Metodebeskrivelse Social Færdighedstræning 1
Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse... 1 Social Færdighedstræning... 1 Lidt om 19M puljen - Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser... 3 Metodebeskrivelsens opbygning... 3 Teoretisk baggrund... 3 Forståelsen af sociale færdigheder... 4 Baggrund for brugen af metoden Social Færdighedstræning i dette projekt... 4 Evidens og erfaringer med metoden... 5 Overordnet formål med afprøvningen af Social Færdighedstræning overfor borgere med svære psykiske lidelser... 6 Målgruppe for Social Færdighedstræning... 6 Fremgangsmåder i Social Færdighedstræning... 7 Sessionernes opbygning og afvikling... 78 Individuelle målsætninger... 9 Vigtig viden om sociale færdigheder... 9 Kompetencer hos medarbejderne... 11 Forudsætninger og karakteristika hos gruppetrænerne forud for kompetenceudviklingen... 11 Uddannelse:... 11 Grundlæggende viden:... 1112 Personlige kompetencer:... 1112 Opnåede kvalifikationer i udannelsesforløbet og i kompetenceforløbet:... 1112 Visitation til gruppebaseret Social Færdighedstræning... 1213 Rammer for gruppebaseret Social Færdighedstræning... 1314 2
Lidt om 19M puljen - Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser Ifølge SFI s rapport Et liv i egen bolig (2012) er der et behov for at arbejde mere vidensbaseret med bostøtteindsatsen. Derfor er der i puljen Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser fokus på at løfte kvaliteten af den kommunale bostøtteindsats ved at afprøve evidensbaserede metoder, der understøtter de kommunale rehabiliterende indsatser og derved understøtter borgerens recoveryproces. Den kommunale Bostøtte, der opererer efter Servicelovens 85, er nærværende projekts centrale medarbejdergruppe. De skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer projektets centrale målgruppe. Metodebeskrivelsens opbygning I denne metodebeskrivelse gives en foreløbig og overordnet beskrivelse af indholdet i metoden Social Færdighedstræning i grupper. Metodebeskrivelsen indeholder en beskrivelse af det teoretiske afsæt for afprøvningen af Social Færdighedstræning i dette projekt. Dernæst gives et indblik i eksisterende erfaringer med metoden, samt hvilken grad af evidens, der ligger til grund for afprøvning af Social Færdighedstræning i dette projekt. Efterfølgende beskrives de overordnede formål med afprøvningen af metoden med et særligt fokus på hvilke gevinster, der forventes at være på borgerniveau. Herefter følger en opridsning af målgruppen for Social Færdighedstræning samt en gennemgang af den praktiske udførelse af metoden. Herunder beskrives blandt andet de nødvendige kompetencer hos medarbejderne samt processen for visitation af borgeren til tilbuddet. Der foreligger manualer for metoden på engelsk, svensk og dansk, og med udgangspunkt i disse manualer er sammensat en tilpasset dansk manual. Manualer og undervisningskompendier vedhæftes denne beskrivelse som bilag. Teoretisk baggrund Professor i psykiatri, Robert Paul Liberman, udviklede Social Færdighedstræning i 1960 erne dels med inspiration fra psykolog og professor Albert Banduras sociale læringsteorier, Joseph Wolpes assertionstræning og dels med afsæt i kognitiv adfærdsteoribanduras sociale læringsteorier handler om, hvordan adfærd generelt kan indlæres ved iagttagelse af andres adfærd 1. Kognitiv adfærdsteori rummer en tilgang, der involverer hjælp til personer til at se konsekvenser af egen adfærd, forstå egne motiver og udvikle nye måder at kontrollere egen adfærd på, og inkluderer træning i sociale 1 Se fx Social Learning Theory (1977) og Self-Efficacy. The Exercise of Control" (1997). 3
færdigheder (Vennard, Sugg og Hedderman 1997). Der lægges således vægt på, at deltageren er aktiv og tager stilling til forskellige sociale situationer (Fohlmann 2009: 161). Forståelsen af sociale færdigheder Metoden Social Færdighedstræning bygger på en grundlæggende antagelse om, at sociale færdigheder skal forstås i lyset af socialt samvær. Det er gennem færdighederne, at mennesker opfatter hinanden, og det er gennem samværet, at færdighederne opstår, udvikles og forstærkes. Sociale færdigheder sætter os med andre ord i stand til at fungere sammen med andre i sociale sammenhænge (Fohlmann 2009: 163) 2. Sociale færdigheder er komplekse, og når vi indgår i socialt samvær med andre, bliver sociale færdigheder vævet ind i sociale normkorder omkring, hvad der er socialt acceptabelt at gøre og sige i bestemte situationer. Disse sociale normkoder er kontekst- og situationsbestemte, og personers adfærd kan derfor ikke undersøges uafhængigt af konteksten. Den kliniske psykolog og professor Kim T. Mueser m.fl. viderebringer det adfærdsteoretiske perspektiv på sociale færdigheder i den praktiske guide til Social Færdighedstræning Social Skills Training for Schizophrenia (2004). Mueser m.fl skriver ligeledes om sociale færdigheder, at disse er sammenbundet med sociale normkoder, som udgøres af menneskers opfattelser af, hvad acceptabel og uacceptabel adfærd er i bestemte situationer. Normkoder kan for eksempel handle om vores påklædning, adfærd samt regler om, hvad man kan/ikke kan sige i en bestemt situation, og forskellige sociale situationer har vidt forskellige rammer for, hvilken adfærd der er acceptabelt og passende (Bellack et.al. 2004: 3) 3. På baggrund af det ovenstående kan man sige, at forståelsen af sociale færdigheder inden for metoden Social Færdighedstræning tager blandt andet afsæt i socialkonstruktivistiske videnskabsteoretiske betragtninger. Dette kommer især til udtryk ved, at sociale færdigheder betragtes som noget, der udvikles og forstærkes i sociale interaktioner med andre. Samtidigt er det i sociale interaktioner med andre, at bestemte former for adfærd konstrueres som værende socialt acceptabel eller uacceptabel. Baggrund for brugen af metoden Social Færdighedstræning i dette projekt Som tidligere nævnt, er Social Færdighedstræning en psykosocial metode, der oprindeligt er udviklet af den amerikanske psykiater Robert Paul Lieberman i 1960 erne. Metoden er efterfølgende blevet tilpasset en skandinavisk kontekst af blandt andre den svenske psykolog Per Borell. I en dansk kontekst er Social Færdighedstræning yderligere blevet tilpasset af Allan Fohlmann og Merete Nordentoft til behandlingspsykiatrien. Afprøvning af metoden i den danske behandlingspsykiatri har fundet sted i regi af OPUS, og metoden har været underlagt et 2 Psykose Hos Unge Symptomer, Behandling og Fremtid, Nordentoft et.al. 2009. 3 Social Skills Training for Skizophrenia A Step-by-Step Guide, Bellack et.al. 2004. 4
randomiseret effektstudie. Social Færdighedstræning har været et fast tilbud i behandlingen af mennesker med psykose siden OPUS startede 1998 (Fohlmann 2009: 161). Social Færdighedstræning vil i dette projekt, såvel som i Borells tilpasning af metoden, være baseret på et kognitivt grundlag. Evidens og erfaringer med metoden Social færdighedstræning er en af de bedst undersøgte metoder til forbedring af funktionsevne og evne til selvstændig livsførelse. Evidensen for Social Færdighedstræning er afdækket i en række internationale randomiserede kontrollerede studier i flere lande (heriblandt USA, Sverige og Danmark). Metoden er primært undersøgt i forhold til personer med skizofreni, men der er ingen forbehold i selve metoden, der betinger, at den udelukkende skulle være anvendelig i forhold til personer med skizofreni. Metoden er dog mindre velbelyst til andre målgrupper end skizofreni. Studierne og undersøgelserne af social færdighedstræning viser følgende: Ifølge de svenske nationale retningslinjer viser forskningen, at Borgernes sociale færdigheder forbedres og negative symptomer reduceres 4. Ifølge en stor metaanalyse, viste Social Færdighedstræning sig at have stor effekt på indlærte sociale færdigheder, moderat effekt på sociale færdigheder i hverdagssituationer, moderat effekt på psykosocial funktion samt moderat effekt på negative symtomer 5. 7 ud af 8 amerikanske reviews 6 af forskningen i effekterne af Social Færdighedstræning fra perioden 1988-2002 viser bemærkelsesværdige ens resultater: o Deltagerne kan lære sociale færdigheder. o Deltagerne kan opretholde sociale færdigheder over tid og efter afslutning af træningsforløbet. o Der sker en vis grad af spontan generalisering af færdigheder fra træningssituationer til nye situationer. o Social Færdighedstræning øger det sociale funktionsniveau og kvaliteten og antallet af sociale kontakter. o Social færdighedstræning har begrænset effekt på sværhedsgraden af symptomer, tilbagefald og genindlæggelser. 4 Nationella riktlinjer för psykosociala insatser vid schizofreni eller schizofreniliknande tillstånd 2011 stöd för styrning och ledning 5 Kurtz MM, Mueser KT. A meta-analysis of controlled research on social skills training for schizophrenia. J Consult Clin Psychol 2008;76:491-504. 6 Bellack, A.S. et al (2004) Social Skills Training for Skizophrenia. A Step-by-Step Guide. 2. udgave. The Guilford Press New York 5
Overordnet formål med afprøvningen af Social Færdighedstræning overfor borgere med svære psykiske lidelser Formålet med indsatsen er på borgerniveau, at flere borgere opnår fuld recovery, dvs. kommer sig helt, eller social recovery, dvs. kommer sig socialt. Ved fuld recovery har borgeren et totalt fravær af kliniske symptomer og formår at vende tilbage til det funktionsniveau, som vedkommende havde inden sygdommen. Ved social recovery kan borgeren stadigvæk fremvise kliniske tegn på psykisk lidelse, men disse symptomer forhindrer ikke borgeren i at mestre eget liv. Det vil for eksempel betyde, at borgeren indgår i sociale netværk og sociale aktiviteter, bibeholder eller opnår beskæftigelse, gennemfører uddannelse, og undgår indlæggelse på psykiatriske afdelinger (Eks. kommer omkring 35 % sig socialt af en skizofrenilidelse). Ved at træne en række psykosociale færdigheder støttes borgerne i at leve et selvstændigt liv og bedre deres livskvalitet. Ved at afprøve metoden Social Færdighedstræning forventes det blandt andet, at borgerne i projektkommunerne i højere grad end hidtil opnår: Et sundere liv med mindre risiko for tilbagefald og genindlæggelse. En mere velfungerende støtte i dagligdagen her af eks. bostøtte, venner, familie, andre professionelle og andet netværk. Bedre kontakter til andre. Bedre problemløsning ifht. vanskeligheder i dagligdagen. Bedre koncentration og færre tankeforstyrrelser. Rigere fritid. Evt. mere meningsfuld beskæftigelse eller uddannelse. Øget kendskab til rettigheder og muligheder. Målgruppe for Social Færdighedstræning Målgruppen for metoden Social Færdighedstræning er borgere med svære psykiske lidelser, som modtager 85 bostøtte eller anden bostøttelignende indsats. Målgruppen for Social Færdighedstræning er dertil borgere der lever op til flg. Kriterier: Alder: Over 18 år Køn: Mænd og kvinder Sprog: Minimum funktionelt dansk Borgeren får bostøtte efter 85, eller anden støtte med lignende mål. Diagnose: Borgeren har en eller flere af følgende ICD 10 diagnoser: F2 (20-29), F3 (30, 31, 33.2, 33.3, 34) og F4 (40, 41, 42, 43 (dog ikke 43.0 og 43.2) og 44 og 45) og F60 Derudover er målgruppen karakteriseret ved at: Borgeren er i VUM (Voksenudredningsmetoden) vurderet til at have en sindslidelse, herunder en eller flere af flg. problemer: 6
o Angst o Depression o Personlighedsforstyrrelse o Forandret virkelighedsopfattelser og Borgeren vurderes i VUM, tema 4-10 (Praktiske opgaver i hjemmet, Egenomsorg, Kommunikation, Mobilitet, Samfundsliv, Socialt liv og Sundhed) til at ligge inden for vurderingerne 2-4 (moderat problem, svært problem, fuldstændigt problem) på minimum 3 ud af de 7 parametre/temaer Den samlede vurdering af borgeren vurderes i VUM til at ligge på C, D eller E (moderat problem, svært problem eller fuldstændigt problem) Fremgangsmåder i Social Færdighedstræning Social Færdighedstræning er en systematisk, målrettet og pædagogisk tilrettelagt metode til udvikling, generalisering og fastholdelse af sociale færdigheder. Sociale færdigheder defineres her overordnet som de færdigheder, der sætter individet i stand til at klare sig i en given social sammenhæng, dvs. at løse praktiske problemer, engagere andre mennesker i en relation, mobilisere et støttende netværk, bo selvstændigt og klare et arbejde 7. Se en mere detaljeret beskrivelse af sociale færdigheder senere i afsnittet vigtig viden om social færdigheder. Social Færdighedstræning fokuserer på at træne borgeren i at tage medansvar i den medicinske behandling, at mestre symptomer, at opdage tidlige tegn på eksempelvis psykose samt at forbedre kommunikative færdigheder og evne til konfliktløsning. Sessionernes opbygning og afvikling Metoden består af 4 moduler, der forløber sig over ca. 9 måneder. Hvert modul består af en række sessioner. Hver session varer ca. 1½- 2 timer ugentligt. Der er ingen gylden regel for over hvor lang tid, man skal træne en bestemt social færdighed. Det må overvejes, hvornår det er bedst at introducere en ny færdighed og dette kan afhænge af, om de fleste gruppemedlemmer har gjort fremskridt samt, hvorvidt der stadig er interesser for den færdighed, man arbejder med. De fleste grupper har gavn af at arbejde mindst 2-3 sessioner med en færdighed og nogle grupper flere sessioner. Rækkefølgen i færdigheder kan delvist afhænge af, hvad der aktuelt foregår i gruppen. I de fire moduler arbejdes der med en række faste temaer i sessionerne: Medicinmodulet (ca. 3 sessioner) 1. At vurdere virkning og bivirkning 2. At vurdere fordele og ulemper ved at tage medicin 7 Staten referenceprogram for skizofreni (SST) 2004 7
3. At søge informationer Symptommestringsmodulet (ca. 7 sessioner) 1. At genkende tidlige advarselstegn 2. At håndtere tidlige advarselstegn 3. At genkende symptomer 4. At håndtere symptomer 5. At kende stress- sårbarhedsmodellen Samtalemodulet (ca. 17 sessioner) 1. Kropssprog og tale 2. At indlede en samtale 3. At vedligeholde en samtale 4. At afslutte en samtale og inviterer til en ny 5. At sammensætte alle ovennævnte Konfliktløsningsmodulet (ca. 9 sessioner) 1. At tage imod, bearbejde og afsende budskaber i konflikter 2. At kunne gå fra automatiske tanker og adfærd til at arbejde med alternative tanker og alternative handlinger i konflikter 3. At trække sig ud i en konfliktsituation og tænke over hvad der hensigtsmæssigt kan gøres og så afprøve dette 4. At vurdere hvilke konflikter der er værd at gå ind i, og hvilke der ikke er det De første sessioner handler om at diskutere og fremhæve deltagernes mål. Man tilstræber, at der er overskuelige rammer og en vis genkendelighed i, hvad der skal ske. Der vil hver gang være en dagsorden, som i hovedpunkter er ens fra gang til gang. Normalt vil der være en tavle eller flipover, hvor dagsorden er skrevet op. Træningen i hver enkelt session tilrettelægges så præcist som muligt, så den retter sig mod de vanskeligheder, som gruppens medlemmer har og de mål, som deltagerne har sat sig. I hver træningssession skal der være en generalisering til borgerens hverdag. Hver ugentlige session er bygget op på samme måde og består af følgende elementer 8 : Runde Hjemmeøvelse fra sidst Oplæg/undervisning Deltagererfaring med temaet inddrages Rollespil Problemløsning: I stedet for rollespil kan vælges at arbejde med problemløsningsstrategien 8 Se bilag 1, hvor selve rundens elementer udfoldes. 8
Ny hjemmeøvelse Afslutning Individuelle målsætninger Ved visitation udarbejdes borgerens individuelle målsætninger. Disse målsætninger inddrages løbende igennem hele gruppeforløbet på forskellig vis. Vigtig viden om sociale færdigheder Sociale færdigheder er de færdigheder, som sætter os i stand til at fungere i mødet med andre. De er imidlertid svære at beskrive kortfattet og indfange i en simpel definition. Sociale færdigheder er særdeles komplekse og indbefatter på en gang nonverbale færdigheder, grundlæggende verbale færdigheder, samtalefærdigheder og selvbeskyttende færdigheder. På samme måde, som det gælder for en række andre evner og færdigheder, er der tale om færdigheder, som de fleste i almindelighed anvender uden større besvær og uden at bemærke, at de bruger dem. Færdigheder som gruppetrænerne skal undersøge og understøtte udviklingen af hos borgerne i forløbet. Sociale færdigheder omfatter blandt andet: Nonverbale færdigheder: Øjenkontakt Mimik Gestikulation Kropsholdning Kropsretning Hvor man placerer sig i rummet i forhold til andre Hvor tæt man går på andre Samtalefærdigheder: At indlede en samtale At være på og præsentere sig selv At lytte og høre andres udsagn At give udtryk for interesse og venlighed At give og modtage ja og nej signaler At vedligeholde en samtale At finde på samtaleemner At afslutte en samtale og invitere til at tale sammen en anden gang At udtrykke følelser, behov og holdninger At argumentere Grundlæggende verbale færdigheder: Tonefald Lydstyrke Talehastighed Tydelighed Sætningsopbygning Timing Indhold Selvbeskyttende færdigheder: At bede om hjælp og støtte At give og modtage kritik At sige sine meninger, holde fast og sige fra med respekt for andre At håndtere egne og andres frustrationer og intense følelser At håndtere vrede og uenigheder At gå aktivt ind i konfliktløsning At reducere stress At undvige unødige konflikter og stress At prioritere problemer, og hvad der skal gøres ved forskellige konflikter. 9
At finde et passende niveau for, hvor personlig man er i samtalen Sociale færdigheder bygger på andre grundlæggende færdigheder. Metoden Social Færdighedstræning vil, udover træning af de kommunikative færdigheder, som fremgår af skemaet ovenfor, også omfatte træning af de grundlæggende kognitive (inklusive problemløsningsfærdigheder) og følelsesmæssige færdigheder, samt i mindre omfang kropslige og handlemæssige færdigheder Kognitive færdigheder: At mobilisere tanker og ord At vedvarende holde opmærksomheden og koncentrationen At planlægge og organisere sig ift. At opfylde behov, mål og intentioner At lære af det sagte og det skrevne At huske på kort og lang sigt At huske navne, ansigter og personkarakteristika At genkende situationer At generalisere og tænke abstrakt At danne rimelige tolkninger af andres tanker, antagelser og intentioner Følelsesmæssige færdigheder: At identificere følelser At lødigt give udtryk for sine følelser At identificere og forstå andres følelser At forstå, hvordan følelsen påvirker en At blive mindre påvirket af negative følelser At holde fast i gode oplevelser med positive følelser At nuancere følelser ikke opleve alt enten sort eller hvidt At udholde og bearbejde følelser At skelne mellem følelser, og hvad der faktuelt sker i sociale situationer At undlade at handle for hurtigt og for voldsomt på følelser At lande igen efter stærke følelser Problemløsningsfærdigheder: At tage et problem af gangen At samle informationer om, hvad man har af handlemuligheder At få inspiration af, hvordan andre ville løse problemet At vægte fordele og ulemper At afprøve og se, om det virker At ændre på det, der kan ændres og konstatere, at der er noget, der ikke kan ændres lige nu At planlægge og organisere sin indsats mod stress og symptomer. Følelsesmæssige færdigheder intime relationsfærdigheder: At være venlig, kærlig, nærværende og indlevende i samvær At finde interesse, lyst og glæde i at være sammen med andre og vise det At give og modtage ros og anerkendelse At bruge tid og energi på relationer At finde og dyrke fælles interesser, såvel som egne interesser At finde balance mellem egne og andres behov, ønsker og krav At gøre tilnærmelser og reagere på andres tilnærmelser på passende vis At sige til og fra ift., hvor tæt man ønsker en relation skal være At mester relationers og kærlighedens 10
med- og modgang. Kompetencer hos medarbejderne Gruppetrænerne ska,l for at kunne arbejde med Social Færdighedstræning, være kvalificeret til metoden, hvorfor der til metoden er knyttet kompetenceudvikling og løbende supervision. Gruppertrænerne skal certificeres. Forudsætninger og karakteristika hos gruppetrænerne forud for kompetenceudviklingen Uddannelse: Gruppetrænerne har relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent, socialrådgiver eller lærer. Grundlæggende viden: Gruppetrænerne har en grundlæggende viden om de mest centrale psykiatriske lidelser hos målgruppen angst, fobi, depression, bipolare lidelser og psykoser og de karakteristiske symptomer knyttet hertil.gruppetrænerne har ligeledes viden om de sociale problemer og pinsler, som ofte er forbundet med disse symptomer, fx dålig økonomi, manglende netværk, problematisk boligsituation, isolation, oplevelse af afmagt, misbrug mv. Personlige kompetencer: Gruppetrænerne har generelle kvalifikationer i forhold til arbejdet med borgere med psykiske lidelser som f.eks. varme, empati, entusiasme, fleksibilitet, gode sociale færdigheder, villighed til at lytte og evne til at sikre struktur og støtte, samt evne til at strukturere samtaler, arbejde med problemløsning og til at skabe alliance udfra borgens præmisser. Opnåede kvalifikationer i udannelsesforløbet og i kompetenceforløbet: Gruppetrænerne skal gennem kompetenceudviklingsprogrammet tilegne sig specifikke kvalifikationer, der relaterer sig til det at anvende metoden Social Færdighedstræning overfor borgere med psykiske lidelser. Disse kvalifikationer relaterer sig til: Viden om grundlæggende adfærdsprincipper Evne til at præsentere materialet i en let forståelig form Evne til at planlægge og gennemføre rollespilsøvelser Evne til at engagere og motivere deltagerne i træningsøvelser Evne til at give specifik feedback i forhold til de verbale og nonverbale elementer i rollespil Evne til at fremstå direktiv, involveret og direkte i undervisningen Evne til at tilrettelæge skræddersyet hjemmearbejde i forhold til deltagernes individuelle behov Evne til at håndtere problematisk adfærd, som måtte opstå i gruppesessionerne Kompetenceudviklingsforløbet i Social Færdighedstræning består af: 11
Fire dages introducerende kursus, hvor målgruppens psykiske vanskeligheder og elementerne i Social Færdighedstræning gennemgås grundigt. Metodetilgang/metodeforståelse gennemgås grundigt. Indholdet i metoderne præsenteres og afprøves. Der gennemføres oplæring i brug af metoderedskaberne og manualerne. Supervision en dag månedligt, hvor der lægges vægt på understøttelse af den fortsatte faglige og personlige udvikling som gruppetræner. Opfølgende seminar af en dags varighed. Uddannelsen til gruppetræner er praktisk orienteret, og indeholder et centralt element af træning og rollespil. Visitation til gruppebaseret Social Færdighedstræning Når en borger henvises til et gruppebaseret forløb i Social Færdighedstræning, afholder de to gruppetrænere en visitationssamtale med borgeren. Der skal i hver enkelt samtale tages højde for, hvor meget information deltageren kan tage ind, og hvilket niveau sproget skal være på. Følgende områder indgår i visitationssamtalen: Vurdering Visitationssamtalen giver gruppetrænerne mulighed for sammen med borgeren at vurdere, om borgeren vil have gavn af Social Færdighedstræning og er klar til at indgå i gruppen. Gruppetrænerne skal bl.a. overveje følgende: o Deltagerens symptomer skal være så stabile som muligt. Gruppemedlemmer som er aktivt psykotiske kan have svært ved at følge undervisningen. o Det er ønskeligt, at deltagerne er i stand til at deltage i gruppen uden at tale med sig selv, være forstyrrende eller udvise anden problemadfærd. o Det er bedst, hvis deltageren kan kommunikere ved at bruge simple sætninger, kunne bevare koncentrationen mindst 5 minutter uden at afbryde og kan følge simple instruktioner Orientering om gruppebaseret Social Færdighedstræning. Herunder nogle eksempler på, hvad der kan være vigtigt at orientere om: o Hvad er sociale færdigheder? o Hvorfor er sociale færdigheder vigtige? o Hvad er grunde til manglen på sociale færdigheder? o Hvad er Social Færdighedstræning? o Hvilke sociale færdigheder bliver der undervist i? o Hvor tit skal man møde? 12
Målsætning, hvor gruppetrænerne hjælper borgeren med at sætte mål for forløbet: o Her kan det være en god ide, at gruppetrænerne i forvejen har et vist kendskab til borgerens ressourcer og problemområder, f.eks. fra henvisningen. o Gruppetrænernes opgave er bl.a. at hjælpe borgerne med at bryde mål ned til opnåelige skridt på vej mod større mål Hvis en borger vurderes til at kunne have gavn af at deltage i forløbet, men borgeren ikke aktuelt er motiveret og ønsker at starte, så er det vigtigt, at gruppetrænerne holder sporadisk kontakt til borgeren med henblik på at øge borgerens motivation. Rammer for gruppebaseret Social Færdighedstræning I den gruppebaserede Sociale Færdighedstræning skal følgende rammer og forhold være afklaret og sikret: Gruppen skal ledes af to gruppetrænere Antallet af deltagere i gruppen er 8-10 Faste og samme lokaler gennem hele forløbet. Gruppen er lukkede ingen løbende optag. Alle borgere skal udredes ved hjælp af voksenudredningsmetoden af en myndighedsperson før de deltager i en visitationssamtale med gruppetræneren. 13
Bilag 1. Runden. Man starter sessionen med, at deltagerne fortæller om deres uge, hvad de har lavet, hvad der har fyldt deres uge og om der er noget de gerne vil have indpasset i forhold til dagens emne. Idéen i runden er, at gruppetrænerne i starten styrer runden og interesseret spørger ind til hver deltager i et par minutter. Senere i forløbet er det meningen, at deltagerne overtager denne funktion. Runden bliver således første element, som deltagerne kan tage med sig fra den sociale færdighedstræning til hverdagslivet, idet de fleste møder mellem mennesker består af, at man først fortæller lidt om, hvad man foretager sig for tiden og interesseret spørger ind til, hvad den anden foretager sig. Hjemmeøvelse fra sidst. Man gennemgår de øvelser, deltagerne har lavet siden sidste session, og man forsøger at bygge bro fra sidste session til temaet for den aktuelle session. Hjemmeøvelser er en meget vigtig del af færdighedstræning, idet øvelserne hjælper deltagerne med at overføre det lærte og træne det i deres hverdagsliv. Pointen er, at det egentligt terapeutiske arbejde sker i deltagernes liv, ikke i en enkelt session om ugen. Ofte kan det være en god ide at spørge deltagerne om, hvorfor man mon laver hjemmeøvelser og få dem selv til at forklare, hvorfor det er en god idé. Ellers kan det være klogt at forklare rationalet regelmæssigt og søge at sikre, at der gives hjemmeøvelser, der ikke er for svære, især ikke i starten. I starten kan en øvelse være blot at overveje på vej hjem, hvad der var rart at høre om i runden. Hvis øvelserne er overkommelige og opleves meningsfyldte, sjove og succesfyldte, er det nemmere at få lyst til at lave dem mellem hver session. Oplæg/undervisning. Social Færdighedstræning indeholder også psykoedukation og undervisning i viden om det tema, som gruppen er i gang med. Det kan fx være undervisning i angstreaktioner og angstbehandling, eller det kan være et kort oplæg om, hvad nonverbal kommunikation er. Det er bedst, at oplæg er så korte som mulige og at de lægger op til inddragelse af deltagerne, fx ved at lave en brainstorm om, hvad almindelige angstreaktioner er, eller hvad andre lægger mærke til af nonverbale signaler. I det hele taget er det at foretrække at inddrage deltagernes erfaringer, før der doceres om, hvad erfaringer eller forskning siger. Deltagererfaring med temaet inddrages. Det er vigtigt, at betone temaets relevans for deltagerne og som beskrevet ovenfor inddrage deltagernes erfaringer. Det er en god ide, at få deltagerne til at fortælle om situationer i forbindelse med temaet fra deres eget liv, hvor de kan fortælle nærmere om, hvad der skete, hvad de tænkte, hvad de følte, hvordan 14
de havde det kropsligt i situationen og hvordan de handlede. Ofte vil man gennemgå situationen ud fra den kognitive grundmodel. Hvis en vanskelig situation beskrives, vil man se på, om der er nogle negative automatiske tanker, som gør situationen mere negativ og måske værre og mere oversvømmende, end den behøver at være. Man kan diskutere, om der er muligheder for at se anderledes på situationen, om man kan handle anderledes, hvad man kan lære af situationen, og hvad man kan forsøge at gøre, hvis situationen opstår igen. Rollespil/situationsøvelse. Især fra og med samtalemodulet vil rollespil indgå i færdighedstræningen. For mange har rollespil en negativ eller skuespilagtig klang, hvorfor man kan vælge at kalde det situationsøvelser i stedet. Det væsentlige er, at den, der øver noget, som udgangspunkt ikke spiller roller, men netop spiller sig selv. Rollespil vil oftest vare fra 1 til 5 minutter, sjældent længere. Rollespil kan indebære træning i kommunikative færdigheder, hvor hver færdighed kan danne udgangspunkt for en øvelse. Skal man f. eks. øve på vedligeholdelse af en samtale, kan deltagerne på skift have den rolle at holde samtalen i gang. Deltageren, der er på, skal spille sig selv og forsøge at gøre en bevidst indsats for at holde en samtale i gang. Træneren eller en af de andre deltagere skal i dette eksempel, f. eks. fortælle om sin hobby. Man undersøger sammen, hvad der virker, og hvad deltageren kan tage ved lære af og kan træne i andre sammenhænge, også udenfor sessionerne. Rollespil kan også tage udgangspunkt i konkrete hændelser, hvor deltageren ønsker, at han reagerer anderledes, eller hvor deltageren finder, at situationen passer på det tema, som man er i gang med at træne. Hvis man skal have deltagerne til at engagere sig i rollespil, må man betone, at det er naturligt at være genert i starten, og at rollespillene skal handle om deres liv. Det er ikke skuespil. Det er vigtigt at rose, anerkende og anerkende og rose. Trænerne engagerer øvrige deltagere i at observere andres rollespil og give positiv feedback til andres rollespil. Typisk vil man starte med meget korte rollespil og oftest med trænerne på slap line, så deltagerne kan få et indtryk af, at det er både sjovt og ufarligt. (kunne være en boks eller figur) Rollespil forløber efter følgende program: ( Det her er taget fra Allans materiale (ansøgningen) men der er umiddelbart fuld overensstemmelse til Mueser side 48-65 jeg har kun skimmet teksten) Find sammen rationalet for, at den pågældende færdighed er vigtig Diskutér trin for trin, hvad færdigheden eller situationen indebærer eller kræver Aftal hvem, der gør hvad, og hvor længe det står på 15
Rollespil spil rollen som aftalt Positiv feedback fra deltagere og trænere. Man spørger først de andre deltagere om, hvad Den, der var på, gjorde godt. Dernæst finder trænerne yderligere eksempler på, hvilke positive sociale færdigheder vedkommende benyttede i rollespillet. Korrektiv feedback Her trækker man frem, hvad deltageren egentlig gerne vil udtrykke, og hvordan det kan gøres passende. Man spørger først deltageren og dernæst holdet, hvad deltageren kunne have gjort mere af eller anderledes til næste gang for i endnu højere grad, at lykkes med sit mål. Nyt rollespil. Deltagere gentager rollespillet, med inkorporering af den korrektive feedback. Positiv feedback. Igen bemærkes det positive Øvelsen afrundes, og det diskuteres eventuelt, hvordan man kan træne færdigheden til næste gang. Problemløsning: I stedet for rollespil kan man vælge at arbejde med problemløsningsstrategier. Der vil gennem forløbet være en udbredt brug af en problemløsningsmodel til træning af deltagernes problemløsningsfærdigheder. Man forsøger at trække på den viden og kreativitet, der er i gruppen og høre, hvad der kan være af konkrete forslag til løse konkrete problemer. Deltagerne vil så kunne afprøve disse løsningsforlag udenfor sessionerne. (kan være en figur) Problemløsning: Identifikation af problemet. Overblik over løsningsmuligheder - Brainstorm. Fordele og ulemper ved de forskellige løsninger. Planlægning af den valgte løsning (hvor/hvordan/hvornår). Forudsigelse af vanskeligheder - Nødvendige ressourcer til at overkomme vanskeligheder. Udførelse og evaluering. Ofte kan man i forbindelse med diverse diskussioner lave brainstorm separat. Man kan sige, at brainstorming er mere uforpligtende og hurtigere at lave end en hel problemløsning. Brainstorming er desuden meget velegnet til at engagere deltagerne. Ny hjemmeøvelse. Inden gruppen slutter, foreslår man en ny hjemmeøvelse til deltagerne. En øvelse kan være at tage en drøftelse med sin kontaktperson om, hvad klassiske angstreaktioner er eller lægge mærke til nonverbale signaler i en tv-debat, fodboldkamp eller derhjemme næste gang ved spisetid. Selve hjemmeøvelsen skal udspringe af deltagerens mål, deltagerens færdigheder og motivation, de aktuelle temaer i gruppen, de aktuelle metoder og strategier, der trænes i gruppen. 16
Hvis Deltageren synes, at det lugter af lektier, kan man overveje at kalde dem noget andet, f. eks. træningsopgaver, hjemmetræning, terapi ud af huset, afprøvning, aftjekning mv. For mange deltagere bliver det relativt uproblematisk at få hjemmeøvelserne lavet, når det er blevet en fast vane. Det vil altid være bedst at give øvelserne med på skrift, at skræddersy overkommelige øvelser sammen med den enkelte deltager, samt være så tydelig som muligt om, hvad, hvordan, hvornår, med hvem øvelsen skal foretages. Det er en fordel, hvis man har nogen, som kan hjælpe med opgaven ved behov, f. eks. familie, kontaktperson eller venner. Afslutning. På gensyn-runde. Sessionen afsluttes med afrundende bemærkninger og en runde om deltagernes planer indtil næste gang. Det giver alle en mulighed for at vide lidt om, hvad de kan spørge ind til næste gang. Det kan være, at nogen bliver inspireret af de andre, eller finder ud af, at de vil foretage sig noget sammen. Som i den indledende runde trænes også her færdigheder, som deltageren kan tage med sig. 17