HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard
KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om beskatning af kursgevinster og -tab fremgår af kursgevinstloven og efterfølgende -henvisninger er såfremt intet andet er anført til denne lov KGL Kapitlet omfatter alene: 1) Kursgevinst og -tab ved afståelse og indfrielse af pengefordringer 1/1/1 2) Gevinst og tab ved indfrielse af gæld 1/1/2 Kapitlet omfatter ikke: Tab og gevinst på finansielle instrumenter som terminskontrakter m.v. 1/1/3 Regler for realkreditinstitutter 9-11 Kursgevinster og -tab på aktier og lignende værdipapirer, der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven fremgår af kapitel XVI i Almen skatteret og gennemgås i undervisningsnotat nr. 10. Hvordan opstår kursgevinster/-tab?: For debitor: Gæld: Optaget til underkurs = Kurstab Optaget til overkurs = Kursgevinst For kreditor: Tilgodehavende: Erhvervet til underkurs = Kursgevinst Erhvervet til overkurs = Kurstab Kursgevinster og -tab kan naturligvis også opstå gennem køb og salg af allerede opståede fordringer. Hvad er finansielle fordringer?: Obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer 1/1/1
Kursgevinstlovens systematik: Kursgevinster og -tab behandles skattemæssigt forskelligt, afhængig af om skatteyderne er: * Selskaber 2 * Personer 12 Næringsdrivende Andre personer (passive investorer eller långivere) og om fordring/gæld er i: * Danske kroner, eller * Fremmed valuta Lærebogen er derfor opdelt således: 3. Fordringer i danske kroner: 3.1. Selskaber 3-5 3.2. Personer, der driver pengenæring 13+17 3.3. Andre personer 14 4. Gæld i danske kroner: 4.1. Selskaber 6-8 4.2. Personer, der driver pengenæring 19 4.3. Andre personer 23 5. Fordringer og gæld i fremmed valuta: 16 5.2. Selskaber og personer Med hensyn til beskatningsforholdene på de enkelte områder henvises til skemaerne i Skattevejledning 2003, siderne 210-213. Disse skemaer viser kursgevinstlovens fulde regler. Lærebogen har alene medtaget hovedreglerne, der således må anses som værende pensum. Vedhæftede kopier af skemaerne er suppleret med lærebogens opdelingsnumre (se ovenfor). Der vil blive henvist til skemaerne med henvisning til lærebogen og nedenfor vil der kort blive knyttet kommentarer til nogle af de anførte begreber og definitioner.
Definitioner og særlige forhold: 3.1. Selskaber: Vær opmærksom på, at der er en særregel for selskaber, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven f.s.a. fastforrentede fordringer. 3.2. Pengenæring for personer: 13 Fysiske personer skal som hovedregel ikke medtage kursgevinster og -tab på fordringer i den skattepligtige indkomst med undtagelse af personer, der driver pengenæring. Næringsmomenterne er bl.a.: * Virksomhed som bankier, vekselerer m.v. * Virksomhed ved finansiering * Personens uddannelse og professionelle status * Kursavancernes størrelse i den samlede økonomi * Kursavancernes størrelse i forhold til renter m.v. * Karakter af erhvervsmæssigt udlån ctr. porteføljepleje m.v. Se lærebogens eksempler på siderne 337-338. 3.2. Vederlagsnæring: Fordringer, der modtages i vederlagsnæring indgår til handelsværdien i den skattepligtige indkomstopgørelse ved modtagelsen. Dette kurstab er altså en reduktion af den nominelle fortjeneste 17 Den tidligere regel, der medførte at kursgevinst eller -tab, der opstod på en ( 4) fordring, der var modtaget som led i næring efterfølgende skulle medregnes i den skattepligtige indkomst blev ophævet i 1998. Fremover kan kurstab, der opstår i forbindelse med erhvervelsen stadig fratrækkes i den skattepligtige indkomst (reduktion af en nom. fortj.) 17 Efterfølgende kursgevinster skal (fra 1998) beskattes efter kursgevinstlovens almindelige bestemmelser. 17 Efterfølgende kurstab kan fratrækkes i den almindelige indkomst - som udtryk for en omkostning (SL 6a) og indgå i den personlige indkomst (PSL 4/3) 17
3.3. Andre personer: Fysiske personer skal som hovedregel ikke medregne kursgevinster i den skattepligtige indkomst, hvis mindsterenten er overholdt. Mindsterentebegrebet: 14 Ideen med mindsterentebegrebet er, at de enkelte finansielle fordringer ved deres udstedelse skal have en kurs så tæt på pari som muligt, hvorved man undgår eller væsentligt begrænser fremtidige kursgevinster og -tab. Regelen er alene aktuel for personer udenfor næring (Andre personer) De enkelte fordringer opdeles i: A. Blåstemplede B. Sortstemplede De blåstemplede fordringer: Udstedes/ fødes med en rente svarende til eller højere end mindsterenten på udstedelsestidspunktet. Fremtidige kursgevinster eller -tab er for personer udenfor næring herefter den skattepligtige indkomst uvedkommende. De sortstemplede fordringer: Udstedes/ fødes med en lavere rente end mindsterenten på udstedelsestidspunktet. Dette medfører modsætningsvist, at fremtidige kursgevinster og -tab indgår i den skattepligtige indkomst. Kursgevinsterne følger altså fordringen i hele dens levetid. Mindsterenten varierer i takt med markedsrenten. Se lærebogens over- 38 sigt over mindsterentens udvikling på siderne 341-342. Hvad er en fordrings nom. rente?: Forhold, der har indflydelse på fastlæggelse af den nom. rente: * Indfrielse til overkurs (se lærebogens eksempel side 342) * Rentetilskrivning/-betaling skal ske mindst én gang pr. år (se lærebogens eksempel side 342) * Varierende rente 14/4
Hvad er en fordrings udstedelsestidspunkt?: Obligationer: Ingen særlige problemer Pantebreve m.v.: Aftaletidspunkt Særlige forhold: Debitorskifte: Uden særlig godkendelse af kreditor (f.eks. realkreditlån) 14/3 - Ingen ny fordring - Med særlig godkendelse af kreditor 14/3 - Ny fordring - Gæld i danske kroner: 4.1. Selskaber: Skattepligtig af alle kursgevinster og -tab 2 + 6 4.2. Personer, der driver næring: Pengenæring medfører beskatning af såvel kursgevinst som -tab 19/1 Øvrig næring medfører ingen beskatning. 4.3. Andre personer: Skal som hovedregel ikke medregne kursgevinster og -tab 20 Fordringer og gæld i fremmed valuta: En fordring eller gæld i fremmed valuta indebærer: - at pålydende møntsort er fremmed; udstedelsesstedet er uden bebetydning - at hvis der er valgfrihed mellem danske eller udenlandsk valuta ved udstedelsen, anses den for udstedt i fremmed valuta - at hvis hovedstol eller restgæld i danske kroner reguleres efter kursen på udenlandsk valuta, anses den for at være i fremmed valuta - at hvis hovedstol eller restgæld i udenlandsk valuta reguleres efter kursen i danske kroner, anses fordring/gæld at være i d.kr. - at alle kursgevinster - såvel vedrørende børs- og valutakurs - medtages i skatteopgørelsen. 5.2. Selskaber og personer:
Selskaber: Skattepligt af såvel kursgevinster og -tab på: Fordringer 2 + 3 Gæld 2 + 6 Personer, der driver pengenæring: Skattepligt af såvel kursgevinster og -tab på: Fordringer 13/1 Gæld 19/1 Andre personer: Skattepligt af såvel kursgevinster og -tab på: Fordringer 16 Gæld 23 Bagatelgrænse: Hvis det samlede netto-gevinst/-tab er u/kr. 1000 medregnes det ikke i indkomsten 16 + 23 Kursgevinsters og tabs beskatningsform: Selskaber Personer, der driver pengenæring Andre personer Selskabsindkomsten Personlig indkomst Kapitalindkomst Opgørelse af gevinst og tab: Alle kursgevinster og -tab, såvel på valuta- og børskursen medtages - Se lærebogens eksempel på side 350 - Opgørelse af kursgevinst og kurstab: Der er 2 opgørelsesprincipper for opgørelsen af kursgevinst og -tab: Realisationsprincippet: Kan anvendes af alle skattepligtige, hvorimod lagerprincippet har begrænset anvendelse.
Princippet medfører, at kursgevinst og -tab skal medregnes i indkomsten i det år realisationen finder sted. Hovedregelen er endvidere, at det er den faktiske anskaffelsepris, der anvendes i opgørelsen. 26/1 Der findes en supplerende regel, hvor fortjeneste/tab opgøres efter en gennemsnitsmetode, der opgør anskaffelsessummen efter en vejet gennemsnitskurs. Gennemsnitsmetoden anvendes for: * Obligationer med samme fondskode 26/2 * Fordringer i fremmed valuta 26/3 * Gæld i fremmed valuta 26/3/2 Se lærebogens eksempel på side 352. Lagerprincippet: 25 Er et princip hvor tillige ikke-realiserede kursgevinster og -tab indgår i indkomstopgørelsen. Princippet medfører, at fordringer eller gælden skal optages til værdien ved indkomstårets udløb og fortjenesten eller tabet er herefter forskellen mellem denne og værdien primo eller anskaffelsesssummen i løbet af året samt naturligvis en realiseret fortjeneste eller tab i årets løb. 33 Se lærebogens eksempel på side 354. Lagerprincippet kan kun anvendes: 25/2 * For børsnoterede obligationer (også i udenlandsk valuta) * For unoterede fordringer og gæld, men alene for valutakursændringerne Lagerprincippet kan vælges af den skattepligtige - og omfatter så alle fordringer og gældsposter -, men der skal tilladelse af skatteministeren for igen at overgå til realisationsprincippet. 25/2 Princippet anvendes oftest af selskaber og pengenæringsdrivende personer. Princippet kan ikke anvendes af fysiske personer, der skal anvende mindsterentereglen for kursgevinster.