Lægeforeningens medier med særligt fokus på Ugeskrift for Læger og øvrige printmedier Status Lægeforeningen udgiver i øjeblikket Ugeskrift for Læger 42 gange om året i en trykt udgave på gennemsnitligt 84 sider. Ugeskriftet postomdeles i et oplag på 25.000 eksemplarer. Ugeskriftets indhold består for 50 procents vedkommende af videnskabelige artikler, 20 procent journalistiske artikler, 15 procent debatstof og resten er diverse meddelelser mm. Udover Ugeskriftet udgiver Lægeforeningen sammen med Ugeskriftet tre journalistiske tillæg om året. Tillæggene er baseret på, at nettoudgiften ved at producere dem dækkes af tilsvarende annonceindtægter. Herudover udgiver Lægeforeningen det regionale magasin Danmarks Læger, som udkommer seks gange om året. Ugeskriftet har sin egen hjemmeside, som i dag næsten er identisk med det trykte blad. Danmarks Læger har ingen selvstændig hjemmeside. Udfordringer Mange fagblade og foreningsblade er presset økonomisk, og er samtidig stillet overfor store udfordringer i form af et ændret medieforbrug især blandt yngre medlemmer. Ugeskriftet er ingen undtagelse. Faldende annonceindtægter og abonnementsindtægter har tvunget redaktionen til at reducere i sidetal og frekvens. En større del af indholdet bliver nu publiceret elektronisk og et særligt debatmodul fungerer ligeledes på nettet. Læserundersøgelser viser, at især de yngre læger taber interessen for de trykte medier, og det gælder også for Ugeskriftet. På den baggrund har redaktionen taget forskellige initiativer, som skal styrke profileringen af Ugeskriftet uden at belaste økonomien yderligere. En væsentlig del handler om at flytte mere og mere indhold på nettet. Samtidig viser udenlandske erfaringer, at tiden ikke er moden til at afskaffe de trykte medier indenfor hverken videnskabelig publicering eller medlemsblade. Lægeforeningen ønsker at være en åben og kommunikerende forening, og Lægeforeningens medier bør derfor fungere i overensstemmelse hermed. For at den demokratiske kommunikation skal fungere i praksis, skal medierne ifølge moderne medieteori opfylde tre funktioner: 1. Mediet som meddelelsesorgan Medierne skal forsyne medlemmerne med informationer, som de så kan bruge eller lade være. Det vil typisk være en form, som fungerer i traditionelle trykte medier, hvor der er behov for at give meddelelser fra autoriterne/myndighederne/politikerne til befolkningen/medlemmerne. I praksis er denne traditionelle top-down kommunikation ved at blive opgivet til fordel for en mere dialogbaseret kommunikation, hvor der i langt højere grad er mulighed for, at kommunikationsstrømmene går den anden vej og helst hurtigt. Medierne skal i dag i højere grad fungere som spejl og reflektere både de folkevalgte politikeres og medlemmernes synspunkter. Her er nettet velegnet med sin direkte og tidsuafhængige funktionalitet. Holdningsudmeldinger og politiske markeringer fra toppen vil typisk være at finde på lederplads, hvorimod spejlfunktionen med svar og reaktioner kan komme til udtryk i journalistiske artikler og i debatindlæg. 2. Mediet som modspiller Medierne fungerer som selvstændige aktører, som stiller kritiske spørgsmål og agerer som uafhængige medier ville gøre efter gængse journalistiske kriterier. Denne funktion vil typisk komme til udtryk i de journalistiske artikler, hvor flere sider i en sag kommer til udtryk, og hvor mangfoldighed og upartiskhed er vigtige kvaliteter. 3. Mediet som forum Medierne lægger arena til, at eksperter, politikere og relevante interessegrupper udveksler synspunkter. Ugeskriftet skal initiere og facilitere, at der kommer debat i bladet, og på den måde aktivt gøre sig selv til et centralt forum både i print og på net for aktuelle lægevidenskabelige og lægepolitiske emner. 2
Derudover er Ugeskriftet også en: Videnskabelig formidler Ugeskriftet publicerer på de videnskabelige sider og i DMB forskning af danske læger. Yngre danske forskere kan hermed få en træning i at publicere. Danske læger kan her fremlægge internationale forskningsresultater for kollegaer. Endvidere fungerer Ugeskriftet som løbende opdatering af viden. Det er vigtigt at diskutere, hvad foreningen ønsker med sit fagblad og med sine medier. I hvilken udstrækning skal Ugeskriftet være et meddelelsesorgan? I hvilken udstrækning skal Ugeskriftet være et lægepolitisk medie med plads til kritiske røster? Og i hvilken udstrækning skal Ugeskriftet være et centralt debatforum for diskussioner læger imellem om lægepolitik. Nøglebegreber er troværdighed og subjektiv relevans, dvs. at den enkelte oplever, at der er noget i blad for enhver. Medlemmerne skal opleve, at deres medlemsmedier er til at stole på og ikke skjuler noget. Ærlig og troværdig kommunikation er helt central, især hvis det opleves, at andre medier eller konkurrenter skriver sandfærdigt og åbent. Læserne skal også opleve, at der er sorteret i informationerne på en relevant måde, så der ikke spildes for meget tid. En del fagblade har formuleret klare retningslinjer for bladets status og evt. uafhængighed. Der kan f.eks. stå, at mediet er udgivet af Lægeforeningen, men at artikler og debatindlæg ikke nødvendigvis er udtryk for foreningens holdning. Den slags markeringer er i dag standard i mange medier, som kan sammenlignes med Ugeskriftet. I British Medical Journal står f.eks.: "The BMA grants editorial freedom to the editor of BMJ. The views expressed in the journal are those of the authors and may not necessarily comply with BMA policy". Som nævnt er Ugeskriftet i lighed med mange andre medier i en situation, hvor medieforbruget ændrer sig. Hele Lægeforeningen er påvirket af de ændrede vaner, og derfor kan ovenstående betragtninger ikke stå alene. Lægeforeningen er nødt til at kommunikere på flere platforme i en flermedial mediestrategi, hvor nettet spiller en helt central rolle. Som et led i udformningen af den strategi er det vigtigt at få diskuteret, hvad de enkelte medier og platforme skal bruges til? Hvad skal læger.dk bruges til? Hvordan skal læger.dk ses i forhold til Ugeskriftet? Og hvilke budskaber skal kommunikeres ud og til medlemmerne af de forhandlingsberettigede foreninger via Ugeskriftet? Og i hvilken udstrækning skal kommunikationen være dialogorienteret og åben? Og i hvilken udstrækning skal Ugeskriftet bruge de nye sociale medier? For Ugeskriftets vedkommende er vi i gang med en omlægning i retning af at operere på to sideordnede platforme: det trykte medie og ugeskriftet.dk. Vi forestiller os, at ugeskriftet.dk bliver det sted, hvor både videnskabelige artikler (Først på nettet) og nyheder kan komme ud med det samme. Desuden kan debatten være meget større og mere aktiv på Ugeskriftet.dk end i den trykte udgave. Vi er ikke nået til en klar præcisering af, hvordan de to platforme skal organiseres endnu, men vi diskuterer det. Under alle omstændigheder vil denne strategi kræve flere it-ressourcer. Endelig arbejder vi på, når itfunktionerne i LF tillader det, at få et nyhedsbrev ud. Oplæg til debat En debat om de trykte medier og om mediepolitikken i Lægeforeningen kan tage afsæt i ovennævnte betragtninger og fokusere på følgende hovedområder: Udgivelsesform I løbet af de seneste 7 år er Ugeskriftet gået fra at udkomme 52 gange om året i et omfang af ca. 108 sider pr. nummer til nu 42 gange af 84 sider. Andre steder udkommer det trykte medie helt ned til 24 gange om året, ofte i en lidt tykkere udgave. Hvor vigtigt er det, at Ugeskriftet udkommer hver uge i "sæsonen". Og hvis ikke en gang om ugen, skal Ugeskiftets numre så være mere omfangsrige? Hvor vigtigt er det, at den trykte udgave er den komplette udgave? I hvilken udstrækning vil medlemmerne være villige til at læse Ugeskriftet på nettet, således at den komplette udgave er på nettet? Og hvilke stofområder vil medlemmerne foretrække at finde i den trykte/elektroniske udgave? For det regionale stof gælder særlige forhold: Vil medlemmerne synes, at det er i orden, at det regionale stof indgår som en del af Ugeskriftet, og således ikke har sit eget medie, som det er i dag med Danmarks Læger? 3
Redaktionelt indhold Ugeskriftet er i dag et videnskabeligt tidsskrift med medlemskab af den anerkendte Vancouver gruppe af 12 hæderkronede medicinske tidsskrifter. Ugeskriftet publicerer originalartikler (nu i Danish Medical Bulletin (se www.danmedbul.dk), statusartikler, oversigtsartikler, kasuistikker mm, og tilgangen af artikler er meget konstant. Det er også ressourcekrævende at publicere videnskabelige artikler på det niveau. Derfor må det være en oplagt del af debatten, om Lægeforeningen fortsat skal være med til at finansiere udgivelsen af det videnskabelige stof i samme omfang, som i dag? Videnskaben er dog et væsentligt aktiv for annonceindtægten og læserskarens omfang. I de videnskabelige artikler bringer Ugeskriftet unikt materiale, som gør os interessante for en læserskare langt ud over medlemmernes kreds. Det afspejler sig både i læsertal og i de meget hyppige citationer i de øvrige medier. Derudover er Ugeskriftet et medlemsblad med politiske udmeldinger (leder), nyheder, journalistiske artikler og debatstof. I hvilken udstrækning skal det stof være redigeret ud fra journalistiske kriterier og principper? Skal det være et blad med rene, politiske udmeldinger eller må der være kritiske og undersøgende artikler i? Og hvilke emner skal Ugeskriftet kunne tage op? Endelig er Ugeskriftet et forum for debat, hvor medlemmer kan ytre sig og komme i dialog med hinanden og lægepolitikere, embedsmænd og andre. Hvad skal den overordnede mission med den ikke videnskabelige del af bladet være? Redaktionel linje og uafhængighed Ugeskriftet udgives af Lægeforeningen. I dag har bladet ingen erklæring om sin relation til Lægeforeningen. Det vil som nævnt ovenfor være en god varedeklaration at oplyse, hvilken status Ugeskriftet har. Er det et meddelelsesblad og i givet fald for hvem? Hvilke artikler må rumme andre synspunkter end de officielle? Hvordan skal den redaktionelle linje udøves? Hvordan sikres input fra de forhandlingsberettigede foreninger? Og hvordan sikres det, at der sker en tæt koordinering i forhold til Lægeforeningens kommunikation i øvrigt? Ugeskriftet er i en stærk konkurrencesituation om opmærksomhed og annoncekroner. En væsentlig parameter i den konkurrence kan være at signalere, at Ugeskriftet er et moderne, åbent, dialogorienteret medie med udgivelser på flere platforme, med nem adgang for medlemmer, med stor synlighed i offentligheden og med en vis uafhængighed i forhold til udgiveren. Økonomi I betragtning af de betydelige omkostninger, der er forbundet med at udgive og distribuere Ugeskriftet i dets nuværende form, er det vigtigt at få en diskussion af, om det er vigtigt, at foreningen/medlemmerne spenderer penge på Ugeskriftet. Hvor vigtigt er det for foreningen at have denne direkte adgang til medlemmerne? Hvor vigtigt er det for medlemmerne at kunne læse ledere, nyheder, sundhedspolitiske artikler, debat og videnskabelige artikler i et trykt medie bragt til døren? Diskussion på Lægemødet På Lægemødet er der afsat 1 time til diskussion af Lægeforeningens trykte medier. Diskussionen kan foregå som en cafébordsdiskussion, hvor deltagerne drøfter nogle i forvejen fastlagte spørgsmål. En af deltagerne udpeges til rapporteur og bliver bistået af en fra sekretariatet bedt om at tage et referat, som i skriftlig form bliver afleveret til sekretariatet. Herefter vil bestyrelsen på et senere møde drøfte de indkomne synspunkter. Bestyrelsen ønsker tilkendegivelser, som kan være vejledende for den videre handlingsplan for lægeforeningens medier. 4
Nøgletal for Ugeskriftet Læsere Oplag 25.000 eksemplarer Læsertal ifølge Gallup 87.000 (Dagens Medicin har 51.000) Ifølge læserundersøgelsen 2009 Læser 98 % af medlemmerne mindst 3 ud af 4 numre 30 % læser Ugeskriftet mere end én gang 70 % bruger mellem 16 og 60 minutter på læsning af Ugeskriftet 67 % er enig/delvist enig i, at Ugeskriftet er vigtigt for a t kunne følge med i fagets udvikling 953 læger med en repræsentativ fordeling på køn, alder og organisatorisk tilhørsforhold deltog Økonomi (2010) Udgifter i alt Redaktionelle udgifter Produktionsomkostninger (sats, tryk, post) Lønninger til annoncesælgere I alt 9.788.000 kr. 15.994.000 kr. 2.317.000 kr. 28.099.000 kr. Indtægter i alt 11.932.000 13.460.000 2.707.000 Annonceindtægter (48%) Abonnementsindtægter (10%) Kontingentindtægter (42%) Netto udgift pr. eksemplar: 11 kr. Det er altså hvad det koster af medlemmernes kontingentkroner (udgifter i alt minus annonce- og abonnementsindtægter). 5
Forslag til spørgsmål: Hvad er Ugeskriftets vigtigste opgaver, og hvilke emner vil du gerne læse om i Ugeskriftet? Hvis den økonomiske situationen kræver besparelser, kan du så forestille sig dig: at Ugeskriftet kun udkommer cirka hver anden uge? at mere stof udelukkende bliver udgivet på nettet, og hvad vil du i givet fald gerne læse kun på nettet? Hvad vil du sige til, at det regionale stof, som tidligere blev udgivet i lægekredsforeningsbladene og p.t. i Danmarks Læger, nu i stedet bliver udgivet som en del af Ugeskriftet? Hvor vigtigt er det, at Ugeskriftet publicerer videnskabelige artikler? Vil det være acceptabelt fremover at publicere mere af indholdet kun på nettet? Bør der i Ugeskriftet være en erklæring om, at synspunkter i Ugeskriftets artikler og debatindlæg ikke nødvendigvis udtrykker Lægeforeningens synspunkter? 6