RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet



Relaterede dokumenter
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Danskfagligt projektorienteret

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagmodul i Journalistik

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Studieordning for Bacheloruddannelsen Sociologi. Ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 med korrektioner 2007

Global Refugee Studies

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Moderne Europastudier,

Prøven i de nationale fagelementer Erhvervsøkonomi, Erhvervs- og finansjura og Makroøkonomi samt de lokale fagelementer Intern og ekstern analyse

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

2 Studienævn Se tillæg til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, gældende fra februar 2010.

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Historie (Gymnasielæreruddannelsen) ved Aalborg Universitet

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017

Fagmodul i Psykologi

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Bilag 2 BScE studieordning 2004

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Transkript:

RAMMESTUDIEORDNING for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester og 2. semester af bacheloruddannelserne i Politik & Administration og Samfundsfag, Historie, Samfundsøkonomi, Erhvervsøkonomi, Erhvervsjura, Jura og Sociologi, September 2012 1

I medfør af LBK nr. 695 af 22. juni 2011 (Universitetsloven) fastsættes følgende rammestudieordning for første studieår på de samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser på Aalborg Universitet. 1 Indledning Første studieår på de samfundsvidenskabelige uddannelser på Aalborg Universitet er tilrettelagt i henhold til BEK nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og BEK nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til BEK nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang mv. ved bacheloruddannelser ved universiteterne (Bacheloradgangsbekendtgørelsen). Endelig henvises der til BEK 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Uddannelsernes studienævn (jf. 3) har uddelegeret studienævnsbeføjelserne vedr. Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester til basislederen/koordinationsudvalget. 2. semester hører under det enkelte studies studienævn. 3 Optagelse Første studieår udgør de første 2 semestre af bacheloruddannelserne i: Politik og Administration Samfundsfag Historie Samfundsøkonomi Erhvervsøkonomi Erhvervsjura Jura Sociologi Stk. 2. Adgangskrav Der er særskilte adgangskrav til de enkelte uddannelser under det samfundsvidenskabelige hovedområde. Disse adgangskrav fremgår af Adgangsbekendtgørelsens bilag 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=140232 eller kan findes på Undervisningsministeriets optagelsesportal (http://www.optagelse.dk). 2

Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester (1.semester) 4 Fællessemestrets normering angivet i ECTS Fællessemestret er normeret til 30 ECTS og udgør dermed første semester af de samfundsvidenskabelige forskningsbaserede heltidsuddannelser: Bacheloruddannelserne i Politik og Administration, Samfundsfag, Historie, Samfundsøkonomi, Erhvervsjura, Jura, Erhvervsøkonomi (HA) og Sociologi 5 Fællessemestrets faglige profil Formålet med Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester er, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer, som sætter den studerende i stand til at fortsætte sine studier på den valgte bacheloruddannelse. Den studerende på fællessemestret skal tilegne sig: grundlæggende viden om det moderne samfunds institutioner og funktionsmåder grundlæggende viden om centrale begreber og teorier, der kan anvendes til at beskrive det moderne samfund grundlæggende færdigheder i at analysere en samfundsvidenskabelig problemstilling i et tværfagligt perspektiv grundlæggende kompetencer i at styre tilrettelæggelse og gennemførelse af et problemorienteret projektarbejde i en gruppe 6 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester består af 1 modul med følgende projektperioder og kurser: Undervisnings- ECTS P1: Problemorienteret samfundsforståelse 4 ECTS Eksamens- ECTS P1-projektseminar 1 ECTS 1 ECTS Det moderne Danmark 8 ECTS 8 ECTS P2: Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt 12 ECTS 21 ECTS perspektiv Projektledelse og projektstyring 2 ECTS Praktisk statistik 1 ECTS Tekstanalyse og kildehåndtering 1 ECTS Problemorienteret metode 1 ECTS I alt 30 ECTS 30 ECTS Studieformer Modulet, der har temaet Det moderne Danmark, er opdelt i to projektperioder: Projektperiode 1 (P1) fra 1. september til og med uge 39: Problemorienteret samfundsforståelse. Projektperiode 2 (P2) fra uge 40 til og med 31. januar: Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv. Modulet omfatter dels kurser i form af forelæsninger og øvelser, dels projektarbejde med tilhørende seminarer. Kursusrækken om Det moderne Danmark giver bredde og overblik over faglige temaer og introducerer til begreber/teorier/forklaringer, som kan inddrages i projektarbejdet. Kurserne i Projektledelse og projektstyring, Praktisk statistik, Tekstanalyse og kildehåndtering samt Problemorienteret metode understøtter på forskellig vis projektarbejdet og vil blive fulgt op af øvelser eller øvelsesopgaver. 3

I P2 afholdes et antal seminarer i tilknytning til projektemnerne. Seminarerne giver mulighed for fordybelse i det nærmere afgrænsede projektemne og understøtter den studerendes tilegnelse af færdigheder i at gennemføre en analyse og i at indgå i en gruppe. I projektarbejdet opøves den studerendes evne i at formulere, dokumentere og afgrænse en problemstilling og til kritisk anvendelse af teorier og metoder til analyse af en problemstilling, ligesom evnen til at studere selvstændigt og i samarbejde med andre, fremmes. Organisering De studerende på fællessemestret er organiseret i storgrupper. Til hver storgruppe er knyttet en storgruppesekretær og et vejlederteam. Storgruppens studerende er igen opdelt i et antal klynger, der igen er opdelt i et antal projektgrupper. Hver projektgruppe får tildelt en vejleder, der samtidigt er vejleder for flere andre grupper. En sådan samling på 3-5 grupper med samme vejleder kaldes en klynge. Seminaraktiviteter og øvelser vil ofte foregå inden for klyngens rammer. Storgruppens studerende er ved studiestart administrativt opdelt i et antal projektgrupper, bestående af 5-7 studerende. Ved overgangen til P2 danner de studerende selv nye grupper. En gruppe må som maksimum have 7 medlemmer og maksimum 7 studerende må deltage i en gruppeprøve. Det anbefales, at antallet af gruppemedlemmer ikke overstiger 6 i P2. Studerende, der har afleveret en projektrapport udarbejdet i en gruppe, kan i helt særlige tilfælde gå til individuel prøve. I sådanne særlige tilfælde skal basislederen have modtaget ansøgning senest 14 dage før projektaflevering. Den studerende skal så vidt muligt arbejde i gruppe i begge modulets projektperioder Samarbejdsvanskeligheder internt i projektgruppen Såfremt der opstår alvorlige samarbejdsvanskeligheder i en projektgruppe, er det op til basislederen, efter en skriftlig anmodning fra gruppen eller fra en/flere studerende ledsaget af en skriftlig udtalelse fra projektvejlederen, at vurdere, om der er grund til indgriben i form af deling af projektgruppen eller udelukkelse af studerende fra projektgruppen. Projektgrupperne opfordres til så tidligt som muligt i projektperioden at tage stilling til opståede samarbejdsvanskeligheder, således at opsplitning af gruppen tæt på afleveringsdatoen undgås. P1: Problemorienteret samfundsforståelse Formål At give den studerende en grundlæggende viden om udarbejdelse af en problemformulering At give den studerende erfaring med problemorienteret projektarbejde i en gruppe At introducere til projektarbejde inden for semestrets tema Indhold Gruppens skal udarbejde en projektrapport indeholdende en problemformulering og en redegørelse for erfaringer med samarbejdet i gruppen. Periodens kurser og vejledning understøtter dette arbejde. Omfang P1-projektarbejdet har et omfang på 4 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Gruppearbejde med vejledning. Læringsmål Det er målet, at den studerende efter periodens projektarbejde kan: udarbejde en problemformulering dvs. begrunde, dokumentere og afgrænse en problemstilling inden for projektperiodens tema argumentere for den valgte problemformuleringstype vurdere og håndtere den litteratur projektrapporten bygger på udarbejde noteapparat og litteraturliste korrekt redegøre for erfaringer med måden gruppen har samarbejdet på Vurderingskriterier og prøveform Indgår i P2-eksamen 4

P1-projektseminar Formål At gøre status over arbejdet med det problemorienterede projektarbejde i grupper og i formelle rammer give gruppen og den enkelte studerende en fornemmelse af, om vedkommende lever op til periodens læringsmål. Seminaret fungerer endvidere som en afrunding og evaluering af P1. Indhold Seminaret har form af et fremlæggelsesseminar med deltagelse af 2 eller flere grupper samt en supplerende underviser. Den enkelte gruppe har inden seminaret forberedt en kritisk fremlæggelse af egen P1-projektrapport samt en kritik af en anden gruppes rapport. Gruppen diskuterer med udgangspunkt i den afleverede P1-projektrapport periodens læringsmål med eksaminator, suppleringsgruppe(r) og supplerende underviser. Omfang P1-projektseminaret har et omfang på 1 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Den enkelte studerende skal aktivt indgå i gruppens forberedelse før seminaret og i diskussion af eget projektarbejde og anden gruppes projektarbejde under seminaret. Læringsmål Målet med projektseminaret er, at gruppen og den enkelte studerende med udgangspunkt i periodens projektarbejde og tilhørende læringsmål, opnår erfaring med: at forholde sig kritisk til eget projektarbejde og til andres at give og modtage kritik til/fra personer, der ikke har været en del af gruppens arbejde at skelne mellem væsentlige og uvæsentlige mangler at diskutere styrker og svagheder ved den afleverede projektrapport Vurderingskriterier P1-projektseminar bedømmes bestået/ikke bestået af eksaminator på baggrund af den enkelte studerendes aktive deltagelse. Prøveform Mundtlig gruppeeksamen, der afvikles med udgangspunkt i den afleverede P1-projektrapport. Varighed: 45 min. pr. deltagende gruppe. Intern censur. Deltagelse forudsætter, at P1-projektrapporten er afleveret rettidigt. P2: Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv Formål Projektarbejdet skal give den studerende: grundlæggende færdigheder i at analysere en samfundsvidenskabelig problemstilling i et tværfagligt perspektiv grundlæggende kompetencer i at styre tilrettelæggelse og gennemførelse af et problemorienteret projektarbejde i en gruppe Indhold P2-projektet formuleres inden for periodens tema: Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv og med udgangspunkt i et af kernetemaerne fra kursus i Det moderne Danmark. Projektrapporten skal inddrage flere fags begreber og/eller teorier og tager typisk udgangspunkt i dele af pensum fra kursus i Det moderne Danmark. Der skal inddrages supplerende litteratur, der kan bidrage i dybden i en analyse af projektrapportens problemformulering. Omfang 5

P2-Projektarbejdet har et omfang på 12 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer Gruppearbejde med vejledning kombineret med seminarer og klyngemøder, hvor den enkelte gruppe får mulighed for at diskutere resultatet af eget foreløbige arbejde med andre grupper og enkelte gange med supplerende vejleder. Læringsmål Det er målet, at den studerende kan: redegøre for udvalgte træk ved det danske samfunds udvikling af relevans for det valgte kernetema/projektemne udarbejde en problemformulering dvs. dokumentere, begrunde og afgrænse en problemstilling gennemføre en analyse af den valgte problemformulering, herunder begrunde teori- og metodevalg anvende perspektiver fra flere fag i analysen af den valgte problemformulering formidle resultatet af projektarbejdet i et klart og korrekt sprog, der samtidig overholder videnskabelige konventioner med hensyn til dokumentation i tekst (inklusiv grafer og tabeller), litteraturliste og noteapparat redegøre for gruppens læring og egen læring, herunder vurdere resultatet af gruppens brug af forskellige kommunikative og styringsmæssige teknikker påpege styrker og svagheder ved den afleverede projektrapport, herunder komme med begrundede forslag til, hvordan eventuelle svagheder ved rapporten kvalitativt kan forbedres Vurderingskriterier Opfylder den studerende ovenstående læringsmål gives karakteren 12. Karakteren 02 gives, hvis den studerende kan: gengive nogle træk af det danske samfunds udvikling af relevans for det valgte projektemne udarbejde en problemformulering gennemføre en analyse af den valgte problemformulering påpege perspektiver fra flere fag i analysen af den valgte problemformulering kan formidle resultatet af projektarbejdet i et forståeligt sprog, der i tilfredsstillende omfang overholder videnskabelige konventioner med hensyn til dokumentation i tekst (inklusiv grafer og tabeller), litteraturliste og noteapparat redegøre for gruppens læring og egen læring påpege styrker og svagheder ved den afleverede projektrapport Prøveform P2-eksamen er en mundtlig gruppeprøve, der afvikles med udgangspunkt i P2-projektrapporten og et indledende oplæg fra projektgruppen.. Projektrapporten indgår i bedømmelsen. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerende bedømmes individuelt. Det er op til eksaminator og censor at sikre at eksaminationen tilrettelægges således at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Der afsættes 20 minutter pr. gruppemedlem eksklusiv votering og pause, således at eksamen for en gruppe på 6 personer varer 2½ time inklusiv pause og votering. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Intern censur. Deltagelse forudsætter, at P2-projektrapporten er afleveret rettidigt. Kursus i Det moderne Danmark etablering, udfoldelse og udfordringer Formål At give den studerende en grundlæggende viden om det moderne samfunds institutioner og deres funktioner set i en historisk kontekst At introducere den studerende til centrale begreber og teorier, der kan bruges til at beskrive det moderne og senmoderne samfund 6

At give den studerende færdigheder i at se samfundsmæssige problemstillinger i et tværfagligt perspektiv Indhold Kurset tager udgangspunkt i etableringen af nationalstaterne i 1800-tallet, hvilket markerer overgangen til det moderne samfund og udviklingen af dets grundlæggende institutioner, som marked, demokrati, ret mv., der også er strukturerende for nutidens samfund. Udbygningsfasen omfatter perioden fra 1930 ernes krise og socialreformer til starten af 1970 erne, hvor blandingsøkonomien, udbygningen af velfærdsstaten og den kolde krig er vigtige kendetegn. Den klassiske modernitet udfordres i perioden fra 1970 erne og frem karakteriseret ved deregulering af markedet, opbrud i politiske systemer, europæisk integration, etablering af internationale retsinstanser og betydelige skift i socialpolitikken og solidaritetsfølelsen. I denne periode sker overgangen fra moderne til senmoderne samfund. Kurset afsluttes med en række perspektiverende forelæsninger, der belyser aktuelle udfordringer for de institutionelle grundpiller set fra forskellige samfundsvidenskabelige perspektiver. De enkelte kursusgange tager udgangspunkt i nedenstående kernetemaer, der alle belyses i et tværfagligt perspektiv: Globalisering Ulighed og klasser Demokrati og deltagelse Danmark i det internationale samfund National identitet Velfærdsstat og social sikring Regulering i en national og global sammenhæng Organisatorisk og institutionel forandring Omfang Kurset har et omfang på 8 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer Lærerstyrede forelæsninger på store hold. Den studerende skal arbejde med et omfangsrigt pensum og selv gennem læsning, udarbejdelse af notater og brug af forelæsernes notater være i stand til at indfri kursets læringsmål. Læringsmål Det er målet, at den studerende med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i kurset kan: redegøre for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) udvalgte samfundsvidenskabelige teorier og begreber redegøre for (beskrive, sammenfatte og sammenligne) udvalgte institutioners funktioner og funktionsmåder i et historisk perspektiv identificere og argumentere for, hvilke samfundsvidenskabelige teorier og begreber, der kan anvendes til at belyse udvalgte problemstillinger anvende flere fags teorier og begreber i en diskussion af udvalgte problemstillinger Vurderingskriterier Opfylder den studerende ovenstående læringsmål, gives karakteren 12 Karakteren 02 gives hvis den studerende kan: gengive teorier og begreber korrekt beskrive nogle af de fundamentale træk ved den måde udvalgte institutioner fungerer på anvende begreber og teorier, men usystematisk og på en måde der ikke altid er korrekt 7

Prøveform 5 timers individuel skriftlig prøve med egne hjælpemidler. Ingen netadgang. Egen PC og printer medbringes til prøven. Bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Intern censur. Kursus i Projektstyring og projektledelse Formål At give den studerende studietekniske redskaber til at forbedre egen læring individuelt og i samarbejde med andre. At give den studerende praktiske og teoretiske redskaber til styre og lede et projektarbejde, samt i at indgå i et forpligtende samarbejde i et team (gruppe). Indhold Kursets udgangspunkt er viden om læring i organisationer organisationer som systemer, teamdannelse i organisationer samt ledelse og udvikling af team. I tilknytning til kurset skal projektgrupperne gennemføre en række øvelser, ligesom gruppens erfaringer med teamlæring og egen læring skal indgå i P2- projektrapporten. Der vil være mulighed for at studerende, der har lyst til at arbejde videre med studietekniske færdigheder, individuelt kan tilmelde sig ekstra frivillig undervisning efter P1. Omfang Kurset har et omfang på 2 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger kombineret med øvelser. Læringsmål Med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i forelæsninger og øvelser er det målet, at den studerende kan: vælge relevant læsestrategi, afhængig af hvad det læste skal bruges til, og opnå bedre læring redegøre for egen læring og teamets læring i et organisatorisk perspektiv anvende praktiske redskaber, der forebygger usunde konflikter i teamet i at opstå og udvikle sig redegøre for, hvordan kommunikative øvelser har bidraget til gruppens samarbejde styre og lede et projektarbejde på et grundlæggende niveau Vurderingskriterier og prøveform Kurset indgår i grundlaget for P2-eksamen. Kursus i Problemorienteret metode Formål At understøtte det problemorienterede projektarbejde med særlig henblik på at udvikle færdigheder i at dokumentere, begrunde og afgrænse en problemformulering, samt i at gennemføre en analyse, herunder forholde sig til teori og metodevalg. Indhold Introduktion til problemorienteret projektarbejde. Der lægges vægt på dokumentation, begrundelse og afgrænsning af en problemformulering (P1) henholdsvis gennemførelse af en analyse (P2). Omfang Kurset har et omfang på 1 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger. Kurset skal understøtte det problemorienterede projektarbejde og vejlederen vil derfor følge op på kurset i såvel P1, som P2 perioden, når det gennemgåede stof skal anvendes i projektarbejdet. 8

Læringsmål Med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i forelæsninger er det målet at den studerende kan: redegøre for, hvad det betyder at dokumentere, begrunde og afgrænse en problemformulering forholde sig til, hvad en god problemformulering er på et universitet redegøre for forskellen på forskellige problemformuleringstyper redegøre for, hvad begreberne teori, empiri og analyse betyder redegøre for, hvordan man i et projektarbejde kan opbygge en argumentation og komme fra problemformulering til konklusion redegøre for forskellen på videnskabelige argumenter og meneri Vurderingskriterier og prøveform Kurset indgår i grundlaget for P2-eksamen Kursus i Praktisk statistik Formål At lære at opstille, læse og forstå statistik på et grundlæggende niveau og forholde sig kritisk til udsagn om faktiske forhold i statistisk materiale. Der introduceres ligeledes til forskellige databaser, hvor den studerende kan finde statistisk materiale til brug i projektarbejdet Indhold Introduktion til de grundlæggende statistiske begreber, man er nødt til at forstå for at kunne forholde sig kritisk til statistisk materiale. Præsentation af udvalgte statistiske databaser, der er tilgængelige via nettet. Omfang Kurset har et omfang på 1 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger suppleret med skriftlige øvelser. Læringsmål Med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i forelæsninger og øvelser er det målet, at den studerende kan: forholde sig kritisk til statistisk materiale med flere variable hente statistiske data via nettet og opstille en simpel tabel anvende statistik i projektarbejdet Vurderingskriterier og prøveform Kurset indgår i grundlaget for P2-eksamen. Kursus i Tekstanalyse og kildehåndtering Formål At give den studerende nogle redskaber til at læse, fortolke og kritisk forholde sig til forskellige typer af tekster og kildemateriale, der anvendes ved analyse af samfundsvidenskabelige problemstillinger (fx videnskabelige artikler og rapporter, statistisk materiale, historiske og juridiske dokumenter mv.) Kurset skal gøre den studerende i stand til refleksivt at forholde sig til forskellige teksters indhold og kvalitet ved at anvende tekstanalysen til at fortolke, diskutere og vurdere den videnskabelige litteratur. Indhold Introduktion til tekstanalyse, kildehåndtering og tekstens/kildens funktion i projektrapporten. Omfang Kurset har et omfang på 1 ECTS. 9

Undervisnings- og arbejdsformer Forelæsninger suppleret med skriftlige øvelser. Læringsmål Med udgangspunkt i pensum og efter deltagelse i forelæsninger og øvelser er det målet, at den studerende kan: udarbejde noteapparat og litteraturliste korrekt forholde sig kritisk til forskellige typer af tekster ved hjælp af tekstanalytiske redskaber vurdere teksters og udsagns relevans og videnskabelige kvalitet i forhold til deres funktion i projektrapporten Vurderingskriterier og prøveform Kurset indgår i grundlaget for P2-eksamen. Det er målet, at den studerende efter modul 1 på et grundlæggende niveau kan: Viden - redegøre for det moderne danske samfunds institutioner og deres funktioner - redegøre for udvalgte samfundsvidenskabelige teorier og begreber - redegøre for grundlæggende metodiske begreber - Færdigheder - gennemføre et større projektarbejde i gruppe - udarbejde en problemformulering og gennemføre en analyse - anvende kommunikative og styringsmæssige redskaber i det problemorienterede projektarbejde - anvende samfundsvidenskabelige teorier og begreber i en analyse af en problemstilling - overholde videnskabelige konventioner ved udfærdigelse af projektrapporter - reflektere over egen læring og gruppens læring - forholde sig kritisk til eget projektarbejde og til andres Kompetencer - styre og tilrettelægge et projektarbejde - samarbejde i en gruppe - se en problemstilling i et tværfagligt perspektiv og se eget fag, som en af flere mulige tilgange til en problemstilling 7 Regler om skriftlige opgaver på fællessemestret Ved bedømmelsen af større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Stk. 2 En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, litteratur- og kildefortegnelser, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang. Max. 7 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter. 10

P1-projektrapporten må maksimum fylde 25 normalsider. Anbefalet omfang enmandsrapporter 10 normalsider. P2-projektrapporten må maksimum fylde 60 normalsider. Anbefalet omfang enmandsrapporter 25 normalsider. 8 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet (fællessemestret) Bachelorstudienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Bachelorstudienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af bachelorstudienævnet på baggrund af en faglig vurdering. 9 Regler omkring forløb og afslutning af første studieår Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold. 10 Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog. 11 Eksamensregler Alle prøver skal bestås med karakteren 02 eller derover, eller med bedømmelsen Bestået. Bacheloruddannelsen er et afrundet forløb og der udregnes et samlet eksamensgennemsnit for uddannelsen som et ECTS-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer. Stk. 2 Prøver afholdes inden for samme semester som undervisningen. Stk 3. Eksamenssprog Prøver afholdes normalt på dansk, men kan aflægges på norsk eller svensk. Ved mundtlige prøver er norsk, svensk og dansk ligestillet for såvel den studerende som eksaminator og censor. Studerende, der ønsker at aflægge prøve på andre sprog (fx engelsk) skal indsende en begrundet ansøgning til Basislederen. Vedrørende eksamenstilmelding, sygeeksamen og omprøver, se gældende regler på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: http://fak.samf.aau.dk/studieadm-stud, samt http://www.fak.samf.aau.dk/digitalassets/26/26030_reeksamen-2008dk.pdf 11

Oversigt over eksamensformer på fællessemestret: ECTS Intern- Bedømmelsesform Prøveform Varighed /ekstern P1-projektseminar 1 ECTS Intern Bestået/ ikke bestået Mundtlig, med udgangspunkt i projekt 45 min. (pr. gruppe) Det moderne Danmark P2: Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv 8 ECTS Intern 7-trins-skala Skriftlig Med hjælpemidler 21 ECTS Intern 7-trins-skala Mundtlig, med udgangspunkt i projekt 5 timer 2 timer (pr. gruppe v. 6 pers.). Vedrørende brug af PC ved eksamen, se gældende regler i eksamensordningen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: http://www.fak.samf.aau.dk/digitalassets/44/44573_eksamensordningdansk092011.pdfse de generelle regler vedrørende eksamen på: http://www.fak.samf.aau.dk/studieadm-stud/ 12 Dispensation Koordinationsudvalget for første studieår kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af rammestudieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 13 Uddybende information Oplysninger om Fællessemestret, herunder udførlige oplysninger om eksamen findes på hjemmesiden: http://basis.samf.aau.dk/ 14 Ikrafttrædelse og overgangsregler Rammestudieordningen for første studieår er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2012. 12

2. semester af bachelorstudierne i Politik & Administration, Samfundsfag, Historie, Samfundsøkonomi, Erhvervsøkonomi (HA), Erhvervsjura og Jura. Den studerende følger på 2. semester den undervisning, der hører til den bacheloruddannelse, vedkommende er optaget på. Der er dog mulighed for, at den studerende kan følge et af de øvrige 2. semesterforløb under denne rammestudieordning. Studerende, der ønsker at tilmelde sig et sådant alternativt forløb på 2. semester, skal inden aflevering af tilmelding deltage i en individuel vejledningssamtale med Basislederen. Aflevering af tilmeldinger skal ske inden 14. januar. Indskrivning på anden uddannelse kan kun iværksættes mellem 2. og. 3 semester, hvis den studerende opfylder adgangskravene til pågældende uddannelse og der er ledige studiepladser. Endvidere skal den studerende have bestået alle eksamener på første studieår (jf. BEK 181 af 23. feb. 2010, 40, stk. 1og 2 og 41, stk. 1. og desuden BEK 239 af 15. marts 2010, 28, stk. 2). I det følgende kan du se en oversigt over 2. semester på de bacheloruddannelser, der indgår i rammestudieordningen. Det er vigtigt, at du bruger de links, der henvises til, når du skal have et grundigere indblik i den enkelte uddannelse. 13

2. semester bacheloruddannelsen i Politik & Administration og bacheloruddannelsen med Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (gymnasielæreruddannelsen) Undervisnings- ECTS Eksamens-ECTS Grundkursus i Sociologi 5 5 Grundkursus i Politisk 5 - sociologi Samfundsvidenskabelig 10 - metode og videnskabsteori Problemorienteret projektarbejde 10 - inden for Politisk sociologi Politisk sociologi, - 25 samfundsvidenskabelige metoder og videnskabsteori I alt 30 30 Se tillæg til studieordning for Bachelor i Politik/Administration, 2010: http://www.fak.samf.aau.dk/uddannelse/studord-poladm/ Se tillæg til studieordningen for Bachelor i Samfundsfag som centralt fag samt tilvalgsfag (gymnasielæreruddannelsen) 2010: http://www.fak.samf.aau.dk/uddannelse/studord-poladm/ 14

2. semester Historie (bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag (gymnasielæreruddannelsen) Undervisnings- ECTS Eksamens- ECTS Oversigtsforløb i europæisk inklusive dansk historie i det 19. og 20. århundrede 5 5 Temaseminar: Europa i det 19. og 20. århundrede 5 Metodeseminar: Introduktion til historikeres arbejdsmetoder 5 Problemorienteret projektarbejde inden for 15 25 temaet I alt 30 30 Se tillæg til studieordning for bachelor i almen Historie samt studieordning for bachelor i Historie som centralt fag samt tilvalgsfag (gymnasielæreruddannelsen), 2010: http://www.fak.samf.aau.dk/uddannelse/studord-historie/ 15

2. semester Samfundsøkonomi Undervisnings - ECTS Eksamens - ECTS Grundlæggende erhvervsøkonomi 10 10 Samfundsøkonomi, kursus 10 10 Samfundsøkonomi, projekt 10 10 og videnskabsteori I alt 30 30 Se studieordningen for bacheloruddannelsen i Samfundsøkonomi, 2010: http://www.fak.samf.aau.dk/uddannelse/studord-oecon/ 16

2. semester Erhvervsjura (HA-jur.) og Jura Undervisnings - ECTS Eksamens - ECTS Statsforfatningsret 10 10 Formueret 1 (skriftlig) (Erstatningsret og aftaleret) 10 10 Formueret 1 (mundtlig) (Erstatningsret og aftaleret) 10 10 Miniprojekt I alt 30 30 Se studieordningen for bacheloruddannelsen i Erhvervsjura (HA-jur.), 2011: http://www.fak.samf.aau.dk/uddannelse/studord-erhvervsjura/ Se studieordningen for bacheloruddannelsen i Jura, 2011: http://www.fak.samf.aau.dk/uddannelse/studord-jura/ 17

2. semester Erhvervsøkonomi (HA) Undervisnings- ECTS Eksamens- ECTS Grundlæggende erhvervsøkonomi 20 20 Samfundsøkonomi 10 10 I alt 30 30 Se studieordningen for Erhvervsøkonomi (HA), 2011: http://www.fak.samf.aau.dk/uddannelse/studord-erhvervsoekonomi/ 18

2. semester Sociologi Undervisnings- ECTS Eksamens- ECTS Modul 1a: Sociologisk grundkursus del I 5 Modul 1b: Sociologisk grundkursus del II 5 10 Modul 2: Sociologisk metode og videnskabsteori 10 Modul 3: Projekt i grundlæggende sociologi 10 20 I alt 30 30 Se studieordningen for Sociologi 2010 (rev. 2011): http://www.fak.samf.aau.dk/uddannelse/studord-sociologi/ 19