Tweens i samfund 3.0 Roskildeundersøgelsen på fritidsområdet Af Bent B. Andresen Juni 2013
Indhold Sammenfatning... 3 1. Indledning... 5 Baggrund for undersøgelsen... 5 Om rapportens indhold... 6 2. Klubber for alle... 7 Informerende tiltag... 7 Aktiverende tiltag... 8 Koordinerende tiltag... 10 Inkluderende tiltag... 11 3. Klubber for begge køn... 14 Piger og drenge... 15 4. Klub online... 18 Tv- og videokiggeri... 20 Online-opdateringer... 22 Litteratur... 26 Bilag 1: Undersøgelsesdesign... 28 2
Sammenfatning Denne rapport vedrører unge, som hverken er børn eller teenagere, men er 'in-between', og som derfor betegnes tweens. Den bygger dels på resultater af to kortlægningsundersøgelser, som er gennemført i 2012 og 2013 i fritidsklubber i Roskilde Kommune, dels på fokusgruppeinterview i kommunen, som er gennemført i 2013. Ikke mange kommuner har så udbygget et netværk af fritidsklubber og andre tilbud til de unge som Roskilde Kommune, og der er gennemført fokusgruppeinterview med repræsentanter for tweens i 23 klubmiljøer. Repræsentanter for de unges forældre er også blevet hørt gennem tre fokusgruppeinterview. De unge er i en fase af livet, hvor de oplever, at de får stadig større indflydelse på deres fritidsaktiviteter. Ved interview med dem er det selvfølgelig interessant, hvad de fortæller. I denne undersøgelse er det måske endnu mere interessant, hvad de ikke giver udtryk for. Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at de unge stort set ikke har forslag til forbedringer på fritidsområdet i Roskilde Kommune. Det tolkes, som at tilbuddene i fritiden i overvejende grad dækker deres interesser og behov. Den samlede konklusion på undersøgelserne er derfor at fortsætte det gode arbejde. Der er ikke påviselige grunde til at fortage gennemgribende ændringer i hverken omfanget eller arten af tilbuddene på klubområdet. For mange børn og unge er klubben noget nær den ideelle ramme for væsentlige dele af fritiden, som for det meste kan koordineres med andre typer aktiviteter, som de også er engageret i. Sigtet med undersøgelsen er fremadrettet, og konklusionen omfatter også en række forslag til overvejelse. Disse forslag er fordelt på tre hovedtemaer: Klubberne er et tilbud til alle i Roskilde Kommune på bestemte årgange, men af en flere årsager er det imidlertid ikke alle tweens, som tager imod dette tilbud. Der er plads til forbedringer med hensyn til dette. Det anbefales, at klubområdet koncentrerer sig om de årsager, som det umiddelbart selv kan påvirke, herunder øget synliggørelse i forhold til børn og forældre samt opsøgende og inkluderende tiltag i forhold til ensomme og udsatte børn og unge. Forslagene omfatter endvidere tiltag, som er tilpasset pigers og drenges forskellige fritidsinteresser. Disse interesser er forskellige og kan ikke tilgodeses, hvis indsatsen er præget af kønsblindhed. Moderne ligestilling er ikke det samme som at påstå, at de to køn har identiske fritidsinteresser. Det er nødvendigt at gøre forskel, fordi der er forskel og tilrettelægge særaktiviteter, som kan modvirke tendenser til, at tweens vælger at samles med deres venner af samme køn uden for klubbens trygge rammer. 3
Sidst, men ikke mindst, vedrører forslagene til småforbedringer af klubbernes aktiviteter tweens digitale liv. Forældre, skoler, biblioteker og klubber skaber tilsammen rammerne for dette liv, men aktuelt sker det på en måde, så tweens er meget overladt til sig selv. Det kan sammenlignes med at anskaffe instrumenter til en musikskole og knallerter til transporten frem og tilbage uden at sørge for, at der er nogen voksne til at lære dem at spille på instrumenterne eller at begå sig i trafikken. At kunne begå sig på nettet er efterhånden blevet en forudsætning for at deltage i sociale fælleskaber. Nogle unge har brug for støtte, hvis de ikke skal opleve at gå glip af mulighederne online, og nogle har brug for vejledning for at fokusere og afgrænse deres aktiviteter online. 4
1. Indledning Denne rapport vedrører fritidsvisioner for unge, som hverken er børn eller teenagere, men er 'in-between', og som derfor betegnes tweens. De er i en fase livet, hvor de oplever, at de får stadig større indflydelse på deres fritidsaktiviteter. I rapporten præsenteres resultater af en fremadrettet undersøgelse på fritidsområdet med særligt fokus på tweens, som går i fritidsklub. Undersøgelsen, der er gennemført i første halvår 2013 på opdrag af Roskilde Kommune, omfatter repræsentanter for tweens i alle kommunens fritidsklubber. Formålet er for det første at skabe viden om deres nuværende fritidsaktiviteter. For det andet er undersøgelsen fremadrettet og indeholder forslag til småforbedringer af klubbernes aktiviteter. To tidligere undersøgelser i Roskilde Kommune, som er gennemført i 2012 (Andresen, 2012) og 2013 (Andresen, 2013), dokumenterer, at de unge anser fritidsklubberne for at være et attraktivt tilbud, som de benytter flittigt. Nogle af de tweens, som deltog i den første kortlægningsundersøgelse, er blevet interviewet i 2013, og resultaterne heraf formidles i nærværende rapport. Ikke mange kommuner har så udbygget et netværk af fritidsklubber og andre tilbud til de unge som Roskilde Kommune, og der er gennemført fokusgruppeinterview med repræsentanter for tweens i 23 klubmiljøer. Repræsentanter for de unges forældre er også blevet hørt gennem tre fokusgruppeinterview. Undersøgelsesdesignet er nærmere beskrevet i bilag 1. Baggrund for undersøgelsen Tweens, som er fyldt 12 år, bruger deres tid på denne måde (Bonke & Greve, 2013): fritid inkl. spisning: 8 ½ time søvn inkl. toilette: 8 ½ time skole- og husarbejde m.v.: 7 timer I weekender og ferier har tweens selvfølgelig endnu mere fritid. Hver eneste dag har de 8-16 timers fritid i ordets bogstavelige betydning, dvs. fri tid, hvor de kan foretage sig det, de har lyst til. Gennem deres fritidsaktiviteter lærer de sig at mestre dét, vi kalder livet (Forchammer & Helmer-Petersen, 1980). Det kan de få god brug for i samfund 3.0, idet de i gennemsnit forventes at blive 100 år. 5
Tilbage i samfund 1.0 brugte man ikke begreber som barndom og ungdom. Ingen af delene blev opfattet som en særlig alder. I stedet blev børn og unge opfattet som små voksne. De tilbragte det meste af både arbejds- og fritiden sammen med forældre og søskende. I samfund 2.0 blev børnearbejdet reduceret og begge forældre blev udearbejdende. Herved blev generationernes fritid mere og mere adskilt. Børn og unge fik sværere ved at tage ved lære af, hvad forældrene gjorde, for i de fleste af hverdagens vågne time opholdt de sig ikke længere samme sted som dem. Derefter er der mange børn og unge, som har ret meget fritid. I samfund 3.0 har de unge relativt mange fritidstilbud, og derfor taler man om "kampen om de unges fritid" (Nyborg, 2011). Fritidsaktiviteter, som ikke er en skygge af undervisningsaktiviteter, kan fremme personlig udvikling, fordybelse o.l. Hvorledes det sker, afhænger af de unges vaner i 8-16 timers fritid, herunder ikke mindst deres aktiviteter i klubmiljøet. Om rapportens indhold Udover indledning, sammenfatning og bilag består denne rapport af tre kapitler: Kapitel Overskrift Udfordring 2 Klubber for alle Der er mange tilbud til tweens, men det er ikke alle, der tager imod dem 3 Klubber for begge køn Der er tilbud til drenge og piger, men de to køn efterspørger ikke præcist de samme fritidstilbud 4 Klub online Der er mange tilbud om inde- og udeliv, men tweens er også online Hvert kapitel omhandler således en pædagogisk udfordring. Beskrivelsen heraf bygger dels på fokusgruppeinterview med repræsentanter for tweens og deres forældre, dels på resultater af tidligere undersøgelser på området. Der er som nævnt gennemført i alt 26 fokusgruppeinterview med tweens i klubber og deres forældre. I det følgende præsenteres autentiske interviewudsagn i tekstbokse. 6
2. Klubber for alle I samfund 2.0 blev der indført undervisningspligt, og i samfund 3.0 er der forventninger om livslang læring, idet der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og livsmuligheder. Manglende uddannelse er det samme som færre jobmuligheder, dårligere sundhedstilstand og kortere levealder. I samfund 2.0 blev udearbejdende voksnes hverdag opdelt i tre nogenlunde lige store dele, nemlig 8 timer til arbejde, 8 timer til søvn og 8 timer til fritid. I samfund 3.0 er der som nævnt en tendens til at opdele skolehverdagen efter en tilsvarende tidsramme. Tweens fordeler tiden, så der er ca. 8 timer til skolearbejde, søvn og fritid. De fleste tweens bliver undervist på grundskoler 200 dage årligt. Derfor er der næsten lige så mange ferie- eller fridage, hvor tidsrammen er: ca. 0 timers skolearbejde, ca. 8 timers søvn og lidt over 16 timers fri tid dagligt. Da det er frivilligt, hvor tweens tilbringer deres fritid, ser medarbejderne kun dem, som har lyst til at være i klub (Soei, 2011, s. 139). I Roskilde Kommune har en stor andel lyst til det: 89 % i 4. klasse 83 % i 5. klasse 62 % i 6. klasse. På 6. trin i folke- og privatskoler går én ud af tre tweens dog ikke i klub. Det skaber et dilemma. Hvad skal man stille op i forhold til dem, der tilsyneladende "ikke har lyst til at være i klubben"? Informerende tiltag Klubber ligger normalt ikke på den lade side, men ringer fx uopfordret til forældrene, hvis en ung, som er indmeldt i klubben bliver borte uden grund, men nogle forældre peger på, at der er plads til forbedringer af indsatsen på dette område (boks 1). Boks 1 "Klubben kan blive bedre til at markedsføre sig selv. I SFO-en har forældrene deres daglige gang, og der er kontrol med, at børnene kommer, men i klubben stopper kontrollen, fordi børnene skal lære at stå på egne ben. Forældrene ved ikke så meget om, hvad der sker. Det er især, hvis klubben er dårlig til at kommunikere". "Klubben er ikke en integreret del af hverdagen, sådan som SFO er det. Man kan hoppe over. Klubben skal ind til tidligere og snakke med forældrene, så det ikke er noget mystisk noget for dem, og så de bedre kan forklare børnene om den". "Da børnene skulle i klub, begyndte pigerne at trække sig fra klassen. Pigerne er lidt mere modne end drengene. De fik lov til at være hjemme én dag, senere to dage, og de gik ud af SFO før tid og kom ikke med over i klubben". 7
Fremadrettet anbefaler forældrene, at alle klubber styrker indsatsen for at formidle viden til forældrene til børn på tredje trin (boks 2). Boks 2 "Det er et vadested, når børnene er i 3. klasse. De bliver mere selvstændige. Forælde slapper lidt af. Glemmer at tænke på, at ungerne har brug for at blive guidet lidt mere i nogle år". "Forældrene skal have viden om, hvad der sker i klubben, forinden børnene starter. Hvis forældrene kommer ned i klubben, får de nemt ved at forklare børnene, hvorfor de skal komme i klubben". "Klubben skal være aktivt søgende på forældre og 'holde dem i luppen', når nyhedens interesse fader. Det skal allerede omkring jul i 3. klasse, så man er med i opløbet op til 1. maj". "I en klub afholdes et møde med forældrene til børn i 3. klasserne. Hvorfor fungere en dreng bedre i klubben, end han gør i skolen? Det er andet argument for at holde sporet, så alle børn kommer med over. Der er en god overdragelse, men forældrene skal vide, at den overdragelse rent faktisk forgår. Man glemmer at fortælle forældrene om det, at gøre det synligt". Forældrerepræsentanterne peger også på vigtigheden af at koordinere indmeldelsen i fritidsklubben, når børnene stopper i SFO. I nogle tilfælde har forældrene aftalt, at alle børn så vidt muligt skal starte i klubben (boks 3). Boks 3 "Kommunikationen er et stort problem. Hvordan får man informeret på en måde, så det bliver brugt og lagrer sig fra den ene forældregruppe til den anden. Det er vigtigt, at der er nogle aktive forældregrupper". "Klassens forældre fastholdt ikke de unge i klubben. Der var megen diskussion, om man skulle støtte og forlange, at de unge skulle være i klubben tirsdag og torsdag, fordi de har så let ved at gå hjem". "Forældrene talte om det. Forældregruppen blev hurtigt enig om, at alle eleverne i klassen skal begynde i klub i slutningen af 3. klasse og næsten alle startede i klubben". Forældrene kan selv være aktive for at integrere de unge i klubmiljøet, og som det fremgår af det foregående, er det i nogle tilfælde en udfordring. Aktiverende tiltag På landsplan er der gennemsnitligt 3-4 unge i hver klasse, som ikke går til nogen fritidsaktiviteter, og klubberne kan søge at give dem nogle af de muligheder, som er udtømt eller umuligt i det traditionelle foreningsliv (Andersen, 2011). Mere præcist går halvdelen af børn og unge på fjerde og femte klassetrin til fritidsaktiviteter flere gange om ugen, men ca. 15 % går ikke til nogen fritidsaktiviteter overhovedet (tabel 1). 8
Tabel 1. Andel af måske udsatte unge Går ikke til nogen til fritidsaktiviteter 4. klasse (Børnerådet, 2010) 5. klasse (Børnerådet, 2007) 15 % 14 % Forældrerepræsentanterne peger på, at en aktiverende indsats kan målrettes disse unge, som er mere eller mindre overladt til sig selv i fritiden, og som i nogle tilfælde tiltrækkes af streetkulturen (boks 4). Boks 4 "Det kan være lidt dyrt for nogle forældre, at de både går til fodbold og i klubben. Det er synd for de børn, der ikke må gå til noget. De keder sig". "Der er ikke ret mange fra hans klasse, der har fritidsaktiviteter. De går ikke i klub, men hjem eller hænger rundt". "Det er vigtigt, at unge har et sted, hvor de kan udfolde sig, som ikke bare er nede i parken". Negativ oplevelse af skolearbejdet har stor betydning for unges interesser og valg af aktiviteter i fritiden: hver tiende elev på 4. trin er sjældent eller aldrig glad for at gå i skole (Børnerådet, 2010). hver fjerde elev på 8. trin er ligeglade med eller bryder sig decideret ikke om at gå i skole (Balvig, 2013). tre ud af ti elever på 7.-10. trin i Roskilde Kommuner giver udtryk for, at skolen er kedelig, spild af tid eller præget af ensomhed (Børnerådet, 2013). Denne elevgruppe kan reagere mod skolen ved at "melde sig ud" og orientere deres reelle energi og kreativitet i verden uden for skolen (Schön, 2001, s. 276). De kan endvidere reagere ved at dyrke problematiske fritidsinteresser. Landet over gør kommunerne en indsats for at modvirke unges risikoadfærd, (mis)brug af rusog nydelsesmidler. I nogle kommuner er der en koordineret fritidsvejledning, som bl.a. støttes fra Social- og Servicestyrelsens projekt Fritidspas (Social- og Servicestyrelsen, 2013). Unge, som opgiver at engagere og kvalificere sig, udgør en gøgeunge i de kommunale budgetter. I løbet af en 40 årig periode kan en person, som ikke får en uddannelse eller et job, belaste kommunes økonomi med 40 mio. kr. Store kommuner producer i tusindvis af disse personer hvert år, så der er god økonomi i en forebyggende indsats. De unges selvværd i forhold til skolearbejdet præger deres initiativer og engagement i forskellige aktiviteter i fritiden. Skolen kan være roden til alt ondt, fordi der er en entydig sammenhæng mellem skolesyn og omfang af ungdomskriminalitet (Balvig, 2013). De 'kriminelle' udgør: 9
18 % af de unge, som ikke bryder sig om at gå i skole 6 % af de, som er ligeglade med at gå i skole 3 % af de unge, som trives vældig eller temmelig godt i skolen. Ungdomskriminalitet er for nedadgående, idet der i årene 2005-10 er konstateret større lovlydighed blandt de 14-15-årige i Danmark (Balvig, 2013). Den positive udvikling er stærkere for den mindre alvorlige end for den mere alvorlige kriminalitet. Det kommer også til udtryk i medierne, som jævnligt beretter om bandekriminalitet, hvor bevæbnede bander bekriger hinanden, og som i nogle tilfælde møder forståelse blandt unge. En journalist fra DR har fx besøgt fritidsklubben Byggeren i Værebroparken og talt med en 11- årig dreng (DR Nyheder, 21.3. - 2013): "Jeg kan godt forstå, de skyder. De vil bare beskytte os her i Værebro. De passer på os, så andre bander ikke skyder os. Hvis der kommer andre bander, prøver de at få dem væk. Det ved alle. Vi er ligesom et hold. Man er meget tæt på hinanden, og man passer på hinanden". Der er en entydig sammenhæng mellem børn og unges motivation og arbejdsomhed og deres faglige og personlige udvikling (Nordahl et al., 2010). For at styrke deres udviklingsmuligheder kan voksne stimulere gåpåmod og engagement. En af udfordringerne i de kommende år er at opnå, at alle børn og unge udvikler lærelyst og tro på egne muligheder. Manglende lyst til at gå i skole kan let præge de unges interesser og samværsformer i fritiden på en negativ måde, men organiserede aktiviteter i fritiden kan omvendt modvirke, at det får alvorlige sociale konsekvenser. Koordinerende tiltag Da børn og unge lærer sig at mestre livet gennem et aktivt fritidsliv (Forchammer & Helmer- Petersen, 1980), er der nogen, der lærer meget, fordi de er meget aktive i fritiden. Hovedparten af de interviewede tweens giver udtryk for, at de både prioriterer fritidsklubben og andre fritidsaktiviteter. Stort set alle går eller har gået til en sport i fritiden. Mange går til træning 2-3 gange på de dage, hvor de også er i skole. Hvordan kan man bedst tilrettelægge og kordinere de unges mange fritidsaktiviteter? En forælder argumenterer for, at styrke den pædagogiske indsats på dette område (boks 5). Boks 5 "Det at være ung i dag, kræver mange kompetencer, fordi der er alle de mange 'frie valg': Dem, som man skal være opmærksom på, er de unge, som ikke har kompetencer til det, eller som ikke bliver fanget op af klubberne. Man skal skrue så meget op, som man kan for indsatsen". I samfund 3.0 kan de fleste børn og unge relativt frit vælge livsstil, når blot de er uddannelsesparate (Giddens, 1996). Hvordan kan unges fritidsaktiviteter om overhovedet bidrage til, at de bliver det? Debatten er kendetegnet ved to typer svar. Et kort svar er, at det kan opnås gennem mere skolearbejde. Korte svar har imidlertid en tendens til at være unuancerede. Et 10
mere nuanceret svar vedrører ikke blot mere af det samme. Forudsat at viljen er til det, kan forældrene gøre meget for at koordinere aktiviteterne, så det både er muligt at komme i klub og gå til andre fritidsaktiviteter (boks 6). Boks 6 "Drengene går til spejder, svømning og hockey. Det er ikke en konkurrent til klubben, men ligger senere på dagen". "En dreng går til håndbold to gange om ugen og spiller kampe i weekenden, og det er ikke nogen konkurrent til klubben, for det ligger senere på dagen". "Børnene kommer hjem kl. 16.30, når de ikke skal til noget. Hvis de skal til fodbold, sender klubben dem hjem kl. 15". "To piger går til badminton og svømning. De hopper på trampolin, spiller rollespil og går til ridning i klubben. Deres interesser passer med klubtilbuddet, men klubben søger ikke for at sende børnene i hallen til gymnastik eller andre former for sport, sådan som SFO'en gør". Flere forældre peger også på, at nogle børn og unge dækker dele af deres fritidsbehov uden for klubmiljøet (boks 7). Boks 7 "Børnene skal have mulighed for at slappe af eller bage en kage med veninderne. Klubben kommer i så fald som add-on". "En pige går til gymnastik og klaver på den kommunale musikskole. Det skal der være plads til. Det er ikke kun klub". "En dreng træner fodbold to gange om ugen året rundt og går i klub to gange om ugen. Onsdag har han fri. Da ligger han hjemme på sofaen, og så laver han også mad derhjemme". "Klubben konkurrerer med idrætsklubben omkring ungernes tid. Der bliver spillet rigtig meget fodbold. I nogle klasser spiller alle fodbold. De forsvinder til træning 2-3 gange om ugen. Hvis de også skal lave lektier, går det ud over klubben. Der er kommet udmeldinger på den konto". Mange af forældrene er således opmærksomme på, at der er konkurrence om aktive unges tid. Inkluderende tiltag En gruppe af tweens føler sig ensomme, selv om de for det meste går i skole. På landsplan føler 6 pct. af eleverne på fjerde trin og 5 % af eleverne på femte trin sig for det meste eller altid ensomme. I Roskilde Kommune føler 6 % af eleverne på 7.-10. trin sig ensomme i skolen (tabel 2). 11
Tabel 2. Andel af ensomme børn og unge (Børnerådet, 2010, s. 20) Ensom? 4. klasse 5. klasse 7.-10. klasse (Børnerådet, 2010) (Børnerådet, 2007) (Børnerådet, 2013) Altid/for det meste 6 % 5 % 6 % Børn og unge forbinder i høj grad deres ensomhed med, at de ikke er inkluderet i sociale fællesskaber. I en klasse er der gennemsnitligt én elev, hvis følelse af ensomhed opstår i relationen til andre børn og unge: 5 pct. af børnene giver udtryk for, at de ingen bedste venner har 6 pct. af børnene synes ikke, at de er blandt de børn, de andre i klassen gerne vil være sammen med. Flere forældrerepræsentanter gør opmærksom på betydningen af, at de involverede parter samarbejder om at sikre børn og unges trivsel (boks 8). Boks 8 "Lærerene kunne snakke med pædagogerne og få et helhedsbillede". "Skolen skal nogen gange have et klap bagi for at spørge til klubben". "Det er vigtigt at have fokus på barnet, og ikke at det er to institutioner". "Skolen skulle binde tingene bedre sammen med klubberne. Samarbejdet kunne godt være bedre. Bedre overlevering. Mere OBS på det enkelte barn". For at forstå tweens kan man tænke på dem som aktører i forskellige kontekster (Bourdieu & Wacquant, 2009, s. 93). Hver af disse kontekster har nogle egenskaber, som helst skal gøre dem i stand til at fungere i og påvirke disse konktekster. Da disse egenskaber ikke altid er til stede, kan man opleve, at de unge fungerer vidt forskelligt i forskellige kontekster. Unge, som er i problemer i skolen, blomstrer fx op i fritidsinstitutioner. Dette fænomen er bl.a. undersøgt ved at en forsker har fulgt børn på 3. trin i både skole og fritid i et halvt år. Det omfatter en dreng, som er forsagt og overset, en pige, der opfører sig meget asocialt, og en anden dreng, som er urolig og styrer meget i skolen (Gulløv & Højlund, 2010): en dreng gav udtryk for, at han ingen venner havde i skolen; det gjorde han derimod ikke i fritidsinstitutionen; her gjorde han faktisk aldrig opmærksom på, at han var uden venner en pige var meget dominerende i skolen; hun bekæmpede andre børn og ville ikke vide af drengene; i fritiden havde hun derimod ikke noget imod at lege med dem, og hun bekæmpede ikke andre børn på samme måde som i skolen 12
en dreng var tilsyneladende ligeglad med reglerne i skolen og blev bestandigt irettesat, i fritidsinstitutionen var han imidlertid ikke udadreagerende på samme måde; tværtimod protesterede han ikke højtlydt over reglerne, men legede ubemærket med de andre børn. Børn og unges handlinger og erfaringer afhænger kort sagt af konteksten, og de kan derfor agere ret forskelligt i skole- og i fritidsinstitution. I den omtalte undersøgelse var forskellen på børnenes ageren i forskellige sammenhænge så omfattende, at forskeren rejste spørgsmålet, om det overhovedet er de samme aktører. Man skulle ikke tro, at det er de samme børn, fordi der er stor forskel, når de agerer i skole og klub. Forældrerepræsentanterne peger på vigtigheden af en opsøgende indsats målrettet den gruppe tweens, som føler sig ensomme, men understreger også, at klubberne gør en stor indsats for at modvirke tendenser til mistrivsel blandt børn og unge (boks 9). Boks 9 "Klubmedarbejderne er gode til at spotte de børn, som ikke trives. I klubarbejdet har de en god kontakt til de unge, hvor de tager emner op, som de unge ikke taler med deres forældre om. Klubberne er rigtig relevante". "De unge bruger nogen af de kvindelige pædagoger på en måde, som de ikke kan bruge deres forældre. Man ser forskelligt på barnet. Får forskellige vinkler på børn og unge". "Relationer til den enkelte pædagog betyder meget". "Han havde problemer med at spise. Hun lavede aftaler med klubben om det. Klubben kan bruges til at skabe ekstra omsorg om et barn". "Hun tager til klubaftener, fordi der er nogle spændende pædagoger, som viser de unge tillid ved at lade dem gøre tingene med gokart. Det er win-win. Måden, pædagogerne taler med de unge på, betyder meget". De unge i Roskilde Kommune oplever generelt, at der altid er en voksen i klubben, de kan tale med (Andresen, 2013). En lille andel, nemlig 7 %, oplever dog, at det kun 'af og til' eller sjældent er tilfældet. 13
3. Klubber for begge køn De unges stemme er som nævnt blevet hørt i forbindelse med interviewundersøgelsen. Stort set alle giver udtryk for, at de kommer i klubberne på grund af jævnaldrende kammerater. Tweens har en alder, hvor de begynder at interessere sig for det modsatte køn, men som oftest er deres væsentligste begrundelse for at gå i klubben, at de kan være sammen med venner af samme køn. Det er ofte, men ikke altid klassekammerater. Nogle går direkte i klub, fordi de har aftalt det med deres forældre og/eller venner. Andre spørger hinanden i skolen eller via sms eller Facebook eller mobiltelefon, hvem der kommer i klub. Klubben fungerer på denne måde som en tryg og sund ramme om pigernes og drengenes samvær i fritiden. Som tidligere omtalt har tweens 8-16 timers fritid dagligt, og de oplever, at der bliver gjort meget for at skabe attraktive fysiske miljøer, hvor de kan tilbringe nogle af disse mange timer. Repræsentanterne for tweens i Roskilde Kommune virker generelt meget tilfredse med deres fritid og har generelt meget få forslag til forbedringer. Det gælder både med hensyn til deres inde- og udeliv. Når vejret er til det, vil de gerne udnytte klubbernes udendørsfaciliteter. Når det regner eller er koldt, er de glade for at kunne lave noget sammen indendørs. De fysiske rammer omfatter både klubbernes egne lokaler og lokaler, som klubberne deler med skoler. I flere klubber er der fx nyindrettede lokaler for de ældste medlemmer. På dette sted i rapporten er der plads til at gengive de unges ønsker med hensyn til de fysiske rammer inde og ude. Her er imidlertid ingen citater, for ønskerne begrænser sig stort set til en ny svømmehal (i Trekroner). Det faktum, at de har meget få ønsker til forbedringer, kan tolkes som tegn på, at de fysiske rammer dækker en bred vifte af både pigernes og drengenes behov. Udover brugen af klubmiljøet er der også spurgt ind til brugen af kommunale biblioteker og skolebiblioteker. Med hensyn til læsning er der kønsforskelle. Relativt flere piger end drenge bliver hurtigt gode læsere. Nogle drenge 'knækker halsen' i stedet for at 'knække koden' (Zlotnik, 2004), således at de har svært ved at afkode og forstå alderssvarende tekster. Nogle få af de interviewede repræsentanter for tweens i Roskildes klubber giver udtryk for det. Flere fortæller, at de ynder at læse skønlitteratur i fritiden, som de enten selv har, eller som de eller deres forældre låner på biblioteket. De fleste giver udtryk for, at de kun læser i fritiden, når deres forældre eller lærere beder dem om det. De mange smørrede grin og sjove bemærkninger ved disse lejligheder giver desuden indtryk af, at disse opfordringer langtfra altid bliver fulgt. Manger læser dog relativt meget i fritiden, idet de fravælger trykte bøger og koncentrerer sig om indhold på sociale medier. Dette fænomen behandles nærmere i kapitel 4. 14
Piger og drenge Piger og drenge danner typisk hver deres netværk og tilbringer en stor del af fritiden sammen med jævnaldrende af samme køn. Indtil de kommer i puberteten kommer kønsforskellene for det meste tydeligt til udtryk i deres samvær og valg af (lege-)kammerater (Maccoby, 1988). Frem til dette tidspunkt leger de helst i grupper af samme køn. Andelen af legegrupper af samme køn varierer med børnenes holdninger og alder og voksnes påvirkning, men hvis de frit kan vælge legekammerater på deres egen alder, er der en klar tendens i retning af kønsopdelte grupper. De er udprægede forskelle med hensyn til disse gruppers foretrukne aktiviteter. Der er fx flere drenge end piger i tween-alderen, som spiller PlayStation, GameBoy eller computer, mens der omvendt er flere piger end drenge, som laver kreative ting, tegner og maler, spiller musik, synger eller læser bøger (Børnerådet, 2010). Kønsforskellene kan også iagttages i drengenes og pigernes frie leg (van Hauen, 2010): "Når mine sønner får en Legopakke, skynder de sig at bygge den efter modellen. Hvorefter de splitter den ad igen og bygger et fantasifuldt monster eller et vand-til-jord-til-luft fartøj. Når deres halvsøster er på besøg, bliver der leget lege, hvor de hver især får roller som hund, barn eller hamster, og så er der dømt socialt realityshow!". Indtil de unge kommer i puberteten og der kommer amoriner i luften foretrækker de at være sammen med børn af samme køn. Blandt en gruppe børn på 4½ år var forholdet mellem legetid med børn af samme køn og legetid med børn af det modsatte køn 3:1. To år senere ved skolestarten er forholdet mellem foretrukne legekammerater af samme og det modsatte køn steget til 11:1 (Maccoby, 1988). Generationen af tweens består således ikke af en gruppe, men af to, nemlig drenge og piger, som har hver deres foretrukne dialog- og samværsformer. Samtaler tjener typisk mere egoistiske funktioner blandt drenge og mere socialt sammenbindende funktioner blandt piger(maccoby, 1988). Samspillet i rene drengegrupper er kendetegnet ved, at drenge: hyppigere giver besked og afbryder en anden der taler fører sig mere frem og kommanderer eller truer mere oftere nægter at efterkomme andre børns ønsker fortæller flere vittigheder eller 'spændende' historier søger at overgå hinanden, når de fortæller små historier bruger øgenavne, når de taler til eller om andre. Samværet i rene pigegrupper er derimod kendetegnet ved, at piger: oftere holder pause for at give en anden pige en chance for at tale udtrykker, at de er enige i, hvad en anden pige lige har sagt anerkender det, andre har sagt, når det er deres tur til at tale. 15
I forbindelse med interviewrunden giver en del piger udtryk for, at de hyppigt hygger sig med at tale med deres veninder i fritidsklubben og hjemme hos dem selv. Det skal ikke forstås sådan, at drengene ikke taler sammen, for det gør de i høj grad, men det er ikke så ofte, at de taler sammen uden at lave andet. Det foregår i forbindelse med boldspil og spil på nettet, hvor de enten er i samme lokale eller samtaler via Skype. De omtalte forskelle på samspil i drenge- og pigegrupper kan være en forklaring på, at mange indtil puberteten ofte foretrækker at tilbringe fritiden sammen med andre af samme køn. Kønsforskellene blandt tweens er en pædagogisk udfordring. Begge gruppers behov kan ikke tilgodeses, hvis den pædagogiske praksis er kønsblind. En forælder peger på, at det kan være en udfordring for klubberne at imødekomme både pigers og drenges behov (boks 10). Boks 10 "Man skal kigge på klubberne. Er det tilbud, klubberne har, godt nok til at tiltrække pigerne? Rollespil og computer er en mulighed. Der er et kreativt værksted, og det er dét. Det er måske ikke nok at tilbyde pigerne. Der skal måske nogle andre ting til". "Pigen kommer kun af og til i klubben. men det er mest, når der ikke er nogen af veninderne, hun kan 'lege' med hjemme. Der er ikke nogen af veninderne, der går i klubben, så de mødes privat". En forældrerepræsentant peger på værdien af særaktiviteter, som er med til at holde både piger og drenge i klubben (boks 11). Boks 11 "Erfaringer med en søn på 16 år er, at jo ældre han blev, jo mindre brugte han klubben. Han blev mere og mere selvkørende og mødte kammerater i netværk uden om klubtilbuddet og han har brugt lang til på fodboldbanerne i Himmelev frem for klubben men relationer til den enkelte pædagog betyder meget. Drengen har fået lov at blive ved med komme, fordi der er et guitarundervisningsforløb, som betyder meget for unge mennesker". En delkonklusion er, at det er rigtig vigtigt, at der er nogle voksne, som brænder igennem med en eller anden særaktivitet, for det er med til at holde børnene i klubben. Det holder på nogle børn, hvis der er økonomi og nogle voksne til at stå for en særaktivitet. Det er i princippet ligegyldigt, om det er heste, fiskeri, klatring eller gokart. Hvis der er nogen, der brænder for det, så virker det". Nogle særaktiviteter er båret af ildsjæle, dvs. medarbejdere som brænder for bestemte aktiviteter. Hvis de skifter job, er der risiko for at aktiviteterne dør, uden at behovet gør det. Med henblik på at dække både drengenes og pigernes forskellige behov kan aktivitetstilbud opstå gennem knopskydning, hvilket både kan medvirke til for hyppige profilændringer og til at flytte fokus fra koordinerede løsninger. Hvis der forekommer næsten identiske aktivitetstilbud på skole, i fritidsklub, i forening og på nettet, kan pigerne og drengene 'shoppe rundt' mellem disse. Herved kan behovet svinge så meget, at det er vanskeligt at skalere aktivitetsniveauet. 16
Det er således en udfordring at skabe den rette balance mellem kønsspecifikke interesser og aktivitetstilbud. I mange tilfælde kan den systematiske indhentning og analyse af information, som finder sted i klubberne, bruges til at skalere, genbruge og opbygge helt nye aktiviteter inden for givne rammer, som dækker både pigernes og drengenes fritidsinteresser. 17
4. Klub online Forældre spørger ofte deres børn og unge om, hvor de har været. Hermed menes, hvor de har opholdt sig fysisk. Det er mere sjældent, at man spørger de unge, hvor de har befundet sig mentalt, for der er mindre fokus på, hvor de har haft deres mentale opmærksomhed, men det burde man måske gøre. Mange tweens i samfund 3.0 ynder at være online. De er storforbrugere af digitalt indhold, herunder både tekster, billeder, musik og video. De følger med i, hvad der sker i både inde- og udemiljøet, men retter også søgelyset online. Som nævnt formulerer de interviewede tweens få eller ingen ønsker med hensyn til deres fritidsaktiviteter. Det kan være udtryk for, at de generelt dækker de unges behov. En anden tolkning kan være, at de unge er bevidste om, at mange af disse interesser i dag omfatter aktiviteter på internet. Fokusgruppeinterviewene med tweens fra Roskilde-klubberne tyder på, at der er store individuelle forskelle på dette område. I lighed med, at der er forskel på de to køns interesser og behov, er der forskel på online-vanerne. Der er to yderpoler på dette område, idet nogle tweens: ikke tillægger det digitale indhold ret meget opmærksomhed bruger en stor del af deres fritid på at se eller tjekke digitalt indhold. Denne tendens til polarisering dokumenteres bl.a. i en landsdækkende undersøgelse blandt børn på 4. trin (Børnerådet, 2010): 8 % af børnene bruger slet ikke internettet (når de har fri) hver tredje bruger over én time dagligt på internettet (heraf bruger 14 % endda over 2 timer dagligt). Mange tweens kommer fra et hjem med computer og tablet-pc, som de bruger flittigt, og man taler om, at 'smartphones gløder hos de unge' (DR Medieforskning, 2012). Mange tweens er meget aktive i brugen af apps på smartphones. Mange bruger fx sociale netværks-apps. I samfund 3.0 er det blevet almindeligt at opbygge og vedligeholde sociale netværk gennem digitale medier. Kulturformidlingen foregår også i stigende omfang via tjenester som Facebook og YouTube, og de fleste offentlige og private institutioner prioriterer at gøre en indsats på det digitale område. Tweens, der er inaktive på dette område, risikerer isolation fra sociale fællesskaber og tab af udviklings- og uddannelsesmuligheder. De repræsenterer derfor en pædagogisk udfordring. Måske skal klubben: "Have øje for en ny gruppe af udsatte børn og unge: Som ikke har digitale, sociale kompetencer, som fx ikke har en hip Facebookprofil", og "hjælpe dem til at begå sig på det virtuelle strøg og skabe nogle events, hvor alle kan være med"(dahl, 2011). 18
Online-aktiviteter er i stigende grad forudsætningen for samværet offline. Mange bruger fx sociale medier som Facebook til at holde kontakten med venner og veninder (boks 12). Boks 12 "Er på Facebook, hvor hun skriver med sin veninde Sara, 'liker' billeder og skriver kommentarer". "Er med i en gruppe, der hedder Veninder, og en gruppe, der hedder noget med Spinneklub". "Er medlem af en gruppe en pigegruppe på Facebook". "Går på hver dag for at skrive med andre. Er med i gruppe med kammerater. Bruger 1½ time om dagen". "Skriver med sine venner. Bruger 1½-2 timer om dagen. Holder pauser. Man kan ikke sidde og gøre det hele tiden. Det afhænger af, hvad hun ellers skal lave". "Er også på Facebook. Tjekker om der er ny videoer og skriver med vennerne. Bruger ½-1 time hver dag". "Når man er på Facebook, er der meget at læse. Skriver med folk og kigger, hvad de opdaterer, og ser billeder. Laver selv opdateringer". "Laver selv opdateringer; har fx skrevet om, at hun var i Rom på ferie, og at det var megadejligt". Mange tweens bruger også sociale medier som Facebook til at holde kontakten med venner og veninder uden for skolen eller klubben (boks 13). Boks 13 "Er på Facebook mindst ti gange om dagen. Kan ikke undvære det. Holder kontakt med venner fra sin gamle skole". "Bruger Facebook til at holde kontakt til venner i Jylland, og skriver om at komme på besøg og spille fodbold i sommerferien, og venner i udlandet". "Er med i en gruppe på Facebook: En veninde, der er flyttet, har lavet en gruppe med sine gamle og sine nye veninder". Samværet i foreninger planlægges i stigende omfang via sociale medier. Det forventes således, at de unge tjekker opdateringer (boks 14). Boks 14 "Ser på billeder og ser, hvad folk skriver på Facebook. Er med i en gruppe med fodboldkammerater, så de kan komme i kontakt med hinanden. Er på flere gange hver dag, bare lige for at tjekke opdateringer". "På Facebook har de en gruppe om basketball, hvor hun er mest inde på. Der ser hun efter opdateringer om kampe mv. og skriver selv i gruppen om sine kampe". 19
"Er med i en gruppe fra fodboldholdet, hvor træneren skriver om aflysning osv.". "Hans fodboldhold har en gruppe, hvor de får besked om aflysninger og ændringer af træning. Der er også en for Get2Sport, som har en lektiecafe. Men de bruger mest fodboldgruppen til at aftale, hvem der kommer til Get2Sport. Man svarer på spørgsmål i gruppen, om man kommer til træning. Han er der, inden han skal til træning". De unges aktiviteter på nettet bliver i høj grad udviklet på deres eget initiativ. De indgår i en form for praksisfællesskab, hvor de inspirerer og guider hinanden uden nødvendigvis at involvere voksne andet end på det tidspunkt, hvor regningen for online-aktiviteterne skal betales. Efterhånden har de fleste tweens adgang til mange former for digitalt indhold i fritiden. Der er stadigvæk nogen, som ikke har disse muligheder i hjemmet, og fritidsklubber og andre kommunale institutioner som skole og biblioteker gør en indsats på dette område for at undgå, at der opstår et digitalt A- og B-hold blandt unge. De unge selv har også forventninger på dette område. På et tidspunkt meldte en større gruppe drenge sig fx ud af en fritidsklub i Roskilde Kommune. De havde overtalt forældre til at lade dem skifte klub til fordel for en klub med flere digitale tilbud (Andresen, 2013, s. 14). Tv- og videokiggeri I fritiden bruger de unge ofte videospil og spil, som de har adgang til på nettet (boks 15). Boks 15 "De spiller. Det er den måde, unge er sammen på i dag. Nogle gange har de aftner med overnatninger. På disse spilleaftner mødes de og spiller sammen. Indimellem hopper de lidt på trampolin og cykler lidt, men det er mest spil også i klubben". Mange tweens har også for vane at se videoklip på nettet. Mange lytter til musik og ser musikvideoer. Hvis de ser en ny video eller en video med dans, ser de på billederne på YouTube. Ellers er det ofte for musikkens skyld, at de bruger YouTube. Nogle ser de musikvideoer og danser til dem i diskoteket i klubben. Hvis de vil synge med på sangen, ser de teksten på skærmen, mens de hører musikken. Tweens har vidt forskellige interesser på dette punkt (boks 16). Boks 16 "Man kan se tricks på skateboard på YouTube. Det kan godt være meget lærerigt". "Man kan lære en masse på YouTube om, hvordan man lægger make up eller sætter hår eller lægger neglelak". "På YouTube kan man lære at strikke og spille basket, trin for trin". De forskellige interesser kommer også til udtryk, når de fortæller, at de ser videoer om: 20
trampolintricks Barcelona og andre fodboldklubber fodboldkampe, hvis de er gået glip af en kamp historiske ting, våben, og fiskeri præsentationer af nye biler MindCcraft, hvis man ikke kan finde ud af de ting, man skal bruge snydekoder til MindCraft og CounterStrike sjove hændelser, bl.a. America's Funniest Homevideos sjove, animerede ting, fx ADSF-movie, ser nogle rigtig sjove klip, som nogen har tegnet Fail Competitions hvor nogen laver nogle sjove ting, og det er sjovt at se, når de fejler; det er sjovt at se folk komme til skade en mand, der kalder sig for Pewdiepie, har lagt nogle sjove videoer på YouYube. Der er også eksempler på, at børn og unge selv producerer små videoklip, som de lægger på YouTube. En mor har iagttaget, at produktion af videoklip er en blandt en hel række aktiviteter online: "Pigerne bruger Go Supermodel et chatforum hvor den ene er moderator i en gruppe. Hun er med til at starte nogle blogs. Den anden pige spiller mere. De unge 'skyper' også med hinanden og laver videoer til at lægge på YouTube. De leger med de digitale medier. Gammeldags rollespil far mor og børn bliver optaget. De bruger mange digitale medier i legen". Film og serier ses ikke kun på en tv-skærm, men høj grad også på en smartphone, en tablet eller en computer. Det skyldes udviklingen siden 2012, hvor danskere har fået adgang til flere streamingtilbud, som bl.a. giver mulighed for at se film, tv-serier og tv-udsendelser. Mens man tidligere samledes om tv-skærmen, kan familiens medlemmer benytte hver deres skærm i dag. Tidligere kunne alle i stuen følge med i de film eller tv-udsendelser, der blev vist på tv-skærmen. Sådan er det ikke længere. Det bliver en mere privat handling, når man ser film og tv-serier. En del tweens i Roskilde giver udtryk for, at de anvender streamingtilbud som ViaPlay og Netflix. Mange fortæller fx, at de ser reality programmer på denne måde. Der er nok at vælge imellem, idet de har adgang til over 100 timeres reality programmer hver uge. Mens interviewrunden var i gang i april 2013, var de fx meget opmærksomme på en konkurrence blandt beboerne i 'Paradise Hotel' (boks 17). Boks 17 "Bruger 1-2 timer hver dag. Bruger det til at forudse TV3-serier som Paradise Hotel. Er tre afsnit foran. Det er bedre end at se det på tv om aftenen". "Ser Paradise Hotel om aftenen eller står tidligt op og ser det om morgenen på nettet". 21
Når de unge fortæller om reality programmer, er det ofte præget af vis skamfuldhed. Det virker nogle gange som om, de unge skamme sig over, at de ser denne type programmer, som dyrker lysten til sladder, og som de måske ikke lærer noget af. Det falder uden for denne rapport at annalysere fænomenet reality tv nærmere. Det ser i det hele taget ud til, at det falder uden for de fleste sammenhænge. Stort set ingen pædagoger eller lærere ser og drøfter tilsyneladende indholdet sammen med de unge. Det generelle billede er, at voksne kun i begrænset omfang guider eller lærer de unge at mestre det digitale liv. Spørgsmålet er, om tweens er for meget overladt til sig selv, når det gælder online-indhold. Der er en tendens til, at både medarbejdere i offentlige eller private klubber og forældre overlader det til dem selv at finde og lære af de mange digitale fora. Voksne kan sætte kikkerten for det blinde øje med hensyn til elementer som spil, fortællinger og billedstof samt det værdigrundlag, som kommer til udtryk i disse elementer. En stor del af de unge giver udtryk for, at de spiller på nettet, og Kulturministeriet har tidligere taget initiativ til at undersøge betydningen for børn og unges værdier og virkelighedsopfattelse af, at de spiller computerspil præget af voldsscener. En forebyggende indsats omfatter mærkning af spil. På det seneste er fortællinger på nettet kommet i myndighedernes søgelys, fordi der kan ske en radikalisering af unge via nettet. Medarbejdere i Social- og Integrationsministeriets Demokratikontor arbejder fx med en forebyggende indsats som modvægt mod de fortællinger, unge udsætter sig selv for på nettet, og som risikerer at påvirke dem i en negativ og i værste fald udemokratisk retning. Som tidligere omtalt stiller klubberne for det meste udstyr og netadgang gratis til rådighed for tweens og andre børn og unge, men hermed stopper indsatsen ofte. Da det kun i mindre omfang omfatter vejledning og drøftelser med de unge af de fortællinger, de finder online, mangler der en målrettet pædagogisk indsats i forhold til unge, som bevæger sig på nettet. Den måske største udfordring er at hjælpe de unge med at forstå og forholde sig til digitale fortællinger, som får en stor del af deres mentale opmærksomhed i fritiden. Her gør mange unge deres første erfaringer med forskellige former for samspil, vold og sex. Her kan de også støde på værdier, som er radikalt anderledes end værdierne i lokalområdet eller hjemmet. Man kan tale om forblindelse og blindhed. Mange unge virker forblindede af de digitale fortællinger, som de bestandigt ser, tjekker og 'liker'. Mange voksne, forældre som professionelle, udviser en form for blindhed i forhold til digitale medier som en afgørende socialisationsfaktor. Online-opdateringer Et gennemgående tema i den gennemførte interviewundersøgelse blandt tweens på 6. trin vedrører som nævnt deres online-vaner. Online-tjenester er ikke længere noget, som man kun 22
kan få adgang til via en browser. Det kan lige så vel ske via en app, som de unge har på deres smartphones og tablet-pc'er. Hermed er de digitale oplevelser kommet inden for en armlængdes afstand, nemlig afstanden hen til nærmeste skærm. Bedømt ud fra fokusgruppeinterviewene frekventeres Roskilde Kommunes fritidsklubber af tweens, som bruger en væsentlig del af deres fritid hver eneste dag på internettet. Mange udnytter, at tjenester som Facebook, Instagram og Twitter kun er et klik væk(boks 18). Boks 18 "Er ikke med i nogen grupper på Facebook, men skriver nogle gange med nogen. Synes godt om ting". "Kigger meget på de hold, han hepper på. Det er nogle fodboldhold, mest engelske. Lægger ikke så meget op selv". "Bruger en time hver dag på Facebook. Læser for det meste. Kender rigtig mange og læser, hvad de skriver". "Bruger ½ time eller deromkring hver dag. Nogen gange skriver hun om det, når hun har oplevet noget". "Er på Facebook to gange om dagen. Læser opdateringer. Ser om nogen skriver kommentarer eller 'liker' det, når han lægger nyt billede op. Bruger en time hver dag". Bruger nok mere Twitter og Instagram end Facebook. Han følger musikere, som han godt kan lide på Twitter. På Instagram deler man billeder". Mange fortæller, at de tjekker vennernes opdateringer, kigger billeder, læser om fodbold, spiller e.l. på Facebook. Når de synes godt om noget, 'liker' de det. Nogle tweens bruger kun en relativt lille del af deres fritid på disse aktiviteter (boks 19). Boks 19 "Det er lidt forskelligt, hvor meget han bruger det. En gang om ugen". "Bruger det en gang om ugen: Så logger man ind og tjekker. Så logger man ud igen, og laver noget fornuftigt". "Der kan nogle gange gå en uge, hvor han ikke bruger det". "Læser kun det, der er på Facebook, som hun har lyst til: Starter fra toppen og stopper, når hun kommer til det, hun har læst. Så er hun ikke på i nogle dage". "Er også på Facebook. Skriver ikke til nogen, men læser, hvad venner følger, og 'liker' noget. Bruger højest 10 minutter hver dag". "Går nogle gange på Facebook. Bruger ikke særlig lang tid hver dag". "Bruger måske 10 minutter af en dag på Facebook. Lægger ikke ret tit noget op selv". 23
"Er på Facebook en gang hver dag, men det er ikke så lang tid". Nogle af de unge giver udtryk for at det er "spild af tid", at tjekke opdateringer på nettet, men at de er blevet "afhængig" af at gøre det (boks 20). Boks 20 "Det er lidt spild af tid, men man bliver lidt afhængig. Bruger det mange gange hver dag. Tjekker, om der er kommentarer og opdateringer". "Alle er på Facebook. Bruger det alt for meget. Er afhængig af det". "Der er ikke noget specielt spændende i det, men han kan ikke lade værd med at gøre det". En undersøgelse blandt teenagere har påvist en sammenhæng mellem: 1) omfattende mobilforbrug og 2) oplevelsen af stress og koncentrationsbesvær (Hebsgaard, 2012). Flere forældre er opmærksomme på det og har iagttaget, at børn og unges online-aktiviteter har et stort omfang (boks 21): Boks 21 "En dreng bruger stort set sin fritid på at være sammen med vennerne over nettet". "Børnene kan ikke tåle, at de skal være online døgnet rundt. Der er mange stressede teenager, og det er synd for dem. Ved ikke, hvad man skal gøre ved det, for hvis man tager tingene fra dem, ekskluderer man dem fra fælleskabet. Det er et dilemma, man står i". "Det er en spændende udfordring. De unge er stressede. Telefonen er tændt om natten, for tænk nu, hvis der er en, som ringer. De er stressede, og hvis de ikke er tilgængelige døgnet rundt, får de endnu mere stress. Det er et samfundsproblem". En del tweens giver udtryk for, at de er på Facebook flere gange dagligt, og for nogles vedkommende er det blevet en tidrøver (boks 22). Boks 22 "Er på Facebook hele tiden. Kan ikke tælles overhovedet, hvor meget tid der går med det. Går tit ind for at kigge. Skriver, hvis hun har lavet noget, fx hygge i cafeen". "Bruger ret meget til at få kontakt til venner, hvis hun ikke har telefonnummeret på dem. Det er venner unden for skolen, som bor andre steder, familie, og atletikvenner. Ser opdateringer. Tjekker tre minutter og lægger det fra sig. Det gør hun hele tiden, undtagen når hun løber eller sover eller synger". "Tænder og læser det hele. Lukker i fem minutter. Tænder igen og læser opdateringer". "Er på Facebook fem minutter ad gangen. Efter ti minutter er han på igen. Kan godt tage mobilen frem, selv om han har venner på besøg. Er der nogen, der har sagt noget om ham eller har "liket" det, han har lagt ud?" "Er meget på Facebook i løbet af en dag, og der læser hun meget i løbet af en dag. Det er 24
mest de sider, hun følger, og som bliver opdateret. Også vennernes statusopdateringer. Billeder, hvor der står noget på. Mindst en gang om dagen, i alt 1-2 timer om dagen". "Man læser de nye opdateringer og lidt efter kommer der nye, som man læser". "Er rigtigt meget på Facebook. Går ind via telefon. Læser rigtig meget folks status og kommenterer nogle gange. Skriver også selv, at det har været en rigtigt god dag, eller at man har vundet noget". "Er på Facebook hele tiden virkelig, hele tiden. Sin computer slukker han aldrig. Der er altid et vindue åbent, hvor der står 'Facebook'. Skriver nogle gange noget selv". "Er meget på Facebook. Er inde på det seks gange om dagen. Skriver og kigger på folks billeder og læser om, hvad de laver. Bruger 2 timer hver dag". "Er på Facebook og spiller computer hele dagen. Bruger 3 timer hver dag". "Bruger 3-4 timer dagligt på at være på Facebook. Sidder det meste af eftermiddagen og aftenen foran en computer. Bruger det som et fjernsyn, laver andre ting også". "Er på Facebook hver dag. I løbet af dagen er han hele tiden på. Det står tændt på computeren. Bruger 5-6 timer på det, men kigger ikke hele tiden". Flere forældre, som er opmærksomme på aktiviteterne online, giver udtryk for, at de sætter rammer for dem. De beder fx børn og unge om at slukke for computeren på et fast tidspunkt om aften. Desuden er der tiltag i skolen og på biblioteksområdet for at udbrede kendskabet til både hensigtsmæssig og sikker adfærd på nettet. I fritidsklubberne vil 40 % af tweens gerne have, at de voksne hjælper mere med at bruge computer. Halvdelen ønsker det "af og til" og den anden halvdel "altid" eller "ofte" (Andresen, 2013). Klubberne kan bl.a. bidrage til at udvikle de unges kendskab til sikker adfærd på nettet og til at modvirke tendenser til at mobning foregår digitalt. Det samme kan forældrene: "Bare de har hørt efter og har forstået budskaber om, hvordan man skal opføre sig digitalt". Formuleringen er et symptom på, at voksne generelt ved relativt lidt om, hvordan de unge opfører sig digitalt. Med voksne menes i denne sammenhæng både mange forældre og mange pædagoger. En del tweens er på det nærmeste overladt til sig selv, fordi de voksne ikke ved ret meget om deres online-aktiviteter. Det er ikke realistisk at forvente, at alle voksne er up to date endsige kan holde trit med de unges digitale udvikling, men det er ikke det samme som at undlade at forholde sig til de unges liv online i lighed med, at de forholder sig til deres traditionelle liv inde og ude. 25