Version: 23. august 2016 Undervisningsplan for Kan vi overlade demokratiet til vælgerne? Politiske partier og borgernes holdningsdannelse Seminar 217M ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, efterår 2016 Undervisere: Martin Bisgaard (mbisgaard@ps.au.dk) og Rune Slothuus (slothuus@ps.au.dk). Undervisningen foregår: Mandage kl. 14-17 i 1330-038. Første gang er mandag den 29. august. Indhold En af de vigtigste påvirkninger af borgernes holdninger er de politiske partiers standpunkter folk er tilbøjelige til at støtte politiske forslag fra deres eget parti og afvise forslag fra modstående partier. Borgerne er i højere grad med på at afskaffe efterlønnen, hvis forslaget kommer fra deres eget parti end fra et parti i den modsatte blok. Socialdemokrater er mere imponerede over et fald i arbejdsløsheden, hvis det tilskrives en rød regerings indsats end Lars Løkkes og lige omvendt blandt borgerlige vælgere. Disse resultater rejser tvivl om, hvorvidt borgerne er i stand til at tage selvstændigt og kritisk stilling til politiske spørgsmål, eller om de blot er et ekko af politikernes budskaber. Partiernes indflydelse kombineret med borgernes generelt sparsomme viden om konkrete politiske emner har fået kritikere til lidt provokerende at spørge, om vi overhovedet kan overlade demokratiet til vælgerne. I dette seminar skal vi beskæftige os med samspillet mellem de politiske partier og borgernes holdningsdannelse samt de underliggende psykologiske mekanismer. Vi skal se på, hvorfor borgerne lytter så opmærksomt til deres parti men også diskutere, hvor loyalt borgerne egentlig følger deres parti, når det kommer til stykket. Der er en stribe eksempler på, at borgerne ved EU-folkeafstemninger stemmer modsat anbefalingen fra deres parti, røde vælgere raser mod en rød regerings skattelettelser til erhvervslivet, og selv venstrevælgere tager afstand fra partiformandens rejsevaner og tøjkøb. Det rejser behovet for at afklare, under hvilke betingelser borgerne følger deres parti, og hvornår de tager mere selvstændigt stilling. For at forstå og undersøge dette samspil mellem borgernes holdninger og de politiske partier vil vi i seminaret trække på forskellige teoretiske tilgange. Vi tager afsæt i en diskussion af, hvilke (normative) målestokke man kan benytte, hvis man vil undersøge, om borgerne er deres demokratiske rolle voksen. Vi skal også diskutere, om borgerne så lever op til idealerne. Med dette afsæt skal vi se nærmere på teorier om og studier af bl.a. social identitet, heuristikker og politisk motiveret tænkning, som vil hjælpe os til at forstå, hvad partiernes egen adfærd og kommunikation egentlig betyder for borgernes holdninger og opfattelser. Forståelse af de politiske partiers betydning for borgernes holdningsdannelse er et fascinerende emne og helt afgørende for at forstå moderne beslutninger om offentlig politik og politiske aktørers strategier og adfærd. 1
Desuden er vores ambition at udvikle og styrke deltagernes metodiske færdigheder, særligt i forhold til brugen af eksperimenter, der kan afdække kausale effekter og psykologiske processer. Derfor vil vi løbende diskutere, hvordan man kan undersøge en given problemstilling empirisk. Undervisningen vil foregå som en blanding af korte forelæsninger fra undervisernes side, studenteroplæg og små essays, aktive diskussioner, træning i mundtlige præsentationer, metode- og designovervejelser samt gæsteforelæsninger. Seminaret er et glimrende afsæt for senere seminaropgave eller speciale. Derudover er underviserne sammen i gang med et større forskningsprojekt om partiernes påvirkning af borgernes holdninger, og vi vil løbende trække på eksempler fra vores undersøgelser. Læringsmål Målet er, at de studerende efter at have fulgt seminaret: Kan give en systematisk redegørelse for klassiske og nyere teorier om samspillet mellem borgernes politiske holdningsdannelse og de politiske partier. Kritisk kan diskutere styrker og svagheder ved forskellige teorier om, og empiriske analyser af, samspillet mellem borgernes holdninger og de politiske partier. Kritisk kan diskutere styrker og svagheder ved forskellige typer forskningsdesign, der kan belyse samspillet mellem borgernes holdninger og de politiske partier. Selvstændigt kan udvikle og præsentere et forskningsspørgsmål eller argument, der sigter mod at bidrage til at øge vores viden om samspillet mellem borgernes holdninger og de politiske partier. Kan reflektere kritisk over udfordringer med at undersøge kausaleffekter, herunder selektionsproblemet, og for hvordan det eksperimentelle design kan håndtere sådanne udfordringer. Aktivitetskrav For at undervisningen skal lykkes, og læringsmålene nås, foreslår vi følgende aktivitetskrav, som deltagerne skal opfylde for at kunne indstilles til eksamen: Fremmøde til hver undervisningsgang og aktiv deltagelse. Aktiv deltagelse forudsætter, at man inden timen har læst pensum og tænkt over det. Er man forhindret i at deltage, sendes før timen begrundet afbud til underviserne. Deltagelse i en læsegruppe, hvor man mødes forud for timerne for at forberede sig, fx ved at diskutere spørgsmål til pensum, forberede oplæg, essays eller andet. Aktiv deltagelse i diskussionerne på timerne og bidrag med oplæg, essays eller andre bidrag, som undervisere og studerende aftaler i løbet af semesteret. Tekster: * Findes i materialesamlingen, der kan købes hos PB. ** Findes elektronisk enten via AU Library (www.library.au.dk) eller på seminarets Blackboard-side. *** To bøger er bestilt hjem hos PB. Bemærk: Pensumlisten er foreløbig, og der kan aftales ændringer undervejs i semesteret. Eksamensform: Mundtlig eksamen uden hjælpemidler. Eksaminationstid: 30 minutter, forberedelsestid: 30 minutter. 2
Time 1 (29. aug.): Introduktion til seminaret og til normative idealer for borgernes rolle i et demokrati På første time vil vi introducere seminaret. Vi skal se nærmere på seminarets opbygning, hvilke aktiviteter vi planlægger gennem forløbet, og vi skal tale om vores og ikke mindst jeres motivation for at følge seminaret. På første time tager vi også fat i et tema, som danner baggrund for seminaret og for det meste forskning i politisk holdningsdannelse. Som forsker og studerende er det ofte let (og ind imellem befriende!) at se sig selv som teoristyret empiriker. Vi har teorier, vi forsøger også at udvikle dem, men vores konklusioner er udelukkende drevet af fakta. Det er i hvert fald det, vi nogle gange forestiller os. Men de spørgsmål, vi stiller, og den måde, hvorpå vi udvikler teorier, designer vores studier og fortolker vores data er afhængig af ideer eller idealer om, hvordan borgeren bør agere i et demokratisk samfund. Det er afgørende at være bevidst om disse idealer. Derfor vil vi på første time diskutere hvad man egentlig kan forvente af borgerne i et demokrati med udgangspunkt i Robert A. Dahls forsvar for demokratiet i hans klassiske bog Democracy and It s Critics samt to nyere tekster om samme emne. Dahl, R.A., 1989. Democracy and its Critics. Yale University Press. Kapitel 7-8* Soroka, S.N. and Wlezien, C., 2010. Degrees of democracy: Politics, public opinion, and policy. Cambridge University Press. Kapitel 1* Althaus, S.L., 2006. False starts, dead ends, and new opportunities in public opinion research. Critical Review, 18(1-3), pp.75-104.** (NB: 5. september er der ingen undervisning) Time 2 (12. sept.): Politisk holdningsdannelse og demokratisk kompetence Vi følger op på temaet fra sidst om, hvilke normative idealer man kan (og bør) opstille for borgernes rolle i et demokrati. På anden time dykker vi ned i begrebet om demokratisk kompetence, som er blevet en samlende betegnelse for forskellige forsøg på at applicere de ofte abstrakte normative idealer fra eksempelvis Robert A. Dahl. Sagt med andre ord: hvordan kan vi gøre de normative idealer empirisk observerbare? Hvilke studier er, det vi skal designe, hvis vi gerne vil undersøge, om borgernes er deres demokratiske opgave voksen? Kinder, D.R. 1998. Attitude and action in the realm of politics. I D. Gilbert, S. Fiske, and G. Lindzey, red, Handbook of Social Psychology, 4. udgave, 778-800 (uddrag).* Kuklinski, James H., and Paul J. Quirk, 2001. Conceptual Foundations of Citizen Competence. Political Behavior 23 (3): 285-311.** Druckman, J.N., 2014. Pathologies of studying public opinion, political communication, and democratic responsiveness. Political Communication, 31(3), pp.467-492.** Bartels, L.M., 2003. Democracy with attitudes. I Michael B. MacKuen and George Rabinowitz, red., Electoral democracy, side 48-82.* 3
Time 3 (15. + 16. sept.): To forelæsninger om borgernes demokratiske kompetence Den tredje time bliver et kort intermezzo i undervisningen, hvor vi vil opfordre jer til at overvære to arrangementer på instituttet. Det ene er en forelæsning af professor ved UC Berkeley, Gabriel Lenz, og det andet arrangement er et ph.d.-forsvar ved den noget mindre kendte Martin Bisgaard. Torsdag 15. september (tidspunkt og sted oplyses senere): Professor Gabriel Lenz, UC Berkeley. Fredag 16. september kl. 14-16 (+ efterfølgende reception ): Martin Bisgaards ph.d.- forsvar: Perceiving the Unobservable: How Partisanship and Daily Life Influence Citizens Perceptions of the National Economy (se http://ps.au.dk/aktuelt/arrangementer/arrangement/artikel/phd-forsvar-perceiving-theunobservable-how-partisanship-and-daily-life-influence-citizens-perceptions-of-thenational-economy/) Time 4 (19. sept.): Er der et misforhold mellem demokratiske idealer og realiteter? I Hvordan lever borgerne så op til de demokratiske idealer? På fjerde time skal vi se nærmere på en dugfrisk og slagkraftig kritik af borgernes måske ofte romantiserede rolle i et demokrati. Vi skal læse den første halvdel af bogen Democracy for Realists af Christopher Achen og Larry Bartels, som er kulminationen på mange års forskning fra forfatterne. Vi diskuterer de første kapitler, som rummer en stribe empiriske resultater, der (måske) udfordrer ideen om den kompetente demokratiske borger. Achen, Christopher & Bartels, Larry, 2016. Democracy for Realists: Why Elections Do Not Produce Responsive Government, Princeton University Press, kapitel 1-7. *** Time 5 (26. sept.): Er der et misforhold mellem demokratiske idealer og realiteter? II Hvis de gængse demokratiske idealer ikke holder og ikke er brugbare, når man skal forstå og undersøge borgerens rolle i et demokrati, hvad er så alternativet? På femte time skal vi diskutere Chris Achen og Larry Bartels eget bud på en realistisk forståelse af demokratiet. Her spiller sociale grupper, herunder især borgerens tilhørsforhold til de politiske partier, en helt central rolle. Achen, Christopher & Bartels, Larry, 2016. Democracy for Realists: Why Elections Do Not Produce Responsive Government, Princeton University Press, kapitel 8-11. *** 4
Time 6 (3. okt.): En institutionel teori om holdningsdannelse Er der noget alternativ til det pessimistiske syn fra Achen & Bartels? På denne time skal vi se nærmere på, hvilke overordnede teoretiske blikke der er på partiernes betydning for holdningsdannelse. Her vil artiklen af Thomas Leeper og Rune Slothuus præsentere et overblik over de tilgange, der er til at forstå partiernes indflydelse, og vi dykker ned i et forskningsprogram, der argumenterer for et mere optimistisk syn på borgernes rolle i demokratiet: Paul Snidermans institutionelle teori om holdningsdannelse. Leeper, T.J. and Slothuus, R., 2014. Political parties, motivated reasoning, and public opinion formation. Political Psychology, 35(S1), pp.129-136. (bemærk: kun et uddrag)** Sniderman, P.M., 2000. Taking sides: A fixed choice theory of political reasoning. Elements of reason: Cognition, choice, and the bounds of rationality, pp.67-84.* Paul M. Sniderman: The Democratic Promise (ny bog på vej vi skal læse et uddrag)** Supplerende: Sniderman, P.M., Brody, R.A. and Tetlock, P.E., 1991. The role of heuristics in political reasoning: A theory sketch. Reasoning and Choice: Explorations in Political Psychology. Kapitel 2 * Sniderman, P.M. and Bullock, J., 2004. A consistency theory of public opinion and political choice: The hypothesis of menu dependence. Studies in public opinion: Attitudes, nonattitudes, measurement error, and change, pp.337-357. * Sniderman, P.M. and Theriault, S.M., 2004. The structure of political argument and the logic of issue framing. Studies in public opinion: Attitudes, nonattitudes, measurement error, and change, pp.133-65. * Petersen, M.B., Slothuus, R. and Togeby, L., 2010. Political parties and value consistency in public opinion formation. Public Opinion Quarterly, 74(3), pp.530-550. ** 5
Time 7 (10. okt.): Partierne som en genvej heuristisk stillingtagen En af de tidlige og mest indflydelsesrige måder at forstå, hvordan partierne påvirker borgernes holdninger på, handler om heuristikker. Heuristisk stillingtagen beskriver kort fortalt en beslutningsgenvej, hvor en person træffer et valg på et komplekst emne ved hjælp af én eller flere meget simple regler. Målet er et nå en tilfredsstillende beslutning ved at bruge så få kognitive ressourcer som muligt, fx ved at bruge partiernes positioner på et emne til at navigere i et ofte komplekst politisk landskab. Vi dykker ned i begrebet om heuristikker og forsøger at blive klogere på, hvad begrebet egentlig dækker over, hvorfor menneskets psykologi gør heuristikker tiltalende, og om heuristikker altid leder folk den rigtige vej. Gigerenzer, G. and Brighton, H., 2009. Homo heuristicus: Why biased minds make better inferences. Topics in Cognitive Science, 1(1), pp.107-116 (bemærk, at vi kun skal læse et uddrag af artiklen).** Hobolt, S.B., 2007. Taking cues on Europe? Voter competence and party endorsements in referendums on European integration. European Journal of Political Research, 46(2), pp.151-182.** Kuklinski, J.H. and Quirk, P.J., 2000. Reconsidering the rational public: Cognition, heuristics, and mass opinion. I Arthur Lupia, Mathew McCubbins og Samuel L. Popkin, red., Elements of reason: Cognition, choice, and the bounds of rationality, side 153-182.* Petersen, M.B., 2015. Evolutionary Political Psychology: On the Origin and Structure of Heuristics and Biases in Politics. Political Psychology, 36(S1), pp.45-78.** 6
Time 8 (24. oktober): Motiveret ræsonneren I: De psykologiske klassikere Et nyere bud på, hvordan man kan teoretisere over partiernes indflydelse på borgernes holdninger, trækker på den socialpsykologiske teori om motivated reasoning eller på ordret dansk: motiveret ræsonneren eller motiveret tænkning. Motiveret ræsonneren er ikke en ny opdagelse, og spørgsmålet om, hvordan vores motivation(er) påvirker den måde, vi bearbejder information på, har været et fokuspunkt i socialpsykologien op gennem 80 erne og 90 erne. Vi skal diskutere, hvordan motiveret ræsonneren kan bruges til at forstå partiernes påvirkning af holdningsdannelsen, og vi skal dykke ned i nogle af de socialpsykologiske klassikere for at forsøge at få bedre hold på teorien. Leeper, T.J. and Slothuus, R., 2014. Political parties, motivated reasoning, and public opinion formation. Political Psychology, 35(1). (bemærk, at vi læste et uddrag af artiklen tidligere)** Vallone, R.P., Ross, L. and Lepper, M.R., 1985. The hostile media phenomenon: biased perception and perceptions of media bias in coverage of the Beirut massacre. Journal of personality and social psychology, 49(3).** Lord, C.G., Ross, L. and Lepper, M.R., 1979. Biased assimilation and attitude polarization: The effects of prior theories on subsequently considered evidence. Journal of personality and social psychology, 37(11).** Ditto, P.H. and Lopez, D.F., 1992. Motivated skepticism: Use of differential decision criteria for preferred and nonpreferred conclusions. Journal of Personality and Social Psychology, 63(4).** Time 9 (31. okt.): Motiveret ræsonneren II: Politologisk brug af teorien Hvordan ser motiveret ræsonneren ud i en mere politisk kontekst? Her er Milton Lodge & Charles Tabers arbejde helt centralt. Vi skal se nærmere på deres (ny)klassiske studie fra 2006 og deres bud på, hvordan politisk motiveret ræsonneren ser ud. Deres teori har dog også motiveret forskere til at anlægge et mere kritisk blik på teorien, og vi dykker ned i diskussionen. Taber, C.S. and Lodge, M., 2006. Motivated skepticism in the evaluation of political beliefs. American Journal of Political Science, 50(3), pp.755-769.** Taber, C.S. and Lodge, M., 2016. The Illusion of Choice in Democratic Politics: The Unconscious Impact of Motivated Political Reasoning. Political Psychology, 37(S1), pp.61-85.** Druckman, J.N., 2012. The politics of motivation. Critical Review, 24(2), pp.199-216.** Groenendyk, E. & Krupnikov, Y. n.d. What motivates reasoning? Upubliceret artikel. ** 7
Time 10 (7. nov.): Partier som identiteter social identitetsteori En anden meget betydningsfuld tilgang til at forstå partiernes indflydelse på borgernes holdninger handler om gruppeidentiteter. På denne time skal vi se nærmere på en af de helt klassiske og centrale socialpsykologiske teorier, Social Identity Theory, der først blev lanceret af Henri Tajfel og senere videreudviklet af bl.a. John Turner. Videre skal vi diskutere en udveksling mellem Leoni Huddy og Penelope Oakes, som netop går på, hvordan social identitetsteori kan bruges inden for politisk psykologi. Ligesom teorien om motiveret tænkning står social identitetsteori umiddelbart i skarp kontrast til ideen om heuristikker. Set fra social identitetsteori er partierne mere end blot et pejlemærke på et komplekst emne: Partierne fungerer som gruppemarkører, og borgernes subjektive tilhørsforhold eller identifikation med partierne har stor betydning for borgerens politiske opfattelser. Men hvor skarp er kontrasten til ideen om heuristikker, og hvad er egentlig forskellen på social identitetsteori og motiveret ræsonneren? Det skal vi også diskutere på denne time. Turner, J.C., 1996. Henri Tajfel: an introduction. I Social groups and identities: Developing the legacy of Henri Tajfel. Huddy, L., 2001. From social to political identity: A critical examination of social identity theory. Political psychology, 22(1), pp.127-156.** Oakes, P., 2002. Psychological groups and political psychology: A response to Huddy s critical examination of social identity theory. Political Psychology, 23(4), pp.809-824.** Huddy, L., 2002. Context and meaning in social identity theory: A response to Oakes. Political Psychology, 23(4), pp.825-838.** 8
Time 11 (14. nov.): Politologiske anvendelser af social identitetsteori Kan social identitetsteori bruges til at forstå politologiske problemstillinger? På denne time skal vi se nærmere på én af de mest betydningsfulde faktorer inden for holdningsdannelsesforskning: partiidentifikation. Med udgangspunkt i Angus Campbell og kollegers skelsættende undersøgelse af partiidentifikation i USA, skal vi diskutere hvad partiidentifikation er, hvordan den opstår, og hvilke konsekvenser den har får borgernes holdninger og navnlig adfærd. Campbell, Converse, Miller, Stokes. 1960. The American Voter, kap. 6.* Green, D.P., Palmquist, B. & Schickler, E., 2004. Partisan hearts and minds: Political parties and the social identities of voters. Yale University Press. (et kort uddrag fra første kapitel findes online) Gerber, A.S., Huber, G.A. and Washington, E., 2010. Party affiliation, partisanship, and political beliefs: A field experiment. American Political Science Review, 104(04), pp.720-744.** Huddy, L., Mason, L. and Aarøe, L., 2015. Expressive partisanship: Campaign involvement, political emotion, and partisan identity. American Political Science Review, 109(01), pp.1-17.** Westwood, S.J., Iyengar, S., Walgrave, S., Leonisio, R., Miller, L. and Strijbis, O., 2015. The Tie That Divides: Cross-National Evidence of the Primacy of Partyism. Working paper. http://www.dartmouth.edu/~seanjwestwood/papers/crossnationaltrust.pdf Supplerende: Cohen, G.L., 2003. Party over policy: The dominating impact of group influence on political beliefs. Journal of personality and social psychology, 85(5), p.808. Iyengar, S., Sood, G. and Lelkes, Y., 2012. Affect, not ideology a social identity perspective on polarization. Public opinion quarterly, 76(3), pp.405-431. Lelkes, Y. and Westwood, S. The limits of partisan prejudice. Forthcoming in the Journal of Politics. http://www.dartmouth.edu/~seanjwestwood/papers/limits_of_partisan_discrimination.p df Time 12 (21. nov.): Hvor går grænsen? En teori om ambivalens Er det nu sådan, at folk altid vil være tro mod deres parti? På denne time skal vi diskutere Howie Lavine og kollegers bud på en teori om ambivalens, som meget præcist angiver, hvornår folk vil følge deres parti, hvornår de ikke vil og hvorfor. Lavine, H.G., Johnston, C.D. and Steenbergen, M.R., 2012. The ambivalent partisan: How critical loyalty promotes democracy. Oxford University Press. Kapitel 1, 2, 4, 5 og 8.*** 9
Time 13 (28. nov.): Hvor går grænsen? II Howie Lavine og medforfattere pegede på, at ambivalens har en betydning for, hvor loyalt folk vil følge deres parti. Men hvor går grænsen egentlig for vælgernes biases, og er der andre betingelser, som gør folk mere eller mindre motiverede til at følge deres parti? Druckman, J.N., Peterson, E. and Slothuus, R., 2013. How elite partisan polarization affects public opinion formation. American Political Science Review, 107(01), pp.57-79.** Slothuus, R. & Bisgaard, M. Limits to elite influence? Upubliceret manuskript.** Bullock, J.G., Gerber, A.S., Hill, S.J. and Huber, G.A., 2015. Partisan Bias in Factual Beliefs about Politics. Quarterly Journal of Political Science, 10(4), pp.519-578.** Bisgaard, M. How do citizens respond to new facts? The two-step model of belief revision and the persistence of partisan bias. Upubliceret manuskript.** Supplerende: Bisgaard, M., 2015. Bias will find a way: Economic perceptions, attributions of blame, and partisan-motivated reasoning during crisis. The Journal of Politics, 77(3), pp.849-860. Gaines, B.J., Kuklinski, J.H., Quirk, P.J., Peyton, B. and Verkuilen, J., 2007. Same facts, different interpretations: Partisan motivation and opinion on Iraq. Journal of Politics, 69(4), pp.957-974. Time 14 (5. dec.): Opsamling og spørgetime Time 15 (12. dec. og/eller i januar): Prøveeksamen 10