STUDIEORDNING for Medicinalbiologi og Molekylærbiologi CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET
I
Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 at 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen 5.3 4. semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Seståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. lkrafttnæde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2
1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Medicinalbiologi og MolekyLærbioLogi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier at to selvstændige fag, hvoraf Medicinalbiologi udgør fag i og Molekylærbiologi udgør fag 2. ii. Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Medicinalbiologi og Molekylærbiologi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i medicinalbiologi og molekylærbiologi, teoretiske og praktiske færdigheder til Løsning at problemstillinger under anvendelse at begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udvikle medicinal- og molekylærbiologiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannetsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendelsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for beskæftigelse i offentlige eller private forsknings eller kontrollaboratorier, i sundhedssektoren og i medicinal- og bioteknologiindustrien, i uddannelsessektoren eller konsulentvirksomheder med et biomedicinsk virkefelt. Kombi nationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors keru d dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Studieelementer på Molekylærbiologi udbydes alle på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i kompetencer: Medicinalbiologi og Molekylærbiologi giver den studerende følgende : Om farmakologi, patofysiologi, patobiologi, immunologi, mikrobiologi og ernæringsbiologi Om cellebiologi og -fysiologi, molekylær genetik, biokemi, gen-og proteinteknologi og bioinformatik Om vilkår og problemstillinger knyttet til fagenes traditioner Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag Om hvad der konstituerer medicinalbiologi og molekylærbiologi som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling Om begrebsverden, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for fagene : I at analysere, formulere og diskutere problemstillinger indenfor medicinalbiologi og molekylærbiologi i videnskabelig terminologi I at afgrænse og definere problemstillinger indenfor fagene samt opstille testbare hypoteser på videnskabeligt grundlag at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer I at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller I at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder 3
såvel I at bidrage med central medicinal- og molekylærbiologisk viden til samarbejdsprojekter at tværfaglig karakter : Til at identificere, tormalisere, analysere, vurdere og Løse videnskabelige problemstillinger med baggrund i medicinalbiologi og molekylærbiologi selvstændigt eller i samarbejde med andre Til at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer eller beviser Til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene Til at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder fagene anvendes på Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder at fagene Til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster skriftligt som mundtligt 1.3 Hovedområdetftknytn ing Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. UddannelseseLementerne for Molekylærbiologi hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering KombinationskandidatuddanneLsen cand.scient. i Medicinalbiologi og Motekylærbiotogi er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS-point. 1.5 Tite cand.scient. i Medicinalbiologi og MolekyLærbioLogi Master of Science (MSc) in Medical BioLogy and MoLecular Biology 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for NaturvidenskabeLige uddannelser. 1.7 Censorkorpstftknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for biologi. UddannetseseLementer for Molekylærbiologi hører under censorkorpset for biologi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. RoskiLde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kan di datadgangsbekendtgø rejsen. 4
2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution Danmark eller udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddanne[sens elementer 3.1. Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens tagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specia[et. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret prakti kfor[øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5
undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en lærigerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefal.et stijdieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start efterår FAG i ECTS FAG1 20 ECTS Speciale 3OECTS FAG2 20 ECTS FAG2 15 ECTS FAG2 1OECTS Start efterår Studerende som starter på kandidatuddanrielsen i efteråret og som ønsker at skrive 30 ECTS speciale anbefales følgende studieforløb 1. semester Medicinalbiologi og Molekylærbiologi (efterår) Medicinalbiologi Kursus i Patofysiologi og Immunologi (10 ECTS) Kursus i Farmakologi (5 ECTS)* Valgkursus i Videregående medicinalbiologi eller Seminarkursus i medicinalbiologi (5 ECTS) Molekylærbiologi Kursus i Eksperimentel Bioteknologi (5 ECTS) Valgkursus i Seminar- eller Metodekursus i videregående i molekylærbio[ogi (5 ECTS) *Kandidatstuderende der har gennemført bachelormodulet efter studieordning at 31. august 2006 på Roskilde universitet og har taget kurset farmakologi og toksikologi skal på dette semester gennemføre medicinsk mikrobiologi. Medicinsk mikrobiologi udbydes kun i foråret, derfor skal der her gennemføres et valgkursus og i forårssemesteret gennemføre medicinsk mikrobiologi i stedet for et valgkursus. 2. semester Medicinalbiologi og Molekylærbiologi (forår) Medicinalbiologi Valgkursus i Videregående medicinalbiologi (5 ECTS) Vatgkursus i Seminar- eller Temakursus A eller B i medicinalbiologi (5 ECTS) Mo lekylærbi o logi Kursus i Eukaryot Cellebiologi (5 ECTS) Valgkursus Metodekursus i videregående i molekylærbiologi (5 ECTS) Valgkursus i seminar-, metode-, temakursus A eller B i molekylærbiologi eller udvidet eukaryot cellebiologi (5 ECTS) Valgkursus i seminar-, metode-, temakursus A eller B i molekylærbiologi eller Udvidet eukaryot cellebiologi (5 ECTS) 3. semester Medicinalbiologi og Molekylærbiologi (efterår) 6
Projekt i videregående medicinalbiologi (15 ECTS), dette kan med ansøgning til studienævnet meriteret til en projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Projekt i MoLekylær cellebiologi (15 ECTS), dette kan med ansøgning til studienævnet meriteret til en projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) 4. semester Medicinalbiologi og Molekylærbiologi (forår) Tværfagligt speciale (30 ECTS) Start forår I,, I FAGI 10 ECTS Speciale 30 ECTS. FAG1 FAG2 15 ECTS 15 ECTS FAG1 20 ECTS III FAG2 20 ECTS FAG2 10 ECTS Start forår Studerende som starter på kandidatuddannelsen i foråret og som ønsker at skrive 30 ECTS speciale anbefales følgende studieforløb 1. semester Medicinalbiologi og Molekylærbiologi (forår) Medicinalbiologi Vaigkursus i Videregående medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus i Seminar- eller Temakursus A eller B i medicinalbiologi (5 ECTS) Molekylærbiologi Kursus i Eukaryot Cellebiologi (5 ECTS) Valgkursus Metodekursus i videregående i molekylærbiologi (5 ECTS) Valgkursus i seminar-, metode-, temakursus A eller B i molekylærbiologi eller Udvidet eukaryot cellebiologi (5 ECTS) Valgkursus i seminar-, metode-, temakursus A eller B i molekylærbiologi eller Udvidet eukaryot cellebiologi (5 ECTS) 2. semester Medicinalbiologi og Molekylærbiologi (efterår) Medicinalbiologi Kursus i Patofysiologi og Immunologi (10 ECTS) Kursus i Farmakologi (5 ECTS)* Valgkursus i Videregående medicinalbiologi eller Seminarkursus i medicinalbiologi (5 ECTS) Molekylærbiologi Kursus i Eksperimentel Bioteknologi (5 ECTS) Valgkursus Seminar- eller Metodekursus i videregående i molekylærbiologi (5 ECTS) *Kandidatstuderende der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde universitet og har taget kurset farmakologi og toksikologi skal på dette semester gennemføre medicinsk mikrobiologi. Medicinsk mikrobiologi udbydes kun i foråret, derfor skal der her gennemføres et valgkursus og i forårssemesteret gennemføre medicinsk mikrobiologi i stedet for et valgkursus. 3. semester Medicinalbiologi og Molekylærbiologi (efterår) Projekt i videregående medicinalbiologi (15 ECTS), dette kan med ansøgning til studienævnet meriteret til en Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) 7
Projekt i Molekylær cellebiologi (15 ECTS), dette kan med ansøgning til studienævnet meriteret til en Projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) 4. semester Medicinalbiologi og Molekylærbiologi (forår) Tværfagligt speciale (30 ECTS) Start efterår FAG1 15 ECTS FAG i 15ECTS Speciale 60 ECTS I FAG2 15 ECTS FAG2 15ECTS -I Start efterår Studerende som starter på kandidatuddannelsen i efteråret og som ønsker at skrive 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale anbefales følgende studieforleb 1. semester Medicinalbiotogi og Molekylærbiologi (efterår) Medicinalbiologi Kursus Patofysiologi og Immunologi (10 ECTS) Kursus i Farmakologi (5 ECTS)* Vaigkursus i Videregående medicinalbiologi eller Seminarkursus i medicinalbiologi (5 ECTS) Molekylærbi ologi Kursus i Eksperimentel Bioteknologi (5 ECTS) Valgkursus Seminar- eller Metodekursus i videregående i molekylærbiologi (5 ECTS) *Kandidatstuderende der har gennemført bachelormodu[et efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde universitet og har taget kurset farmakologi og toksikologi skal på dette semester gennemføre medicinsk mikrobiologi. Medicinsk mikrobiologi udbydes kun i foråret, derfor skal der her gennemføres et valgkursus og i forårssemesteret gennemføre medicinsk mikrobiologi i stedet for et valgkursus. 2. semester Medicinalbiologi og Molekylærbiologi (forår) Medicinalbiologi Valgkursus i Videregående medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus i Seminar- eller Temakursus A eller B i medicinalbiologi (5 ECTS) Molekylærbiologi Kursus i Eukaryot Cellebiologi (5 ECTS) Valgkursus Metodekursus i videregående i molekylærbiologi (5 ECTS) Valgkursus i seminar-, metode-, temakursus A eller B i molekylærbiologi eller Udvidet eukaryot cellebiologi (5 ECTS) Valgkursus i seminar-, metode-, temakursus A eller B i molekylærbiologi eller Udvidet eukaryot cellebiologi (5 ECTS) 3. og 4. semester Medicinalbiologi og Molekylærbiologi (efterår og forår) Integreret eksperimentelt speciale (60 ECTS) Start forår 8
Speciale 6OECTS FAG2 15 ECTS FAG2 15 ECTS Start forår Studerende som starter på kandidatuddannelsen speciale anbefales følgende studieforløb foråret og som ønsker at skrive 60 ECTS integreret eksperimentelt 1. semester Medicinalbiologi og Molekylærbiologi (forår) Medicinalbiologi Valgkursus i Videregående medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus i Seminar- eller Temakursus A eller B i medicinalbiologi (5 ECTS) Molekylærbiologi Kursus i Eukaryot Cellebiologi (5 ECTS) Valgkursus Metodekursus i videregående i molekylærbiologi (5 ECTS) Valgkursus i seminar-, metode-, temakursus A eller B i molekylærbiologi eller Udvidet eukaryot cellebiologi (5 ECTS) Valgkursus i seminar-, metode-, temakursus A eller B i molekylærbiologi eller Udvidet eukaryot cellebiologi (5 ECTS) 2. semester Medicinalbiologi og Molekylærbiologi (efterår) Med ici na Ibi ologi Kursus i Patofysiologi og Immunologi (10 ECTS) Kursus i Farmakologi (5 ECTS)* Valgkursus i Videregående medicinalbiologi eller Seminarkursus i medicinalbiologi (5 ECTS) Molekylærbiologi Kursus i Eksperimentel Bioteknotogi (5 ECTS) Valgkursus Seminar- eller Metodekursus i videregående i molekylærbiologi (5 ECTS) *Kandidatstuderende der har gennemført bachelormodulet efter studieordning af 31. august 2006 på Roskilde universitet og har taget kurset farmakologi og toksikologi skal på dette semester gennemføre medicinsk mikrobiologi. Medicinsk mikrobiologi udbydes kun i foråret, derfor skal der her gennemføres et valgkursus og i forårssemesteret gennemføre medicinsk mikrobiologi i stedet for et valgkursus. 3. og 4. semester Medicinalbiologi og Molekylærbiologi (forår og efterår) Integreret eksperimentett speciale (60 ECTS) 5. Uddannelsen 5.1 Formål. og uddannelseselementer Formål 9
10 medicinalbiologi (5 ECTS) **Kandidatstuderende der har gennemført bachelormodulet efter studieordning at 31. august 2006 på Roskilde medicinalbiologi (10 ECTS) medicinalbiologi (10 ECTS) Kursus Patofysiologi og ImmunoLogi (10 ECTS) Kursus Farmakologi (5 ECTS)** Kursus Eksperimentel Bioteknologi (5 ECTS) Valgkursus i Videregående medicinalbiologi, Seminarkursus i medicinalbiologi eller Temakursus A eller B i VaLgkursus Seminar-, Metodekursus i videregående i molekylærbiologi eller Temakursus A eller B i Kursus Eukaryot Cellebiologi (5 ECTS) 2 valgkurser å 5 ECTS i Videregående medicinalbiologi eller Seminarkursus eller Temakursus A eller B* i 3 Valgkurser å 5 ECTS i seminar-, metode-, temakursus A eller B* i molekytærbiologi eller Udvidet eukaryot Projekt i videregående medicinalbiologi (15 ECTS), dette kan med ansøgning til studienævnet meriteret til en Projekt i Molekylær cellebiologi (15 ECTS), dette kan med ansøgning til studienævnet meriteret til en Kursus Eukaryot Cellebiologi (5 ECTS) 2 valgkurser å 5 ECTS i Videregående medicinalbiologi eller Seminarkursus eller Temakursus A eller B* i Semesteret omfatter Semesteret omfatter gennemføre medicinsk mikrobiologi i stedet for et valgkursus. Semesteret har til formål at give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til medicinalbiologi og molekylærbiologi. Medicinsk mikrobiologi udbydes kun i foråret, derfor skal der her gennemføres et valgkursus og i forårssemesteret og bioteknologi. centrale områder af medicinalbiologien og molekylærbiologien, herunder bla. patofysiologi, immunologi, farmakologi Semesteret omfatter projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Semesteret omfatter været valgt. Og kan kun vælges én gang i løbet at en uddannelse Semesteret har til formål at give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere Semesteret har til formål at give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til medicinalbiologi og molekylærbiologi. Formål 1. semester (Medicinalbiologi og Molekylærbiologi) Start forår: Det er kun muligt, at få meriteret et projekt til en projektorienteret praktikrapport. områder med tilknytning til medicinalbiologi og molekylærbiologi. Dette sker i praksis ved, at den studerende enten cellebiologi (15 ECTS) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for uddannelse integrerede eksperimentelle speciale. Formål 1. semester (medicinal og molekylærbiologi) *Temakursus (A eller B) i enten medicinalbiologi eller molekylærbiologi kan kun tages én gang i løbet af en Formål 2. semester (Medicinalbiologi og Molekylærbiologi) *Temakursus (A eller B) i enten medicinalbiologi eller molekylærbiologi kan kun vælges, hvis det ikke før har Formål 3. semester (Medicinalbiologi og Mo[ekylærbiologi) skriver to 15 ECTS projekter, et i medicinalbiologi og et i molekylærbiologi eller at den studerende påbegynder det Start efterår: molekylærbiologi (5 ECTS) universitet og har taget kurset tarmakologi og toksikologi skal på dette semester gennemføre medicinsk mikrobiologi.
...... 3 Valgkurser å 5 ECTS i seminar-, metode-, temakursus A eller B* i molekylærbiologi eller Udvidet eukaryot cellebiologi (15 ECTS) *Temakursus (A eller B) i enten medicinalbiologi eller molekylærbiologi kan kun tages én gang i løbet at en uddanne [se Formål 2. semester (Medicinal og Molekylærbiologi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for centrale områder at medicinalbiologien og molekylærbiologien, herunder bla. patofysiologi, immunologi, farmakologi og bioteknologi. Semesteret omfatter Kursus Patofysiologi og Immunologi (10 ECTS) Kursus Farmakologi (5 ECTS)** Kursus Eksperimentel Bioteknologi (5 ECTS) Valgkursus i Videregående medicinalbiologi, Seminarkursus i medicinalbiologi eller Temakursus A eller B i medicinalbiologi (5 ECTS) Valgkursus Seminar-, Metodekursus i videregående i molekylærbiologi eller Temakursus A eller B i molekylærbiologi (5 ECTS) *Temakursus (A eller B) i enten medicinalbiologi eller molekylærbiologi kan kun tages én gang i løbet at en uddannelse **Kandidatstuderende der har gennemført bachelormodulet efter studieordning at 31. august 2006 på Roskilde universitet og har taget kurset farmakologi og toksikologi skal på dette semester gennemføre medicinsk mikrobiologi. Medicinsk mikrobiologi udbydes kun i foråret, derfor skat der her gennemføres et valgkursus og i forårssemesteret gennemføre medicinsk mikrobiologi i stedet for et valgkursus. Formål 3. semester (medicinatbio[ogi og motekytærbiologi) Semesteret har til formål at give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til medicinalbiologi og molekylærbiologi. Dette sker i praksis ved, at den studerende enten skriver to 15 ECTS projekter, et i medicinalbiologi og et i molekylærbiotogi eller at den studerende påbegynder det integrerede eksperimentelle speciale. Semesteret omfatter Projekt i videregående medicinalbiologi (15 ECTS), dette kan med ansøgning til studienævnet meriteret til en projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Projekt i Molekylær cellebiologi (15 ECTS), dette kan med ansøgning til studienævnet meriteret til en projektorienteret praktikrapport (15 ECTS) Det er kun muligt, at få meriteret et projekt tit en projektorienteret praktikrapport. 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Medicinalbiologi og så Molekylærbiologi Titel Projektorienteret praktikrapport i Medicinalbiologi Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsu db Y e, bedømmelseskriterier. Dansk Projekt 15 ECTS Forskningsbaseret viden inden for et udvalgt medicinalbiotogisk fagområde og forståelse af fagområdets placering i det faglige telt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden i relation til modeller og teorier og data fra både den videnskabelige litteratur på området og de erfaringer der tilegnes i praktikken. 11
Kendskab til den del at erhvervslivet, hvor der arbejdes med et fagligt genstandsområde der er omfattet af medicinalbiologi. i at designe og udføre relevante eksperimenter og/eller analyser at originale data til analyse af en afgrænset, faglig og relevant problemstilling i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med problemstillingen Færdighed i at behandle og tolke egne eksperimentelle data og/eller analyseresultater i relation til modeller og teorier og data fra litteraturen Færdighed i at formidle og diskutere projektets resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer At den studerende kan kritisk reflektere over den praksis der er i en konkret arbejdsplads ud fra de teorier og metoder der arbejdes med i medicinalbiologi i at igangsætte, styre og gennemføre en videnskabelig undersøgelses- og skriveproces. Den studerende kan efter praktikken deltage aktivt og selvstændigt i løsningen af opgaver i organisationer/virksomheder, hvor fagligheden og kompetencerne fra medicinalbiologi bidrager til at skabe værdi for organisationen/virksomheden. Den studerende vil være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgavelosning Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktikforløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med. problemstillinger indenfor medicinalbiologiens fagfelt. Den studerende skal udarbejde et praktikprojekt med en medicinalbiologisk problemstilling, der er relevant i forhold til praktikstedet og de opgaver den studerende har haft. Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra medicinalbiologi. Der afholdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er at en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. VejLederen. bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter at en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de opgaver praktikanten løser. Praktikstedet kan evt, også bidrage til vejledningen at den studerende. Eksamen indledes med individuelt oplæg å 15 minutters varighed fra den studerende på baggrund at på forhånd udleverede spørgsmål, som meddeles 3 hverdage inden prøven. Prøveform Eksaminationen foregår efter oplægget, som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikprojektet. herunder især det indgående element af refleksion. At der tages udgangspunkt i 12
praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmål til hele projektmodulets faglige område. n er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundtlige præstation. Praktikrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager, vejleder, uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 sider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. Sider forstås her som normalsider å 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporter skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op tit disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Hvis projektrapporten herefter ikke opfylder omtangskravet, er der anvendt et eksamensforsøg, og de(n) studerende tilmeldes reeksamen. Praktikken bedømmes ved en mundtlig prøve baseret på praktikprojektrapporten. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens længde inkl. votering er 30 min Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titet Projekt i Videregående Medicina[bioogi (Medicinatbio[ogi) Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Projekt 15 ECTS Forskningsbaseret viden inden for et udvalgt medicinalbiologisk tagom råde og forståelse af fagområdets placering i det faglige felt. Identifikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden i relation til modeller og teorier og data fra den videnskabelige Litteratur på området. i at designe og udføre relevante eksperimenter og/eller ana-lyser af originale data til analyse af en afgrænset, faglig og relevant pro-blemstilling. i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbej-det med problemstillingen Færdighed i at behandle og tolke egne eksperimentelle data og/eller ana-lyseresultater i relation til modeller og teorier og data fra litteraturen Færdighed i at formidle og diskutere projektets resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer i at igangsætte, styre og gennemføre en videnskabelig undersøgelses- og skriveproces. 13
Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Et dybdegående arbejde, der omhandler en medicinalbiologisk problemstilling indenfor sundhed og sygdom med udgangspunkt de biologiske mekanismer der Ligger tit grund for problemet. Projektarbejde i grupper på 2-6 studerende. Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indhoidsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skal være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporter skal skrives med letlæsetig font. En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omtangskravet, hvorefter opgaven afleveres. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve baseret på en projektrapport. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. I prøven indgår individuelle oplæg indenfor et at eksaminator udvalgt emne der meddeles den studerende 3 hverdage inden prøven. Hvert individuelt oplæg inkl, spørgsmål hertil har en varighed på 15 minutter. De individuelle oplæg efterfølges af en samlet eksamination i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(erne) og censor. At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører at der kan stilles spørgsmål ikke bare tit hele projektrapporten, men også herudover inden for projektmodulets faglige område. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Prøvens længde inkl. votering er 30 min per studerende. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Censur 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Farmakoogi (Medicinalbiologi) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS om farmakologisk behandling at almindelige sygdomme. om farmakas optagelse og metabolisme i organismen samt i forskellige væv Indsigt i hvordan eksperimenter og kliniske studier har bidraget til nu værende viden om farmakologi Færdighed i at beskrive farmakas virkninger og bivirkninger Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang af den nyeste viden skabelige litteratur inden for farmakologi Kompetence til at formulere nye videnskabelige hypoteser som ud gangspunkt for et specialeprojekt med tilknytning til farmakologi 14
Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur Farmakokinetik og farmakodynamik, optagelsesveje, metabolisme, udskillelse, farmakodynamik. Receptorer, kombinationseffekter, interaktioner, bivirkninger, toksikologisk og farmakologisk testning, Behandling af akut og kronisk forgiftning, kemoterapi, agonister og antagonister i forskellige organer, immuno-modulation og antiinflammatoriske lægemidler, hormoner og hormonantagonister, caiciumstofskiftet, anæstesi. ForeLæsninger og opgaveløsning, samt fælles gennemgang af udleverede opgaver. Skriftlig stedprøve af 3 timers varighed. Individuel Ikke-programmerbar lommeregner 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Undervisningssprog Dansk Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier PatofysioLogi og ImmunoLogi (MedicinaLbiologi) Obligatorisk kursus 10 ECTS om patofysiologiske tilstande i organismen samt i forskellige væv om immunsystemets opbygning og funktion Indsigt i hvordan eksperimenter har bidraget til nuværende viden om patofysiologi og immunologi Færdighed i at beskrive udviklingen af forskellige Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang at den nyeste viden skabelige litteratur inden for patofysiologi og immunologi Kompetence til at formulere nye videnskabelige hypoteser som ud gangspunkt for et specialeprojekt inden for patofysiologi/immunologi Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøvefo rm Gruppeprove eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Censur. Patofysiologi: Gennemgang af fysiologien i forskellige sygdomme herunder; Blodog karsygdomme, hjerte og cirkulations sygdomme, respirationssygdomme, sygdomme i mave, lever og bugspytkirtlen, nyresygdomme samt salt og vand ubalancen endokrine kirtel sygdomme, sygdomme i muskler og skelet, reproduktionssygdomme, sygdomme i nervesystemet samt smerte og trauma. Immunologi: Immunsystemets opbygning, antistof produktion, MHC komplekset, T celle funktioner, abnormale immunresponser, immunologiske teknikker og deres anvendelser. ForeLæsninger samt fælles gennemgang at udleverede opgaver Der afholdes to skriftlige stedprøver af henholdsvis 2 og 4 timers varighed. Der gives en samlet bedømmelse for de to stedprøver. Individuel Ikke-programmerbar lommeregner. 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Seminarkursus i medicinatbiologi (MedicinaWiologi) 15
- --. - Type ECTS-normering Vaigkursus SECTS 1 om fysiologiske processer og mekanismer indenfor udvalgte fag lige felter i relation til sygdomme og sundhed Indsigt i centrale problemstillinger og forskning inden for specifikke områder af medicinalbiologien i at uddrage relevant viden fra videnskabelige oversigtsar tikler i kritisk analyse af ny videnskabelig original litteratur, og Læringsudbytte/ fortolkning og vurdering af eksperimentelle data og hypoteser indenfor bedømmelseskriterier - kursets faglige omrade i mundtlig præsentation for medstuderende af videnskabe lige hypoteser, resultater og fortolkninger Kompetence til at kunne reflektere over de nyeste videnskabelige hypoteser og eksperimenter indenfor kursets faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et specialeprojekt med tilknytning til kursets faglige område Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Kurserne beskæftiger sig med biokemiske, genetiske, cellebiologiske og fysiologiske respons og mekanismer indenfor specifikke områder af medicinalbiologien. Kursus med hovedvægt på viden, teori, og videnskabelig metode og mundtlige formidling Indholdet af det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Et teoretisk kursus med en blanding af oversigtsforelæsninger, studenterpræsentationer og holddiskussion af oversigts- og originalartikler og med peer feedback på præsentationerne Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: fremlæggelse og godkendelse af 2-5 mundtlige præsentationer af små opgaver, originalartikler eller reviews samt feedback på medstuderendes fremlæggelser... Omprøve: Godkendelse af skriftlig 48 timers individuel hjemmeopgave 3-5 normalsider med analyse af en originalartikel med redegørelse for arbejdets formål, metoder, resultater og forfatternes fortolkninger og diskussion af resultaterne i forhold til tidligere viden på området Gruppeprøve eller individuel prøve Censur Individuel Bestået/Ikke bestået Ingen TiteL Type ECTS-normering Læringsudbytte/ i bedømmelseskriterier. Videregående medicinalbiologi (Medicinalbiologi) Valgkursus 5 ECTS om fysiologiske processer og patologiske mekanismer i relation til: udvalgte sygdomsgrupper..... Indsigt i centrale problemstillinger og forskning inden for specifikke områderaf medicinalbiologien - 16
i at uddrage relevant viden fra videnskabelige oversigtsar tikler i kritisk analyse af fly videnskabelig original litteratur, og fortolkning og vurdering af eksperimentelle data og hypoteser indenfor kursets faglige område i mundtlig præsentation for medstuderende af videnskabe lige hypoteser, resultater og fortolkninger Færdighed i at formidle viden fra videnskabelige oversigtsartikler på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer Kompetence til at kunne reflektere over de nyeste videnskabelige hypoteser og eksperimenter indenfor kursets faglige område I Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et specialeprojekt med tilknytning til kursets faglige område Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve censur Kursus med hovedvægt på viden, teori, og videnskabelig metode indenfor medicinalbiologien Indholdet af det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Et teoretisk kursus med en blanding af oversigtsforelæsninger, skriftlig gruppeopgave, studenterpræsentationer og holddiskussion af original artikler og med peer feedback på præsentationerne Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: udarbejdelse og godkendelse af essayopgave med bundet emne, godkendt mundtlig præsentation af originalartikel og feedback session. Essayet skrives i grupper på 2-3 studerende. Essayet skat være på mellem 10 og 20 normalsider (eksklusive forside, ndholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag). En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Essayet skat skrives med tettæselig font. Ikke godkendt essay genafteveres senest 2 uger efter resuttatets offentliggørelse Individuel Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Temakursus A i MedicinalbioLogi Litteratur review (MedicinaLbio1ogijj Undervisningssprog Type T50rme1g Læringsudbytte/ bedømme lses kriterier Dansk Valgkursus 5ECTS Indsigt den nyeste videnskabelige forskning indenfor et afgrænset me dicinalbiologisk emne Færdighed i at udføre en dækkende søgning i databaserne for den videnskabelige litteratur indenfor det afgrænsede faglige emne Færdighed i at opsummere og diskutere den nyeste forskningsbaserede viden, teorier og resultater på en klar og overskuelig måde i overens stemmelse med videnskabelige krav og normer 11
. Kompetence til at afsøge den videnskabelige Litteratur for den re levante teori og metoder til formuleringen af en problemstilling for specialeprojektet Et Litteratur review over et afgrænset emne i relation til sundhed og sygdom med Overordnet indhold. udgangspunkt de bagvedliggende biologiske mekanismer Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Selvstudium; individuelt eller i gruppe på 2-4 studerende. 4 timers vejledning af en studerende, 2 timer ekstra for hver ekstra studerende. Skriftlig prøve i form af udarbejdelse af et review. Opgaven skal være forsynet med en forside med titel, deltager(e), og vejleder. Opgaven skal være på mellem 15 og 30 normalsider (eksklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag) ved individuel opgave. Antallet af sider øges med 50 % for hver ekstra deltager. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Et review, der ikke lever op til omfangskravet afvises. Der er brugt et eksamensforsøg og de(n) studerende tilmeldes reeksamen....... Hvis reviewet er udarbejdet af en gruppe skal det individualiseres med angivelse af hvilken studerende der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis de studerende ikke ønsker at individualisere reviewet afholdes en individuel mundtlig prøve på 10 min per studerende, hvor opgaven diskuteres med vejlederen. Reeksamen: genaflevering af det reviderede review 2 uger efter ordinær eksamen. Gruppeprøve eller individuel prøve Censur Individuel Bestået/Ikke bestået Ingen Tite Temakursus B Eksperimentelt forstudie Undervisningssprog Dansk Type Valgkursus ECTS-normering j 5 ECTS Indsigt i eksperimentelle metoder til undersøgelse af et afgrænset biologisk problem Færdighed i at udføre en eller flere eksperimentelle metoder eller procedurer til undersøgelse af en afgrænset faglig problemstilling Læringsudbytte/ Færdighed i at analysere data opnået med denne/disse metoder bedømmelseskriterier Færdighed i at præsentere de(n) eksperimentelle metode(r) og de opnåede resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer Kompetence til at bedømme om denne (disse) metoder er egnede til at undersøge den relevante problemstilling i forbindelse med et specialeprojekt Et eksperimentelt studie til vurdering af en eller flere eksperimentelle metoder Overordnet indhold.... indenfor fysiologi, cellebiologi, biokemi, bioteknologi eller bioinformatik. Selvstændigt laboratoriearbejde; individuelt eller i gruppe på 2 studerende. 6 Undervisnings- og arbejdsform. timers vejledning for en studerende, 9 timer ved 2 studerende. Prøveform. Skriftlig prøve i form af udarbejdelse af en rapport over det eksperimentelle arbejde. Rapporten skal indeholde en kort introduktion til mulige eksperimentelle, metoder til at undersøge det pagældende problem, en udførlig beskrivelse af procedurerne for de(n) testede metode, et resultatafsnit og en kort diskussion af 18
metoden(erne)s egnethed. Rapporten skal være forsynet med en forside med titel, deltager(e), og vejleder. Rapporten skal være på mellem 10 og 20 normalsider (eksklusive forside, indholdsfortegnelse, Litteraturliste og eventuelle bilag). En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Rapporten skal skrives med Letlæselig font. En rapport, der ikke Lever op til omfangskravet afvises. Der er brugt et eksamensforsog og de(n) studerende tilmeldes reeksamen. Hvis rapporten er udarbejdet af en gruppe skal den individualiseres med angivelse af hvilken studerende der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis de studerende ikke ønsker at individualisere rapporten afholdes en individuel mundtlig prøve på 10 min per studerende hvor rapporten diskuteres med vejlederen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Reeksamen: genaflevering af den reviderede rapport. Censur Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Seneste ændring 01.09.2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Medicinsk mikrobiologi (medical microbiotogy) Engelsk Kursus 5 ECTS om grundlæggende termer, begreber, mekanismer og me-toder inden for medicinsk mikrobiologi. om mikrobiel klassifikation og diagnostik. om infektioner forårsaget af bakterier og virusrelaterede sygdomme. om sygdomsspredning og epidemiologi. om strategier for kontrol med mikrobielle sygdomme: fore byggelse og vaccination. Færdighed i at redegøre detaljeret for bakteriers opbygning, vækst og vækstkontrol. Læringsudbytte/.. Færdighed i at redegøre for viras opbygning og vækst. bedømmelseskriterier. Færdighed i at redegøre for de overordnede mekanismer bag patogenese og infektion ved væsentlige infektionssygdomme. Færdighed i at redegøre for virkningsmekanismen at antibiotika og resistensmekanismerne mod disse. Færdighed i kunne præsentere/formidle den opnåede mikrobio-logiske viden på en præcis og fagligt kompetent måde. Kompetence til at udføre projektarbejde med udgangspunkt i en human medicinalbiologisk problemstilling under anvendelse at mi krobiologiens teorier og metoder. Kompetence til at løse simple empiriske problemstillinger af mi krobiologisk karakter. Overordnet indhold - 19
Undervisnings- og arbejdsform Et teoretisk kursus hvor interaktionen mellem mikroorganismer og den humane organisme er i fokus. Kurset har til formål at give den studerende viden om molekylær bakteriologi og viro-logi i relation til humane sygdomme. Forelæsninger og opgaveløsning Individuel skriftlig prøve af 3 timers varighed. Hjælpemidler: Lommeregner og sprogordbøger. Prøveform Prøven afholdes på universitetet Omprøve og sygeeksamensform er den samme som den ordinære prøveform. (Ændret pr. 1. september 2015) Gruppeprøve eller individuel prøve Censur Individuel prøve 7-trins-skalaen Ekstern Titet Undervisningssprog (j Eukaryot ce[[ebiologi Eukaryotic Cell Bioogy (Mo[eky[ærbiologi) Engelsk Type Obligatorisk kursus J ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen 5 ECTS om organisation og funktion at kromosomer, membraner og organeller, intracellulær proteinsortering og vesikulær trafik i den eukaryote celle om organisering og regulation af processer i og mellem eukaryote celler, herunder celledeling, signaltransduktion og genekspression Indsigt i hvordan eksperimenter har bidraget til nuværende viden om cellulære mekanismer.. Færdighed i at beskrive proteinernes og nukleinsyrernes rolle i. celledeling, transskription og translation i eukaryote celler Færdighed i at redegøre detaljeret for proteiners funktion i eukaryote celler som f.eks. receptorer, transportproteiner, ionkanaler og strukturelle proteiner Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang at den nyeste videnskabelige litteratur inden for eukaryot cellebiologi Kompetence til at formulere nye videnskabelige hypoteser som udgangspunkt for et specialeprojekt inden for eukaryot cellebiologi Teoretisk kursus i eukaryot cellebiologi, der skal give de studerende et bredt kendskab til dannelse af cellulære kompartments og organeller samt til cellulære reguleringsmekanismer ForeLæsninger samt fælles gennemgang af udleverede opgaver Skriftlig stedpreve at tre timers varighed Individuel Ikke-programmerbar lommeregner og sprogordbøger 7-trins-skalaen j 20
i Censur Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Udvidet eukaryot celiebiologi, Advanced Eukaryotic Cell Bio[ogy (Mo[ekylærbiologi) Engelsk Vafgkursus 5 ECTS om organisation og regulering af mutticellufære systemer, herunder fosterudvikling, stamceller og nervesystemet om organisation og regulering af processer i og mellem eukaryote celler, herunder cellecyklus, differentiering, mobilitet, apoptose og cancer Indsigt i hvordan eksperimenter har bidraget til nuværende viden om specialiserede cellulære mekanismer Færdighed i at beskrive struktur og funktion at molekyler i den eukaryote celle, som er vigtige for regulering af cellulær vækst og intercetlulær interaktion Færdighed i at redegøre detaljeret for proteiners funktion i eukaryote celler som feks. receptorer, morfogener og cytoskelet Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang af den nyeste videnskabelige litteratur inden for udvidet eukaryot cellebiologi Kompetence tit at formulere nye videnskabelige hypoteser som udgangspunkt for et speciateprojekt inden for eukaryot cellebiologi Teoretisk kursus i udvidet eukaryot cellebiotogi, der skal give de studerende Overordnet indhold kendskab til regulering af celtulær vækst og intercellulær interaktion Undervisnings- og arbejdsform Forelæsninger samt fælles gennemgang af udleverede opgaver J Prøveform Skriftlig stedprøve at 3 timers varighed Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Censur Individuel Ikke programmerbar lommeregner og sprogordbøger 7-trins-skalaen :Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Eksperimentel Bioteknologi, Experimental Biotechnology (Mo[ekylærbiotogi) Engelsk. Obligatorisk laboratoriekursus.-.-;..-.--.. --.--.---.---.. 5 ECTS om mulighederne for at isolere, karakterisere og modificere gener oggenprodukter Indsigt i videnskabelige undersøgelser at geners og proteiners egenskaber og deres anvendelse i bioteknotogiske processer Færdighed i selvstændig planlægning og udførelse at eksperimentelt arbejde ud fra standard protokoller Færdighed i god praksis for at føre Laboratoriejournaler 21
Færdighed anvendelse af digitale programmer til analyse at de opnåede data Til ud fra en bunden opgave at planlægge, udføre og analysere eksperimenter under anvendelse af gen- og proteinteknologiske metoder Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Preveform Et praktisk kursus i DNA og protein teknologi til opnå else af indsigt i geners og genprodukters funktion og regulering. ntroduktion til forskellige metoder der anvendes i nutidig molekylærbiologisk forskning Intensivt laboratoriekursus med introduktions forelæsninger og studenteroplæg til dagens arbejde. De studerende arbejder grupper på 2 (3) personer Tilstedeværelse 80%, godkendelse at mundtligt oplæg, godkendelse at laboratoriejournal. Skriftlig prøve i form at aflevering af laboratorierapport. Hver studerende afleverer rapport over en at øvelserne. Ved lodtrækning i slutningen at kurset bestemmes det hvem der afleverer rapport for hvilken at øvelserne. Afleveringen sker 2-4 uger efter kurset afslutning Reeksamen: Ikke godkendt rapport genafleveres senest 2 uger efter resultatets offentliggørelse. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Ved længerevarende dokumenteret sygdom kan kurset erstattes at valgkurset Temakursus B. Censur 7-trins-skalaen Intern Tite L Undervisningssprog Type Seminarkursus i videregående mo1ekylærbio1ogi,eminar course in advanced n&ecular biology (MolekyLærbioLogi) Engelsk Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS om centrale biokemiske, cellebiologiske eller tysiologiske processer i forskellige organismer Indsigt i forskellige organismers fysiologiske og reguleringsmæssige respons på ændringer i det ydre eller indre miljø i at uddrage relevant viden fra videnskabelige overs i gtsa rt i k Ler i kritisk analyse at ny videnskabelig original litteratur, og Læringsudbytte! fortolkning og vurdering at eksperimentelle data og hypoteser indenfor bedømmelseskriterier. biokemi, fysiologi eller cellebiologi i mundtlig præsentation for medstuderende at videnskabelige hypoteser, resultater og fortolkninger Kompetence til at kunne reflektere over de nyeste videnskabelige hypoteser og eksperimenter indenfor kursets faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et eksperimentelt specialeprojekt med tilknytning til biokemi, fysiologi eller cellebiologi 22