Nr. 79 august 2009 NYHEDSJOURNALEN N Y H E D S B R E V F R A L Æ G E R U D E N G R Æ N S E R / M S F I D A N M A R K Stort foto: Claus Kunckel Lille foto: Per-Anders Pettersson/Getty Images Ung dansk læge på vej til DR Congo Det er min pligt at hjælpe Vold, plyndringer og voldtægt har drevet omkring en million mennesker på flugt i DR Congo. Dine penge redder liv Dit bidrag til Læger uden Grænser var med til at redde mange liv i 2008. Læs hvad pengene gik til. Hæder til sygeplejerske Den danske sygeplejerske Lone Gravgård, som har været udsendt for Læger uden Grænser, har modtaget Florence Nightingale-medaljen.
Nyhedsjournalen nr. 79 Dr congo 2 xxxxxxx. MSF over 25.000 congolesere ankommer til en improviseret flygtningelejr i Kibati. I oktober 2008 tvang tiltagende uroligheder dem til at forlade den flygtningelejr, de i forvejen boede i. Foto: Dominic Nahr/ Oeil Public rå overlevelse drab, plyndringer og voldtægter har fordrevet millioner af congolesere fra deres hjem. for dem, der overlever militsernes dødbringende angreb, begynder en ny kamp for at overleve på flugt. En landsby i Dr congos Ituri-provins bliver angrebet af en militsgruppe. En ung mor tager sit spædbarn på armen og løber for at undslippe rebellernes dræbende skud. Men inden hun når at forsvinde i bushen, rammer kuglen. Den går igennem barnet og videre ind i kvindens mave. Hun har intet andet valg end at efterlade barnet for at kravle efter hjælp. Samme dag kører den danske sygeplejerske Merete Engell og en kollega fra Læger uden grænser (MSF) forbi en lille lokal klinik. En menneskemængde stopper deres bil og forklarer, at en kvinde er blevet skudt. Det er lykkedes hende at kæmpe sig vej til klinikken, men det lokale personale ved ikke, hvad de skal stille op. De har intet blod at give hende, ingenting. Merete Engell og kollegaen, som er læge, lægger kvinden ind i bilen og kører mod Læger uden grænsers Bon Marché hospital i provinshovedstaden Bunia. Den forkomne kvinde har samme blodtype som lægen, og da der ikke er nogen blodbank på hospitalet, donerer lægen blod til skudofferet. Men det er for sent, og kort efter dør kvinden. dør af sult Merete Engells minder fra det voldshærgede Dr congo, som var hendes arbejdsplads i 2005 og 2006, tæller masser af den slags historier. For når
P Å F L U G T Nyhedsjournalen nr. 79 3 militsernes hærgen sender landsbyboerne på flugt, er den første udfordring altid at slippe væk i live. Derefter begynder en desperat kamp for at overleve. Når landsbyerne bliver angrebet, løber folk ud i bushen og skjuler sig uden at tage noget med. De lever af rødder, frugter og planter, indtil det er sikkert at komme ud af skoven. Når de kommer frem til flygtningelejrene, er børnene svært underernærede, hvis de ikke er døde af sult, forklarer Merete Engell. Lejrene opstår, når tusinder af fordrevne slår sig ned samme sted. I begyndelsen er der intet, hverken mad, vand eller tag over hovedet. Forebygger epidemier Læger uden Grænser sørger for, at de medtagne flygtninge får rent vand og noget at spise. Desuden begynder et kapløb for at komme epidemier i forkøbet. Sygdomme spreder sig nemlig let, når måske 20.000 mennesker bor tæt sammen uden egentlige toiletforhold. I næsten alle flygtningelejrene er der kolera. En kolerasmittet mister op til 20 liter væske om dagen. Det kommer ud som opkast eller diarré, og fluerne får hurtigt spredt smitten. Derfor er det så vigtigt at oprette ordentlige toiletforhold og at få isoleret de smittede, siger Merete Engell, som forklarer, at Læger uden Grænsers indsats for at forhindre epidemier også gælder vaccination mod mæslinger en sygdom som er ekstremt smitsom og dødelig, når børnenes immunforsvar er svækket, blandt andet fordi de er underernærede. Ikke i sikkerhed i lejren En mindre synlig konsekvens af at være forfulgt mærker kvinderne. Under angrebene i landsbyerne ydmyger soldaterne lokalbefolkningen ved at voldtage kvinderne og mishandle dem seksuelt. Men heller ikke i lejrene er kvinderne i sikkerhed, husker Merete Engell. Vi blev nødt til at oprette adskilte bade- og toiletforhold for mænd og kvinder og holde områderne oplyst døgnet rundt. Ellers risikerede kvinderne at En krig med mange ansigter Krigen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo har rod i folkemordet i Rwanda, hvor op mod en million blev dræbt. I 1993 begyndte urolighederne at sprede sig over grænsen til Nord- og Syd Kivu i DR Congo (dengang Zaire), hvor et stort mindretal af rwandere boede. Da konflikten i Rwanda sluttede i midten af 1990 erne, flygtede mange, heriblandt også nogle af de ansvarlige for folkedrabet, til det østlige DR Congo. Mens freden bredte sig i Rwanda, fortsatte kampene på den anden side af grænsen. I dag er krigen i DR Congo en kompleks blanding af spændinger mellem etniske grupper, mangel på overordnet ledelse af landet og en kamp om de mange naturressourcer som diamanter og guld. Aktørerne i konflikten er et net af militser og militær, som bekæmper hinanden og danner alliancer på kryds og tværs. Også nabolandene blander sig med støtte til forskellige rebelgrupper. Det anslås, at konflikten har kostet omkring fem millioner livet og drevet en million på flugt i deres eget land. blive voldtaget af mændene i lejren, når de gik på toilettet. Mister alt Merete Engell karakteriserer livet i de congolesiske flygtningelejre som rå overlevelse. De fordrevne har fra den ene dag til den anden set hele deres livsgrundlag blive revet væk, de har mistet alle deres ejendele, familier er blevet væk fra hinanden, og mange har set deres forældre, børn eller søskende blive dræbt. Maki, to år, i en flygtningelejr i Bunia, Ituri-Provinsen. Foto: Seb Geo Deres behov kommer helt derned, hvor hele tilværelsen drejer sig om at skaffe det næste måltid mad, siger hun. For at gøre opmærksom på congolesernes lidelser har Læger uden Grænser lavet hjemmesiden www.condition-critical.org, hvor du kan finde nyheder, øjenvidneberetninger og fakta om konflikten i DR Congo.
Nyhedsjournalen nr. 79 Dr congo 4 sådan hjælper Læger uden grænser behovet for hjælp er enormt, når vold er hverdagskost og store menneskemængder jævnligt er på flugt. Læger uden grænsers indsats i dr Congo spænder derfor bredt. Situationen i det østlige Dr congo ændrer sig hele tiden. Mens roen falder på i ét område, blusser volden op i et andet, og nye folkemasser sætter sig i bevægelse for at slippe væk fra drab, nedbrændinger og plyndringer. Derfor evaluerer og tilpasser Læger uden grænser (MSF) løbende sine aktiviteter. Da mange af de fordrevne opholder sig i afsidesliggende områder, hvor der ikke er hospitaler og andre sundhedstilbud, benytter Læger uden grænser sig af mobile klinikker. Vi kører ud til steder, hvor der er akutte behov og medbringer de mest basale medikamenter til at behandle for eksempel diarré, lungebetændelse og malaria. skud- og brandsår Patienter med for eksempel skud- eller brandsår, der er kommet alvorligt til skade, transporterer vi til de hospitaler, vi arbejder fra blandt andet rutshuru og Mweso Hospitaler i Nord Kivu, et hospital i Kalonge i Syd Kivu og Dungu Hospital i Province orientale. Udover kirurgi tilbyder hospitalerne sundhedshjælp til børn og kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel, og på en række Private bidrag fra Danmark i 2008: 7.385.856 kr. Bidrag fra Danida i 2008: 8.860.000 kr. sundhedscentre og klinikker behandler vi underernærede børn. En vigtig indsats over for børn er desuden at sørge for, at så mange som muligt bliver vaccineret mod mæslinger. Sygdommen er nemlig ekstremt smittefarlig og dødelig under de primitive forhold, som mange børn lever under i flygtningelejrene. Læger uden grænser tilbyder også medicinsk og psykologisk hjælp til kvinder, der har været udsat for voldtægt. Mange flygtningelejre er overfyldte, og beboerne lever derfor under meget dårlige sanitære forhold. I Masisi by er 4.000 fordrevne for eksempel samlet i en lejr, der er bygget til 2.000. Den tyske læge chris Lenzen tilser et barn på en klinik i Dubie, Katanga. Foto: Per- Anders Pettersson/Getty Images
D E T G Ø R V I Nyhedsjournalen nr. 79 5 Den Centralafrikanske Republik Sudan For at forebygge epidemier som kolera har Læger uden Grænser forbedret toiletforholdene og adgangen til rent drikkevand i lejren. Orientale Provinsen Bunia Usikkert sted at arbejde Den usikre situation i det østlige DR Congo vanskeliggør ofte arbejdet for Læger uden Grænser. I foråret blev nødhjælpsarbejdere i Masisi-distriktet fem gange udsat for væbnede røverier to gange gik det ud over medarbejdere fra Læger uden Grænser. Det har resulteret i, at vi af hensyn til medarbejdernes sikkerhed har været afskåret fra at arbejde i nogle områder af Masisi. Læger uden Grænser har arbejdet i DR Congo siden 1992. DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO MSF i det østlige DR Congo Syd Kivu Nord Kivu Goma Uganda Rwanda Burundi Voldtægtsofre får behandling Voldtægt er et stort problem i DR Congo, hvor lovløsheden har gjort kvinder til nemme ofre for seksuel udnyttelse. Læger uden Grænser arbejder for at udbrede budskabet om, hvor vigtigt det er, at ofrene søger behandling i tide. 2008 behandlede Læger uden Grænser I (MSF) 6.700 kvinder for voldtægt i Nord- og Syd Kivu. Men alle undersøgelser tyder på, at kun en brøkdel af de kvinder, der udsættes for seksuel vold i DR Congo, søger hjælp. Overgrebsmændene kommer fra alle sider af konflikten rebeller, landsbyboere og regeringssoldater. Men ligegyldigt hvem gerningsmanden er, risikerer kvinden at blive socialt udstødt, hvis hun står frem og fortæller, at hun er blevet voldtaget. Derfor er det en meget vanskelig opgave at få kvinderne til at opsøge en læge. Kvindenetværk For at få flere kvinder, der har været udsat for seksuel vold, til at søge behandling i tide, har Læger uden Grænser dannet et netværk af 59 kvinder i 11 landsbyer i Masisi. Kvinderne er blevet undervist i, hvilke sundhedsmæssige konsekvenser det kan have at blive voldtaget, ligesom de er blevet informeret om muligheden for at blive behandlet gratis af Læger uden Grænser. Deres opgave er at videreformidle denne viden til de andre kvinder i landsbyerne og fungere som tryghedspersoner, som voldtægtsofrene kan betro sig til. Symptomerne på voldtægt er mange. Kvinderne er stærkt psykisk påvirkede, de kan have skader i underlivet, og nogle er blevet gravide eller smittede med kønssygdomme. Læger uden Grænser vaccinerer ofrene for hepatitis B og stivkrampe, og hvis voldtægsofret kommer inden for 72 timer, får hun en fortrydelsespille for at undgå graviditet, ligesom hun modtager forebyggende behandling, der forhindrer hende i at udvikle hiv-infektion. Behandlingen virker dog kun, hvis den begynder inden tre dage og fortsætter 28 dage efter voldtægten. Af de i gennemsnit 45 kvinder, der hver måned i 2008 søgte behandling i Masisi, var det desværre kun hver femte, der kom inden for 72 timer efter voldtægten.
Nyhedsjournalen nr. 79 Dr congo 6 jeg har et overskud at dele af karrieren kører på skinner. Men Mogens bernsdorf petersen vil ikke stå om 30 år og erkende, at han aldrig fik gjort det, han drømte om: at hjælpe mennesker i nød. derfor rejser den 33- årige læge til den demokratiske republik Congo for Læger uden grænser. Iført lyseblå, nystrøgen skjorte, jeans og klip-klappere sidder Mogens Bernsdorf Petersen på sit kontor på Blegdamsvej i København. Foran ham ligger stakke af papirer, bøger og tidsskrifter som de fysiske beviser på, at han er midt i et stort forskningsprojekt. Den 33-årige læge er nået halvvejs i sin ph.d. om brystkræft, som han laver for A P P E L de har set familiemedlemmer blive dræbt, de har mistet alt, og de er tvunget til at bo under primitive forhold med tusinder af andre i samme situation. Læger uden grænser hjælper mennesker på flugt og andre nødlidende både i dr Congo og i mange andre lande verden over. hjælp os med at hjælpe. Alle bidrag hjælper støt vores nødhjælpsarbejde ved at bruge det vedlagte girokort, indbetale et bidrag på giro 008-1000 eller via vores hjemmeside www.msf.dk onkologisk klinik på rigshospitalet. Intet i omgivelserne vidner om, at han om få uger forlader den velfriserede hverdag og tager seks måneder med Læger uden grænser (MSF) til Dr congo for at behandle patienter, der er ramt af blandt andet vold, kolera, blødningsfeber og mæslinger. gammel drøm om at hjælpe Det bliver første gang, Mogens Bernsdorf Petersen rejser ud for at arbejde humanitært. Men tanken om at engagere sig i en hjælpeorganisation har boet i ham, lige siden han var 15-16 år. Foto: Per-Anders Pettersson/Getty Images Vi kommer til dem og hjælper dem med deres umiddelbare problemer. Vi kan ikke ændre på det større politiske billede, men vi kan lindre deres smerte her og nu Jeg så en udsendelse i fjernsynet om en læge, der gjorde noget ekstraordinært for at hjælpe andre i nogle hårde områder i verden. Det vækkede noget i mig, husker Mogens Bernsdorf Petersen, som allerede i sin ansøgning til medicinstudiet skrev, at han havde planer om at bruge uddannelsen til at hjælpe mennesker i nød. Men efterhånden som studiet og siden arbejdslivet begyndte at rulle af sted med ham, røg de humanitære ambitioner i baggrunden. En samtale med en veninde og kollega pustede dog liv i idéen igen. Hun havde samme tanker som mig og overvejede at rejse ud. Jeg var røget ind på et fast spor og en karrierevej, men pludselig begyndte jeg at minde mig selv om, hvad det var, jeg oprindeligt drømte om. Derfor søgte jeg ind til Læger uden grænser, fortæller Mogens Bernsdorf Petersen. vi kommer til patienterne I Dr congo skal han være en del af et nødberedskab, som står klar til at rykke ud i tilfælde af uroligheder, epidemier eller flygtningestrømme. Et af de store problemer i Dr congo er, at befolkningen ikke har mulighed for at få lægehjælp eller komme på hospitalet, hvis de bliver syge. De opholder sig i isolerede områder, fanget i kampene mellem rebelgrupper og militær. Derfor dør mange af sygdomme, der let kan behandles. Mogens Bernsdorf Petersen synes, det er meget tiltalende, at han med Læger uden grænser kommer til at møde patienterne dér, hvor de er. Vi kommer til dem og hjælper dem med deres umiddelbare problemer. Vi kan ikke ændre på det større politiske billede, men vi kan lindre deres smerte her og nu, siger han.
u d s e N d t M e d M s f Nyhedsjournalen nr. 79 7 Det har længe været en ambition for Mogens Bernsdorf Petersen at rejse ud for at arbejde humanitært. Når han er hjemme i København arbejder han frivilligt som læge på Mændenes Hjem et værested for alkoholikere, narkomaner og prostituerede. Foto: Claus Kunckel Min pligt som menneske Den unge læge ser et paradoks i, at det er stedet, hvor man er født, der er afgørende for, om man kan få lægehjælp. og når nu han selv bor et sted med alle muligheder for behandling, vil han gerne give noget igen. Jeg mener, at man skal dele ud af sit overskud. Jeg ser det egentlig mere som min pligt som menneske end som læge, for alle kan hjælpe på den ene eller anden måde. Men jeg er da glad for, at jeg i kraft af mit fag kan noget, som andre kan bruge, forklarer Mogens Bernsdorf Petersen, som understreger, at der også ligger en personlig gevinst i at hjælpe andre. Det er en kliché, men det giver mig en følelse af at gøre en forskel. Det gør mig stolt. og så glæder jeg mig rigtig meget til at blive udfordret på alle leder og kanter både fagligt, menneskeligt, sprogligt og organisatorisk. Jeg har siddet foran computeren i halvandet år nu, så det bliver en tiltrængt forandring at få kontakt med patienter igen, forklarer lægen, som ikke kun tager midlertidig afsked med ph.d en, når han sætter sig i flyet mod Afrika. alle har ret til hjælp Han efterlader også en kæreste, som han kun har kendt i kort tid. Mogens Bernsdorf Petersen var allerede i gang med forberedelserne til at blive udsendt for Læger uden grænser, da han mødte hende, så det har været kendt for begge, at de skulle være adskilt i et stykke tid. Noget helt andet er det at forberede sig på den kaotiske virkelighed, som venter. Det er svært for Mogens Bernsdorf Petersen at forudsige, hvordan han vil reagere på den elendighed og grusomhed, han helt uundgåeligt bliver vidne til. Han forventer at blive forfærdet over, hvad mennesker er i stand til at gøre ved hinanden og ind imellem at føle sig magtesløs. For når han tager hjem, er der sandsynligvis ikke ændret væsentligt på det store billede i Dr congo, og der vil stadig være millioner af mennesker, der har desperat brug for hjælp. Men det betyder ikke, at de, der er der nu, ikke har ret til hjælp. De skal have en chance for at komme videre og få et ordentligt liv, mener Mogens Bernsdorf Petersen. n
Nyhedsjournalen nr. 79 UDDELINg 2008 8 det gik pengene til i 2008 Læger uden grænser (Msf) hjalp mennesker over hele verden i 2008. her er beskrivelser fra nogle af de steder, hvor du og andre danskere gjorde det muligt for os at give lægehjælp og medicin til mennesker i nød. burundi På trods af fredsaftalen, som i 2005 afsluttede konflikten i Burundi, kan landets kvinder og børn stadig ikke føle sig sikre. Hver måned søger omkring 130 voldtægtsofre behandling på Læger uden grænsers Seruka center i hovedstaden Bujumbura. En af de største sundhedsmæssige bekymringer efter en voldtægt er risikoen for, at gerningsmanden har smittet sit offer med hiv/aids. Derfor er det vigtigt, at ofret søger behandling inden 72 timer efter voldtægten i denne periode kan hun nemlig modtage en behandling, som forebygger udviklingen af sygdommen. De seneste fire år har Læger uden grænser arbejdet med at udbrede kendskabet til, hvor vigtigt det er at søge behandling i rette tid, og i dag kommer 81 procent af voldtægtsofrene inden for tre dage efter overgrebet. Læger uden grænser tilbyder også psykologhjælp, som skal hjælpe kvinderne med at bearbejde det traume, de har været igennem. I midten af 2009 bliver Seruka center overdraget til ISV (Initiative Seruka pour les Victimes de Viol), en organisation dannet af ansatte på centret. private bidrag fra danmark: 1.917.862 kr. Jeg kan tydeligt huske den første dag. Der dukkede omkring 2.000 mennesker op i en lille landsby. De stod forfrosne i silende regn og ventede tålmodigt på hjælp. Det var overvældende at se det ekstreme behov, og det gav en følelse af afmagt. Men da vi kom hjem om aftenen, havde vi hjulpet rigtig mange mennesker, og det var en super fed fornemmelse. MArtHA topperzer, SygEPLEJErSKE, UDSENDt til EtIoPIEN I 2008 etiopien En alvorlig ernæringskrise ramte Etiopien i maj 2008. regnen kom for sent, så afgrøderne blev dårlige og få. Manglen på mad var især hård for børnene under fem år, som er mest udsatte for underernæring. Læger uden grænser koncentrerede sig derfor først og fremmest om denne gruppe patienter. De svageste børn blev indlagt på stabiliseringscentre, mens de børn, der kunne spise selv, blev behandlet i hjemmet med spiseklar terapeutisk mad en jordnøddeblanding beriget med alle de vitaminer og mineraler, som et underernæret barn har brug for. Læger uden grænser oprettede ambulante klinikker i landsbyerne, hvor medarbejderne tilså børnene, udleverede mad og fandt nye patienter. Ved udgangen af 2008 havde vi behandlet langt over 90.000 børn i Etiopien. private bidrag fra danmark: 1.709.723 kr. kenya Efter præsidentvalget 27. december 2007 udbrød kampe mellem folk fra de to kenyanske stammer Kikuyu og Luo, og i de første måneder af 2008 var i hundredtusindvis af kenyanere på flugt i deres eget land. Læger uden grænser var allerede til stede i nogle af de områder af Kenya, som var ramt af urolighederne, og det satte os i stand til hurtigt at tilpasse aktiviteterne til den nye situation. Vi oprettede førstehjælpsklinikker, assisterede på sundhedscentre og hjalp med at opbygge flygtningelejre. I mange områder af landet forbedrede situationen sig i løbet af foråret,
d a N s k e b i d r a g Nyhedsjournalen nr. 79 9 men i Mount Elgon-distriktet eskalerede en konflikt mellem Sabaot Land Defence Force (SLDF) og de kenyanske myndigheder. tusinder blev fordrevet fra deres hjem. De manglede mad og husly, og mange var i dårlig sundhedstilstand. Som en af de få organisationer, der arbejdede i Mount Elgon, tilbød Læger uden grænser via mobile klinikker gratis lægehjælp, psykologhjælp og vaccinationer. Arbejdet blev dog vanskeliggjort af, at de lokale myndigheder uden forklaring forhindrede læger og sygeplejerske i at komme frem til de fordrevne. I juli henvendte Læger uden grænser i Danmark sig til udenrigsminister Per Stig Møller og appellerede til, at Danmark satte Mount Elgon på den internationale dagsorden. Vores anmodning blev efterkommet, og i slutningen af året stabiliserede situationen sig. De kenyanske sundhedsmyndigheder begyndte at arbejde i området igen, og i december lukkede Læger uden grænser derfor projektet ned. private bidrag fra danmark: 1.944.389 kr. burma (Myanmar) omkring 140.000 menneskeliv gik ifølge FN tabt, da cyklonen Nargis ramte Burmas kyst i maj 2008. yderligere blev omkring en million mennesker hjemløse, og fra den ene dag til den anden så de deres livsgrundlag forsvinde. Mange søgte tilflugt i midlertidige lejre, hvor Læger uden grænser behandlede patienter for blandt andet malaria, diarré, dengue feber og underernæring. Desuden sørgede vi for, at ofrene for cyklonen fik mad, rent vand, presenninger, tæpper, myggenet og sanitetsgrej. til dem, der valgte at blive på hjemegnen, uddelte Læger uden grænser værktøj, som de hjemløse brugte til at genopføre deres bambushuse med. I alt ydede Læger uden grænser nødhjælp til flere end en halv million mennesker efter cyklonen. private bidrag fra danmark: 693.681 kr. haiti tusinder af mennesker mistede tag over hovedet, da en række orkaner i sensommeren 2008 hærgede Haiti. Manglen på hjælp fra myndigheder og internationale organisationer var udtalt, og de hjemløse måtte bo på tage, i telte eller i skrøbelige hytter. Læger uden grænser hjalp ved at sørge for rent vand og tilbyde medicinsk hjælp gennem mobile klinikker. I Haitis slumområder tilbyder Læger uden grænser sundhedshjælp til befolkningen. De fleste indbyggere er så fattige, at de ikke har råd til at søge behandling på de offentlige og private hospitaler, og Læger uden grænsers klinikker har derfor svært ved at følge med efterspørgslen på gratis sundhedsydelser. I hovedstaden Port-au-Prince driver Læger uden grænser trinité Hospital, Det gjorde et stort indtryk på mig at opleve, at stemningen blandt nødhjælpsarbejderne faktisk var rigtig god, selv om vi befandt os i et katastrofeområde. Samarbejdet var utrolig godt. Vi arbejdede hårdt mod det samme mål og vi så at det, vi var kommet for, lykkedes: Ingen døde af sult, tørst eller let helbredelige sygdomme. Det gav rigtig meget mening for mig. ErIK HEyEr, MILJøINgENIør, UDSENDt til BUrMA I 2008 hvor vi i 2008 behandlede næsten 17.950 tilskadekomne. På fødselshospitalet Jude Ann i Port-au-Prince tager Læger uden grænser sig af 40 procent af alle nødsituationer i forbindelse med fødsler i området. I slumområdet Martissant, hvor der ikke findes andre offentlige sundhedstilbud, behandlede de ansatte på Læger uden grænsers hospital sidste år 16.950 patienter med akutte skader. private bidrag fra danmark: 2.065.818 kr. Jeg arbejdede i en lejr i Endebess i Vestkenya, hvor vi som et forsøg oprettede et kvindecenter. Det var fantastisk at se, hvor hurtigt kvinderne tog centret til sig. De havde virkelig brug for et frirum, hvor de kunne være sig selv i en times tid. Det var en lille ting, men det var tydeligt, at det virkelig lettede den kaotiske hverdag, de levede med i lejren. christiane PAHL, SygEPLEJErSKE, UDSENDt til KENyA I 2008
Nyhedsjournalen nr. 79 regnskab 2008 10 2007 2008 DKK DKK Indtægter Private donorer 55.212.877 45.383.277 Private institutioner 18.368.990 20.164.779 offentlige midler 1 30.289.367 19.644.561 Andre indtægter 442.373 401.386 Indtægter i alt 104.313.607 85.594.003 Udgifter Midler brugt i felten 2 71.120.550 79.292.524 Bidrag til projektstyring 3 7.335.710 5.981.578 Informations- og fortalervirksomhed 1.834.286 1.775.556 Bidrag til forskning og andet humanitært arbejde 4 1.042.594 766.525 Fundraising 9.331.423 9.827.253 Ledelse og generel administration 5 4.705.215 6.258.028 Udgifter i alt 95.369.778 103.901.464 Ændring i hensættelser 6 8.943.829 (18.307.461) 1. Støtte fra Danida, Undervisningsministeriet, Finans- og Biblioteksstyrelsen; fratrukket returnerede ubrugte midler fra Danida. 2. Tidligere hensættelser uddelt i 2008 samt uddelinger i 2008. 3. MSF-DK's andel af projektledelse samt direkte omkostninger ifm. udsendelse af danske frivillige til felten. 4. Dækker omkostninger til DNDi projektet, der forsker i nye medicinske præparater til oversete sygdomme som malaria og Chagas Disease (se evt. www.dndi.org) samt omkostninger til Access projektet, der har til formål at sikre adgang til livsvigtig medicin. 5. Omkostninger til ledelse og generel administration indeholder bidrag til det internationale kontor. 6. Hensættelser udgør kr. 316.083.147 pr. 31. 12. 2008, heraf udgør private midler kr. 1.158.961. øvrige danske bidrag Kroner Sudan (inkl. Danida-midler) 9.828.924 Liberia (inkl. Danida-midler) 7.951.998 Udsendelse af danske frivillige (Danida-midler) 7.341.364 tchad (inkl. Danida-midler) 7.221.962 Sydafrika (inkl. Danida-midler) 2.857.477 Mozambique 2.322.018 Sierra Leone 1.865.908 Den centralafrikanske republik (car) 1.728.974 Zambia 1.647.622 Niger 1.526.594 Malawi 1.521.076 guinea 1.264.243 rusland 1.091.379 Pakistan 1.038.245 colombia 835.894 thailand 816.518 cambodia 766.130 Elfenbenskysten 695.635 Indonesien 639.761 Jordan 497.774 Indien 428.682 Kina 271.941 Burkina Faso 158.877 Brasilien 153.159 Papua Ny guinea 98.150 Somalia 64.637 Libanon 36.382 georgien 14.638 Uganda 12.457 rwanda 8.106 Bangladesh 5.645 Peru 1.875 Syrien 1.151 Medarbejdere fra Læger uden grænser er i gang med at transportere en kvinde til en klinik i Kabo i den nordlige del af Den centralafrikanske republik (car). Kvinden er alvorligt syg af rabies og malaria. Foto: Spencer Platt/Getty Images
N Y T F R A M S F Nyhedsjournalen nr. 79 11 Fornem hæder til sygeplejerske fra Læger uden Grænser Sygeplejerske Lone Gravgård fra Læger uden Grænser har modtaget Florence Nightingale-medaljen, som uddeles af Internationalt Røde Kors. Begrundelsen er hendes exceptionelle mod og opofrelse i konflikt- og katastrofeområder. Lone Gravgård har været udsendt for Læger uden Grænser til Mozambique, Liberia, Angola, Kosovo og Bosnien- Hercegovina. Hun er den fjerde danske sygeplejerske fra Læger uden Grænser, der modtager den fine, internationale anerkendelse. På verdensplan er det kun omkring 50 sygeplejersker, der modtager den prestigefyldte medalje. Det er Dansk Sygeplejeråd, der indstiller de danske kandidater. Indsamling af sekunder Færre dør, når flere ved er budskabet i en kampagne i efteråret. Læger uden Grænser vil sætte fokus på fejl- og underernæring, der hvert år er skyld i mindst fem millioner menneskers død. Viden er en forudsætning for handling, og derfor vil vi samle på opmærksomhed helt konkret på sekunder. På en kampagnehjemmeside vil du kunne give sekunder, mens du hører udsendte fra Læger uden Grænser fortælle om deres arbejde med at hjælpe underernærede børn. Meld dig ind på Få skattefradrag for donationer Husk at oplyse CPR-nummer, hvis du ønsker skattefradrag for dine donationer. Det er stadig muligt at indberette for 2008. Kontakt evt. donorservice på 39 77 56 56 eller donorservice@msf.dk Lone Gravgård er den fjerde danske sygeplejerske fra Læger uden Grænser, der modtager Florence Nightingale medaljen. Foto: Sune Juul-Sørensen/MSF Læger uden Grænsers Facebook-side, hvis du vil holdes opdateret om vores arbejde og om kampagnen: www.facebook.com/laegerudengraenser Donorer trodser finanskrisen I Læger uden Grænser har vi været nervøse for, om finanskrisen ville betyde, at færre kunne afse penge til nødhjælpsarbejdet. Det ville få alvorlige konsekvenser for vores patienter. Derfor er vi lettede og taknemmelige over, at vores donorer fortsat har overskud til at tænke på andre: SP-pengene. Vi er rørte over, at flere har ønsket at give deres SP-penge til Læger uden Grænser i stedet for at bruge dem på sig selv. Mange siger, at det er penge, de ikke havde forventet at få, og derfor kan de lige så godt give dem til os, fortæller Mette Riisberg fra donorservice. Flere faste støtter. Læger uden Grænser viste i foråret en film i reklameblokkene på TV2 og TV2 Charlie, og den gav mange lyst til at støtte vores arbejde via en PBS-aftale. De faste donationer giver os mulighed for at planlægge, og den sikrer os de ikke øremærkede mid- Adressemærkater I år sendes MSF s adressemærkater ud i oktober. Det er dog muligt at bestille nye året rundt på telefon 39 77 56 00 ler, som er så vigtige for, at vi kan rykke ud, hvor behovet er størst og mest akut. Mange forøger bidrag. Det ser også ud til, at mange af vores trofaste bidragydere i år har ønsket at forhøje deres bidrag til Læger uden Grænser via betalingsservice. Arv. Flere har valgt at betænke Læger uden Grænser i deres testamente, og det er af stor værdi for os. Virksomheder. Vi kan mærke, at flere virksomheder er ramt af finanskrisen. Omvendt har vi fået mange uopfordrede henvendelser fra virksomheder, der ønsker at støtte os og på den måde motivere deres medarbejdere ved at vise, at virksomheden tager et socialt ansvar og gør en forskel for nogle af de allermest udsatte befolkningsgrupper. PBS på Færøerne Vi får indimellem henvendelser fra færinger, som ønsker at oprette en PBS-aftale. Dette er desværre ikke muligt, da man skal have et dansk CPR-nummer. Alternativt kan man oprette en fast bankoverførsel til vores konto 4190-0081000 (Danske Bank). Kontakt evt. donorservice på 39 77 56 56 eller donorservice@msf.dk
Nyhedsjournalen nr. 79 12 S T Ø T T E K O N C E R T Lis Sørensen synger for Afrika For sjette år i træk indtager Lis Sørensen med orkester den smukke Christians Kirke på Christianshavn med en stemningsfuld støttekoncert. I år har hun valgt at donere hele overskuddet fra koncerten til Læger uden Grænsers underernæringsprojekter i Afrika. Til glæde for sit publikum vil Lis Sørensen på sin ligefremme og naturlige facon synge både nye og gamle sange fra sit store repertoire. Billetter koster 250 kr. pr. stk. ekskl. gebyr og kan allerede nu bestilles på www.billetnet.dk Tid og sted Søndag den 22. november 2009 kl. 17, Christians Kirke, Strandgade 1, 1401 København K Pressefoto D A N S K E R E I F E L T E N 1 Ann-Sophie Nielsen, sygeplejerske, Liberia/Monrovia 2 Birgit Olsen, administrator, DR Congo/Kinshasa 3 Mogens Bernsdorf Petersen, læge, DR Congo/Kinshasa 4 Diana Suarez Krabbe, jordemoder, Sydsudan/Pibor 5 Helle Lhjungmann Pedersen, sygeplejerske, Sydsudan/Abiey 6 Marianne Looft, sygeplejerske, Etiopien/East Imi 7 Jens Windahl Pedersen, sygeplejerske, Sierra Leone/Bo 8 Kim Urick, logistiker, Uganda/Kitgum 9 Linda Christensen, sygeplejerske, Sierra Leone/Bo 9 7 1 12 5 4 6 2 3 8 14 13 11 10 Mohammed Eltom Hamid, medicinsk koordinator, Zimbabwe/Harare 11 Niels Munksgaard Søndergaard, læge, Indien/Bhadrachalam 10 12 Johannes Yde, kirurg, Nigeria/Port Harcourt 13 Mal Pantelic, logistiker, Bangladesh 14 Line Thatt Jensen, administrator/finans, DR Congo/Kisangani Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Kristianiagade 8, 2100 København Ø, telefon 39 77 56 00, fax 39 77 56 01, e-mail info@msf.dk, www.msf.dk / www.msf.org, giro 008-1000, ansvarshavende redaktør Michael Gylling Nielsen, redaktion og tekst Eline Holm, Maria Dohn og Anne Larsen. Redaktionen afsluttet den 13. juli 2009, oplag 45.500 stk., ISSN 1601-5061 Repro og tryk: Arco Grafisk, 96 16 52 00. Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Nina Grut, grafisk design, www.ninagrut.dk Små fotos øverst side 3: Dominic Nahr/Oeil Public, MSF. Små fotos øverst side 5: Lynsey Addario, Anna Surinyach/MSF, MSF. Små fotos øverst side 7: Lynsey Addario, Clio Van Cauter/MSF, Clio Van Cauter/MSF. Små fotos øverst side 9: MSF. Små fotos øverst side 11: Nicolai Stahl