irkebladet Lys i den mørke tid Sognet fyldt med aktiviteter i vintermånederne Sdr. Bjert Sogn 36. årg. December - Januar - Februar 2010-2011



Relaterede dokumenter
Sædder Sogns Kirkeblad

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Program for efteråret 2015

Julen 2016 i Holbøl kirke

Og det skete i de dage...

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Bryndum og Vester Nebel kirker

Kirkeblad for Hjerm Sogn

nu titte til hinanden

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Juleaften 2009 Herlev Hospital

Kirke & Sogn. aunslev bovense

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Jule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Tro og ritualer i Folkekirken

irkebladet Kirkehjælper på job Anders (t.v.) giver som konfirmand en hånd med om søndagen Sdr. Bjert Sogn 38. årg. Dec - Jan - Feb Se side 7

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

REFLEKSIONER OVER EFTERÅRETS TEMA

Det sker... Adventsgudstjeneste i As kirke søndag d. 30. november kl

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl søndag i advent. 74, Vær velkommen

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

KIRKENYT PADESØ SOGN. Orgelindvielse den 20. september. 17. årgang Efteråret 2015 Nr. 4

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Forår 2015

Nyhedsbrev. uge

Vejlby Sogns Kirkeblad

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

Prædiken til søndag den 25. maj Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

3. december klokken 19:00

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Køng Svinø Kirkeblad

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Juledag Læsninger: Esajas 9,1-6a Heb 1, 15 Lukas 2, 1-14

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/ PÅ BYNET JANUAR - FEBRUAR - MARTS 2008

Juleaften Læsninger: Es 9,1-6a Luk 2, 1-14 Salmer: Dejlig er den himmel blå Et barn er født Julen har bragt Glade jul

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

PRÆDIKEN JULEDAG 2016 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Nyhedsbrev for Nordvestfalster Pastorat. Nr. 18 December/Januar 2017/18

PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Nr.9. Sept. - oktober Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Kl Høstguds- tjeneste Kl Kl Kl. 10.

November 2017 januar 2018

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

Otte hit i efteråret FOLKEKIRKEN I GLADSAXE

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Nyhedsbrev. uge

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Glade jul dejlige jul

Arrangementer Vinteren

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Program for foråret 2016

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Efterår 2015

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Nr.8. August sept Kl Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

Transkript:

Foto: Verner Ravn K Sdr. Bjert Sogn irkebladet 36. årg. December - Januar - Februar 2010-2011 Lys i den mørke tid Sognet fyldt med aktiviteter i vintermånederne Læs mere inde i bladet

Til eftertanke... Det ordentlige menneske Det ordentlige menneske, skrevet af Henrik Jensen, var temaet ved et arrangement i Sognehuset i efteråret. Det var en aften der gav meget stof til eftertanke. Henrik Jensen var selv til stede og fortalte om sit bud på det ordentlige menneske; en med gode manerer, høfligt og dannet. En som kender sine pligter frem for sine rettigheder, en som tilbyder fællesskabet noget frem for at pleje sit ego. Jensen skriver i sin bog, at moralsk autoritet er roden til det ordentlige menneske. Lidt senere hen på aftenen gør Jensen grin med en anden bog - Hvordan man coacher sin teenager eller noget i den retning. 2 Ja Jensen var nærmest fornærmet over at man kunne nå så langt ud i mangel på autoritet at man skulle ty til coaching af sit eget barn. Man kan selvfølgelig være uenig med andres valg af metode, men jeg manglede bare en lille anerkendelse af faderens gode intentioner. Faren søger aktivt andre veje, når han indser, at fordi jeg siger det ikke længere er en mulighed for ham. Faren har lært sin søn bl.a. at være kritisk, at kæmpe mod magtmisbrug, ikke at være underdanig, at stille spørgsmål til alt, og at tro på sig selv ja alt har en bagside! Men hvem vil tilbage, der hvor alle kendte deres plads? Verden forandrer sig, og det kræver rigtig meget af os som mennesker, og nogle gange lever vi ikke op til de krav, men verden bliver ved med at forandre sig, og så må vi prøve igen. Jeg ved ikke om jeg synes, at Jensen var helt ordentlig i sin kritik af den coachende far. Jensen hælder nok til et samfund af ordentlige mennesker, men jeg hælder til det anerkendende menneske. Suzanne Mc Carthy

Tvangsharmonisering og julesorg Tvangsharmonisering... er det ikke noget med EU-regulativer og ens størrelser på agurker og alverdens ting? Jo, det er det nok. Men findes tvangsharmonisering ikke også mellem mennesker? Måske med en lidt anden tydning: Nemlig at vi tvinges til at give udtryk for at være evigt harmoniske, vellykkede, i balance... I serien Sommer, der blev vist i tv for et par år siden, mødte vi den ældste søn, Adam. Hans sind og livssituation var ikke af de nemmeste. Og ved en julefrokost i familien, går det galt. Jeg orker ikke at spille harmonisk familie mere! siger han, smækker med døren og går og katastrofen er løs. For nu var det jo lige så hyggeligt... Det var egentlig ikke, fordi Adam ikke ville være sammen med familien; han fornemmede bare ikke, at han kunne være der som sig selv. Han SKULLE være glad! Ja, ikke bare glad, men MEGET glad... for nu var det jo jul... Men hans liv var et virvar af tvivl og kærestesorg og bøvl med arbejdet. Kender vi det i hvert fald lidt? Den påtvungne harmoni, tvangsharmoniseringen, hvor alle skal være på en helt bestemt måde for at passe ind i juleglæden, julefrokosten? For ikke at tale om julekortenes opremsning af den udbredte vellykkethed i den harmoniske familie. Hvad jeg frygter (måske mest af alt) er vores uangribelige vellykkethed - Sådan skriver en norsk digter, Ketil Bjørnstad, i et af sine digte. Vellykkethed har en hul klang af overfladiskhed og falskhed. Lad os afskaffe den! Lad os turde stå ved vores sårbarhed, vores egne og hinandens bøvlede liv, og lad os få omsorgen, det sårbare, bøvlede, flossede liv tilbage. Det kunne være vores nytårsløfte til hinanden. Vel skal vi alle gøre os umage for at gøre livet godt for hinanden, og vel skal ingens surmuleri ødelægge andres glæde. Men... lad os dog lade hinanden være, som vi er. Lad os ikke forlange sprudlende glæde fra ham, der netop er blevet skilt og skal fejre jul uden sine børn, eller fra hende, der netop har mistet en elsket ægtefælle. Lad den sørgmodige, den melankolske, den mismodige være med - og være med som sig selv. For det er også en del af julens glæde: At den sørgmodige kan rummes af juleglæden, der er helt uafhængig af vores sindstilstand. Juleglæden er der som et varmt rum, vi må være i, præcis som vi er. Vi må sidde der med tårer på kinden og mærke, at vi langsomt tøs op. Vi må have lov at være lidt med på sidelinjen og bæres af de andre. Da kan det ske, at juleglæden indfinder sig, stille og mild. Næsten usynlig, som et lille barn, svøbt og liggende i en krybbe. Vor Fader i himlen! Lad det ske, lad julesorgen slukkes! Tine Illum 3

Menighedsrådsarbejde er ikke kun tal og økonomi! Kirkeblad eller hvad? I september var alle menighedsrådsmedlemmer til stiftsmøde i Haderslev. Temaet var kommunikation. Bliver de budskaber, vi sender ud, formidlet, så modtagerne læser dem? Sker formidlingen af de rigtige kanaler (kirkeblad, hjemmeside, annoncer, direct mail, plakater osv.) eller gør vi, som vi har gjort i årevis? Der bliver brugt rigtig mange penge på kommunikation, og derfor er det utrolig vigtigt, at pengene bruges rigtig. For vort sogns vedkommende ca. kr. 100.000 pr år. til kirkeblad, annoncer, direct mail, hjemmeside m.m. Menighedsrådet vil på den baggrund se på og drøfte vores måde at kommunikere og undersøge, om det er den rigtige. Det er klart, at Kirkebladet s fremtid vil blive drøftet, da det er den tungeste post. Ny kirkeværge Midt i november døde sognets særdeles vidende kirkeværge Jørgen Føns, der meget samvittighedsfuldt havde varetaget embedet i mange år. Men inden nåede han at få megen tak for sin gerning - og i oktober at aflevere posten i god stand til sin efterfølger. Det er Henrik Uhd Jepsen, som straks gik i gang med opgaven - og dermed fik fælles arbejdsplads med sin kone. Det er vores organist. Men hvad laver en kirkeværge? Det er forskelligt fra sogn til sogn. Nogle steder skal kirkeværgen overvåge kirkens fysiske stand, men i Sdr. Bjert er funktionen udelukkende mod et beskedent vederlag at klare de administrative funktioner omkring kirkegården i forhold til stiftet med gravstedslegater og lign., men også at være med til at spore forne gravsattes pårørende ved fornyelser. 4 Hvor skal sognet sejle hen? I oktober var der et menighedsmøde/visionsmøde i Sognehuset som skulle give et fingerpeg, om vi gør det rigtige. Der kom mange spændende forslag f.eks. et arrangement for gamle konfirmander tredje juledag, flere kirkefrokoster, en velkommen-pakke til tilflyttere osv. Det kræver kun at nogle brænder for ideen, vil tage medansvar og lægge arbejdskraft i. Vi hører gerne fra dig. Midtvejsvalg eller hvad? Hvert år i november skal vi foretage nyvalg til alle formands- og udvalgsposter. Så er det naturligt at tænke fremad. Der er nu kun to år tilbage af valg-perioden og derfor vigtigt at kigge sig omkring og opfordre til at stille op til næste valg, så der også i fremtiden er et godt arbejdende menighedsråd til opgaverne. Arne Friis Jørgen Fønns overgav posten før sin død Henrik Udh Jepsen er den nye kirkeværge Her er Dorthea Lyngbye i Agtrupskov en god hjælp, idet hendes hukommelse rækker langt tilbage. Hun kan også om en tidligere kirkeværge, Knud Jochumsen, fortælle, at han uden for sit hus på Vesterløkke havde sat et stort bemalet træskilt med indskriften: Kirkeværge. Så var ingen i tvivl. Henrik Uhd Jepsen nøjes med sit og Birgit lille navneskilt på Abildvej 57. Erik Randel

K irkebladet Sdr. Bjert Sogn Vil du være besøgsven så kommer chancen nu Bjert og Stenderup sogne sammen om en fælles besøgstjeneste Der er et voksende behov for at hjælpe dem, der på grund af familiens og venners travlhed og geografiske afstand føler sig sat lidt uden for det daglige fællesskab. Det skal der gøres noget ved, og først i det nye år vil en nyskabelse blive præsenteret Bjert- Stenderup Besøgstjeneste. Formålet er at kunne knytte kontakten mellem de mere ensomme i de to sogne og de medborgere, som har styrke og mentalt overskud til at blive en besøgsven. Det vil sige aflægge regelmæssige besøg hos dem, der mangler netværk og menneskelig kontakt. En arbejdsgruppe af ildsjæle fra de to sogne og de to præster har i nogle måneder forberedt projektet med Vivi Myrtoft for bordenden og rundt om bl.a. Ruth Junker og Helga Hübner. De vil sammen med hele gruppen præsentere projektet ved et åbent møde torsdag den 13. januar kl. 19.30 i konfirmandstuen i Sdr. Stenderup. Her er det meningen, fortæller Vivi Myrtoft, at give en orientering til dem, der har noget at give af, og de der gerne vil være værter, som vi kalder dem. Eller deres venner eller pårørende, der kender behovet. Vivi, der har erfaring fra Kolding Selvhjælp, peger på, at behovet jo ikke blot findes hos de ældre, men f.eks. også hos yngre i en sygeseng eller i kørestol, hos en enlig forsørger med en stor børnefamilie. En besøgsven er ikke en ekstra hjemmehjælp eller ekstra plejehjemsassistent, men skal kunne supplere den menneskelige kontakt Vivi Myrtoft - mener behovet er stort for besøgsvenner ved over en kop kaffe eller lille gåtur at lytte og udveksle tanker. Ruth Junker understreger de faste regler for tjenesten: Der må ikke være økonomiske forhold mellem parterne, og besøgsvennen skal sikre værten absolut diskretion og tavshed om mødernes forløb.. En kontakt startes ved at en af projektgruppens tre koordinatorer tager en snak med hver af parterne for sig - for at finde det rigtige match - og overværer derefter over en kop kaffe det første fælles møde Så er besøgsforholdet forhåbentlig vel etableret. Men altså vel mødt den 13. januar. Erik Randel Foto: Karen Lützen 5

Fra advent til kyndelmisse særlige gudstjenester omkring jul Advent er juleoptakt. Helligtrekonger og kyndelmisse er julens genklang. Så juletiden er en lang række af gudstjenester og arrangementer, hver med deres særpræg. På disse sider omtales nogle af dem. En udførlig liste findes side 8 og 9. Søndag 28. november 10.30: første søndag i advent. Kirkens adventskrans tændes for første gang. Onsdag 1. december 19.00: Julekoncert, hvor kirkekor og voksenkor medvirker. Tirsdag 7. december 17.00: Vi synger advent ind. En lille times tid omkring klaveret i kirken, hvor vi synger gamle og nye salmer. Søndag 12. december 19.00: Stemningsfuld aftengudstjeneste med Luciaoptog og De ni Læsninger. Kirkens kor og Tyrstrup kirkekor medvirker. Onsdag 15. december 17.00 Krybbespil i kirken. Hvert år forbereder 4. klasse et krybbespil, der opføres i forbindelse med de yngste klassers juleafslutning. I år vil der som noget nyt være mulighed for at alle andre også kan se krybbespillet. Det varer ca. en time. Fredag 24. december 14.00 og 16.00 Juleaftensgudstjenester. I Kirkecaféen brænder en flamme, der er tændt ved fredslyset i Betlehem. Hvis man tager en lanterne eller flagermuslygte med, kan man få flammen med hjem til lysene på juletræet. Fredag 24. december 23.30 Julenatsgudstjeneste. Denne gudstjeneste er præget at en stilfærdig nattestemning, og har plads til eftertanke. Vejen til kirken vil være oplyst af fakler og der vil være lys ved bænkene som et genskin af det lys, der kom til verden julenat. 6

Fotos: Karen Lützen K irkebladet Sdr. Bjert Sogn Julesalmesøndag! Søndag 26. december, 2. juledag, Ved gudstjenesten 10.30 mulighed for at synge sin yndlingsjulesalme. Fra første til fjerde søndag i advent vil der i våbenhuset være en Julekasse, hvor store og små kan lægge sedler med forslag til en julesalme. Ved tilrettelægningen af gudstjenesten vil vi så vidt muligt tilgodese ønskerne. Tirsdag 28. december 14.30 ca. 16.30 Gammeldags julefest i sognehuset for hele familien. Her leges de gamle sanglege, vi synger julesalmer, der er julehistorie, kaffe, sodavand, kage, dans omkring juletræet og godteposer til børnene. Pris: 25,- for voksne og 10,- for børn. Fredag 31. december 15.30: Nytårsaftensgudstjeneste En festlig gudstjeneste for alle! Efter gudstjenesten er der lejlighed til at ønske hinanden Godt nytår med kransekage og noget med brus i i kirkecaféen. Onsdag 5. januar 19.00: Helligtrekongersgudstjeneste, hvor vi synger julen ud. Traditionen tro skal vi bl.a. synge alle 19 vers af Dejlig er den himmel blå. Hver familie får et helligtrekongermærkat med hjem som kan sættes over hoveddøren. Onsdag 2. februar: Kyndelmissegudstjeneste. Konfirmanderne medvirker sammen med Anna Søvndal. Kyndelmisse er den sidste gudstjeneste, der knytter sig til julen. Her er det 40 dage siden juleaften, og her bar Maria og Josef Jesus hen i templet, hvor den gamle Simeon havde ventet på dem. Han tager barnet i armene og ved, at det er Guds søn, han bærer det barn, der bærer hele verden. Han siger, at han nu har set Guds lys. Til kyndelmisse tager de ældste de yngste med i kirke: børnene, børnebørnene, nabobørnene, eller måske fadderbørnene. Kyndelmisse tænker vi på, at også vi engang blev båret hen i kirken, nemlig dengang vi blev døbt. Der er tradition for, at man kyndelmisse spiser pandekager, så efter gudstjenesten vil der være en pandekage til alle i kirkecaféen. Tine Illum 7

Kalenderoversigt Kirkebil: Alle i sognet, der har behov for at køre med kirkebilen, kan rette henvendelse til graverkontoret (tlf. 75 57 22 50) mellem kl. 9.00 og 9.30 hverdage - senest fredag. Hvor intet andet er nævnt er Tine Illum præst ved gudstjenesterne. = Under prædiken kan børnene gå i børnerummet og få fortalt bibelhistorie. = Kirkecafeen er åben efter gudstjenesten. Foto: Karen Lützen Gudstjenester og møder i Sønder Bjert Kirke og Sognehuset vinter 2010-11 8 DECEMBER Onsdag 1. december kl. 19.00 Julekoncert (se s. 12) Søndag 5. december kl. 10.30 Anden søndag i advent Indsamling til Danmission Mandag 6. december kl. 20.00 Spejdernes juleafslutning i kirken Tirsdag 7. december kl. 17.00 Vi synger advent ind! Søndag 12. december kl. 19.00 De ni Læsninger (se s. 6) Luciaoptog Indsamling til Mission Afrika Tirsdag 14. december kl. 10.00 Juleafslutning for dagplejere og børnehaver Tirsdag 14. december kl. 14.00 Eftermiddagsgudstjeneste i advent Pensionistforeningen deltager Onsdag 15. december kl. 17.00 Krybbespil (se s. 6) Fredag 17. december kl. 10.45 Skolernes juleafslutning 0.-4. klasse DECEMBER Fredag 17. december kl. 12.00 Skolernes juleafslutning 5.-9. klasse Søndag 19. december kl. 9.00 Fjerde søndag i advent v. Jens Christian Bach Iversen Indsamling til De frie Fugle i Kolding Fredag 24. december 14.00 og 16.00 Juleaften Indsamling til Fremtidsbørn (se s. 6) Fredag 24. december kl. 23.30 Julenat (se s. 6) Lørdag 25. december kl. 10.30 Juledag Indsamling til Fremtidsbørn Søndag 26. december kl. 10.30 2. Juledag (se s. 7) Indsamling til Fremtidsbørn Tirsdag 28. december kl. 14.30 Julefest Fredag 31. december kl. 15.30 Nytårsgudstjeneste (se s. 7 ) Indsamling til Det danske Bibelselskab

Sdr. Bjert Sogn December 2010 - Januar - Februar 2011 K irkebladet JANUAR Søndag 2. januar kl. 10.30 Helligtrekongers søndag v. Finn Illum Indsamling til Folkekøkkenet Onsdag 5. januar kl. 19.00 Helligtrekongersaften (se s. 7) Vi synger julen ud Søndag 9. januar kl. 9.00 1. søndag efter helligtrekonger v. Finn Illum Indsamling til Missionen blandt hjemløse Søndag 16. januar kl. 10.30 2. søndag efter helligtrekonger v. Jens Christian Bach Iversen Indsamling til Mellemkirkeligt Arbejde Søndag 23. januar kl. 9.00 3. søndag efter helligtrekonger v. Jens Christian Bach Iversen Indsamling til Kirkens Korshær Torsdag 27. januar kl. 14.30 Sogneeftermiddag (se s. 11) Sønder Bjert sogn i billeder før og nu Søndag 30. januar kl. 10.30 4. søndag efter helligtrekonger v. Maria Frederiksen Indsamling til Danmission FEBRUAR Onsdag 2. februar kl. 19.00 Kyndelmissegudstjeneste Konfirmanderne deltager (se s. 7) Søndag 6. februar kl. 10.30 5. søndag efter helligtrekonger Indsamling til Økumenisk Ungdom Torsdag 10. februar kl. 19.30 At være sig selv uden at være sig selv nok v. Hanse Rørbæk (se s. 11 ) Søndag 13. februar kl. 9.00 Sidste søndag efter helligtrekonger v. Jens Christian Bach Iversen Indsamling til Sat 7 Søndag 20. februar kl. 10.30 Søndag septuagesima Indsamling til Danmission Torsdag 24. februar kl. 14.30 Filmeftermiddag (opslag kommer senere) Søndag 27. februar kl. 10.30 Søndag seksagesima Indsamling til Folkekirkens Ungdomskor Åben kirke - en oase i hverdagen De fleste torsdage er kirken åben mellem 20.00 og 21.30. Kirkerummet indbyder til stilhed og eftertanke, men et par gange vil der være bøn, og hver gang vil der kl. 21 være et kvarters bibellæsning. Man kan komme og gå som man vil, være der en time eller ti minutter. Her kan man bare være. Datoerne i vinteren er: 2., 9. og 16. december; 6., 13., 20. og 27. januar, samt 3. og 24. februar. Tine Illum, Inge Vesterdal, Hans Erik og Inge Friberg samt Marianne Lund er der på skift. 9

Møder Indre Mission, Sdr. Bjert December: Torsdag d. 2. kl. 19,30 Adventsmøde v. missionær Carsten Mikkelsen, Kolding. Januar: Onsdag d.12. kl. 19,30 Bedemøde v. Else Severinsen, Kolding. Onsdag d. 26. kl. 19,30 Vintermøde i Vejen v. Pastor Jørgen Jørgensen, Aabenraa. Februar: Onsdag d.2. kl. 19,00 Kyndelmisse-gudstjeneste i Sdr, Bjert Kirke. Møder Danmission Januar: Onsdag d. 19. kl. 14,30 Møde hos Anna Damm og Henry Noer, Havevej 24. Februar: Onsdag d. 16. kl. 14,30 Møde hos Valborg Koldsø, Bjert Stationsvej 17. Så er det grantid! Det er et stort arbejde at udføre grandækning på gravstederne og det klares ikke bare på et par uger. Hanne Buhl, Dorthe Skousen og John Hansen startede allerede i oktober for at være færdige til december. De har forinden været på kursus og sætter en ære i at hvert grevsted får sin egen unikke dækning med de forskellige gransorter. På billedet er Hanne i fuld sving. Erik Randel Foto: Karen Lützen 10

Sdr. Bjert Sogn K irkebladet Sogneeftermiddage og -aften i Sognehuset Torsdag 27. januar kl. 14.30 Sønder Bjert i billeder før og nu v. Hans Jørgen Pedersen fra Sønder Bjært Lokalhistorisk Forening. Efterhånden er det en tradition, at vi i januar kan glæde os over en eftermiddag med vores lokalhistoriske forening. Denne gang vil det blive de lange historiske penselstrøg hen over sognet. Deltagelse: 20,- kr. Torsdag 24. februar kl. 14.30 Filmeftermiddag Sidste år besluttedes det, at vi ville have én filmeftermiddag om året. Også i år drejer det sig om en nyere film, der både er spændende, morsom, og som vækker til eftertanke. Filmens titel bekendtgøres senere. Deltagelse: 20,- kr. Torsdag 10. februar kl. 19.30 Foredrags- og sangaften med Hanse Rørbæk I samarbejde med Husholdningsforeningen. At være sig selv uden at være sig selv nok Tanker om forholdet mellem den enkelte og de andre, det private og fællesskabet, individet og samfundet. Tanker om det universelle og det aktuelle. Tanker om etik. Sange og fælles-sange at skylle ned med undervejs. Deltagelse: 50,- kr. 11

Julekoncert med kor og solister Onsdag den 1. december kl 19.00 Foto: Karen Lützen Aftenen byder tradtionen tro på vellyd i mange former fremført af fremragende gæster og sognets egne. Programmet består bl.a. af Faurés Messe Basse for kor og orgel med kirkesanger Jette Zoega som solist. Man vil også kunne høre danske julesange - samt få Peters Jul af Michael Bojesen. Vi får besøg af medlemmer af Kolding Kammerorkester, som sammen med oboist Kim Seir Hansen giver en obokoncert af Albinoni til bedste. Kormusikken leveres af Voksenkoret ved Sdr. Bjert Kirke, Voksenkoret ved Tyrstrup Kirke samt Kirkekoret. Ved orglet sidder organist Mette-Lise Bennedsgaard fra Tyrstrup. Birgit Jepsen Lucia og Læsninger Søndag den 12. december kl. 19.00 indledes aftenen i Sdr. Bjert kirke med Luciaoptog med Kirkekoret, hvorefter vi skal høre De ni læsninger. Musikken til læsningerne er planlagt i samarbejde med organist Mette-Lise Bennedsgaard fra Tyrstrup. Medvirkende er voksenkorene fra Sdr. Bjert og Tyrstrup kirker samt Kirkekoret, og kirkesanger Jette Zoega Birgit Jepsen 12

Fri til bøn - præstens orlov i januar Tine Illum har orlov i januar. I stedet kan Finn Illum kontaktes, tlf. 75823428. Finn er ansat 25 pct. i januar, og får hjælp fra Jens Christian Bach Iversen og Maria Frederiksen til at passe sognet. Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster (i daglig tale: Præstehøjskolen) har bedt nogle teologer og sprogfolk om at skrive og få andre til at skrive hverdagsbønner i et moderne sprog og ind i en nutidig tankegang. Denne bog skal udkomme lige før Bededag 2011 og skal derfor redigeres færdig i januar. Tre af gruppens medlemmer har fået orlov til at gøre bogen færdig. Vi ved endnu ikke, hvad bogens titel bliver, men i det daglige kalder vi den Hverdagsbogen. Desuden skal vi i januar tegne konturerne til det, vi som arbejdstitel kalder Søndagsbogen, nemlig en bog med kollekter og bønner til søn- og helligdage, særlige dage som f.eks. Mortensdag og til kirkelige handlinger. Der er tale om ulønnet arbejde, men af og til har det været nødvendigt at være sammen i flere dage for at få større sammenhænge færdige. Jeg taknemmelig for, at nabopræsterne vil træde til, så man altid kan kontakte nogen, selv om jeg er i Løgumkloster. Som det fremgår, er den første bog endnu ikke færdig. Mange har bidraget med forskellige bønner, så der vil være mange forskellige toner i bogen. Det skulle gerne betyde, at man her kan finde bønner, som man kan føle sig hjemme i og kan bruge. Vores opgave i januar er så at få de forskellige afsnit til at hænge sammen i en helhed. K irkebladet Sdr. Bjert Sogn En 12-årig afghansk skoleelev sagde: Jeg ved, at når freden kommer, så vil der blive plantet blomster i stedet for miner. Det har inspireret til følgende bøn, omarbejdet til dansk: Gud. Lad min vens drøm gå i opfyldelse. Han drømmer om, at jorden skal være fuld af blomster i stedet for miner. De skal eksplodere i stilhed og få os til at falde i svime. Deres farver skal blænde vores øjne, deres duft vil synge i vores næsebor, sidde i tøjet og ligge i luften. Farvede fragmenter vil stige til vejrs og ingen skal være bange for at færdes. Vi skal værne om blomsternes skønhed når der bliver fred. Gud lad det ske. Bare lige som en smagsprøve Tine Illum 13

Englealtertavle nu med Jesusbarn! Der manglede altså noget på den fine englealtertavle, som minikonfirmanderne lavede for to år siden. Der manglede noget, mente efterårets minikonfirmander: Jesusbarnet. Derfor har de brugt en eftermiddag til at sætte Jesusbarnet ind i englemylderet og på at gøre mylderet endnu tættere. Det fine resultat kan ses på billedet her. Glæd jer til at se det i kirken. Englealtertavlen er oppe fra juleaften til helligtrekonger. Tine Illum Forårets minikonfirmander Alle børn i 3. b på Sønder Bjert Centralskole indbydes til at være minikonfirmander i foråret. Første gang er onsdag 26. januar lige efter skoletid, kl. 13-14.30. Der kommer invitation ud først i det nye år. Hvis man bor i Sønder Bjert, men går i skole et andet sted, er man også velkommen. Tine Illum 14 Døbte 15. august Millemai Wichmann Brødsgaard Havevej 2, Bjert 5. september Valdemar Noah Otto Grabow Mads Kehlets Vej 33, Agtrup, Bjert 12. september Mads Slothuus Lund Nissen Møllebakken 3, Agtrup, Bjert 19. september Mynte Thoning Løgervej 15, Agtrup, Bjert 19. september Milla Thoning Løgervej 15, Agtrup, Bjert 19. september Storm Valdemar Øhrberg Guldager 2, Bjert 26. september Lauge Lundgaard Nielsen Havevej 3 B, Bjert 31. oktober Noah Kristensen Ødisvej 11, Taps, 6070 Christiansfeld 6. november Erik Kjærhus Svendsen Nedre Kragelundvej 7, 6622 Bække Viede 27. august Mette Hansen Rønholt og Michael Erik Hansen Østerløkke 13, Agtrup, Bjert 28. august Tine Kronow von Qualen og Henrik Schrøder von Qualen Bjert Stationsvej 1, Bjert 4. september Susanne Grarup Kjergaard og Søren Grarup Kjergaard Østerløkke 9, Agtrup, Bjert SØGES Messias (nyfødt, fredelig, af hellig familie) søger lille kammer, gerne i hjertet, hos et M(enneske); hvis muligt helst fra 24.12. og uden opsigelse. Medbringer selv varme og lys. Kontakt: Dinnæste@earth

Dødsfald og bisættelse/begravelse 14. juli Bendt Brodersen Løgervej 37, Bjert 8. august Kirsten Britta Blom Kongsgårdsvej 27, Nørre Aaby 24. august Birger Christian Høj Toftegårdsvej 9, Bjert 5. september Erna Iglemose Vesterløkke 10, Bjert 14. september Sigrun Marie Mikkelsen Abildvej 7, Bjert 26. september Hortenze Platz Vesterløkke 10, Bjert 27. september Martha Lorense Petersen Hybenvænget 24, Kolding 2. oktober Hans Olav Føns Vesterløkke 10, Bjert 19. oktober Lilly Johanne Farre Bjert Strandvej 5, 6091 Bjert 15. november Anna Margrethe Jørgensen Vesterløkke 10, 6091 Bjert 15. november Lilly Nielsine Koed Andersen Vesterløkke 10, 6091 Bjert 15. november Jørgen Rasmus Føns Havevej 5, 6091 Bjert K irkebladet Sdr. Bjert Sogn Kirkelig vejviser www.sdrbjertkirke.dk Sognepræst, Mandag fridag Tine Illum 75 57 20 90 Gl.Bjert 27, 6091 Bjert ti@km.dk Menighedsrådet: Arne Friis, formand 20 15 47 97 formandbjert@gmail.com Hans Lind, næstformand 75 57 27 33 Peter Uldall Juhl, kasserer 75 57 28 60 Thyge Lind 75 57 27 32 Ingrid Borbye 75 57 23 26 Inge Vesterdal 75 50 89 81 Hanne Føns 75 57 20 84 Kirkesangere: Hanne Schneider 75 57 11 49 Jette Zoega 75 52 77 30 Organist og korleder: Birgit Jepsen, Abildvej 57 74 84 55 76 organistbjert@stofanet.dk Kirkeværge: Henrik Uhd Jepsen, 20 86 88 40 henrikuhd@stofanet.dk Graver: Kirkegårdskontoret, bedst 9.00-9.30 75 57 22 50 Hanne Buhl (privat) 75 57 52 23 graverbjert@mail.dk Attester - fås ved henvendelse til sognepræsten. Fødsler - i sognet anmeldes til sognepræsten senest to dage efter fødslen Dødsfald - anmeldes til sognepræsten Sognehuset Hanne Buhl 75 57 22 50 Kirkebladets redaktion Karen Lützen, Mariavej 24 (ansvh.) 75 57 22 73 karenlytzen@profibermail.dk Helle Aavild Juhl, Mariavej 22 75 57 25 01 Erik Randel, Guldager 14 75 57 26 64 Arne Friis, Agerland 20 15 47 97 Tine Illum, Gl. Bjært 27 75 57 20 90 Grafisk: X-tension ApS 75 57 23 00 Tryk: InPrint, Kolding Deadline til næste nr. (marts-april-maj) den 7. februar 2011 15

Guds børn - bibelhistorier I en ny bog til børn og forældre genfortæller den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu en række af Bibelens kendte og mindre kendte historier om barmhjertighed, tvivl, angst, retfærdighed og kærlighed. En global bog om frihed, forsoning og menneskeligt fællesskab. I forordet skriver forfatteren Bibelen handler om, at hver enkelt af os hver eneste pige og hver eneste dreng er et helt særligt menneske, Gud skabte dig, nøjagtig som du er, for at du kan være din egen unikke og værdifulde gave til verden. Som en hyldest til alle klodens børn har jeg bedt kunstnere fra hele verden illustrere bogens fortællinger ud fra hver deres enestående kulturelle arv. Tutu har tre ting, som han synes vi skal huske. For så bliver verden et meget bedre sted: 1) Gøre hvad der er rigtigt. 2) Være gode ved hinanden. 3) Og være venner med Gud. De 56 fortællinger er korte og nemme at læse højt, og hver historie slutter med en Tutubøn fx Kære Gud. Lad mig elske alle mennesker uanset, hvor de kommer fra og Kære Gud. Hjælp mig til at blive vis og træffe gode valg. Man mærker tydeligt Desmond Tutus glade og måske lidt naivistiske holdning til verden. Illustrationerne er farverige, meget forskellige og gør bogen til noget helt særligt. En rigtig flot gavebog til 189 kr. På forlaget Alfa s hjemmeside kan du se en video om bogen og om Desmond Tutu. Karen Lützen