Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune



Relaterede dokumenter
Kviksølvlamper i Silkeborg Kommune. Bilag 5. Silkeborg Kommune COWI A/S. Jens Chr. Skous Vej Århus C

Udskiftningsplan for gadelys

Indholdsfortegnelse. Udfasning af lyskilder og udbudsformer. Syddjurs Kommune

HANDLINGSPLAN A PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A For gadebelysning VERSION 0.1. UDGIVELSESDATO 18. august 2014 UDARBEJDET PIAW

Indstilling. Udfasning af lyskilder projekteringsbevilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Anlægsbevilling til udskiftning af cirka gamle og energi-ineffektive kviksølvlamper.

Aabenraa Kommune Trafik og vej

HANDLINGSPLAN En del af Belysningsplanen i Norddjurs Kommune Udarbejdet af udviklingsforvaltningen Februar 2015

Notat i forbindelse med udarbejdelse af belysningsplan for vejbelysning i Svendborg Kommune

Næstved Kommune Center for Trafik og Ejendomme. Handlingsplan for renovering og modernisering af vejbelysning i Næstved Kommune

BELYSNINGSPLAN NOVEMBER 2013 MARIAGERFJORD KOMMUNE. Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark ADRESSE COWI A/S

Indstilling. Udfasning af lyskilder samt konsekvens af manglende kompensation for bortfald af afgiftslettelser. 1. Resume

Kviksølvlampen udfases Alternativer til kviksølvlamper

Businesscase for modernisering af det kommunale gadelys i Viborg Kommune

Masterplan for renovering af vejbelysning Halsnæs Kommune

Hørsholm Kommune Renovering af vejbelysningsanlæg.

Renoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune

HANDLINGSPLAN For gadebelysning En del af Belysningsplanen i Norddjurs Kommune Udarbejdet af udviklingsforvaltningen Februar 2015

BELYSNINGSPLAN NORDDJURS KOMMUNE FEBRUAR Jens Chr. Skous Vej Aarhus C ADRESSE COWI A/S

Fremtidens løsningsmodel for gadebelysning

Store besparelse ved anvendelse af lysstyring!

ALLONGE TIL Juni 2016

Klimarigtig vej- og stibelysning

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Samlet varig ændring

BEDRE LYS, BILLIGERE OG MED STØRRE SIKKERHED TJENT IND PÅ UNDER 10 ÅR LED UDSKIFTNING OG FORBEREDELSE TIL INTEGRATION AF SMART CITY LØSNINGER

NOTAT OM EN RÆKKE SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED GRUNDEJERNES BETALING FOR BELYSNING AF PRIVATE FÆLLESVEJE I DRAGØR KOMMUNE

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Tillæg til Belysningsplan 2013 Vejbelysning i Svendborg.

BELYSNINGSPLAN RANDERS KOMMUNE

Sorø Kommune. Teknik, Miljø og Drift, Plan, Byg og trafik. Bilag 1A til kontrakt BESKRIVELSE AF VEJBELYSNINGSANLÆGGET I SORØ KOMMUNE

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

Albertslund Kommune. Handlingsplan Albertslund Kommunes handlingsplan for udskiftning af vejbelysning

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Samlet økonomisk påvirkning

Renovering af kl. I-II belysningsanlæg

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Udsendelsen DR Penge om De Dyre Sparepærer

Kviksølvlampens udfasning

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

ESCO-samarbejde. Kickstart til omkostningsneutral energirenovering

RENOVERING AF VEJBELYSNING I ARDEN BY

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

CO2-REGNSKAB August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

BILAG 1. Nyt vinduesparti på Præstemoseskolen. Nyt dørparti på Præstemoseskolen

Ejendoms- og Arealudvalget

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Allerød Kommune NOTAT. Notat om vejbelysning i Allerød Kommune

Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer

Klasselokale dage á 10 timer. Input data Drifttid / timer Pris / Kr./kWh Drifttid / timer Pris / Kr./kWh

ESCO-Erfaringer v/ Flemming Schmidt. 2. november FBBB, VIA University College og Horsens Kommunes Klimaråd

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

Kommunens navn. Center for Bolig, Vej & Vand. Tilbudsliste - TBL. Rev. X, dd.mm.åååå. XXXXudb00X

Gennemførelsen af kravene vil blive til gavn for miljøet og pengepungen uden, at det behøver at gå udover lyskvaliteten

Vestergaard Company kan se frem til en tilbagebetalingstid på under to år

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

LED-belysning. Energioptimeringsprojekt Thomas Maare Projektleder belysning

BELYSNING TIL INDUSTRI

BELYSNINGSPRODUKTER. Europakommisjonens forslag til revidert regelverk. Ingvill Nilsen NVE

Energioptimering af de kommunale bygninger.

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

UDSKIFTNING AF ARMATURER I SYDDJURS KOMMUNE

Incitamenter til energibesparelser

et tog der kan køre 200 km/t og med få stop undervejs. et tog der kan køre 300 km/t og med få stop undervejs.

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder. Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri

Erfaringer med overdragelse af belysning på private fællesveje

LED-belysning. Energioptimeringsprojekt Thomas Maare Projektleder belysning

Lyskilder ÅF Lighting

Energirenovering i København v. Direktør Gyrithe Saltorp

BedreBolig-plan BOLIGEJER

Energibesparelser i Praksis. Rådgivning

Generalforsamling !! Afholdes på Føllegaarden!!

Skift til energieffektivt lys. Oversigter med alternativer til udfasede, ineffektive lyskilder

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

Renovering af kl. I-II belysningsanlæg

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

UDBUD AF GADEBELYSNING MV. I ET TCO-PERSPEKTIV PARTNER OG ADVOKAT, ANDREAS CHRISTENSEN 7. DECEMBER 2017

LED-lysrør. Case Study. Dansk Supermarked. sparer 53% af el-forbruget til belysning i over 500 butikker. Supermarked

Tilskud til energibesparelser

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Budget optimeringsprojekt

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017

Klimaplan - bygninger

Energirenovering til Passivhusstandard. -Blok 9- REVIDERET. Økonomi og huslejekonsekvenser

Anvendelser af LED's til vejbelysning og international standardisering på området. Kai Sørensen

En virksomhed med visioner

KLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017

Transkript:

Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for udskiftninger af lyskilder 2 3 Assens Kommunes data 2 4 Besparelsesmuligheder 3 41 Udskiftning af lyskilder 3 42 Andre besparelsesmuligheder 4 5 Samlet økonomi i forbindelse med udfasningen af lyskilder 6 6 Private fællesveje 7 7 Aftaler og Udbudsformer 8 71 Traditionel driftkontrakt med indbygget anlægsopgave 8 72 Driftskontrakt med anlægsopgave og levering af gadelys 9 73 ESCO-lignende udbud 9 Dokumentnr 74753-101 Version 10 Udgivelsesdato 15jan 2011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt PIAW KAIN PIAW

2/10 1 Indledning Dette notat skal beskrive konsekvenserne af, at der i 2008 blev vedtaget et effektivitetskrav til lyskilder, som fremover vil udfase kviksølvlampen, glødelampen og visse lysrør Kviksølvlampen anvendes i stor stil i gadebelysningsarmaturer, og med udfasningen af denne type lyskilde vil Assens Kommune skulle udskifte en stor del af sin gadebelysning, hvilket vil få store økonomiske konsekvenser Notatet beskriver samtidig, hvilke energibesparelser der vil kunne opnås i forbindelse med udfasningen samt ved andre tiltag Assens Kommune kan tage for at spare energi 2 Baggrund for udskiftninger af lyskilder Baggrunden for effektivitetskravet til lyskilder er EU's såkaldte eco-designdirektiv 2005/32/EC (vejbelysning og kontorbelysning) Formålet er at nedbringe energiforbruget og miljøbelastningen, herunder CO 2 -udledningen, fra lyskilder, belysningsarmaturer og forkoblinger beregnet til vej- og gadebelysning samt at effektiviser belysning til brug i kontorer Forslaget gennemføres i flere trin Første trin trådte i kraft med virkning fra foråret 2010 Den første udfasning omhandler 1-pulver-lysstofrør og den matte glødelampe En del 1-pulver-rør kan erstattes af 3-pulver-rør, og dette betyder, at det vil være muligt, at bibeholde mange anlæg med lysrør Problemet med lysrørs armaturerne er dog at det er de ældste armaturer, så de bør udskiftes af denne grund Andet trin træder i kraft i 2015 og omhandler kviksølvlamper 3 Assens Kommunes data Assens Kommunes gadebelysningsdatabase er blevet sorteret og gennemgået Kommunen har ifølge en nyligt opdateret database 8072 armaturer pr 10 januar 2011 Fordelingen på de forskellige typer lyskilder, kan ses af nedenstående oversigt Der er endvidere forudsat følgende:

3/10 Den årlige brændtid er 4150 timer Der er ikke etableret natslukning i Assens Kommune Prisen for 1 kwh er sat til 1,50 kr Lyskildetype Antal Udgår år Glødelamper + lysrør 2001 2010 Kviksølvlamper 2790 2015 Højtryksnatrium 2973 Udgår ikke Lavenergipærer + metalhalogen + diverse 308 Udgår ikke I alt 8072 4 Besparelsesmuligheder 41 Udskiftning af lyskilder Udfasningen af kviksølv lyskilderne og gamle lysrør vil bidrage til en energibesparelse i sig selv En 80W kviksølv lyskilde kan feks erstattes med et 42 PLT-kompaktlysstofrør eller måske et 26 W LED-armatur Den omfattende udskiftning er nødvendig dels fordi kviksølv lyskilderne og nogle typer af lysrør udgår, men skal også ses som en konsekvens af mange års efterslæb på renovering af gadebelysningen Der vil dog være nogle kviksølvarmaturer, som er i god stand, "antikke" armaturer eller armaturer med et særligt design, som kommunen gerne vil bibeholde I disse armaturer kan der umiddelbart sættes nye lyskilder i armaturerne som erstatning for de eksisterende kviksølvlyskilder, idet der er kommet en "erstatningslyskilde" på markedet Den nye lyskilde findes i to wattager 110 W og 70 W og vil svare til de metalhalogenlamper vi kender i dag En 125 W kviksølv lyskilde kan erstattes af en 110 W CDO-H og en 80 W kviksølv lyskilde kan erstattes af en 70 W CDO-H lyskilde

4/10 Det er vurderet at den nye lyskilde kan benyttes iphilips SGS og HGS armaturer på 80W og derover Der er 1103 stk af denne type Grundlaget for vurderingen er, at det som udgangspunkt er nyere armaturer med en forholdsvis lang restlevetid Brugen af den nye lyskilde vil ikke give en energibesparelse, men en anlægsbesparelse, idet kommunen undgår at skifte cirka 1100 armaturer i forbindelse med udfasningen Samlet set vil udskiftningen til LED, PLT 42 W, enkelte Natrirum lamper og udskiftning til den nye type CDO-H lyskilde bidrage til en årlig besparelse på 1110523 kwh 42 Andre besparelsesmuligheder Udover den energibesparelse der opnås ved udskiftning af kviksølvlamper og gamle lysrør til mere "energirigtige" lyskilder kan der opnås besparelser på andre måder Mulighederne er mange, men der vil være fordele og ulemper ved alle løsningerne som skal vurderes og holdes op mod hinanden Ligeledes vil der ved nogle af løsningerne være store anlægsudgifter, som skal regnes med i den besparelse som opnås Følgende muligheder kan/skal undersøges: Etablering af natslukning af hvert 2 armatur Etablering af natslukning af alle armaturer i 3 måneder i sommerhalvåret Dæmpning af alle nye LED armaturer Nedtagning af eksisterende belysning på visse strækninger feks nedtages gadelys så der kun er gadelys inden for E55-zonen Overdrage belysning på de private fællesveje til grundejerne 421 Etablering af natslukning af hvert 2 armatur Der er ikke etableret natslukning på hvert 2 armatur i Assens Kommune Det er en mulighed at foretage dette, men det er bekosteligt, idet der skal foretages omkoblinger i hver eneste mast samt ombygges tændskabe Derudover er det en forudsætning at der er lagt 4 leder kablerfra et lignende projekt har vi fået oplyst at udgiften til dette er ca 125 kr pr mast og 3000 kr pr tændskab Det er oplyst fra Energi Fyn at der er cirka 184 tændskabe i kommunen I Assens Kommune vil det betyde en udgift på

5/10 8072 master x125 kr 1009000 kr 184 tændskabe x 3000 kr 552000 kr I alt 1561000 kr I beregningerne af energibesparelsen er der regnet med en gennemsnitlig brændtid på 3250 timer, det svarer til at cirka hvert 2 armatur slukkes om natten 422 Etablering af natslukning af alle armaturer i 3 måneder i sommerhalvåret En mulighed for at spare energi, er ved at slukke for alt gadelyset i en periode fra den 15 maj til 15 august Det vil medføre en reduktion af den samlede brædntid på 592 timer Antal brændtimer Forbrug før udskiftning Forbrug efter udskiftning 4150 timer 2857567 kwh 1747052 kwh 3558 timer 2449933 kwh 1497834 kwh Besparelse i kwh 407634 kwh 249218 kwh Besparelse i kr 611451 kr 378827 kr 423 Dæmpning af nye LED armaturer I forbindelse med udskiftning til LED armaturer med en højeffektiv optik, kan man opnå en yderligere energibesparelse ved at anvende dæmpning I flere af de nye LED armaturer er der indbygget dæmpningsudstyr, således at man kan reducere energiforbruget yderligere i feks en periode om natten 424 Dæmpning Det bør undersøges om der kan etableres dæmpning på eksisterende gadelysanlæg som ikke skal bygges om Derudover bør der som udgangspunkt etableres dæmpning på alle nye gadelysanlæg som etableres

6/10 425 Nedtagning af eksisterende belysning udenfor byzonen Som udgangspunkt skal der kun etableres belysning indenfor den færdselsmæssige byzone (E55) dog skal fodgængerfelter, lysreguleringer og rundkørsler altid belyses Assens Kommune kan overveje om eksisterende belysning udenfor byzonen (E55) skal nedtages Det kan enten ske generelt eller ske i forbindelse med at det eksisterende anlæg skal renoveres Besparelsespotentialet er ikke kendt 5 Samlet økonomi i forbindelse med udfasningen af lyskilder Assens Kommune skal udskifte cirka 4791 armaturer i forbindelse med udfasningen af lyskilder De samlede omkostninger til renoveringer bliver derfor: 4791 armaturer * 5000 kr 23955000 kr Det er vigtigt at nævne, at den udfasning der sker i forbindelse med udfasningen er standard løsninger Der vil blive anvendt "standard" materialer og kommunen vil derfor ikke få et arkitektonisk løft, men blot få renoveret eksisterende anlæg og gjort dem tidssvarende rent teknisk og energimæssigt Hvis Assens Kommune vælger at benytte den nye CDO-H lyskilde i cirka 1100 stk HGS/SGS armaturer ser de økonomiske omkostninger således ud: 3691 armaturer * 5000 kr 18455000 kr Dertil skal lægges en merudgift til drift og vedligeholdelse, idet de den nye CDO-H lyskilde er dyrere end kviksølvlyskilder i indkøb Assens Kommune har cirka 261 træmaster hvor der er monteret kviksølvarmaturer eller lysrør I forbindelse med udskiftningen af disse armaturer, kan det anbefales alle træmasterne skiftes til stålmaster 261 træmaster *12000 kr 3132000 kr

7/10 Model Årlig besparelse i kwh Årlig besparelse i kroner Anlægsinvestering i kroner Udskiftning af kviksølv og lysrør jf pkt 5 1110515 1665775 23955000 Udskiftninge af kviksølv og lysrør samt brug af ny CDO-H lyskilde jf pkt 5 765148 1147722 18455000 Udskiftninge af kviksølv og lysrør samt brug af ny CDO-H lyskilde samt udskiftning af træmaster jf pkt 5 765148 1147722 21587000 Etablering af natslukning i sommerhalvåret før udskiftning jf pkt 422 407634 611451 0 Etablering af natslukning af hvert 2 armatur før udskiftning jf pkt 421 619713 929569 1561000 6 Private fællesveje Assens Kommune kan også inddrage muligheden for at "privatisere" ansvaret for driften og omkostningerne forbundet med belysningen på de private fællesveje i kommunen Det er antagelsen for det følgende, at kommunen de facto varetager opgaven med at drive og bekoste denne gadebelysning i dag Det er i forlængelse heraf antagelsen, at det med visse undtagelser ikke er lovligt at

8/10 kommunen forestår denne drift, da dette er at sidestille med direkte tilskud til private Det er ikke muligt at gennemføre beregninger på besparelser ved at "privatisere" belysningen på de private fællesveje, idet vi ikke kender antal master på prvate fællesveje Der er både tale om en driftsbesparelse, men også en besparelse i renovering af gamle kviksølvanlæg 7 Aftaler og Udbudsformer I det følgende præsenteres forskellige aftaletyper og de tilhørende udbudsformer Alle udbudsformerne kombinerer udførelse og investering af udskiftningerne af anlæg med den fremtidige drift og vedligeholdelse af gadebelysningen Det skal for god ordens skyld bemærkes, at en konkrete aftale- og udbudsmodel for Assens Kommune afhænger af en nærmere tilrettelæggelse af kommunens ønsker, mål og økonomiske rammer Der tages således ikke på nuværende tidspunkt konkret stilling til mulighederne for Assens Kommune Vi forudsætter i det følgende, at Kommunen ønsker at beholde ejerskabet til det samlede gadelysanlæg 71 Traditionel driftkontrakt med indbygget anlægsopgave Denne model er traditionel og simpel Opgaven består af en traditionel driftsaftale på 4 år, hvor entreprenøren leverer drift og vedligeholdelse af gadelysanlægget Hertil kommer en anlægsopgave, hvor entreprenøren til fast pris udskifter anlæg i henhold til en udskiftningsplan leveret af Kommunen eller en plan, som løbende udarbejdes af Kommunen Fordelene hermed omfatter: Overskuelig økonomi og risiko Kendt fremgangsmåde blandt entreprenører og dermed potentielt mange tilbud og god konkurrence Almindelig udbudsproces som offentligt udbud uden involvering af Kommunale tilsynsmyndigheder og anden godkendelse Det sikrer en forudsigelig proces Partnerne skilles efter 4 år, hvilket giver mulighed for ny samarbejdspartner og ny konkurrence, hvilket som udgangspunkt skulle give bedre priser Ulemper: Kommunen vil bære hele udgiften for udskiftningen af anlæg

9/10 Entreprenøren gør, som der står i kontrakten, og har ikke incitament til yderligere forbedringer Dette har betydning, hvis entreprenøren har viden, som kunne have givet endnu bedre løsninger end beskrevet i udbuddet Kommunen skal bruge ressourcer på at forberede udbud igen efter 4 år 72 Driftskontrakt med anlægsopgave og levering af gadelys Samme som 61, dog således at aftalen tillægges indkøb af el til levering af gadebelysning Fordel Indarbejdelse af energibesparende incitament for entreprenør, da den pris kommunen betaler for gadelyset er fast, og entreprenøren således beholder eventuelle besparelser Ulempe Nogle entreprenører vil ikke være villige bære risikoen for stigende elpriser Det begrænser konkurrencen 73 ESCO-lignende udbud ESCO-modelen er ny i Danmark, men allerede benyttet af flere kommune, dog mest på bygninger ESCO-selskabets opgaver vil blive Renovering af anlægget med betydelig frihed indenfor nogle bestemte rammer (belysningsplan, udskiftning af kviksølvarmaturer osv) Drift af anlægget ESCO selskaberne vil i udbuddet blive bedømt på, hvem der kan levere den bedste totaløkonomi for kommunen Både anlæg, elforbrug, drift og vedligehold indgår i bedømmelsen ESCO-selskabet garanterer besparelserne, så projektet er uden økonomisk risiko for Kommunen Kontrakten vil blive udformet således, at selskabet vil få incitament til at gøre det endnu bedre end beskrevet i deres tilbud Således vil eventuelle yderligere besparelser på elforbrug og vedligehold blive delt mellem kommune og ESCOselskab

10/10 ESCO leverandøren kan også finansiere anlægget, men det vil typisk ikke være en fordel, da kommunerne selv kan låne penge til energibesparende investeringer I begyndelsen af projektet skal projektets investeringer lånefinansieres Senere i forløbet vil der opnåes el- og driftsbesparelser I nogle tilfælde er disse besparelser store nok til at forrente og afrage lånet Der findes flere typer af ESCO aftaler, som det dog ikke er relevant at beskrive minutiøst i dette notat Fordele: Gode incitamenter, som sikrer god udnyttelse af ESCO-selskabets viden og kompetencer Lange kontrakter vil sikre langsigtet planlægning fra ESCO-selskabet Lange kontrakter sikrer, at Kommunen kun sjældent skal bruge ressourcer på at gennemføre udbud Ulemper Kommunen mister til en vis grad hånd i hanke med, hvordan opgaven bliver udført Udbudsprocessen er dyrere end standardudbud Uvist, om alle entreprenører vil kunne deltage i et ESCO udbud