Første å rlige råpport om grænsehindringer

Første å rlige råpport om grænsehindringer Til Naalakkersuisoq for Nordisk samarbejde, Kim Kielsen. Skrevet af: Christian Wennecke Grønlands repræsentant i Grænsehindringsrådet 1. juli 2014

Indhold Indledning... 2 Greenland Business A/S... 2 Struktur for Grænsehindringsarbejdet... 3 Grænsehindringsrådets aktiviteter... 5 Kick-off møde i Snekkersten (DK), 18.-19. februar 2014... 5 Første ordinære møde i København, 11. april 2014... 5 Ordinært møde i København, 13. maj 2014... 6 Kommende møder i 2014... 7 Mødeforslag i Grønland i 2015... 7 Det grønlandske grænsehindringsnetværk... 8 Møder... 8 Sammensætning... 9 Involvering... 9 Prioriterede Grænsehindringer... 10 Prioritering #1: Dobbeltbeskatningsaftale med Sverige og Finland... 10 Prioritering #2: Det forebyggende arbejde... 11 Prioritering #3: Anerkendelse af grønlandske (og færøske) Kørekort... 12 Prioritering #4: Anerkendelse af grønlandske uddannelser... 13 1

Indledning Nordiske grænsehindringer er Love, offentlige regler eller praksiser som hæmmer individets mobilitet eller virksomhedernes mulighed for at drive forretning over grænserne i Norden. Omkring 280.000 nordiske borgere bor i et andet nordisk land, og 70.000 pendler dagligt mellem landene. Så grænsehindringer berører 1-2 % af den nordiske befolkning. Til sammenligning havde Grønland ca. 2200 tilflyttere og ca. 2900 fraflyttere i 2013, og udskifter dermed ca. 5 % af sin befolkning årligt. Grænsehindringsproblemet påvirker altså mange nye eller tidligere borgere i Grønland. Nordisk Ministerråd har udgivet en strategi for mobilitet, med titlen Femtiosex nordiska kombinationer, som beskriver Grænsehindringsrådets arbejde i den nye mandatperiode, som startede 1. januar 2014. Rapporten er en strategi og handlingsplan for mobilitet frem til 2017. Visionen for det nordiske grænsehindringsarbejde er at Norden skal være forbillede i verden for samarbejde over nationsgrænser. Dels ved at skabe konsensus om grænsehindringsarbejdet både regionalt, nationalt og nordisk; og dels ved at koordinere og organisere grænsehindringsarbejdet. Missionen er at prioritere og løse 5 10 grænsehindringer årligt, og derudover løse grænsehindringer som anses som akutte. Der skal desuden afrapporteres nationalt om arbejdet. De konkrete arbejdsmetoder for Grænsehindringsrådets medlemmer, blev lagt fast på et Kick-Off møde for rådet i februar 2014. I missionen for Grænsehindringsrådet beskrives, at man bør prioritere de spørgsmål der kommer via græsrødderne, altså: Hallo Norden, de regionale informationstjenester og forskellige myndigheder. Greenland Business A/S Udenrigsdirektoratet, som til hverdag koordinere Selvstyrets nordiske interesser på vegne af Naalakkersuisoq for Nordiske Anliggender, blev pålagt at finde en passende repræsentant til deltagelsen i Grænsehindringsrådet. Man lagde vægt på at finde en person uden for centraladministrationen, som har et stærkt netværk både i erhvervslivet og i Centraladministrationen. På den baggrund indstillede Udenrigsdirektoratet overfor Naalakkersuisoq, at man kunne rette henvendelse til Greenland Business A/S og anmode om selskabet var villige til at indgå en aftale med Udenrigsdirektoratet om deltagelsen i græsehindringsrådsarbejdet. Der er indgået en trepartsaftale mellem Udenrigsdirektoratet, Greenland Business og Christian Wennecke (da rådsmedlemmer skal udpeges personligt). Ifølge aftalen ydes Greenland Business et årligt beløb på 85.000 kr., fra Nordisk Ministerråd, for at håndtere opgaven, som ifølge aftalen omfatter: a. Bidrage til og deltage i rådets aktiviteter, herunder ca. 4 årlige møder efter behov. b. Etablere og vedligeholde en national netværksgruppe. c. Mindst en gang årligt, skriftligt afrapportere rådets og netværksgruppens aktiviteter til Naalakkersuisoq for Nordisk Samarbejde. Nærværende rapport skal dokumentere at Greenland Business har holdt sin del af aftalen. 2

Struktur for Grænsehindringsarbejdet På Kick-off mødet i februar blev følgende arbejdsdiagram fastlagt. Grænsehindringsgruppen NR ÅL FO GL IS Grænsehindringsrådet NMR Ministerrådene DK SE NO 3. PRIORITERING SF 1. IDENTIFICERING Hallo Norden NMRs Grænsehindringsråds sekretariat 2.a KOORDINERING Løsningsgrupper Minister (Naalakkersuisoq) 4. LØSNING Departement Regionale infotjenester Grænsehindringsdatabasen Regionale kommitteer 2.b DOKUMENTERING Det som arbejdsdiagrammet viser, er sagsgangen med relation til Grænsehindringsrådet. 1. Identificering Det vil typisk være de organisationer, som har tæt kontakt med borgerne, som opdager grænsehindringerne. Det vil typisk foregå på den måde, at en borger i en knibe henvender sig med sit problem og spørger om hjælp. Det mest oplagte sted for borgeren at henvende sig, er en af informationstjenesterne. Har man ikke allerede en løsning klar for borgeren, vil tjenesten identificere det som en grænsehindring og sende det videre til Grænsehindringsrådets sekretariat. 2. Koordinering / Dokumentering Nordisk Ministerråds Grænsehindringsråds sekretariat vil herefter sørge for at emnet bliver taget i Grænsehindringsrådet. De formidler mødemateriale til rådets medlemmer, og de sørger for at sagsfremstillingen placeres i Grænsehindringsdatabasen. 3

Databasen er NMRs online værktøj i grænsehindringsarbejdet. Her kan borgere såvel som embedsmænd fremsøge den viden om eksisterende grænsehindringer som er tilgængelig for arbejdet med grænsehindringerne. 3. Prioritering Selve Grænsehindringsrådet har som primære opgave at prioritere hvilke grænsehindringer der skal arbejdes på at få fjernet eller løst. Rådsmedlemmerne vil desuden påtage sig, at gøre opmærksom på problemet de rette steder, og følge myndighedernes arbejde med at løse problemet til ende. Det vil sige at rådsmedlemmet vil komme med opfordringer til såvel ministre som embedsværker om at gøre noget ved problemet, samtidigt med også at fungere rådgivende i forhold til hvordan problemet løses bedst. Grænsehindringsrådsmedlemmet vil forsøge at etablere en løsningsgruppe til håndteringen, og kan deltage og endda lede gruppen, hvis det er nødvendigt. 4. Løsning Selve løsningen af problemerne, er en opgave for ministrene og deres departementer. Der skal laves ny lovgivning, eller ændres i den gamle. Derfor må det uværgerligt være sådan, at resultatet af Grænsehindringsrådets arbejde bliver ministeriernes fortjeneste. En grænsehindring er løst i det øjeblik lovgivningen er ændret, eller der er indført en ny praksis, så borgere i en lignende situation ikke længere oplever problemet. Men, det kan jo også forekomme, at grænsehindringer må erklæres uløselige. 4

Grænsehindringsrådets aktiviteter Kick-off møde i Snekkersten (DK), 18.-19. februar 2014 Der blev i forbindelse med opstarten af grænsehindringsrådet afholdt Kick-Off møde på Borupgård i Snekkersten. Nordisk ministerråds sekretariat havde arrangeret mødet til at give de bedste muligheder for at de nye grænsehindringsrådsmedlemmer kunne lære hinanden at kende og opnå tillid til hinanden. Af den årsag var der valgt nogle rammer for mødet, som skulle inspirere til fri samtale og debat. Kun tre af rådets medlemmer har deltaget i arbejdet tidligere, hhv. den danske repræsentant Ole Stavad og den ålandske repræsentant Gunnar Westerholm og repræsentanten for Nordisk Råd, Bethel Haarder. De har alle arbejdet med grænsehindringer i det tidligere Grænsehindringsforum. På mødets første dag skulle der træffes beslutning om hvordan arbejdet i Grænsehindringsrådet skal struktureres og hviken strategi man skal følge. Skal rådet for eksempel gå efter de lavest hængene frugter eller det lange seje træk? Det kommer nok til at være en afvejning, baseret på overvejelser om muligheden for at opnå resultat, samt den opmærksomhed der i øvrigt er på emnet. På andendagen var der tid til konkret behandling af i forvejen kendte grænsehindringer, hvor hvert land havde sin egen grænsehindring, og opgaven var så at lægge en plan for hvordan man ville tackle sagen i forhold til myndigheder, ministre og eventuelt andre aktører i hjemlandet. Denne grænsehindring var herefter prioriteret, således at der skal rapporteres til rådet om status på at få løst hindringen. Grønland prioriterede i denne sammenhæng den manglende dobbeltbeskatningsaftale med Sverige. Første ordinære møde i København, 11. april 2014 Det første ordinære møde blev afholdt hos Nordisk Ministerråd i København. Hvert land havde fået til opgave at rapportere på den valgte grænsehindring overfor rådet. Rapportering gøres ved at vurdere fremgangen som rød, gul eller grøn. Rød hvis det er gået helt i stå, gul hvis der er noget på vej og grøn hvis der er sket noget. 5

Skattestyrelsen havde i mellemtiden svaret på en høring fra Regeringen, at dobbeltbeskatningsaftale med Sverige ikke blev betragtet som relevant. Derfor måtte status for grænsehindringen afrapporteres som rød. KMPG har været hyret af Nordisk Ministerråd (Siden Grænsehindringsforums tid) til at komme med deres forslag til tre grænsehindringer som de mener landene bør løse. De fremlagde deres prioritedere grænsehindringer til mødet, som alle handler om handel eller virksomhedsdrift på tværs af landegrænserne. - Barriere for statuering af et fast driftsted - Barriere på MOMSområdet - Barriere på allokering af indkomst Landene skulle desuden også fremlægge 3-5 nye prioriterede grænsehindringer. Grønland fremlagde 3, med forbehold for at der endnu ikke var nedsat en netværksgruppe i Grønland. - Det forebyggende arbejde - Anerkendelse af grønlandsk kørekort (sammen med Færøerne) - Anerkendelse af grønlandske uddannelser Ordinært møde i København, 13. maj 2014 Grundet barsel, var Grønland ikke repræsenteret på mødet, følgende er baseret på referatet. Færøerne havde i samarbejde med det svenske rådsmedlem kommet frem til en større forståelse af problemet, da det særligt er i Sverige, at man ikke kan ombytte færøske kørekort. Det finske medlem fremlagde en pragmatisk løsning, som dog ikke umiddelbart er mulig, mens det svenske medlem foreslog at Grønland og Færøerne tilslutter sig de internationale færdselskonventioner. Generalsekretæren, Dagfinn Hørbråten, kom på mødet bl.a. ind på afrapporteringsspørgsmålet. Landenes repræsentanter skal årligt afrapportere til deres samarbejdsminister og Grænsehindringsrådet skal lave en samlet rapport til NSK. Samarbejdsministrene skal præsentere Grænsehindringsrådets virksomhed på Nordisk Råds Session. Man vil arbejde på at samtænke disse afrapporteringsopgaver. På baggrund af et forslag fra Grænsehindringsrådets Sekretariat, besluttede man at gøre en fælles indsats for det forebyggende arbejde. Dels at kortlægge landenes lovforberedende arbejde, eventuelt gennem EK- LOV, dels at undersøge mulighederne for at parlamentsformændene kan mødes under Nordisk Råds Session for at sætte fokus på grænsehindringsspørgsmål i behandlingen af nye lovforslag. Danmarks Samarbejdsminister, Carsten Hansen, fremlagde sine synspunkter på grænsehindringsrådets arbejdet op til det danske formandskab af Nordisk Ministerråd. Ministeren var meget positiv og ønskede at grænsehindringsarbejdet skulle være højt prioriteret. Afdelingschef i Nordisk Ministerråd, Anders Geertsen, orienterede om embedsmandskomiteernes arbejde mod grænsehindringer og implementeringen af direktivet om erhvervskvalifikationer. Baseret på DAMVAD-rapporten. Den primære rolle for Sekretariatet er at sikre, at anerkendelse af 6

erhvervskvalifikationer prioriteres og holdes på dagsordenen i de berørte sektorer (Uddannelse, Social og Arbejdsmarked). Kommende møder i 2014 Det tredje ordinære møde afholdes i Reykjavik, 2. september 2014. Det fjerde ordinære møde afholdes i Stockholm, 30. oktober 2014. Mødeforslag i Grønland i 2015 Rigsfællesskabet har formandsskabet for Nordisk Ministerråd i 2015, og det er derfor oplagt at Danmark, Grønland og Færøerne skal være vært for nogle af møderne i netop det år. Det er aftalt at møderne i Grænsehindringsrådet skal gå på skift mellem landenes hovedstader, i praksis bliver en del af møderne nok lagt det samlet set letteste sted at komme til (som ofte er København). Det er helt klart til Grønlands fordel, hvis samarbejdspartnerne i rådet har haft mindst en mulighed for at besøge Grønland, da forholdene ofte er væsentligt anderledes end i de øvrige nordiske lande. Derfor bør vi klart arbejde for at få møder til at ligge i Grønland, i Nuuk, men også andre steder i landet. Det største faglige aktiv ligger i at besøge en varieté af steder i landene, men ofte er logistikken en stor udfordring. Konkret vil Grønland foreslå, at Rigsfællesskabet står for alle eller de fleste af møderne i 2015. Et af disse møder skal foregå i Nuuk. Det er planen at der skal opstartes et Hallo Norden kontor i Grønland. Nordisk Ministerråd planlægger, at der skal afholdes en opstartsevent for Hallo Norden. Hallo Norden kontoret vil få en central rolle for Grønlands deltagelse i Grænsehindringsarbejdet. Det vil være en fordel, hvis man kan overtale nogle af Grænsehindringsrådets medlemmer til at bidrage til Hallo Norden opstartseventet. Derfor vil det også være oplagt, at tænke disse to begivenheder sammen, og skabe synergi for deltagerne. 7

Det grønlandske grænsehindringsnetværk Trepartsaftalen mellem Udenrigsdirektoratet, Greenland Business og rådsmedlemmet indeholder et krav om at rådsmedlemmet skal danne en national netværksgruppe. Denne gruppe har fået navnet: Grænsehindringsnetværket, og den består af en gruppe mennesker, som rådsmedlemmet bør rådføre sig med i forbindelse med arbejdet. Ifølge mandatet for Grænsehindringsrådet skal netværket holde jævnlige møder, hvor dagsordenen for møderne i Grænsehindringsrådet kan diskuteres, man kan rejse aktuelle grænsehindringer, gøre status på igangværende processer og orientere om aktuelle aktiviteter. Det er også min opfattelse, at netværket er med til at sikre en kvalitet af arbejdet, som bør tages med i betragtning når der fremføres forslag til Naalakkersuisut om at gå ind i arbejdet med at fjerne en grænsehindring. Møder Der blev afholdt et introduktionsmøde den 6. juni 1, hvor de inviterede deltagere i Grænsehindringsnetværket blev introduceret til arbejdet i Grænsehindringsrådet. Efter introduktionen blev de fire prioriterede grænsehindringer blev gennemgået og diskuteret. Til grænsehindringen vedrørende dobbeltbeskatningsaftale med Sverige, blev det påpeget, at det ikke var rimeligt at nedprioritere denne hindring, som har en reel effekt både for grønlændere som vil til Sverige og Svenskere som vil til Grønland. Det samme er gældende i forhold til Finland. Desuden blev netværkets sammensætning diskuteret, og på baggrund af den diskussion er der efterfølgende blevet sendt invitation til IMAK og PPK om at deltage i netværket. Der har på redaktionsdagen ikke været ordinære netværksmøder endnu. 1 På mødet deltog Mats Bjerde (NAPA), Ellen Arnskjold (GA), Inuaraq Gedionsen (ASG), Louise Elberg Pedersen (sundhed), Karna Jokumsen (sundhed), Lone Nukaaraq Møller (finans), Kunuk Olsen (finans), Sanne Fandrup (erhverv), Lissi Olsen (SIK). Inviterede som ikke fremmødte: Kim Blokbo (Retschef), IIKNN, Jørgen S Søndegaard (NSK) og parlamentarikere i de nordiske delegationer: Juliane Henningsen, Per Berthelsen, Sara Olsvig, Doris Jakobsen og Lars Emil Johansen. Kirsten Olesen, IMAK og PPK var ikke inviterede til mødet, og har ikke haft mulighed for at diskutere indholdet af nærværende rapport, men har sagt foreløbigt ja til at indgå i netværket efter sommerferien. 8

Sammensætning Fast gruppe: NAPA Mats Bjerre Retschef Kim Blokbo GA Ellen Arnskjold ASG Kathrine Ødegaard SIK Lissi Olsen IMAK Karen Hjort 1 PPK Inuuti Fleischer 1 Løbende gensidig orientering: NSK Jørgen S Søndergaard Kontaktpersoner i Selvstyrets Departementer: - Louise Elberg Pedersen (Sundhed) - Sanne Fandrup (Erhverv) - Kunuk Olsen (Finans) - JesperBlaabjerg Holm (Uddannelse) - Kirsten Olesen (Social) Nordisk Råds Delegation - Juliane Henningsen 2 - Per Berthelsen 2 Folketingsgruppen - Sara Olsvig (eller afløser) 2 - Doris Jakobsen 2 Løsere kontakt / informanter (forventet): Danske ministerier, som arbejder med Grænsehindringer. De grønlandske huse Avalak Øvrige fagforeninger Ombudsmanden Kommunale Erhvervsråd Kommuner 1 Se fodnoten på side 8. Vestnordisk Råds Delegation - Lars Emil Johansen 2 2 Parlamentarikerne vil blive orienteret fra sag til sag. Involvering Fast gruppe: Regelmæssige møder ca. en uge før grænsehindringsrådsmødet. På mødet fremlægges rådsmødets dagsorden, som diskuteres af gruppen. Der gives gensidig orientering om relevante emner. Eventuelle henvendelser til Naalakkersuisut om grænsehindringer i grønlandsk lovgivning debateres. Løbende gensidig orientering: Personlige møder, på ad hoc basis. F.eks. når man alligevel er i København / Nuuk. Regelmæssig email orientering om rådsarbejdet, med opfordring til at kommentere eller komme med input. Ud over de nævnte personer, vil Selvstyrets embedsværker blive orienteret i forbindelse med de løbende Nordiske TVÆR møder. Løsere kontakt / informanter: Kontaktes ved lejlighed. De væsentligste informanter er formodentligt de grønlandske huse og fagforeningerne. Der holdes et møde med dem, med henblik på at give dem en adresse de kan sende henvendelser fra borgere om grænsehindringer videre til. 9

Prioriterede Grænsehindringer Prioritering #1: Dobbeltbeskatningsaftale med Sverige og Finland Status: Rød, dvs. Ikke løst og ingen fremgang. Berørte lande: Grønland kontra Sverige og Finland Problemejer: Skattestyrelsen i Grønland Løsningsgruppens sammensætning: Der er, ved redaktionens afslutning, ikke dannet en løsningsgruppe. Problembeskrivelse: Da der ikke er indgået dobbelbeskatningsaftaler mellem Grønland og hhv. Sverige og Finland, risikere borgere at blive fuldt beskattet i begge lande. Baggrund: I forbindelse med debatten om grænsehindringer i Inatsisartut, 20. april 2012, stod der i Naalakkersuisuts redegørelse, at der burde arbejdes på en dobbeltbeskatningsaftale med Sverige, på grund af et stigende samarbejde. Der er i midlertid ikke gjort noget i sagen, og Skattestyrelsen har i 2014 forklaret, at situationen for øjeblikket ikke retfærdigør at prioritere området. På Grænsehindringsnetværksmøde i Juni 2014, blev det gjort gældende, at hindringen fortsat er relevant, og bør løses hurtigst muligt. Løsningsforslag: Der er blevet skitseret to løsningsforslag: a) Bilaterale aftaler: Der indgåes simpelt hen bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler med Sverige og Finland, på lige fod med de aftaler der er med de øvrige nordiske lande. b) På Grænsehindringsrådets kick-off møde behandlede rådet spørgsmålet, og der blev spurgt hvorfor Grønland ikke er med i den fælles Nordiske Dobbeltbeskatningsoverenskomt. Denne er under revision, og det blev foreslået at Grønland overvejer at tiltræde. Berørte borgere: Det er primært borgere og virksomheder som flytter mellem Grønland og Sverige, hhv. Finland, som bliver berørt. I 2012 var der følgende flytninger mellem Grønland og Sverige / Finland: Til Grønland Fra Grønland Sverige 20 29 Finland 8 1 Økonomiske konsekvenser af løsning: Grænsehindringsrådets arbejde: 20. april 2012: Hindringen nævnes under debat i Inatsisartut om grænsehindringer. 19. februar 2014: Grænsehindringen tages op i rådet, der lægges en foreløbig handlingsplan. 13. marts 2014: Høringssvar fra Dep. For Finanser afviser at der er behov på kort sigt. 6. juni 2014: Hindringen debateres i Grænsehindringsnetværket, som mener der er behov for løsning. Kommentar fra berørte minister: På tidspunktet for redaktionens afslutning, har det endnu ikke været muligt at indhente en kommentar fra Naalakkersuisoq for Finanser 10

Prioritering #2: Det forebyggende arbejde Status: Gul, nogen fremgang, men stadig ikke løst. Berørte lande: Grønland Problemejer: Naalakkersuisut (med kontaktperson i Lovafdelingen) Løsningsgruppens sammensætning: Der er ikke nedsat en løsningsgruppe. Problembeskrivelse: Når landene ikke koordinere deres lovgivningsproces kan der opstå situationer, hvor lovgivningerne ikke er kompatible, og derfor kan borgerne risikere at komme utilsigtet i bekneb. Det er ikke mindst i forbindelse med udmøntningen af EU/EØS lovgivning, at problemet kan opstå. Der er forskellige fortolkninger og forskellige tidsperspektiver i de forskellige lande, og Grønland og Færøerne er slet ikke med i EU/EØS. I Grønland er der også spørgsmålet om anordning af dansk lovgivning. Generelt set, er der dog altid en fare for, at borgerne stilles ringe i forhold til de andre landes lovgivninger, når vi ændrer lovgivningen i Grønland. Baggrund: De nordiske samarbejdsministre, herunder Naalakkersuisoq Miiti Lynge, blev 2. juli 2013 enige om et mandat for Rådet, hvoraf det fremgår, at repræsentanterne skal bidrage til, at landene ikke opretter nye grænsehindringer i forbindelse med ny national lovgivning og udmøntning af EU/EØS regulering. De nordiske statsministre, herunder Formanden for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond, gentog dette budskab i deres fælles erklæring på Nordisk Råds session i Oslo i oktober 2013, hvor det også blev besluttet, at det bør være landenes mål at arbejde for, at landene, når det er nødvendigt, kommunikerer indbyrdes for at undgå, at der opstår nye grænsehindringer i forbindelse med fremtidig lovgivning. Løsningsforslag: En måde at mindske problemet på er at indføre et nyt punkt, som en del af den faste struktur for de almindelige bemærkninger til lovforslag. Under et sådant punkt, foreslås det vurderet, om der er forudsigelige problemer i forhold til de andre nordiske landes lovgivning eller deres implementering af EU lovgivning. Dette vil bidrage til kvaliteten af den grønlandske lovgivning, og det foreslås Naalakkersuisut at overveje denne udbygning af det lovforberedende arbejde. En anden mulighed er at give det grønlandske medlem af Grænsehindringsrådet mulighed for at kunne afgive høringssvar på de punkter på Inatsisartuts samlinger, hvor der kan være risiko for, at der opstår nye grænsehindringer. Dette er ikke et alternativt forslag, men et komplementerende. Berørte borgere: Det er ikke muligt at vurdere antallet af berørte borgere. Økonomiske konsekvenser af løsning: Ingen økonomiske konsekvenser. Grænsehindringsrådets arbejde: 6. marts 2014: Møde med retschefen om mulighederne om fremtidigt samarbejde. 13. maj 2014: Rådet besluttede at kortlægge lovgivningsprocedurerne og arbejde for et møde mellem parlamentsformændene under Nordisk Råds session. Kommentar fra berørte minister: Der er ikke indhentet kommentar fra ministeren ved redaktionens afslutning. 11

Prioritering #3: Anerkendelse af grønlandske (og færøske) Kørekort Status: Rød, dvs. Ikke løst og ingen fremgang. Berørte lande: Danmark, Sverige, Færøerne, Norge, Island og (måske) Åland Problemejer: Rigspolitiet Løsningsgruppe: Christian Wennecke (Grønland) og Marjun Magnussen (Færøerne) Problembeskrivelse: Rejser man til Danmark med sit Grønlandske kørekort, kan man bruge det i 90 dage, derefter skal man tage en kontrollerende køreprøve. Den kontrollerende køreprøve kan anses som værende irrelevant, hvis man allerede har måttet køre i 90 dage. Der gælder forskellige regler for kørekort fra hhv. Færøerne og Grønland i de forskellige nordiske lande, hvor de regler som gælder for Grønland ofte er mere lempelige end de regler som gælder for Færøerne. Man kan bruge færøsk kørekort i Danmark, uden at ombytte kortet eller aflægge kontrollerende køreprøve. Baggrund: I bekendtgørelse om Danmarks tiltræden til Wiener- og Geneve-konventionerne af1968 og 1971, om vejtrafik og skiltning, er Grønland ikke omfattet. Sverige: Grønlandsk kørekort kan ikke ombyttes. (hallonorden) Finland: Grønlandsk kørekort kan ikke ombyttes. (www.poliisi.fi) Færøerne: Grønlandsk kørekort kan ikke ombyttes uden teori- og køre-prøve. (akstovan) Norge: Førerkort klasse B fra Grønland, utstedt etter 1. januar 1995, kan byttes inn etter bestått praktisk førerprøve. (Forskrift om Førerkort) Island: Grønlandske kørekort ombyttes efter en køreprøve, mm., det kræves ikke for Færøske og EØS lande. (http://www.mcc.is/english/cars/drivers-licence/) Åland: ukendt p.t. Løsningsforslag: a) Det bør undersøges om Grønland og Færøerne kan tiltræde den relevante EU-lovgivning, og derved løse problemet i forhold til alle lande, som ikke nævner Grønland og Færøerne specifikt i deres lovgivning. b) Lande som specifikt nævner Grønland i sin lovgivning (f.eks. Norge), må muligvis også ændre i deres lovgivning. Berørte borgere: Der afventes svar fra Rigspolitiet om antallet af ombytninger fra grønlandsk til dansk kørekort de seneste år, samt dumpeprocenten for den kontrollerende køreprøve i den sammenhæng. Økonomiske konsekvenser af løsning: De berørte borgere har følgende udgifter: 280 kr. for ombytning + 890 kr. for kontrollerende prøve + leje af godkendt køretøj til prøve + eventuelt ekstra køretimer. Grænsehindringsrådets arbejde: 11. maj 2014: Grænsehindringsrådet diskuterede de Færøske Kørekort. Kommentar fra berørte minister: Der er ikke indhentet kommentar fra Justitsministeren. 12

Prioritering #4: Anerkendelse af grønlandske uddannelser Status: Gul, nogen fremgang, men stadig ikke løst. Berørte lande: Grønland (indtil videre) Problemejer: Departement for Uddannelse, Kultur, Kirke og Ligestilling Løsningsgruppens sammensætning: Christian Wennecke (Grænsehindringsrådet), Jesper Blaabjerg Holm (Departement for Uddannelse, Kultur, Kirke og Ligestilling). Problembeskrivelse: Hvis man har taget en uddannelse i Grønland, det kunne være på ilisimatusarfik, Ilinniarfissuaq, erhvervsuddannelser, mv., og man sidenhen ønsker at tage arbejde i et andet nordisk land, kan komme risikere, at uddannelsen ikke anerkendes og at man derfor ikke kan bruge den til noget. Der er en samfundsmæssig gevinst ved at uddannede borgere tager arbejde i udlandet i en periode for derved at opnå erfaring og kvalifikation som de kan tage med hjem. Men også allerede ved valget af om man skal lade sig uddanne i Grønland eller et andet land, kan det være med til at påvirke folk til uddannelse i udlandet, hvis uddannelserne herhjemme ikke giver de samme muligheder. Baggrund: Der er for en række erhvervsuddannelser den problemstilling, at man skal have en autorisation for at måtte arbejde i det pågældende fag. Det kaldes de lovregulerede erhverv. Det er for eksempel gældende for Sosu-medhjælpere. Disse kan opleve problemer med ansættelse i et andet nordisk land, hvis ikke landet anerkender deres autorisation. Dette arbejdes der allerede med i Nordisk regi, men det har inspireret til at se lidt bredere på problemstillingen i en grønlandsk kontekst. Løsningsforslag: Der pågår en udredning af problemet i Nordisk regi, angående erhvervs autorisationer. Dette arbejde følges af departementet for Uddannelse, Kultur, Kirke og Ligestilling. Der bør samtidigt iværksættes en intern undersøgelse i Grønland, med henblik på at vurdere hvorvidt vores uddannelser anerkendes i de øvrige nordiske lande. Berørte borgere: Alle med en uddannelse, som ønsker at bruge uddannelsen i et andet nordisk land. Økonomiske konsekvenser af løsning: Ingen økonomiske konsekvenser i første omgang, hvor prioriteringen blot handler om at samle viden om området. Grænsehindringsrådets arbejde: Grænsehindringsrådet følger Nordisk Ministerråds arbejde med at udrede problematikken med Erhvervsautorisationer. Kommentar fra berørte minister: På tidspunktet for redaktionens afslutning, har det endnu ikke været muligt at indhente en kommentar fra Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Ligestilling. 13