrenten. Trafikvæksten forventes i gennemsnit at udgøre hhv. 1,5 og 1 pct. for lastbiler og personbiler. Driftsomkostningerne forventes at stige i takt med den almindelige inflation. Der er endvidere en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig placering af reinvesteringer i jernbaneanlægget. A/S Storebælt forventet udvikling i gæld, mio. kr. Rentabilitet i A/S Storebælt A/S Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og jernbanetrafikken. Som grundlag for beregning af tilbagebetalingstiden i de langsigtede rentabilitetsberegninger har selskabet siden 2006 anvendt en realrente på 3,5 pct. I lyset af de seneste års kraftige rentefald, og de afdæmpede forventninger til de kommende års renteudvikling, har selskabet besluttet at ændre denne renteforudsætning til en realrente på 3,0 pct. 5.000 0-5.000-10.000-15.000-20.000-25.000-30.000 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030
16 ÅRSRAPPORT 2014 Ledelsesberetning Rentabilitet i A/S Øresund Investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales dels ved en betaling fra Banedanmark for råderetten over Øresundsbanen, dels ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet, hvor A/S Øresund ejer 50 pct. A/S Øresund forventet udvikling i gæld, mio. kr. 2.000 0-2.000 Endvidere vil A/S Øresund som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel. Denne fordel opnås, fordi sambeskatningen med A/S Storebælt indebærer, at A/S Storebælt umiddelbart kan udnytte de skattemæssige underskud i A/S Øresund mod at erlægge provenuet af den skattemæssige besparelse til A/S Øresund. A/S Øresund får dermed fremrykket anvendelsen af sine skattemæssige underskud i tid. -4.000-6.000-8.000-10.000-12.000 2012 2016 2020 2024 2028 2032 2036 2040 2044 Tilbagebetalingstiden for A/S Øresund beregnes nu til at være 45 år, hvilket er 3 år kortere end sidste år. Forkortelsen af tilbagebetalingstiden skyldes primært nedsættelse af realrenten. A/S Øresund er følsom over for ændringer i økonomien i de to ovennævnte selskaber.
Ledelsesberetning ÅRSRAPPORT 2014 17 Begivenheder efter balancedagen Ultimo februar 2015 er forslag til Lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark fremsat til behandling i Folketinget. Såfremt lovforslaget vedtages, betyder det, at Femern A/S og A/S Femern Landanlæg bemyndiges til at anlægge og drive hhv. en fast forbindelse over Femern Bælt og de danske landanlæg samt til at foretage de dispositioner, som er nødvendige for at gennemføre projekterne. Det samlede anlægsbudget inkl. reserver udgør i 2015-priser 55,1 mia. kr. for kyst til kyst-forbindelsen og 9,6 mia. kr. for de danske landanlæg. Tilbagebetalingstiden for det samlede anlæg forventes på baggrund af de opstillede forudsætninger for trafik, indtægter, driftsomkostninger og finansielle udgifter at udgøre 39 år. Den danske stat vil yde garanti af statskassen for selskabernes forpligtelser i forhold til lån og andre finansielle instrumenter, ligesom den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde vil garantere for selskabernes øvrige økonomiske forpligtelser, som disse har påtaget sig i forbindelse med anlægsprojektet. Ligeledes ultimo februar er forslag til Lov om ændring af lov om Sund & Bælt Holding A/S, lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark og selskabsskatteloven fremsat til behandling i Folketinget. Lovforslaget ophæver de særlige skatteregler, der i dag omfatter selskaberne Sund & Bælt Holding A/S, A/S Storebælt, A/S Øresund, Femern A/S og A/S Femern Landanlæg. Særreglerne omhandler underskudsfremførsel, afskrivningsregler og skattefrihed ved vederlagsfri overdragelse af lån mellem selskaberne. Ophævelsen af særreglerne medfører, at alle selskaber i koncernen fra 1. januar 2016 skal følge skattelovgivningens almindelige regler. Regelændringen vurderes ikke at have særlige økonomiske effekter for koncernens selskaber. Scandlines Øresund m.fl. har indbragt EU-kommissionens afgørelse vedrørende dansk statsstøtte til Øresundsbro Konsortiet I/S for EU-domstolens første instans Retten. Sagen omfatter tillige de skatteregler, som Sund & Bælt koncernen er underlagt. Der er indgivet flere klager til EU-kommissionen vedrørende dansk statsstøtte til Femern Bælt. Klagerne omfatter tillige de skatteregler, som Sund & Bælt koncernen er underlagt. På basis heraf har EU-kommissionen anmodet de danske myndigheder om et uddybende svar på anklagerne. Derudover er ikke indtruffet hændelser efter balancedagen af betydning for årsrapporten for 2014. Forventninger til 2015 Den økonomiske og finansielle udvikling i 2015, og dermed koncernens forventninger til det økonomiske resultat for året, er behæftet med en vis usikkerhed. Prognoserne for dansk økonomi peger i retning af et svagt stigende vækstniveau gennem 2015. Denne udvikling påvirker forventningerne til omsætningsudviklingen. På den baggrund og på grund af trafikudviklingen i 2014 vurderes det, at trafikken vil udvikle sig positivt i 2015. Omsætningen vil dog påvirkes negativt af regeringens beslutning om at reducere vederlaget for Banedanmarks benyttelse af jernbanen over Storebælt med 200 mio. kr. Renteniveauet forventes at være uændret i 2015. I henhold til budgettet for 2015, udarbejdet ultimo 2014, forventes resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgøre et overskud på ca. 1.820 mio. kr.
Mål for CSR-arbejdet i 2015 Ingen ulykker med fravær Max 2 pct. sygefravær Ingen sager om problemer med ligestilling og psykisk arbejdsmiljø Høj trafiksikkerhed Ingen miljøudslip, ingen skade på naturen Fokus på energiforbrug og ressourceanvendelse Menneske- & arbejdstagerrettigheder Miljø & klima Ingen sager, hvor leverandørers evt. overtrædelse af Sund & Bælts Code of Conduct eller kontraktuelt indgåede sociale klausuler passerer ubehandlet Ansvarlig leverandørstyring Forretningsetik & antikorruption Ingen korruptionssager og ingen ubehandlede whistleblowerhenvendelser Overholdelse af offentlighedsloven Ingen påtaler/klagesager fra myndigheder Læs mere om Sund & Bælts CSR-mål for 2015 på www.sundogbaelt.dk/samfundsansvar.
Ledelsesberetning ÅRSRAPPORT 2014 19 I juni kunne A/S Storebælt og Muskelsvindfonden indvie en ny sti rundt om østbrorampen i Halsskov. Nu kan kørestolsbrugere køre en tur fra Musholm Bugt Feriecenter til naturrastepladsen i Halsskov Vej Storebælt Vedligehold og reinvesteringer Selskabets vedligeholdsstrategi, der baseres på langsigtet lønsomhed, proaktivt forebyggende vedligehold af alle kritiske anlæg og størst mulig fremkommelighed, tilgængelighed og sikkerhed for trafikanterne, bliver mere synlig i takt med, at infrastrukturanlægget ældes og slides, ny teknologi muliggør optimeringer, og nye miljøkrav kræver justeringer. Det er nødvendigt i stigende omfang at gennemføre reinvesteringer på infrastrukturanlæggene, der er designet tilbage i slutningen af 80 erne og i begyndelsen af 90 erne, og som nu har været i drift i 16 år. Hovedkablerne på østbroen stod over for at skulle genmales, og i den forbindelse blev det undersøgt, hvilke alternative måder der var for at beskytte kablerne bedst muligt på lang sigt. En løsning med permanent affugtning af hovedkablerne under en beskyttende membran er efterhånden blevet en ny, gennemprøvet model, der er taget i anvendelse på andre store hængebroer rundt om i verden. Affugtningssystemer til forebyggelse af korrosion er allerede installeret 14 andre steder på broen, herunder i brodragere og i ankerblokke. En cost-benefit-analyse viste, at løsningen med affugtning af hovedkablerne ville være den optimale, og systemet er nu under etablering på broen. Et andet større reinvesteringsprojekt, som er i gang, er opgraderingen af Storebæltsforbindelsens Styrings-, Regulerings- og Overvågningssystem (SRO), som er fælles for vej- og jernbaneforbindelsen. Systemet er et it-system, som blev designet for 20 år siden, og som teknologisk og supportmæssigt ikke længere kan leve op til kravene til et kritisk anlæg. Beskyttelsesøerne omkring bropillerne overvåges regelmæssigt, og som led i vedligeholdelsen af øerne er der i 2014 udlagt supplerende stenmateriale og dæksten på tre af øerne for at afhjælpe og forebygge yderligere erosion af disse. Sund & Bælts vedligeholdsstrategi er baseret på outsourcing til kvalificerede entreprenører og rådgivere og koncernen har således kun en lille kompetent organisation til overvågning af anlæggenes tilstand og outsourcing-partnere samt styring af vedligehold og reinvesteringer. Der er derfor i 2014 atter gennemført udbud og kontrahering af en lang række opgaver. Det drejer sig bl.a. om rådgiveropgaver vedr. jernbaneteknik og mekaniske og elektriske anlæg og udbud af serviceaftale for vindmøllerne. Stiforbindelse ved østbrorampe i Halsskov I juni måned kunne A/S Storebælt og Muskelsvindfonden indvie en ny stiforbindelse, etableret af A/S Storebælt, rundt om østbrorampen i Halsskov. Stien gør det muligt for kørestolsbrugere at køre fra Musholm Bugt Feriecenter til naturrastepladsen i Halsskov. Øresundsmotorvejen Trafikken på Øresundsmotorvejen Øresundsmotorvejen har fortsat en central rolle i udviklingen af Amager og er en uundværlig forbindelse mellem København og omverdenen via lufthavnen og Øresundsbron. Det spiller i høj grad ind på den daglige forvaltning af det kritiske infrastrukturanlæg, som har en meget høj trafikintensitet. Derfor er tilgængelighed, fremkommelighed og sikkerhed for trafikanterne altid i fokus, når der gennemføres vedligehold og reinvesteringer på denne vejstrækning. Det indebærer bl.a., at aktiviteter i al væsentlighed, og hvor det er muligt, henlægges til de trafiksvage perioder i døgnet. Længerevarende opgraderinger må dog også gennemføres om dagen for samtidigt at gøre påvirkningen så kort som mulig. Sådanne aktiviteter er altid baseret på grundige analyser af trafikafviklingen og klar kommunikation til naboer, trafikanter og øvrige samarbejdspartnere. Trafikken på Øresundsmotorvejen er øget med ca. 3 pct. i forhold til 2013, så der nu kører ca. 76.000 køretøjer pr. døgn øst for Ørestad.
20 ÅRSRAPPORT 2014 Ledelsesberetning Samarbejde med Naturstyrelsen vedr. ekstremnedbør Der er indgået aftale med Naturstyrelsen om udredning af mulighederne for et samarbejde, hvor A/S Øresund i normalsituationen tilfører vand fra sine afvandingssystemer til den del af Vestamager, der ligger på sydsiden af Øresundsmotorvejen. Formålet er en ønsket forbedring af biotopen. Samtidigt skal systemet udformes således, at det kan fungere som aflastning af A/S Øresunds afvandingssystem i ekstreme nedbørssituationer, hvor kapaciteten er opbrugt. Midlerne til denne udredning har Naturstyrelsen tilvejebragt via støttemidler fra NaturErhvervsstyrelsens pulje for Natura 2000-områder til etablering af naturlige vandstandsforhold. Forlængelse af dige på Vestamager I forlængelse af den gennemførte forstærkning i 2012 af det eksisterende kystdige mellem Kalvebodbroen og Kongelunden er samarbejdet med Tårnby og Dragør kommuner, om forlængelse af Kalvebod dige for at skabe yderligere sikkerhed mod oversvømmelse i stormflodssituationer, udvidet med Københavns Kommune og Metroselskabet. Hovedtal, mio. kr. Vej Storebælt 2014 2013 Driftsindtægter 2.787,6 2.645,8 Driftsomkostninger -249,1-238,3 Afskrivninger -224,3-224,3 Resultat af primær drift (EBIT) 2.314,2 2.183,2 Finansielle poster -40,2-113,7 Resultat før finansielle værdireguleringer 2.274,0 2.069,5 Vej Øresund 2014 2013 Driftsindtægter 2,0 1,9 Driftsomkostninger -23,0-24,6 Afskrivninger -28,0-27,9 Resultat af primær drift (EBIT) -49,0-50,6 Finansielle poster -79,2-97,8 Resultat før finansielle værdireguleringer -128,2-148,4 Københavns Kommune arbejder på en løsning til sikring af det centrale København, hvor Kalvebod dige indgår sammen med en sluse på tværs af Kalvebodløbet ved motorvejsbroerne og en tilsvarende sluse i Nordhavn ved Trekroner.
Cykler, katte og kurs mod Jylland Familien Tvistholm Jørgensen tager turen frem og tilbage mellem Sjælland og Jylland flere gange om måneden. Ofte er bilen proppet med surfbrædder, katte, børn og dyner. Vi ved aldrig, hvornår vi er færdige med at pakke. Vi er en meget aktiv familie, så vi skal have både mountainbikes, surfbrædder, vores to katte og alt muligt andet pakket i bilen, før vi kan komme afsted, griner Nina Tvistholm Jørgensen. Familien har boet seks år i Stockholm, bor nu på Sjælland og har sommerhus i Klitmøller. Turen til sommer huset tager de cirka en gang om måneden. Både Nina og hendes mand Jørgen er vokset op ved Vesterhavet og har familien spredt over hele Jylland, så Storebæltsbroen er en vigtig brik i forhold til at holde tæt kontakt med familien. Egentlig giver det god mening at tage en færge. Men vi skal altid have forfærdeligt mange ting med og kommer ofte sent afsted. Så får ungerne bare nattøj på og dynerne med i bilen, og så kører vi. Så selv om turen er lidt længere over broen, så slipper vi for at tænke på færgetider og billetter, siger Nina Tvistholm Jørgensen.
22 ÅRSRAPPORT 2014 Ledelsesberetning Jernbane Storebælt Trafikken på Storebælts jernbanestrækning er faldet 1,7 pct. i forhold til 2013. Passagertrafikken er steget med 1,0 pct. i 2014 og udgjorde knap 8,6 mio. passagerer. Godstrafikken er i 2014 faldet med 7,6 pct. i forhold til 2013. Storebælts jernbanestrækning omfatter ca. 25 km dobbeltsporet strækning inkl. stationerne i Nyborg og Korsør. Der er bl.a. gennem anvendelse af et SRO-anlæg (Styrings-, Regulerings- og Overvågningsanlæg) døgnovervågning af alle jernbanens tekniske anlæg. SROanlægget sikrer, at disse anlæg til stadighed fungerer optimalt, og at togtrafikken kan afvikles uden begrænsninger. Dette medvirker til, at jernbanestrækningen er en af de mest sikre i landet med god regularitet og en strækningshastighed på 180 km/t for togtrafikken. Rettidighed Rammevilkårene for driftspåvirkning af tog på Storebælts jernbanestrækning er fastlagt til 600 forsinkede tog i 2014. Ved årets udgang viser resultatet, at der er registreret 659 forsinkede tog, hvilket er ca. 10 pct. over det fastlagte mål. Der foretages løbende analyser af konstaterede fejl med henblik på udbedring og forebyggelse. Hændelse Den 26. august indtraf en ulykke på vestbroen, hvor en mandskabsvogn med et arbejdshold på 10 mand blev påkørt under natlig rangering efter endt arbejde på broen. Uheldet skete med ca. 20 km/t, men resulterede i, at en person kom alvorligt til skade. Uheldet er analyseret grundigt igennem, og der er hos såvel involverede entreprenører som hos Sund & Bælt udarbejdet handlingsplaner for forebyggelse af lignende hændelser i fremtiden. Timemodellen Som en del af at reducere transporttiden fra København til Odense til under en time indgår opgraderingen af banestrækningen på Storebælt til 200 km/t. I 2014 er der gennemført simuleringer af trykstød fra kørsel med 200 km/t ved tunnelmundingerne. Simuleringerne viser, at tunnelmundingernes udformning uden ændringer opfylder kravene, såfremt der køres med tryktætte tog op til 200 km/t. I efteråret 2015 gennemføres test af køreledningsanlæg med testtog for at afdække, om anlæggets køreledningsdesign opfylder krav til kørsel med hastigheder på 200 km/t. Øresundsbanen Overdragelse af Øresundsbanens vedligehold og reinvesteringer A/S Øresund og Banedanmark har i 2014 gennemført et omfattende forarbejde for overdragelse af ansvaret for vedligehold og reinvestering af Øresundsbanen fra Banedanmark til A/S Øresund, som ejer denne jernbanestrækning. Øresundsbanen omfatter dels jernbanestrækningen fra Københavns Hovedbanegård til og med Kastrup Station ved lufthavnen og dels godsbanestrækningen fra Ny Ellebjerg til Kalvebodbroen. Banedanmark har siden etableringen af Øresundsbanen i 1998 haft det fulde ansvar for forvaltningen af denne jernbanestrækning. Overdragelsen af opgaven til A/S Øresund afventer en ændring af jernbaneloven, som forventes vedtaget i Folketinget i første halvår af 2015. Efter overdragelsen vil vedligehold og reinvesteringer blive gennemført baseret på de indhøstede erfaringer fra Storebælts jernbanestrækning, som selskabet har varetaget siden 2006.
Ledelsesberetning ÅRSRAPPORT 2014 23 Kapacitetsforhold på Øresundsbanen Togtrafikken på Øresundsbanen forventes at stige de kommende år som følge af, at flere passagertog vestfra fremover skal køre direkte til Kastrup Station. Herved kan Københavns Hovedbanegård blive aflastet. På længere sigt forventes trafikken at stige som følge af den øgede jernbanegodstrafik, der forventes til Femern Bælt-forbindelsen via Øresundsbron. Transportministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for at øge kapaciteten på Kastrup Station, hvor der fremover kan være kapacitetsmæssige begrænsninger i forhold til det forventede antal passagertog. Arbejdet tager udgangspunkt i en såkaldt retningsdriftsløsning, der indebærer, at der etableres to ekstra perroner ved godssporene umiddelbart nord for de eksisterende perroner på Kastrup Station. Hovedtal, mio. kr. Jernbane Storebælt 2014 2013 Driftsindtægter 787,8 785,5 Driftsomkostninger -130,2-130,5 Afskrivninger -283,6-278,6 Resultat af primær drift (EBIT) 374,0 376,4 Finansielle poster -517,1-680,2 Resultat før finansielle værdireguleringer -143,1-303,8 Jernbane Øresund 2014 2013 Driftsindtægter 105,2 104,8 Driftsomkostninger -9,5-11,9 Afskrivninger -52,6-52,6 Resultat af primær drift (EBIT) 43,1 40,3 Finansielle poster -145,4-181,2 Resultat før finansielle værdireguleringer -102,3-140,9
24 ÅRSRAPPORT 2014 Ledelsesberetning Havne og færgeruter A/S Storebælt ejer fire færgehavne nord og syd for Storebæltsforbindelsen. Det drejer sig om Odden og Ebeltoft samt Spodsbjerg og Tårs. Havnene drives på almindelige forretningsmæssige vilkår, hvor havneindtægterne fra brugerne finansierer investering, drift og vedligehold. I dag er de to rederier Mols-Linien A/S og Danske Færger A/S kunder hos A/S Storebælt. At A/S Storebælt har en særlig interesse for havnene ligger i, at der i Lov om færgefart er en forpligtelse for selskabet til at sikre besejlingen på de pågældende ruter, såfremt det ikke kan ske på almindelige forretningsmæssige vilkår. Dette gælder for ruten Spodsbjerg-Tårs, som besejles af Danske Færger A/S. Efter et EU-udbud i 2009 indgik parterne en ny kontrakt for perioden 1. maj 2012 til 30. april 2018. Aftalen indebar, at der i sommeren 2012 blev indsat to nye og større færger på forbindelsen med plads til 120 biler mod tidligere 50 biler. De nye færger har medført en stigning i trafikken på overfarten. Fra 2013 til 2014 er trafikken på overfarten således steget med 7,6 pct. Tilskud til driften af ruten udgjorde 39 mio. kr. i 2014. Hovedtal, mio. kr. Havne 2014 2013 Driftsindtægter 28,4 28,2 Driftsomkostninger -4,1-3,6 Afskrivninger -13,8-13,7 Resultat af primær drift (EBIT) 10,5 10,8 Finansielle poster -6,9-8,4 Resultat før finansielle værdireguleringer -3,6-2,4 Færger 2014 2013 Driftsindtægter 0,0 0,0 Driftsomkostninger -38,5-36,6 Afskrivninger 0,0 0,0 Resultat af primær drift (EBIT) -38,5-36,6 Finansielle poster 0,0 0,0 Resultat før finansielle værdireguleringer -38,5-36,6 Mols-Linien A/S besejler færgeoverfarterne mellem Odden og Ebeltoft og mellem Odden og Århus. Også disse færgeoverfarter besejles med nyt materiel, hvilket har medført nye muligheder og ny trafik. Mols-Linien A/S opgør trafikken i personbilsenheder, og disse steg med 9 pct. fra 2013 til 2014.
Ledelsesberetning ÅRSRAPPORT 2014 25 Vindmøller Elproduktionen for den af A/S Storebælt ejede vindmøllepark har i 2014 været på ca. 67,1 GWh. Det er 1,1 GWh mere end forventet på et normalår. Der har været markant mere vind i januar og februar, mens sommervejret har givet lavere produktion end normalt. De priser på strøm, som i 2014 kunne opnås på den nordiske elbørs, har ligget under forventningerne. Afregningspriserne har i 2014 været dårligere end både 2012 og 2013. Til sammenligning var produktionen i 2012 ligeledes på 67,1 GWh, men indtjeningen 2,7 mio. kr. højere. Hovedtal, mio. kr. Vindmøller 2014 2013 Driftsindtægter 31,2 33,1 Driftsomkostninger -11,2-10,5 Afskrivninger -16,2-16,2 Resultat af primær drift (EBIT) 3,8 6,4 Finansielle poster -17,0-14,8 Resultat før finansielle værdireguleringer -13,2-8,4 Tilgængeligheden for vindmøllerne, som er et udtryk for møllernes tekniske kvalitet, er fortsat meget høj. I 2014 er tilgængeligheden opgjort til 99,14 pct. Dermed er vindmøllernes oppetid fortsat blandt de højeste i Vestas bestand af offshore-vindmøller af denne type i verden. Et fornemt resultat. Service på vindmøllerne gennemføres i henhold til en 5-årig serviceaftale med Vestas sammen med to vindmølleteknikere fra Sund & Bælt. Årets serviceeftersyn er afsluttet uden observation af væsentlige mangler. Elektricitet produceret på vindmøller medfører ikke udledning af partikler og drivhusgasser, fx CO 2. Strømmen fra vindmøllerne sælges på den nordiske elbørs Nordpool af Nordjysk Elhandel. Der er indgået aftale med Nordjysk Elhandel sammen med Vindenergi Danmark om at varetage balanceansvaret for vindmøllerne i forhold til Energinet.dk.
26 ÅRSRAPPORT 2014 Ledelsesberetning Sund & Bælt Partner A/S rådgiver om drift og vedligehold af store infrastrukturanlæg som fx den nye San Francisco Oakland Bay Bridge i Californien Rådgivning Sund & Bælt Partner A/S, som er Sund & Bælts rådgiverfirma, tilbyder rådgivning til byg- og driftsherrer i Danmark og i resten af verden. Rådgivningen er baseret på broselskabernes betydelige erfaringer og viden fra de store infrastrukturprojekter, som er gennemført inden for de sidste årtier. Sund & Bælt Partner A/S har et tæt samarbejde med bl.a. danske rådgivningsvirksomheder. Gennem de kontakter, som Sund & Bælt Partner A/S etablerer ved sin rådgivning over for udenlandske kunder, fungerer selskabet som et brohoved mellem udenlandske bygherrer og danske virksomheder til gavn for dansk erhvervsliv. Hovedtal, mio. kr. Partner 2014 2013 Driftsindtægter 3,1 3,2 Driftsomkostninger -3,1-3,0 Afskrivninger 0,0 0,0 Resultat af primær drift (EBIT) 0,0 0,2 Finansielle poster 0,3-0,2 Resultat før finansielle værdireguleringer 0,3 0,0 Rådgivningen omfatter flere fagområder, bl.a. finansiering, hvor den statsgaranterede finansieringsmodel med brugerbetalt tilbagebetaling nyder stor opmærksomhed. Andre opgaver er dels planlægning og gennemførelse af bygherreopgaven i tæt dialog med myndigheder, dels driftsherreopgaven. Sidstnævnte drejer sig bl.a. om optimering baseret på langsigtet lønsomhed og om korrekt håndtering af miljø, arbejdsmiljø samt sikkerhed. Ligeledes drejer det sig om at sikre bedst mulige betingelser for robust trafikafvikling. Der har i 2014 været efterspørgsel efter Sund & Bælt Partner A/S viden til en række finansrådgivningsopgaver til planlægning af nye infrastrukturanlæg, bl.a. Letbanen, der skal løbe gennem flere af Københavns omegnskommuner, og effektiv drift og vedligehold af nye store infrastrukturanlæg, som fx den nye San Francisco Oakland Bay Bridge i Californien, USA. Selskabet er ikke dækket af statsgaranti.