Retningslinjer vedr. ansættelse af medarbejdere i eget hjem Lov om Social Service 94 Gældende fra 1. oktober 2013 1
Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Lovgivning... 3 2.1. Personkredsen, 94... 3 3. Ansøgning og afgørelse ifht. udpegning af selvvalgt hjælper... 4 3.1. Ansøgning ifht. udpegning af selvvalgt hjælper... 4 3.2. Visitationsenhedens vurdering... 4 3.3. Klagevejledning... 5 3.4. Revurdering... 5 4. Ansættelse som hjælper... 5 4.1. Ansættelsessamtale... 5 4.2. Forpligtelser... 6 4.3. Løn- og ansættelsesvilkår... 6 4.4. Pension... 7 4.5. Særligt for månedslønnede... 7 4.6. Særligt for timelønnede... 8 4.7. Ferie... 8 4.8. Hjælpers sygdom... 9 4.9. G-dage... 9 2
1. Forord Disse retningslinjer udleveres til personer, der har valgt eller overvejer - at modtage hjemmepleje af en selvvalgt hjælper, jf. reglerne i Lov om Social Service, 94. Retningslinjerne udleveres desuden til den valgte hjælper. Formålet med retningslinjerne er: at give borgere som har valgt eller overvejer at modtage hjemmepleje fra en selvvalgt hjælper et indblik i rammerne for hjælpen herunder rettigheder og pligter, visitationsprocedure mv. at give hjælperne viden om rammerne for hjælpen herunder rettigheder og pligter at fungere som håndbog for Visitationsenheden Den enkelte ansøgning om at modtage hjemmepleje fra en selvvalgt hjælper skal behandles efter en konkret, individuel vurdering, og retningslinjerne må derfor kun betragtes som vejledende. Retningslinjerne bliver løbende opdateret. Den aktuelle udgave kan findes på Herning Kommunes hjemmeside (www.herning.dk brug søgeordet selvvalgt hjælper ). 2. Lovgivning 2.1. Personkredsen, 94 Lov om Social Service, 94 En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed (dvs. levering i overensstemmelse med den bevilgede hjælp), og om betaling mv.
Uddrag fra Lov om Social Service, 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. Ansøgning og afgørelse ifht. udpegning af selvvalgt hjælper 3.1. Ansøgning ifht. udpegning af selvvalgt hjælper Alle spørgsmål vedr. ansøgning om, og bevilling af, selvvalgt hjælper, jf. Lov om Social Service, 94, rettes til Herning Kommune, Visitationsenheden. 3.2. Visitationsenhedens vurdering I forhold til at udpege en selvvalgt hjælper, skal følgende betingelser være opfyldt: Borgeren skal kunne bevilges hjemmepleje, jf. Herning Kommunes kvalitetsstandarder i forhold til bevilling af hjælp efter Lov om Social Service, 83. Visitationsenheden træffer afgørelse med baggrund i en helhedsvurdering af borgerens samlede situation. Forud for bevillingen skal visitationsenheden, i samarbejde med kommunes arbejdsmiljø-terapeuter, udarbejde en arbejdspladsvurdering i borgerens hjem Herning Kommune skal godkende den selvvalgte hjælper der stilles følgende krav: o Hjælperen skal være over 18 år o Hjælperen skal kunne bestride arbejdet, så de bevilgede ydelser udføres på betryggende vis herunder være i stand til at arbejde aktiverende, med fokus på hjælp til selvhjælp o Hjælperen skal fremvise den private straffeattest 4
o Hvis den borger, som skal modtage hjælpen, har hjemmeboende børn under 15 år, skal hjælperen give tilladelse til at Herning Kommune indhenter en børneattest o Hvis hjælperen udelukkende skal udføre praktisk hjælp, er der ingen uddannelsesmæssige krav, men hvis hjælperen skal udføre personlig pleje, vil kommunen som udgangspunkt stille krav om, at vedkommende har en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse Det er ikke muligt, at være ansat i delt tjeneste over dag, aften og nat, da dette er i strid med hviletidsbestemmelserne, jf. arbejdsmiljøloven. Der skal derfor tages stilling til, hvilke dage og tidspunkter ansættelsen dækker. Ved behov for hjælp over flere vagt-lag tilbydes hjælp fra hjemmeplejen. Jf. reglerne om frit valg kan der vælges mellem både den kommunale leverandør og de godkendte private leverandører. Visitationsenheden vil oplyse hvilke leverandører, der er mulighed for at vælge. 3.3. Klagevejledning Borgeren kan klage over afgørelsen til Ankestyrelsen inden for 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. En eventuel klage sendes til Herning Kommune, Visitationsenheden, Rådhuset, Torvet, 7400 Herning. Visitationsenheden revurderer sagen og hvis afgørelsen fastholdes videresendes klagen til Ankestyrelsen. 3.4. Revurdering Bevillingen vil løbende blive revurderet for, at sikre at bevillingen passer til behovet og afspejler Herning Kommunes kvalitetsstandarder. 4. Ansættelse som hjælper 4.1. Ansættelsessamtale Når du skal ansættes som selvvalgt hjælper efter Lov om Social Service, 94, vil du blive indkaldt til samtale med en visitator. I den forbindelse, vil du blive bedt om at medbringe en kopi af den private straffeattest samt evt. dokumentation for uddannelse, anciennitet og pensionsanciennitet. 5
I forbindelse med samtalen bliver der taget stilling til, hvilke dage og tidspunkter ansættelsen dækker. Hvis den borger, der skal modtage hjælpen, har hjemmeboende børn under 15 år, vil du desuden blive bedt om at underskrive en blanket, hvor du giver tilladelse til at Herning Kommune indhenter en børneattest. Hvis borgeren har hjemmeboende børn under 15 år, er det en forudsætning for ansættelse, at du har en børneattest uden anmærkninger. 4.2. Forpligtelser Som hjælper er du forpligtet til at arbejde efter Herning Kommunes retningslinjer. Det betyder bl.a., at du skal arbejde for at gøre borgeren mest mulig selvhjulpen, og det betyder også, at du har pligt til at give besked til Visitationsenheden, når borgerens behov ændrer sig. Dette gælder både hvis borgeren får behov for mere hjælp eller hvis borgeren bliver mere selvhjulpen og derfor kan klare sig med mindre hjælp. Du skal desuden give besked til Visitationsenheden, hvis borgeren i en periode er fraværende f.eks. hvis vedkommende bliver indlagt eller rejser på ferie. 4.3. Løn- og ansættelsesvilkår Som selvvalgt hjælper bliver du ansat af Herning Kommune, og du bliver ansat under SOSU-overenskomsten. Du modtager et ansættelsesbrev fra Herning Kommunes lønservice. Hvis du udfører praktisk hjælp, bliver du aflønnet som ikke-uddannet personale med grundløntrin 11. Hvis du udfører personlig pleje, og har en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse, aflønnes du med grundløntrin 18. Dertil kan komme anciennitetstillæg jf. overenskomsten. I det omfang du skal arbejde i aften, nat eller i weekender, vil der blive givet tillæg til grundlønnen med følgende procentsatser: 6
Aftentillæg (kl. 17.00-23.00): 28,50 % af grundlønnen Nattillæg (kl. 23.00-06.00): 31,50 % af grundlønnen Lørdagstillæg (kl. 11.00-24.00): 28,00 % af grundlønnen Søn- og helligdagstillæg (kl. 00.00-24.00): 50 % af grundlønnen Den 24. december betragtes som en helligdag (dog ikke for faste nattevagter). Den 31. december, betragtes som helligdag fra kl. 12.00. 1. maj samt Grundlovsdag betragtes ikke som helligdage i denne sammenhæng. Da Herning Kommune varetager selve lønudbetalingen, skal hjælperen tilmelde sig e-boks, og herunder tilvælge Herning Kommune. 4.4. Pension Hvis du har optjent pensions-anciennitet vil Herning Kommune indbetale pensionsbidrag til pensionsordningen. Hvornår du opnår pensions-anciennitet afhænger dels af, om du er ansat som uddannet eller u-uddannet hjælper og dels af, om du er ansat på over eller under 8 timer om ugen. De nærmere retningslinjer fremgår af overenskomsten mellem FOA og KL. Ved henvendelse til Visitationsenheden kan du få oplyst, om eller hvornår - du har optjent pensions-anciennitet. Du kan have optjent pensionsanciennitet fra et tidligere ansættelsesforhold. Hvis det er tilfældet, skal du indsende dokumentation for dette. 4.5. Særligt for månedslønnede Hvis du er ansat over 8 timer pr. uge, bliver du betragtet som månedslønnet. Det betyder bl.a., at du har ret til løn i forbindelse med sygdom/barsel. Som månedslønnet optjener du desuden pensionsanciennitet. 7
Hvis du selv ønsker at opsige din stilling, kan det ske med én måneds varsel til udgangen af en måned. Hvis Herning Kommune skal opsige dig, er opsigelsesvarslet afhængig af hvor længe du har været ansat: Ansat 0-6 mdr.: 1 mdr. varsel til udgangen af en måned Ansat 6 mdr.-3 år: 3 mdr. varsel til udgangen af en måned Ansat 3-6 år: 4 mdr. varsel til udgangen af en måned Ansat 6-9 år: 5 mdr. varsel til udgangen af en måned Ansat over 9 år: 6 mdr. varsel til udgangen af en måned Hvis du er ansat på månedsløn har Herning Kommune funktionsbeføjelse over dig. Det betyder, at hvis du ikke skal varetage dine sædvanlige funktioner hos borgeren, er du forpligtet til at acceptere at blive overført til andet lignende arbejde. Dette gælder også i en evt. opsigelsesperiode. 4.6. Særligt for timelønnede Hvis du er ansat under 8 timer pr. uge bliver du betragtet som timelønnet. Som timelønnet har du ret til fravær uden løn i forbindelse med sygdom og graviditet. Hvis du fra en tidligere ansættelse har optjent pensionsanciennitet mister du ikke denne, og Herning Kommune vil fortsat indbetale pensionsbidrag til pensionsordningen. Som timelønnet kan du optjene pensionsanciennitet hvis du i en uge arbejder 8 timer eller derover (f.eks. hvis du arbejder 5 timer den ene uge og 9 timer den anden uge). Som timelønnet er der et opsigelsesvarsel på 2 dage fra begge parter. 4.7. Ferie Du optjener ferie i optjeningsåret, som løber fra 1. januar til 31. december. Ferien afholdes i ferieåret, som løber fra 1. maj til 30. april. 8
Det betyder, at den ferie du optjener i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 skal afholdes i perioden 1. maj 2013 til 30. april 2014. Som selvvalgt hjælper har du ret til 5 ugers ferie + 6. ferieuge. 3 af ugerne skal afholdes i hovedferien (dvs. i perioden 1. maj til 30. september). Restferien afholdes inden ferieårets udløb, den 30. april. Du har ret til at få 6. ferieuge udbetalt, hvis du ikke ønsker at afholde den. I så fald skal du give besked til Visitationsenheden senest den 1. oktober. 6. ferieuge udbetales efter ferie-årets udløb. Hvis du ikke giver besked om ferieafholdelse senest den 1. maj i forhold til hovedferien, og senest den 1. februar i forhold til restferien, har Visitationsenheden mulighed for at pålægge dig, hvornår du skal holde ferien. I forbindelse med din ferie, vil den borger, du er hjælper for, blive kontaktet af Visitationsenheden, med henblik på at aftale, hvordan der skal ydes hjælp i perioden. 4.8. Hjælpers sygdom Hvis du bliver syg skal du kontakte Visitationsenheden, som vil sørge for, at en godkendt (privat eller kommunal) leverandør yder hjælpen i den periode du er fraværende. Hvis du skal gå på barsel, skal du ligeledes kontakte Visitationsenheden. Visitationsenheden vil aftale, om der skal ansættes en barsels-vikar, eller om en af de godkendte (private eller kommunale) leverandører skal yde hjælpen, mens du er fraværende. 4.9. G-dage Du kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge fra en a-kasse de første 3 dage efter du er stoppet med at arbejde som selvvalgt hjælper. I stedet betaler Herning Kommune dagpengegodtgørelse de første 3 dage, hvor du er helt 9
eller delvist ledig. Dagpengegodtgørelsen for en G-dag, svarer til den maksimale dagpengesats. Du har kun ret til G-dage, hvis du er medlem af en a-kasse og inden for de sidste 4 uger før arbejdsophøret har arbejdet 74 timer (dvs. gennemsnitligt 18,50 timer pr. uge). Herning Kommune skal betale G-dage, hvis du: bliver afskediget bliver hjemsendt ophører med opgave- og tidsbestemt ansættelse o.lign. sættes på arbejdsfordeling får nedsat din arbejdstid Betalingen for en G-dag beskattes som a-indkomst. Der bliver ikke beregnet feriegodtgørelse, trukket arbejdsmarkedsbidrag eller ATP af betalingen for en G-dag. 10