Bilag 1 til ydelsesaftale 2015 Ydelsesaftale nr.: 3

Relaterede dokumenter
Ydelsesaftale. mellem. NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V CVR-nr

(Fødevarestyrelsen NAER) Arbejdsprogram 2017 (DTU-Aqua) 07/

(Fødevarestyrelsen NAER) Arbejdsprogram 2017 (DTU-Aqua) 07/

Ydelsesaftale mellem. NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V.

Ydelsesaftale. mellem. NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V CVR-nr

Ydelsesaftale Fiskeri og akvakultur

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

Ydelsesaftale Fiskeri og akvakultur

Ydelsesaftale Fiskeri og akvakultur

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Vedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier.

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

2. Tilskudsordninger, der er i gang

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF

Udfordringer og indsatser på havet

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

En lysere fremtid for fisk og fiskere

Endelave Havbrug. 26. januar

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ydelsesaftale 3. Samarbejdet mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og DTU på fiskeriområdet

Opsummering af Temamøde om Black box data og datagrundlaget for Konsekvensvurderinger den 4. februar 2014

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. maj 2014 kl i NaturErhvervstyrelsen, lokale K-514

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den september 2012

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af bekendtgørelse om fælles indsatser fiskeri, fælles indsatser akvakultur samt fiskeri, natur og miljø

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 252 Offentligt

Opsummering af Muslingudvalgsmøde den 19. november 2013 Opstartsmøde vedr. udmøntning af muslingepolitikken

Miljø- og Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. januar 2017 (OR. en)

Reformen af den fælles fiskeripolitik: En ny strategi for bedre videnskabelig rådgivning til brug for fiskeriforvaltningen

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

mængder blev reduceret med 2 %, og gennemsnitsprisen Høsten af blåmuslinger var 9 % lavere end sidste år, og bruttoindtjeningen

Fremadrettet forvaltning af tobis i Nordsøen Partnere: Projektleder: Lotte Worsøe Clausen

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 290 Offentligt

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik

TALEPUNKT. Indledning

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B

Industrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Målsætninger og forvaltningsprincipper for muslinge- og østersskrab og øvrig muslinge- og østers produktion i og udenfor Natura 2000 områder

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 649 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 523 Offentligt

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06

Handlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 728 Offentligt

ICES fra innsiden - Fiskeriforsker ansat af den Danske Pelagiske fiskerinæring

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri.

Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 198 mio. kr. som var på niveau med sidste år, og der var en forøgelse i de landede mængder på 2 %.

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EU) 2018/120 for så vidt angår visse fiskerimuligheder for havbars

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. august 2017 (OR. en)

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg.

Vejledning til landingspligten for fiskeri efter små pelagiske arter og industriarter i Nordsøen

Europaudvalget 2014 Rådsmøde landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

VEDTAGNE TEKSTER. Flerårig plan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande ***I

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

14173/15 ADD 1 1 DPG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

STRATEGISK PERSPEKTIVPLAN OG TEMABESKRIVELSER FOR PERIODEN FOR INDSATSOMRÅDET ERHVERVSFISKERI

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

Notat vedrørende fiskeri efter flad østers og søstjerner i Nissum Bredning 2017/2018

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget

Handlingsplan 2013 Bilag 1. kr kr 2012-budget

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

I forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.

Erklæring fra Danmark, Tyskland, Finland, Litauen, Letland, Polen, Estland og Sverige om lystfiskeri af torsk

Miljøskå nsomhed og økologisk bæredygtighed i dånsk fiskeri

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

(Lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

BILAG. til. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0545 Bilag 1 Offentligt

Transkript:

Bilag 1 til ydelsesaftale 2015 Ydelsesaftale nr.: 3 * De opgaver, som er markeret med *, er opgaver, som finansieres af de yderligere tilførte midler i henhold til allongen til nærværende ydelsesaftale Indsatsområde Aktivitetsområde Opgave, inkl. politisk baggrund m.v., evt. tidligere projekt Status (udfyldes af DTU i trafiklysrapporten ) 3.1 Erhvervsfiskeri Forskningsaktiviteter til understøttelse af rådgivning inden for biologisk og økonomisk bæredygtig udnyttelse af de levende marine ressourcer. Dette inkluderer forskning i hvordan både naturlige forhold og menneskeskabte aktiviteter påvirker økosystemerne inkl. fiskebestandene, samt hvordan de menneskeskabte aktiviteter hensigtsmæssigt kan forvaltes. Det indebærer forskning vedr. akvatisk biologi, økosystemers dynamik og funktion, fysisk/kemisk oceanografi og klimaindflydelse, levende ressourcers tilstand og fremtidige udvikling, fiskeriteknologi, som omfatter fangstprocessens effektivitet, selektivitet og miljøpåvirkning samt forskningsaktiviteter rettet mod forvaltning af det kommercielle fiskeri. 3.1.1 Bestandsvurderingsmeto-der: Reformen af den fælles fiskeripolitik betyder et generelt skift fra landingskvoter til landingsforpligtelse. Det vil ikke kræve generelle ændringer i de modeller og metoder, der anvendes i bestandsvurderingerne, men vil stille større krav til sikkerheden i fangstprognoserne og viden om fangstsammensætningen i blandede fiskerier. Arbejdet med kvalitetsforbedring af bestandsvur- For 2015 er der særligt aftalt nedenstående fokusområder. Videreudvikle realistiske stokastiske bestandsvurderingsog prognosemodeller. Fortsætte arbejdet med flerartsmodeller, både i henholdt til biologiske og tekniske interaktioner. Bidrage til testning og implementering af state-space modeltypen (SAM) på yderligere fem bestande i ICES Mere beregningseffektiv implementering af state-space modeltypen (SAM) og geostatistiske modeltype. Udvikling af bestandsvurdering til robust håndtering af ekstreme ændringer i bestandsdynamik. Bestandsvurderingsmetoder for ICES kategori 3 til 6 bestande. Udvikle nye metoder til vurdering af bestande af blåmuslinger. 1

deringer vil derfor fortsat blive prioriteret højt. 3.1.2 Bestandsvurderinger: Danmark er pligtig til at levere forskningsbaseret rådgivning, hvorfor instituttet deltager aktivt i ICES og STECF s arbejde med bestandsvurderinger samt gennemfører vurdering af nationale skaldyrsbestande. 3.1.3 Udvikling og vurdering af forvaltningsplaner: Kommissionen meddelte i 2011, at den fremover vil arbejde for implementering af flerarts- og fiskeriforvaltningsplaner i stedet for enkeltartsplaner. Der vil i forbindelse hermed være behov for at udvikle MSY konceptet, så det inddrager interaktionen mellem bestandene, tager højde for mulige ændringer i økosystemet f.eks. som følge af udviklingen i klimaet, og forholder sig til introduktionen af landingsforpligtelse og at langt de fleste fiskerier er blandingsfi- Udarbejde assessment og fangstprognoser for tobisbestandene baseret på resultaterne af skrabetogtet nov. dec. 2014. Udarbejde bestandsvurderinger af blåmusling- og østersbestande i specifikke farvandsområder og vurdere bæredygtigheden at fiskerierne på bestandene efter aftale med NAER. Bidrage væsentligt til ICES benchmark assessment af rødspætte i Skagerrak og torsk i Østersøen og Nordsøen. * Rådgivning vedr. øvrige data-/videnbegrænsede bestande. Arbejde med behandling af bifangstarter i rådgivningen Bidrage væsentligt til ICES arbejde med referencepunkter, herunder udvikling af Fmsy intervaller. * Beredskaber til øget politisk vigtig rådgivning: Forvaltningsplaner Regionalisering af rådgivningen Økosystemforvaltning Arbejde med udvikling og evaluering af forvaltningsplaner. Analysere den biologiske basis for forvaltning af flere bestandskomponenter af torsk i Nordsøen og Østersøen. Bidrage til arbejdet i arbejdsgruppe under Erhvervsfiskeriudvalget vedr. industrifiskerier. Arbejde med udvikling af bestandsvurdering og rådgivning for brisling i Nordsøen. 2

skerier, som udnytter flere bestande samtidigt. 3.1.4 Landingsforpligtelse: Reformen af den fælles fiskeripolitik betyder et generelt skifte fra landingskvoter til landingsforpligtelse. DTU vil styrke forsknings- og udviklingsarbejdet omkring discardforbuddet med henblik på vurdering af effekten af forbuddet såvel som rådgivning der kan reducere uønskede fangster. 3.1.5 Fiskebestande og habitater i kystområder: Politik for udvikling af kystfiskeri kræver kendskab til årsagen til fiskefattige områder samt tiltag til genopretning af habitater Arbejde med opfølgning og vurdering af forvaltningsplan for ål, herunder vurdering af a) biomassen af blankål der undslipper tilbage til havet, b) dødelighed som ikke skyldes fiskeri, c) dødelighed genereret af fiskeri. Arbejde videre med udvikling af flerarts- og flerflåde bioøkonomiske modeller til evaluering af flerårige forvaltningsplaner for konsumfiskerierne med fokus på blandede demersale fiskerier i Nordsøen og område-baseret forvaltning i Østersøen. Udvikle biologisk basis for forvaltning af fiskerier på søstjerner. Fortsætte projekt med henblik på at beskrive og evaluere effekten af det nye forvaltningsregime på fiskerierne og bestandene. * Beredskaber til øget politisk vigtig rådgivning: Implementering af landingspåbud Deltage i det internationale arbejde med udvikling af koncept for vurdering af overlevelsen af fisk og skaldyr i udsmid. Videreudvikle modeller og forvaltningsmetoder, der bruger viden om artssammensætningen i blandede fiskerier, samt inddrage denne i rådgivningen om kvoter under en landingsforpligtelse. Udvikling af bestandsvurderings/forecast-metoder for forvaltningsanalyser der fokuserer på flerartsfiskeri. Fortsættelse af arbejdet med kortlægningen af fiskefattige områder samt arbejde med vurdering af årsager til reduktionen i forekomsterne. * Kortlægning af tilgængelig viden om fisks udbredelsesområder (herunder gydepladser) og fiskepladser til brug for havplanlægning og sammenhæng mellem fiskeriforvaltning og forvaltning vedr. råstoffer og klapning Vurdering og kvantificering af naturtypen "Rev" betydning som gyde-, opvækst- og fourageringsområde for forskellige 3

kommercielle fiskebestande. 3.1.6 Fiskeri og miljø: Den nye CFP foreskriver økosystembaseret tilgang herunder fiskeriet påvirkning på økosystemet og økosystemets påvirkning på fiskebestande og fiskeriet. 3.1.7 Kvalitetssikring af rådgivning. Fortsætte arbejdet med udvikling af mere miljøskånsomme jomfruhummerfiskerier. * Beredskaber til øget politisk vigtig rådgivning: Implementering af Natura 2000 direktiver og Havstrategidirektivet * Forsøgsfiskeri i Østersøen # Indlede arbejdet med at etablere et dansk katalog over redskabsændringer, der kan anvendes for at undgå enkelte arter (choke species) i forskellige redskaber. * Forsøgsfiskeri vedr. anvendelse af rist i redskaber til fiskeri efter jomfruhummer i det lukkede område i Kattegat. Afslutte det foreløbige arbejde med vurdering af omfanget af sælskader i det danske garn- og krogfiskeri. Udvikling af katalog over potentielle tiltag til smartfishing. Gennemføre konsekvensvurderinger af relevante fiskerier i Natura 2000 områder samt effekten af andre miljørelaterede forvaltningstiltag efter aftale med NAER. * Beskyttelse af marsvin. Operationalisering af anvendelsen af blackbox data ved udarbejdelse af konsekvensvurderinger af muslingefiskerier. Fortsætte arbejdet med udvikling af metoder til monitering og evaluering af slæbte redskabers effekt på bundhabitater med fokus på jomfruhummerfiskeri i Kattegat, blandet torskefiskeri i V. Østersø, og muslingefiskeri i Bælthavet. Fortsætte arbejdet med udvikling af økosystembaserede modeller med fokus på miljøets betydning for bestandsrekruttering og vækst, med fokus på torsk i Østersøen og tobis i Nordøen. Implementere kvalitetssikringsprocedure, som sikrer internt review af DTU Aquas rådgivning. Implementere formidlingsprocedure af rådgivningen målrettet fiskerierhvervet. 3.1.8 Sporbarhed Genetisk sporbarhed af fangster og fødevarer 4

3.2 Monitorering og analysemetoder Gennemførelse af aktiviteter inden for monitering og analysemetoder, som omhandler indsamling og oparbejdning af data om fisk, fiskerier og økosystemer til brug i DTU s rådgivning og forskning. Desuden udvikling af nye mere statistisk funderede dataindsamlingsmetoder national samt internationalt. For 2015 er der særligt aftalt nedenstående fokusområder. Hovedparten af dataindsamlingerne Gennemføre det nationale dataindsamlingsprogram. er relateret til EU s for- DTU Aqua forsætter i samarbejde med NAER arbejdet med ordning vedr. dataindsamling udvikling af et enstrenget nationalt dataindsamlingssystem til understøttelse af videnskabelig rådgivning af relevans for Udarbejde og implementere mere statistisk funderede da- for fiskeri- og akvakulturdata. den fælles fiskeripolitik. Herudover gennemføres en række optimal udnyttelse af EU-midlerne samt fleksibilitet, så det taindsamlingsprogrammer med henblik på at understøtte moniteringsaktiviteter vedr. i perioden er muligt at tilpasse indsamlingerne til ændringerne i databehov. fiskerier som forvaltes nationalt, herunder specielt Bidrage til udvikling af regionale dataindsamlingsprogrammer. muslingfiskerierne. Koordinere Danmarks indsats ved forhandlingerne om ny dataindsamlingsforordning. * Torsketogt i omr. 24 og 25 (databegrænset bestand) * Torsketogt eller tungetogt i Kattegat (databegrænset bestand). Kun et af togterne gennemføres i 2015. * Udvidelse af IBTS togtet for specielt monitering af rødspætter i vestlige Skagerrak (databegrænsede bestande) 3.3 Akvakultur Aktiviteterne tager udgangspunkt i strategi for bæredygtig akvakultur samt regeringens muslingepolitik. Forsknings- og udviklingsaktiviteter til understøttelse af den forskningsbaserede rådgivning inden for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren herunder forskning vedr. recirkulationsteknologi, ernæring og velfærd, foderudvikling, off-shore opdræt, muslingeopdræt samt dyrkning af tang. 3.3.1 Miljøeffekter Fortsætte udviklingen og verifikation af Dambrugsmodellen til forskellige dambrugstyper og rensekomponenter. Fortsat arbejde med mulighederne med miljøvenlige hjælpestoffer. 3.3.2 Recirkulationsteknologi Videreudvikle teknologien, herunder gennemføre praktiske 5

forsøg også på kommercielle anlæg vedrørende bl.a.: Mikrobiel vandkvalitet Vandkvalitet i saltvandsanlæg Kvælstoffjernelse vha. hydrolyseret slam Fjernelse af opløste næringsstoffer 3.3.3 Ernæring og velfærd Fortsætte forsknings- og udviklingsarbejdet inden for bl.a.: Undersøgelse af muligheder for alternative råvarer i fiskefoder Udnyttelse af stofstrømme fra anden produktion i fiskefoder Foderoptimering til opdræt i 3. verdenslande via lokale råvarer Velfærdsmæssige aspekter af ernæring 3.3.4 Havopdræt og off-shore opdræt, diversifikation mv. Rådgive og bidrage til udarbejdelse af kort med udpegning af lokaliteter/områder til havbrugsproduktion (såfremt arbejdet igangsættes). Understøtte den teknologiske udvikling mod off-shore opdræt. Studere mulighederne for nye arter i opdræt, med særlig fokus på yngeltilgang. Understøtte udviklingen af den økologiske del af sektoren gennem indsatser indenfor for bl.a. foder, råvarer, alternative hjælpestoffer og produktion af robust yngel. 3.3.5 Opdræt af blåmuslinger Etablere projekt, der kan videreudvikle kompensationsopdræt af muslinger. I samarbejde med erhvervet igangsætte aktiviteter der kan understøtte lineopdræt i Danmark. Udvikling af kulturbankeproduktion baseret på resultater fra projekt Bæredygtig muslingeproduktion under aftalte ydelser finansieret af FVM uden for rammeaftalen.. Bidrage med vurderinger af, hvorvidt forslag til nye prøvetagningsprogrammer til klassificering af produktionsområder og opdrætsanlæg er operationelle og fagligt dækkende. Projektet kan gennemføres, hvis den nødvendige finansiering tilvejebringes gennem GUDP. Rådgivning i forbindelse med sanitary surveys. 6

3.3.6 Østersproduktion Fortsætte arbejdet med udvikling af stabil klækkeriproduktion af europæisk østers. 3.3.7 Tang Udvikle metoder til rentabel dyrkning af tang. Deltagelse i vurdering af fødevaremæssige problemstillinger vedr. produktion af tang. 3.4 Rekreativt fiskeri Langt hovedparten af DTU Aquas aktiviteter inden for rekreativt fiskeri sker i regi af DTU s aftaler med NaturErhvervstyrelsen vedr. fiskeplejemidler og er derfor ikke omfattet af ydelsesaftalen. For 2015 er der desuden aftalt nedenstående fokusområder. 3.4.1 Fangst af kommercielle * Litteraturstudie om, hvad der er gjort for at forbedre dyrevelfærd i lystfiskeri. arter i rekreativt fiskeri Fortsætter med kvantificering af fangster af torsk, laks, ørred og ål i det rekreative fiskeri skal i henhold til EU s dataindsamlingsforordning og åleforvaltningsplanen # Gennemførelse af forsøget afhænger af ICES benchmark i marts 2015 og andet arbejde som allerede er igangsat. Hvis forsøget ikke gennemføres overføres de midler, der er afsat til forsøget, til beredskaber til øget politisk vigtig rådgivning vedr. implementering af landingspåbud, forvaltningsplaner, regionalisering af rådgivningen, implementering af Natura 2000 direktiver og Havstrategidirektivet og økosystemforvaltning. Aftalte ydelser finansieret af FVM uden for rammeaftalen. Indsatsområde:3 Opgaver Finansiel ramme og bevillingsnavn Som en del af finanslovsmidlerne afsat til grøn omstilling og beskæftigelse, som blev afsat på Finansloven for 2013 i samarbejde med Enhedslisten, fik DTU Aqua i efteråret 2013 bevilget 10 mio. kr. til udvikling af bæredygtigt fiskeri fordelt på de fire områder. Projekterne blev i gangsat i 2013 og løber til 2015. Projekterne medfinansieres af ydelsesaftalen og andre projektmidler. De fire områder er opdelt som nedenfor angivet. Redskabsudvikling med fokus på snurrevod, garn og smart-fishing Redskabsudvikling med fokus på snurrevod, garn og smart-fishing 4 Afslutning af forsøg og analyser med henblik på garn og snurrevod. mio. kr. Forekomst af fisk i kystområder: Afslutning af projekter Kystfisk I og Kystfisk II Udvikling af sælsikre redskaber med fokus på tejner: Fortsætte arbejdet med at afprøve forskellige forslag til løsning af sælers angreb på Forekomst af fisk i kystområder 1 mio. kr. Udvikling af sælsikre redskaber med fokus på tejner 2 mio. kr. 7

fiskeredskaber, herunder udvikling af effektive tejner til fangst af torsk samt anvendelse af elektricitet til beskyttelse af faststående redskaber. Fortsat kortlægning af makroalgebestande i Natura2000 områder i Limfjorden, samt ålegræs udbredelse i forhold til fiskeri og udvikling, inkl. udvikling af model til beskrivelse af ålegræs potentielle udbredelse. Bæredygtig muslingeproduktion 3 mio. kr. Vedr. arealintensive dyrkningsformer på bunden gennemføres analyser af erfaringer med kulturbanker og præliminære forsøg med udlægning af blåmuslingyngel opsamlet på liner. Gennemførelse af opgaverne for 2015 i handlingsplanen for fiskepleje for 2014 2016 Handlingsplan for fiskepleje 2014 2016. 27,1 mio. kr. til DTU Aqua i 2015 8