!"#$%$&'$( Version 12/08-2011 Høringssvar Bemærkninger Visionen De fem hovedspor Samarbejde med eksterne Virksomheden Aarhus Kommune Diverse overordnede Høringssvarets kommentarer til visionen og det overordnede sigte Høringssvarets kommentarer til de fem hovedspor. Høringssvarets kommentarer til samarbejdet mellem Aarhus Kommune og eksterne og til klimapartnerskaberne som værktøj. Bemærkninger til indsatsen i Aarhus Kommune som virksomhed. Øvrige bemærkninger af overordnet karakter. 1.1 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse v/ Rådmand Hans Halvorsen og Direktør Erik Kaastrup-Hansen a. Ambitiøs målsætning for en reduktion af hele Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2- udlednnig b. At nå målene forudsætter, at Byrådet afsætter anlægsmidler, der vil kunne modsvare de øgede krav til energisparende foranstaltninger. Klimaplanen er ambitiøs med fastsatte reduktionskrav, som forudsætter betydelige anlægsinvesteringer i energibesparende foranstaltninger i den kommunale bygningsmasse. c. På den baggrund vurderes det umiddelbart at blive yderst vanskeligt at indfri målsætningerne set i forhold til de relativt beskedne anlægsmidler, der foreslås afsat til formålet. d. Indstillingen: MSB indsamler, registrerer og kvalitetssikrer allerede energidata. Derfor bør der ikke generaliseres for alle magistratsafdelingerne. ad b) Klimaplan 2012-2015 fastsætter ikke nye reduktionskrav til den kommunale bygningsmasse. ad c) Der er udarbejdet et idékatalog (bilag 2), som præsenterer en række initiativer, der kan være medvirkende til at forcere klimaindsatsen i forhold til at nå de byrådsbesluttede målsætninger. Idékataloget omfatter blandt andet et konkret initiativ om solceller og et andet om energirenovering af kommunale bygninger. ad d) Konsekvenser for indstillingen: Der er justeret i afsnittet Mål for Aarhus Kommune som virksomhed (indstillingens side 8-9). 1.2 Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg v/ Rådmand Dorthe Laustsen og Direktør Horsea Dutschke a. Foreslår en revitalisering af mere traditionelle sparetiltag og påvirkning af forbrugeradfærd, kombineret med en sundhedsvinkel fx flere cykelstier og skovrejsning. b. At magistratsafdelingerne fastlægger budgetmål forudsætter at indsamling, registrering og kvalitetssikring af energidata sker validt og ensartet i alle magistratsafdelinger. c. Det bør i den forbindelse overvejes at genoplive det grønne regnskab for kommunen som virksomhed, eller alternativt fastlægge et andet system til registrering af målopfyldelsen. ad a) Konsekvenser for klimaplanen: Det er tydeliggjort at cyklisme skal ses i sammenhæng med sikkerheds- og sundhedsaspekter i klimaplanens afsnit 8.3, Transport. ad b) At sikre validitet og ensartethed vil med fordel kunne finde sted i den tværmagistratslige bygningsgruppe. ad c) I CO 2-opgørelsen og miljøregnskabet afrapporteres opfyldelse af overordnede mål (CO 2, el, varme) på basis af Agenda 2100. Der er imidlertid stadig behov for at der bliver
fulgt op på delmålene. I forbindelse med Kurveknækkeraftalen, blev det besluttet, at de enkelte magistratsafdelinger skulle sikre den fornødne opfølgning af egen indsats. 1.3 Magistratsafdelingen for Børn og Unge v/ Rådmand Jacob Bundsgaard Johansen og Direktør Nils Petersen a. Overordnet ønsker Børn og Unge, at implementering af tiltag i Klimaplan 2012-2015 sker inden for det decentrale råderum. b. Anbefales at der inden for klimaplanen investeres i en automatisering af fjernaflæsning af alle målere i Børn og Unge. Det vil styrke datagrundlaget, og dermed fjerne en usikkerhed om talmaterialet. Det vil samtidig frigøre tid i de få decentrale enheder i Børn og Unge, hvor aflæsning og indtastning for nuværende foregår manuelt. c. I Børn og Unge forøger etablering af ventilation og installation af IT undervisningsmidler elforbruget. På grund af krav til arbejdsmiljøet kan Børn og Unge derfor være udfordret ift. at opnå en årlig 2 % besparelse på elforbruget. d. Det kan overvejes, hvorvidt optagelsen af kurveknækkermål i budgetmålene i en overgangsperiode kan afgrænses til de ejendomme, hvor der automatisk er fjernaflæsning af energiforbruget. e. Fem tiltag i idékataloget, som Børn og Unge ser positivt på og i nogle tilfælde har ønsker til: (i) Solceller på Aarhus Kommunes bygninger, (ii) Pulje til afprøvning af demonstrationsprojekter i et boligområde, (iii) energirenovering af kommunale bygninger, (iv) intelligente kommunale bygninger, (v) Børn og Unge, innovation. ad b) Der er i dag mulighed for automatisering af fjernaflæsning. Der er i perioden 2012-2013 afsat godt 20 mio. kr. til bygningsområdet. ad c) Denne problemstilling blev også behandlet ifm vedtagelse af kurveknækkeraftalen. I indstillingen (november 2008) blev det påpeget, at det ikke er muligt at vurdere, hvor store besparelser, der vil kunne hentes gennem adfærdsregulerende tiltag hhv. naturlig udskiftning af nedslidt udstyr, og hvor stort et investeringsbehov, der vil være tale om for at opfylde målsætningen. Ifm vedtagelsen af kurveknækkeraftalen blev der gjort opmærksom på, at de enkelte magistratsafdelinger selv sikrer den fornødne opfølgning af egen indsats for realisering af målsætningen, der alene gør sig gældende for kommunen under ét. Det konkluderes endvidere at aftalen ingen udgiftsmæssige konsekvenser har, og det er ikke muligt at opgøre de konkrete besparelser, der opnås. ad d) Det er en mulighed dog kan der være en risiko for reduceret fokus på den sidste del (manuelle). Reduktionen skal vurderes på det samlede forbrug. ad e) Børn og Unges kommentarer understøtter de overordnede ideer: Konsekvenser for idékataloget: Børn og Unges kommentarer er afspejlet i idékataloget. 1.4 Magistratsafdelingen for a. Enige i at energistyringsindsatsen skal styrkes for at sikre h. Forslag om at der i klimaplanen indarbejdes en forbindelse til ad b) Byrådet har indgået en række klimaaftaler, herunder
Kultur og Borgerservice v/ Rådmand Marc Perera Christensen og Forvaltningschef Niels Rask kvaliteten af data og målsætningen. b. Der er i forslaget ikke tildelt bygningsområdet midler til at øge energistyringsindsatsen mhp at leve op til forpligtigelserne. Derimod er bygningsområdet beskåret ifm budgetforlig for 2011. c. En automatisk/elektronisk overførsel af data samt opfølgning herpå ville være ønskelig både for sikkerhed i grundlaget og for at reducere manuelle ressourcekrævende processer og via alarmer at undgå energispild. Det kan indgå i forslaget vedr. de intelligente energisystemer i idékataloget. d. Der er i 2011 gjort en indsats i KoB for at reducere antallet af budgetmål. Derfor mere hensigtsmæssigt alene at forholde sig til forpligtigelserne, som er vedtaget med klimaplanen. e. Opfølgningen på energiforbruget (regnskab) bør kobles sammen med en faglig evaluering. f. Mht samspil med andre planer bør nævnes at beslutninger og udmøntninger af politikkerne i KoB har konsekvenser for den samlede CO 2- udledning (øget bygningsmasse). g. Mht. til Idekatalogets initiativ om energirenovering af kommunale bygninger anføres at det vil beskære vedligeholdelsesbudgetterne med 10%. Kulturhovedstadsprojektet, hvor bæredygtighed er et af de 10 programtemaer. kurveknækkeraftalen. I forbindelse med Kurveknækkeraftalen blev det besluttet, at de enkelte magistratsafdelinger skulle sikre den fornødne opfølgning af egen indsats. Med Klimaplan 2010-2011 blev der til bygningsområdet afsat 8 mio. kr. i 2010 og 12 mio. kr. i 2011. I forbindelse med budgetforliget for 2011-2014 blev der afsat 20,4 mio. kr. til bygningsområdet (10,2 mio. kr. i 2012 og 2013). ad c) Automatisk/elektronisk overførsel er allerede en mulighed i Agenda 2100. ad d) For at kunne realisere visionen om CO 2-neutralitet er det nødvendigt med en engageret indsats fra borgere og virksomheder. I den forbindelse er det også vigtigt, at Aarhus Kommune som virksomhed går foran og kan dokumentere de resultater vi skaber. Hidtil har det vist sig ikke at være tilstrækkeligt alene at forholde sig til forpligtigelserne, som er vedtaget med kurveknækkeraftalen og de tidligere klimaplaner. Derfor foreslås budgetmål. Konsekvens for indstillingen: Det er tydeliggjort i indstillingen, at det er væsentligt at Aarhus Kommune går foran. ad e) Det vil være relevant at magistratsafdelinger foretager en faglig evaluering af større afvigelser i regnskabet. ad f) Regnskabet bør naturligvis tage højde for det tilfælde at bygningsmassen er øget, fx ved hjælp af indikatorer. ad g) Det konkrete initiativ tager udgangspunkt i at der foretages løbende vedligehold og genopretningsaktiviteter. Initiativet er et forslag om en ekstra bevilling på 10 mio. kr., for at energirenovering kan foretages samtidigt med genopretningen.initiativet vil således ikke påvirke genopretningsmidlerne.
1.5 Borgmesterens Afdeling v/ borgmester Nicolai Wammen og stadsdirektør Niels Højberg a. Aarhus Kommunes samlede erhvervspolitiske indsats tydeliggøres i klimaplanen. b. Realisering af klimaplanens miljømålsætning beror i høj grad på innovative tiltag og ændringer i kultur og vaner, som ikke nødvendigvis udgør en økonomisk udfordring. c. Det foreslås at det tydeliggøres i idékataloget hvilke CO 2- reducerende initiativer, der på kort eller længere sigt kan iværksættes inden for de eksisterende økonomiske rammer ad h) To af klimaplanens projekter har været drøftet med Kulturhovedstadsprojektet, nemlig pendlercykler og solceller på tagene. Konsekvens for klimaplanen: Det er tydeliggjort i klimaplanens afsnit 8.1 og 8.3 at cyklisme og solceller på tagene forventes at indgå som en del af Kulturhovedstadsprojektet. ad a) Konsekvens for klimaplanen: Indsat henvisning til erhvervsplanen i klimaplanens afsnit 1, Klima- og energiudfordringen: En unik chance for vækst i Aarhus. ad b) Konsekvenser for klimaplanen: Indsat tekst i afsnit 1.2. c) De initiativer, der kan iværksættes inden for de eksisterende økonomiske rammer er beskrevet i klimaplanens afsnit 8. Initiativer, som skal sættes i gang efter 2015, beskrives i den fjerde klimaplan (2016-2019). Idékataloget omfatter initiativer, som kun kan nyde fremme, hvis byrådet prioriterer midler hertil.
)*+ ) ++,!"#$%$&'$( Version 28/06-2011 Høringssvar Administrationens bemærkninger Visionen De fem hovedspor Samarbejde med eksterne Virksomheden Aarhus Kommune Diverse overordnede Høringssvarets kommentarer til visionen og det overordnede sigte Høringssvarets kommentarer til de fem hovedspor. Høringssvarets kommentarer til samarbejdet mellem Aarhus Kommune og eksterne og klimapartnerskaber som værktøj. Høringssvarets kommentarer til indsatsen i Aarhus Kommune som virksomhed. Øvrige kommentarer af overordnet karakter. 2.1 NRGI v/ Søren Sørensen, Adm. direktør a. Enige i planens overordnede sigte. b. Fremhæver hovedsporene fossilfri energi, energieffektivisering og intelligente energisystemer som væsentlige i forhold til at gøre det danske samfund uafhængig af fossile brændsler. c. Der er et godt grundlag for et styrket samarbejde mellem Aarhus Kommune og NRGi. d. Høringssvaret indeholder en række supplerende kommentarer, som understøtter udmøntningen af klimaplanen. Det gælder primært inden for hovedsporene effektivisering af bygninger, effektivisering af trafik, fossilfri energi, og ikke mindst det intelligente energisystem. ad e) Det fremgår af klimaplanens afsnit 8.1. at der arbejdes videre med muligheden for at etablere en havvindmøllepark på Mejlflak. e. Projektet om vindmøller i Aarhus Bugten synliggøres mere aktivt i klimaplanen. 2.2 Vestas Wind Systems v/ Jacob Lars, Senior Vice President og Rasmus Nedergaard, Climate Specialist a. Støtter kraftigt op om den ambitiøse plan. b. Aarhus Kommunes initiativer er en støtte til Vestas industri og et energimæssigt fossilfrit samfund. Vestas ser frem til samarbejdet med Aarhus Kommune om klimaudfordringerne. c. Klimaplanen bør fokusere mere på, hvordan CO 2-neutralitet defineres. d. Planen ville stå mere skarpt ved at illustrere den metode, som er brugt til at beregne CO 2- udledningen. ad c) I Klimaplan 2012-2015 er fokus på reduktion af CO 2- udledningen forbundet med forbruget af el, varme og transport i Aarhus Kommune. Som opfølgning på klimaplanen, vil der blive arbejdet videre med begrebet CO 2-neutralitet. e. Medtag de økonomiske incitamenter og tilbagebetalingsprofiler, som gør, at borgere og virksomheder vil støtte op om initiativet. Lav business cases. Opfordrer til at forholde sig til økonomiske scenarier. ad d) I forhold til kortlægning af CO 2-udledningen følges KL s opgørelsesmetode. I forhold til klimaplanfremskrivningen er metoden kort beskrevet i klimaplanens afsnit 1.3. Fremadrettet arbejdes videre med metoden også i samarbejde med andre kommuner. ad e) Business cases vil indgå som en del af implementeringen af de enkelte hovedspor. Arbejdet vil også skulle relateres til økonomiske scenarier. 2.3 NCC Construction DK v/ Martin Manthorpe, Direktør, Strategi og forretningsudvikling a. Ambitiøs, gennemarbejdet, men også en realistisk plan. b. Ambitionen for 2030 bør være, at offentlige bygninger producerer mere energi end de bruger. c. Optimeringen af energiforh) Nævne virksomheder, der udvikler designer og realiserer infrastruktur og byggeri som den 8. part, der indgås partnerskaber med. i. Efterspørge virksomhedernes konkrete initiativer for at reducere energiforbruget og lade dette indgå i de offentlige udbud. ad b + g) En sådan ambition ville forudsætte, at byrådet afsatte flere midler. Muligheden for plusenergihuse inden for den nuværende økonomiske ramme har været vurderet: Der er andre
bruget er nævnt at skulle ske primært via energiselskabernes rådgivning. Opfordres til liberalisering på området. d. Intelligente energisystemer handler om integration af mere end vind. e. I forhold til projektet om solceller: Tagene bør stilles til rådighed i stedet for udlejes. f. I afsnit 3.4 tilføjes et veldimensioneret afvandingssystem under jorden (kloakering) g. Bygningsreglementets krav implementeres hurtigere muligheder for energieffektiviseringer, som vil give mere effekt pr. investeret krone end plusenergihuse, for så vidt angår den eksisterende bygningsmasse. Der stilles allerede krav om at nybyggeri som minimum skal leve op til Lavenergiklasse 2015, og det anbefales at gå længere ned. For så vidt angår renovering af eksisterende byggeri, anbefales det at leve op til Lavenergiklasse 2015. Der foreligger ikke i øjeblikket planer om at fremrykke bygningsreglementets krav yderligere, men der arbejdes løbende med energikravene til egne bygninger. ad c) Når det i klimaplanen fremgår at det primært er energiselskaberne, er det med udgangspunkt i at det i dag primært er energiselskaberne, der leverer omkostningsneutral rådgivning med baggrund i energispareloven. Ordet primært dækker over at markedet for handel med energibesparelser har åbnet for en liberalisering af rådgivningen. Klimaplanen bygger på klimapartnerskaber og alle klimapartnere er potentielle til at levere rådgivning til erhvervslivet og borgerne i Aarhus. Ad d) Formulering som pointerer at det er strøm produceret på solceller, vind mv. Konsekvenser for klimaplanen: Præciseres i afsnit 3.3., Spor 4 at det er strøm produceret på vindmøller, solceller, mv. Ad e) Modellen med at udleje tagene er valgt pt. for at sikre en juridisk adskillelse mellem ejeren af bygningen og ejeren af solcellen. I forbindelse med projektet vil andre modeller blive vurderet. Ad f) Konsekvenser for klimaplanen: Der er taget højde for bemærkningen i klimaplanens afsnit 3.4, Klimatilpasning i 2030. ad h) Konsekvenser for klimaplanen: Branchen er tilføjet i
klimaplanens afsnit 1.1 og i afsnit 4. 2.4 Midttrafik v/ Kristiana Stoyanova, Kontrakter og miljø a. Aarhus Kommunes klimaplan er et vigtigt led i målet om at blive CO 2-neutral i 2030. b. Positivt at klimaplanen behandler adskillige tiltag og virkemidler inden for både industri, byggeri og transport. c. Positivt at byudvikling og trafikplanlægning tænkes som helhed. d. Støtter valget af forpligtigende partnerskaber, som et vigtigt værktøj, der skal tages i brug for at nå klimamålet. e. Hvordan vil Aarhus Kommune sættes fokus på klimapåvirkninger fra kommunens egne køretøjer samt fra transporten, som kommunen bestiller direkte. f. Anbefaler at overveje om det er relevant at fastsætte konkrete mål for klimapåvirkningerne fra kommunens egen transport. Ad e) Klimapåvirkningerne fra kommunens egne køretøjer reguleres bl.a. via indkøbspolitikken. Ved nye udbud af transportydelser, vil miljøkravene blive genovervejet. Ad f) På baggrund af en kortlægning som gennemføres i 2011 og efterfølgende retningslinjer for indkøb af køretøjer, vil det være muligt at fastsætte konkrete mål. 2.5 Aarhus Universitet v/ prorektor Søren E. Frandsen a. Spændende og visionær plan. b. Aarhus Universitet kan positivt bifalde de mange fokus- og indsatsområder, som klimaplanen prioriterer. c. Aarhus Kommune viser fremsynethed og vilje til at investere i forskning og netværk på klimaområdet. Klimaområdet er et område, hvor Aarhus Universitet har stærke traditioner og stor viden, som det forpligter at bringe videre. d. Køling planen kan med fordel suppleres med bidrag vedrørende tilladelse til grundvandskøling, havvandskøling eller oprettelse af fjernkølingscentraler. e. Frivillighed godt, men over for storforbrugere kan frivilligheden med fordel suppleres af en mere aktiv incitamentsstruktur. ad d) Grundvandskøling og havvandskøling vil skulle vurderes i hvert enkelt tilfælde. For så vidt angår fjernkølingscentraler pågår løbende undersøgelser, herunder også muligheden for finansiering. ad e) Fastlæggelse af incitamentsstruktur skal ske på nationalt/eu niveau. Som kommune anvender vi klimapartnerskaberne som motivation. 2.6 Energinet.dk v/ Lone Hansen, Chef strategisk planlægning a. Klimaplanen rummer gode perspektiver, som kan være til inspiration for andre kommuner. b. Gode initiativer med partnerskaber, som sætter gang i udvikling og afprøvning af grønne teknologier. c. Klimaplanen kunne suppleres med en beskrivelse af fordelingen af ressourcer mellem øvrige kommuner, herunder prioriteringen til andre energiformål på længere sigt. d. Det fremgår at der er en forventning om, at 50 pct. af Aarhus Kommunes elforbrug i 2020 dækkes af vind. Det er væsentligt at holde sig for øje at energisystemet er bundet op af både lokale, nationale og internationale energistrømme. e. Kunne være interessant at kende prioriteringen, som ligger til grund for de ni indsatsområder, inden for de fem hovedspor. ad c) Samarbejdet med andre kommuner både emnemæssigt og geografisk beslægtede vil der blive sat fokus på i implementeringen af klimaplanen ad d) I fremskrivningen er der ikke sat hegn om Aarhus Kommune. Om 50 pct. af Aarhus Kommunes elforbrug dækkes af vind i 2020, er således i høj grad afhængig af tiltag uden for kommunens direkte indflydelse. ad e) Indsatsområderne er valgt som afsæt for Aarhus Kommunes involvering inden for de fem hovedspor. 2.7 Århus Maskinmesterskole v/ Prorektor Jesper Kofoed Petersen og prorektor Leif Tranborg a. Godt initiativ b. Klar til at bidrage med viden når planen skal iværksættes. Ad b) Sammen med Århus Maskinmesterskole præciseres, hvor der er mulighed for at anvendes maskinmesterskolens viden.
2.8 Teknologisk Institut v/ Frank Elefsen a. Meget relevante indsatsområder. b) Foreslår at nævne GLEEB den nationale test platform for energieffektive bygninger, som TI er i gang med at etablere. c) Inden for klimatilpasning, henvis til det strategiske partnerskab Vand i byer og Byer i vandbalance, som Aarhus Vand deltager i. d. Vil gerne i dialog om partnerskab om intelligente energisystemer. ad b + c) Der er en række igangværende initiativer blandt en lang række af aktører i og udenfor Aarhus Kommune. Det vil blive for omfangsrigt at nævne alle relevante. Når det kommer til de enkelte hovedsport vil der naturligvis blive taget udgangspunkt i de hidtidige erfaringer. 2.9 Dansk Byggeri Østjylland v/ Steen Høygaard, Chefkonsulent a. Realistisk plan som kommer godt omkring tingene. b. I forhold til projektet om solceller: Tagene bør stilles til rådighed i stedet for udlejes. c. Ambitionen for 2030 bør være, at offentlige bygninger producerer mere energi end de bruger. d. Optimeringen af energiforbruget er nævnt at skulle ske primært via energiselskabernes rådgivning. Opfordres til liberalisering på området. e. Intelligente energisystemer handler om integration af mere end vind. f. I afsnit 3.4 tilføjes et punkt om etablering af et veldimensioneret afvandingssystem under jorden (kloakering) g. Nævne virksomheder, der udvikler, designer og realiserer infrastruktur og byggeri. h. Afsnit 8.6 to tilføjelser: Efterspørge virksomhedernes konkrete initiativer for at reducere energiforbruget og lade dette indgå i de offentlige udbud. + Udvikle og stimulere samarbejdsmodellen Offentlig Privat Innovation (OPI) ad b) Modellen med at udleje tagene er valgt pt. for at sikre en juridisk adskillelse mellem ejeren af bygningen og ejeren af solcellen. I forbindelse med projektet vil andre modeller blive vurderet. ad c) En sådan ambition ville forudsætte at byrådet afsatte flere midler. Muligheden for plushuse inden for den økonomiske ramme har været vurderet. Der er andre muligheder for energieffektiviseringer, som vil give mere effekt pr. investeret krone, end plusenergihuse, for så vidt angår den eksisterende bygningsmasse. Der stilles allerede krav om at nybyggeri som minimum skal leve op til Lavenergiklasse 2015, og det anbefales at gå længere ned. For så vidt angår renovering af eksisterende byggeri, anbefales det at leve op til Lavenergiklasse 2015. Der foreligger ikke i øjeblikket planer om at fremrykke bygningsreglementets krav yderligere, men der arbejdes løbende med energikravene til egne bygninger. Ad d) I dag er det primært energiselskaberne, der leverer omkostningsneutral rådgivning med baggrund i energispareloven. Ordet primært dækker over at markedet for handel med energibesparelser har åbnet for en liberalisering af rådgivningen. Klimaplanen bygger på klimapartnerskaber og alle klimapartnere er potentielle til at levere rådgivning til erhvervslivet og
borgerne i Aarhus. ad e) Formulering som pointerer at det både er strøm produceret på både solceller og vind. Konsekvenser for klimaplanen: Præciseret i afsnit 3.3., Spor 4 at det er strøm produceret på vindmølller, solceller, mv. f) Konsekvenser for klimaplanen: Der er taget højde for bemærkningen i klimaplanens afsnit 3.4, Klimatilpasning i 2030. ad g) Konsekvenser for klimaplanen: Branchen tilføjes i klimaplanens afsnit 1.1. og afsnit 4. ad h) I klimaplanens afsnit 6 Metode: klimapartnerskaber er klimapartnernes forpligtelser i forhold til egenindsats og innovative udvikling, svarende til OPI beskrevet.
+!"#$%$&'$( Version 04/07-2011 Høringssvar Administrationens bemærkninger Visionen De fem hovedspor Samarbejde med eksterne Virksomheden Aarhus Kommune Diverse overordnede Høringssvarets kommentarer til visionen og det overordnede sigte Høringssvarets kommentarer til de fem hovedspor. Høringssvarets kommentarer til samarbejdet mellem Aarhus Kommune og eksterne og til klimapartnerskaberne som værktøj. Bemærkninger til indsatsen i Aarhus Kommune som virksomhed. Øvrige bemærkninger af overordnet karakter. 3.1 Havvind Århus Bugt v/ formand Søren Egge Rasmussen og direktør Hans Bjerregaard a. Der vil være mulighed for at Aarhus Kommune kan blive medejer af havvindmøllerne. Ad a) Kommunernes Landsforening har igangsat en kortlægning af kommunernes muligheder i forhold til ejerskab af vindmøller. Havvindmølleparken er et privat initiativ, og Aarhus Kommune bakker op om, at der arbejdes videre med muligheden for at etablere en havvindmøllepark. 3.2 NOAH Energi og Klima, Århus Miljøgruppe M97 og Vedvarende Energi v/ Hans Pedersen, Århus Miljøgruppe M97 Palle Bendsen, NOAH Energi og Klima Bjarke Rambøll, Vedvarende Energi. Høringssvaret omfatter cirka 30 spørgsmål og kommentarer. På grund af omfangen er disse ikke inkluderet her i oversigten. Høringssvaret er gennemgået i bilag 6, Høringssvar - Kommenterede bidrag. 3.3 Boligselskabernes landsforening v/ afdelingschef Niels Sørensen a. Ambitiøse mål enige i nødvendigheden af at sætte overliggeren højt. b. Opfordre til at der tages grundigt fat på problemstillingen, som ofte opstår mellem tilslutningspligt, prisstruktur, etc. vs. mål om energieffektivisering c. Ekstra investeringer (huslejeforhøjelser) skal kunne modsvares at forventninger om nedgang i forbrugsafgifter. ad b) AffaldVarme Aarhus har allerede halveret tilslutningsbidraget og det årligt faste bidrag for bygninger, der overholder kravet om lavenergi 2015 i Bygningsreglement 2010. Det er sket for at undgå konflikten mellem energieffektivisering og videre udbredelse af næsten fossilfri fjernvarme. AffaldVarme Aarhus arbejder videre med taksttilpasninger, som understøtter energieffektiviseringer ved kunden samt minimal miljøbelastning ved varmeproduktionen. ad c) Aarhus Kommune er opmærksom på problemstillingen og vi vil også fremadrettet arbejde for at for at løse denne.
3.4 Erhverv Aarhus v/ direktør Bente H. Steffensen a. Ambitionen om Aarhus som det intelligente energisamfund er en god målsætning at holde indsatser op mod også inden for andre planlægningsområder. b. Opbakning til arbejdet, der gennemføres for at åbne døre, fx til det kinesiske marked gennem samarbejdet med Harbin. c. Vigtig at udnytte kompetencerne inden for fjernvarme. e. Aarhus som vindhovedstad forpligter ønske om at der opstilles vindmøller f. Undergrunds- og alternative ideer og forslag bør indgå som en arbejdsform, der indarbejdes i hele planens levetid. ad a) Udviklingen af det intelligente energisamfund vil skulle ske bredt og altså inden for en række sektorer. c) Kompetencerne inden for fjernvarme er netop en af Aarhus styrkepositioner. d) Klimaplanens fokuspunkter omfatter udover klima også blandt andet grøn vækst. Ambitionen er at udnytte klima- og energiudfordringen som en unik chance for vækst. d. Ifm arbejdet med energieffektiv transport skal der tages hensyn til vækst og udvikling e) Aarhus Kommune har udlagt seks områder til vindmøller i kommuneplanen f) Samarbejdet med eksterne er netop afgørende i forhold til at implementere klimaplanens mål og handlinger.
-!"# $%&&'&()'&)&&*'( %&( (&'(( +&('(("(()&* $ $,&"&&&*)-"."&&&)(/ $!"!#$ $0',-&&(&(&(*(( ('"& &*(&(*(( 1((&*2&)&&(&((3 ( $!%%!&"!#$ $+((( +&(()(( &"&').("&&& ()"&/&( $!"!#$ $,&&("&&&)'')&"' 1(((')*('"/ &")"&( +/&()'(/ $ %#!%'()"!#$ $%(')&"()(()-". 4/'!1 3&(/&(("&&&3 -".&&(')(&&3 * 5(&&)&&((()( %""& $ *+"!#$ $%&)-".('&"(()'&(*)&"(3 *(()"&$63$3 %&&-".(/&(3 (('((*(((&"( $!,+ -.',"!#$ $%((')" 5(&&(*(( +(/) &/'&('(-".(/( %)&)' &(/(&'&(3(( $!!!!!!%/01!
$%()&(&(&&("'&/((((&(&( 4 (('&('5*)(*(()"&&')( 2'&' )(/)&/()('&( +-". /&()(('& $ #+*,1' $-"."&((")&"('*, -"."&& '(((&(&( +'(&&("&'3 ( +")-".((((()(&&/)( ( $ 2'(3455!*# 6 #37444!#*##7(8 *####!%*!6 ##94+7 $-".&!13/) +&$$)&")3 &('" '7&8 5&&" "&( &(63"6'')"&(&((( 4"&/(((')&3 (&( $,78#!!%:#"!#$